Ved du egentlig, hvad “din” politiker går rundt og laver i EU Parlamentet?Den person, som du stemte til Bruxelles/Strassbourg. Hvad siger vedkommende i debatterne? Hvilke lobbyister holder vedkommende møder med? Hvad stemmer vedkommende om?Alt det kan en ny dansk AI hjælpe dig med at holde rede på, fordi al kommunikation i EU Parlamentet bliver transkriberet, og dermed bliver det søgbart. Fx for en AI, der har til formål at skabe transparens i EU, hvis institutioner for mange danskere virker fjerne.AI værktøjet er skabt af to danske tech-konsulenter, som efter mange år som eksperter i IT-sektoren fandt ud af, at de vil redde verden.Medvirkende:Michael Birkebæk Jensen, medstifter, DemAIKristian Thorsted Madsen, medstifter, DemAILink:DemAI https://www.demai.tech

Danske drone start-ups har medvind i rotorerne. Efter de mange uvelkomne dronebesøg i danske lufthavne er teknologi til at opdage og identificere droner blevet en efterspurgt vare, som det viser sig, at flere danske start-ups har på hylderne.På årets Technomania konference viste flere start-ups deres løsninger frem. Okapi fra Greve har opfundet en Spiderman-agtig løsning, hvor en drone skyder et net af kevlarreb ud over den fjendtlige drone, så den enten falder ned eller kan trækkes bort. Firmaet tilbyder også lytte- og radarudstyr, der kan monteres i områder med kritisk infrastruktur.Den lille start-up Airplate fra Odense har opfundet billigt detektionsudstyr, som kan opdage og identificere droner.Medvirkende:Morten Hald, innovationskonsulent, Okapi.August Mader, CEO, AirplateLinks:Okapi https://oka.dkAirplate https://airplate.dk/

Techtopia 381: Droneproduktion i UkraineFremmede droner flyver over danske lufthavne. Tilsyneladende mangler vi et forsvar mod dem. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen udtalte flere gange på et pressemøde torsdag d. 25. september, at vi skal søge hjælpe hos “vores venner i Ukraine”, fordi de er helt med i front, når det gælder den hastige udvikling i droneteknologi.Techtopia har derfor lavet en ekstra podcast, hvor vi har været i arkivet for at finde tidligere podcasts om udviklingen af militære droner i Ukraine.Techtopia 370: Ukraines dronekrigDa Ukraine i forsommeren 2025 ødelagde en tredjedel af den russiske flåde af bombefly i et angreb med små billige droner, stod det for alvor klart, at krigen i Ukraine har forvandlet måden at føre krig på.I Ukraine forårsager droner anslået 60 til 70 procent af alle skader og tab. Traditionelle “sikre” positioner som dækning, skyttegrave eller skove er blevet ubrugelige, da droner kan jage varmesignaturer, dykke ned i skyttegrave og trænge ind i pansrede køretøjer. At blive set af en drone er ofte en dødsdom, da droner ikke kun jager, men også videresender koordinater til artilleri, hvilket udløser hurtige og præcise angreb.Droner ændrer, hvordan soldater ser, bevæger sig og overlever på slagmarken, og udfordrer selv de mest grundlæggende principper for militær overlevelse, fordi de er billige, hurtige og brutalt effektive. De demokrat iserer luftmagten, da enhver person for et par hundrede dollars kan erhverve evnen til at se, jage og dræbe på afstand. Hvad der engang tilhørte staters voldsmonopol og krævede luftbaner eller store systemer, passer nu i en rygsæk og kan sendes op fra en grøft. Dette undergraver traditionelle militære systemer og har skabt en helt ny militærindustri, der primært består af tech-startups. Droner er en af de vigtige teknologier, og de kan produceres lokalt i Ukraine, som tilfældet var med de 117 droner, der angreb de russiske luftbaser.Techtopia har mødt Eveline Buchatskiy fra det ukrainske investeringsfirma D3, som udelukkende investerer i startups, der producerer militær teknologi. D3 er en unik investeringsfond, fordi de benytter start-up strategier på et felt, som hidtil har været præget af store budgetter og langvarig udvikling og produktion.Techtopia 351: Tech-startups som drivkraft i forsvarsteknologiKrigen i Ukraine er en teknologisk krig med droner og digital kommunikation. Men teknologien er ikke altid skabt af de gammelkendte producenter af krigsmateriel. Den er skabt at tech-startups, som i stigende grad har forandret deres forretning til produktion af forsvarsteknologi.Flere af dem er i sagens natur ukrainske, men de får selskab af blandt andre tech startups fra Estland, der trods sin beskedne størrelse er en digital frontløber.Den estiske iværksætter Ragnar Sass har stiftet en hjælpeorganisation ved navn Help 99 og en fond med risikovillig kapital kaldet Dark Star, som skal investere I startups, der producerer forsvarsteknologi.Rolf Ask Clausen har været i Estlands hovedstad Tallinn og tale med Ragnar Sass.

Ved du egentlig, hvor meget strøm, du bruger, hver gang du skriver en prompt i en AI app?Hvor meget strøm kræves der egentlig for at lave en prompt? Det har vi diskuteret i et stykke tid uden, at vi egentlig har fået et svar. Jeg har hørt flere folk læne sig op ad en påstand om, at en prompt svarer til 40 mobilopladninger, hvilket står i stærk konstrast til, at jeg på min smartphone har en lokal app, der kan køre fleres forskellige sprogmodeller lokalt – uden at det dræner mit batteri nævneværdigt. Og nu hævder Google, at en prompt på deres AI tjeneste Gemini svarer til at se tv i 9 sekunder.Her i Techtopia har jeg også talt med kloge folk, som har redegjort for forskellige estimater, men problemet har hidtil været, at AI virksomhederne har holdt deres tal for sig selv – det har simpelthen knebet med transparens.Men på det seneste er der kommet tal fra både franske Mistral og amerikanske OpenAI. Og for et par uger siden udgav Google det hidtil mest omfattendes whitepaper om energiforbruget på firmaets AI-tjeneste Gemini.Spørgsmålet er, hvad Googles whitepaper fortæller os, og om vi kan bruge det til at sammenligne de forskellige tjenester og dermed skabe et mere retvisende overblik over energiforbruget, når det handler om de store sprogmodeller?Derfor har vi inviteret Google i studiet for at redegøre for, hvordan de er nået frem til, at en prompt svarer til at se tv i ni sekunder.Bagefter får vi en ekspert i sprogmodellers energiforbrug til at sætte Googles whitepaper i perspektiv.Medvirkende:Jesper Vangkilde; kommunikationschef, Google Danmark.Kasper Groes Albin Ludvigsen , forperson, Danish Data Science Community.Link:Googles whitepaperhttps://services.google.com/fh/files/misc/measuring_the_environmental_impact_of_delivering_ai_at_google_scale.pdf

Udover AI er der to trends, som tech-milliardærer interesserer sig for og dermed kaster store summer efter: Det evige liv også kaldet longevity og rejsen til og koloniseringen af Mars.Både i USA og Rusland har de dødsangste techmoguler fået følgeskab og støtte fra toppolitikere. Vi har været vidne til USAs førende Mars-agitator Elon Musks indtog i og retræte fra Det Hvide Hus. Elon Musk ynder ligesom Vladimir Putin at citere den russiske stamfader til moderne rumfart Konstantin Tsiolkovsky.Tsiolkovsky var en af ophavsmændende bag den russiske kosmistbevægelse lige før den russiske revolution , som udover kolonisering af verdensrummet også talte ikke bare om longevity men decideret udødelighed. En tanke som Californiens tech-elite senere har dyrket flittigt, og for nyligt afslørede Putin de samme visioner i en samtale med Kinas leder Xi Jingping.Techtopia tager i denne uge hul på en række podcasts, der sporer det russiske tankegods – kosmismen – fra Moskva til Silicon Valley. Drømmen om udødelighed og en backup-generation på Mars. Drevet af en urokkelig tro på teknologi som løsningen på en sygdom kaldet døden.Vi starter på et bibliotek i Moskva omkring 1880. Vores rejsefører i første afsnit er Toke Lykkeberg, kurator på udstillingsstedet Tranen på Gentofte Hovedbibliotek.Links:AP’s indslag med Putin og Jingping https://www.youtube.com/watch?v=0FIMnPfFHHwTsiolkovsky rocket equation https://en.wikipedia.org/wiki/Tsiolkovsky_rocket_equationAlexander Bogdanov https://en.wikipedia.org/wiki/Alexander_BogdanovTranen https://tranen.nu/nyhed-toke-lykkeberg-er-ny-leder-af-tranen/Kosmisme på Tranen https://tranen.nu/show/thisiscosmos/Foto genereret med Midjourney

Hvordan påvirker brugen af generativ AI vores evne til at tænke og resonere selvstændigt?Allerede nu har vi svært ved at huske telefonnumre eller at finde vej, fordi vi har overladt de opgaver til vores smartphone. Spørgsmålet er, hvad der sker med os, når vi overlader endnu flere opgaver til services som ChatGPT og Grok? Har det indflydelse på vores evne til indlæring og til at tænke kritisk?Forskere taler om kognitiv aflæring, og de første studier i fænomenet er lavet. På den anden side kan generativ AI også gøre os bedre og hurtigere til at løse svære opgaver. Så svaret er ikke entydigt.Medvirkende:Nanna Inie, lektor ph.d., ITU med speciale I human-computer interaction og LLM-safety.Tilrettelæggelse og interview: Janni DeneckeRedaktør og vært: Henrik FøhnsLinks:Nanna Iniehttps://www.linkedin.com/in/nannainie/MIT Studiehttps://www.media.mit.edu/projects/your-brain-on-chatgpt/overview/Microsofts studie i AI og kritisk tænkninghttps://www.microsoft.com/en-us/research/wp-content/uploads/2025/01/lee_2025_ai_critical_thinking_survey.pdf

For nyligt fik vi en ny version af ChatGPT – version 5.0. Og som altid lavede direktøren for OpenAI – firmaet bag ChatGPT – en lang videopræsentation på nettet om fortræffelighederne i den nye version.Direktøren Sam Altmans mission er at skabe en AGI – en artificial general intelligence – altså en kunstig intelligens på højde med eller bedre end den menneskelige intelligens.Nogle AI-forskere hævder, at det ikke kan lade sig gøre med en sprogmodel, der basalt set “bare” er trænet på menneskers kommunikation og derfor laver en slags sandsynlighedsberegning af ords placering i en tekst.Andre AI-forskere, som fx nobelprismodtager og grand old man indenfor AI – Geoffrey Hinton – mener, at vi er ved at skabe en aintelligens, som vil overstige vores, og at konsekvenserne er uoverskuelige og muligvis katastrofale.Har vi fået et værktøj, som rummer menneskehedens og klodens frelse eller er vi på vej mod decideret selvdestruktion? Eller skaber vi måske en alternativ bevidsthed, som vi ikke helt forstår, men som vil indgå i verden i samklang med biologisk skabt bevidsthed? Og hvad er intelligens og bevidsthed egentlig? Og hvordan skaber man sådan det, når vi ikke engang til fulde forstår, hvordan pattedyrs hjerne fungerer?Adjunkt Michal Kosinski fra Stanford University i Californien mener, at vi allerede har skabt en AGI gennem de store sprogmodeller, der ligger bag tjenester som ChatGPT, Gemini og DeepSeek. Hans forskningsinteresser omfatter både menneskelig og kunstig kognition. Hans nuværende arbejde fokuserer på at undersøge de psykologiske processer i store sprogmodeller.Michal var den første, der advarede mod Cambridge Analytica, som førte til skandalen, hvor Facebook blev brugt til at udnytte brugernes data uretmæssigt.Techtopia har mødt ham.Gæst: Mihal Kosinski, assistant professor, Stanford UniversityDesuden et klip fra Instagram med et foredrag af Geoffrey Hinton, AI-udvikler og modtager af Nobelprisen.Link: Mihal Kosinski https://www.michalkosinski.com

Digital autonomi er det nye buzzword. Vi skal frigøre os fra techgiganterne. Ikke mindst de amerikanske, der har alt for stor indflydelse på vores offentlige IT, er for dyre og måske også ligger under for poltiske krav om at betjene udenlandske efterretningstjenester. Alternativet kan være europæiske udbydere af cloudservices eller open source alternativer til techgiangter som Google og Microsoft.Men måske er det nemmere sagt end gjort. Medvirkende:David Hannemeier Hansson, 37SignalsLone Juric Sørensen, chef for Fælles IT og DIgitalisering, Aarhus KommuneBo Fristed, ITK Aarhus KommuneAmalie Stauner, kommunikationsmedarbejder, Åbne Data

For nogen lyder det absurd, men for mange er det faktisk almindeligt at have en AI-kæreste. Eller at fortsætte samtalen med en afdød, der er blevet digitaliseret som en avatar. Eller at bruge fx ChatGPT som fortrolig samtalepartner eller terapeut.Techtopia starter efterårssæsonen med en lille serie af podcasts om, hvordan sprogmodeller måske forandrer vores verden og det at være menneske mere, end vi tror.Er det ensom? Er det følgevirkninger af coronanedlukningen? Er det angst for andre menneskers reaktion? Hvorfor bliver vi fortrolige med en sprogmodel i vores mest intime samtaler?Techtopia har mødt etikchefen fra den fransk/amerikanske AI platform Hugging Face. Hun hedder Giada Pistilli og beskæftiger sig med de store sprogmodellers indflydelse på os mennesker. Lige nu skriver hun på en bog om “conversational AI” – kunstig intelligens som samtalepartner.Link:Hugging Face https://huggingface.co

Det meste af nutidens musik skabes eller manipuleres på en computer. Ofte af en enkelt person. Det har gjort mange koncerter til en trist affære, fordi de levende musikere er forsvundet fra scenen. Tilbage er kun en sanger med en computerfil – og måske et par dansere.Derfor var det forfriskende at møde danske Ki! på årets Roskilde Festival. Bandet er et one-man band. Musikken er lavet af én mand i studiet. Men på scenen er Ki! et band med levende musikere, der til gengæld spiller sammen med computerfilerne.Techtopia mødte Ki! backstage til en snak om musikteknologi. Og som bonus hilste vi også på en gæstemusiker med en flot gammel theremin – verdens første elektroniske instrument, hvis historie vi også får.Medvirkende: Ki!Jesper Yebo Reginal, Crunchy FrogDorit Chrysler, thereminkunstner, NY Theremin SocietyLars Varming Jørgensen, Accelerator physicist, CERNLinks:Ki! https://crunchy.dk/collections/ki?srsltid=AfmBOop_4cj4VHYuh6qSFiOQWNLTlL7ylTC78CAmRY4CFpEbpFGAu5VvYebo https://thetremolobeergut.bandcamp.com/album/you-cant-handleDorit Chrysler https://www.doritchrysler.comLars Varming Jørgensen https://indico.cern.ch/event/1395906/sessions/539981/attachments/2822169/4928600/CERN%20–%20Lars%20Jørgensen.pdf

Sparrow Quantum er en dansk startup indenfor kvanteteknologi. I foråret 2025 rejste virksomheden 160 millioner kroner til investering i virksomheden. Avisoverskrifterne udråbte Sparrow Quantum til kvanteteknologiens Nvidia – firmaet hvis chips har revolutioneret AI.Sparrow Quantum har med udgangspunkt i Niels Bohr Instituttet lavet grundforskning om til forretning ved at udvikle en chip, der arbejder med fotonisk kvanteteknologi. Den er slags “lyskanon”, der styrer lyset ned på til mindste lyspartikel med meget stor præcision. Det åbner døren til en hel række nye teknologier som for eksempel kvantekommunikation, der er en ny form for sikker kommunikation, som kan sikre mod at kvantecomputere i fremtiden kan bryde vores krypterede koder og information.Det gør Sparrow Quantum til en interessant virksomhed for forsvarsindustrien, og derfor har virksomheden deltaget i Udenrigsministeriets arbejde med kvanteteknologi i regi af NATO.Hør CEO Kurt Stokbro i Sparrow Quantum fortælle historien.Link:https://sparrowquantum.com/

Udenrigsministeriet har det seneste år taget initiativ til at kickstarte NATOs kvantestrategi. I maj overdrog Danmark formandskabet til Storbritannien, og kulminationen blev en konference i NATOs hovedkvarter, hvor kvantevirksomheder, embedsmænd og NATO-repræsentanter mødtes for at styrke samarbejdet om kvanteteknologi i en forsvarsmæssig kontekst.I dette første afsnit af Techtopia om kvanteteknologiens rolle i forsvaret besøger vi Udenrigsministeriet for at få indblik i den forsvarspolitiske dimension af teknologien.Medvirkende: Michael Lund Jeppesen, kontorchef, Udenrigsministeriet, Kontoret for økonomisk sikkerhedDitte Bjerregård, fungerende tech ambassadør indtil 1.6.25, UdenrigsministerietSofie Lindskov Hansen, kvanteekspert, Udenrigsministeriet

Techtopia 371: Frankrig viser vejen til digital autonomiEuropas techbranche, politikere og offentlige sektor taler om at opnå digital autonomi. Målet er at frigøre sig fra de amerikanske techgiganter og skabe en ren europæisk, digital infrastruktur.Det involverer også et storstilet EU-projekt om etableringen af en lang række AI-fabrikker i Europa.Frankrig er førende på feltet, og derfor var det også et hot topic på den kæmpestore konference VIVA Tech i Paris i starten af juni.Techtopia var med.Medvirkende: Damien Lucas, CEO, ScalewayJensen Huang, CEO, NvidiaEmmanuel Macron, præsident, FrankrigEvan Solomon, AI og digitaliseringsminister, Canada

Da Ukraine for nyligt ødelagde en tredjedel af den russiske flåde af bombefly i et angreb med små billige droner, stod det for alvor klart, at krigen i Ukraine for alvor har forvandlet måden at føre krig på.I Ukraine har droner forvandlet slagmarken radikalt. De forårsager anslået 60 til 70 procent af alle skader og tab. Traditionelle “sikre” positioner som dækning, skyttegrave eller skove er blevet ubrugelige, da droner kan jage varmesignaturer, dykke ned i skyttegrave og trænge ind i pansrede køretøjer. Blot lyden eller synet af en drone får infanteri og køretøjer til at søge dækning. At blive set af en drone er ofte en dødsdom, da droner ikke kun jager, men også videresender koordinater til artilleri, hvilket udløser hurtige og præcise angreb.Droner ændrer, hvordan soldater ser, bevæger sig og overlever på slagmarken, og udfordrer selv de mest grundlæggende principper for militær overlevelse, fordi de er billige, hurtige og brutalt effektive. De demokratiserer luftmagten, da enhver person for et par hundrede dollars kan erhverve evnen til at se, jage og dræbe på afstand. Hvad der engang tilhørte staters voldsmonopol og krævede luftbaner eller store systemer, passer nu i en rygsæk og kan sendes op fra en grøft. Dette undergraver traditionelle militære systemer og har skabt en helt ny militærindustri, der primært består af tech-startups. Droner er en af de vigtige teknologier, og de kan produceres lokalt i Ukraine, som tilfældet var med de 117 droner, der angreb de russiske luftbaser.Techtopia har mødt Eveline Buchatskiy fra det ukrainske investeringsfirma D3, som udelukkende investerer i startups, der producerer militær teknologi. D3 er en unik investeringsfond, fordi de benytter start-up strategier på et felt, som hidtil har været præget af store budgetter og langvarig udvikling og produktion.

Siden et af de første videospil – Tennis for Two – tonede frem med sine pixels i 1958 har der været fart på udviklingen af underholdningsteknologien. Over en tredjedel af jordens befolkning er gamere. Spilbranchen har økonomisk overhalet Hollywood. Og e-sport atleter får efterhånden samme stjernestatus som andre store sportsatleter. Men hvorfor gamer vi? Hvad er det der driver os frem mod joysticket?Det forsøger Techtopia at finde svaret på i samtale med Anne Fiskaali, psykolog og fagkonsulent med speciale i gaming fra Center for Digital Pædagogik. Lyt med og find ud af, om du er en arkitekt, ninja eller gartner, når du gamer.Medvirkende: Anne Fiskaali, psykolog og fagkonsulentTilrettelæggelse: Henrik Føhns, Albert Nyeland og Janni DeneckeLink til bogen “Gamer” https://unipress.dk/udgivelser/g/gaming/

Techtopia 368: De kinesiske robotter kommerKina er i gang med at sætte sig på verdensmarkedet for robotter. Ikke mindst humanoide robotter. Det er robotter, der ligner og bevæger sig som mennesker og er designet til at arbejde i vores verden på vores præmisser.For nyligt var en kinesisk humanoid robot på besøg i Odense, hvor den blandt andet trykkede hånd med Techtopias udsendte reporter.Teknologisk Institut var vært og udgav ved samme lejlighed en rapport om humanoide robotter. Instituttet ser et stort potentiale i Danmark. Især i brancher med mangel på arbejdskraft som industri, logistik og sundhed. Her kan de humanoide robotter måske kan tage over, hvor menneskehænder mangler. De fleste danske virksomheder afventer dog stadig, at teknologien bliver helt klar.  Der er brug for fremskridt inden for blandt andet batterier og finmotorik, før robotterne kan tages i brug for alvor.Techtopia trykker hånd, læser rapporten og sætter det hele ind i et robothistorisk perspektiv.I studiet: Henrik Føhns og Albert NyelandMedvirkende:Søren Peter Johansen, robotekspert, DTIChristina Boutrup, journalist med speciale i KinaLinks:Teknologisk Udsyn om humanoide robotter https://www.teknologisk.dk/teknologiskudsyn#:~:text=UdsynHumanoide%20robotter%3A-,Når%20robotterne%20ligner%20mennesker,sundhed%20til%20service%20og%20logistik.Unitree https://www.unitree.com/g1

Techtopia samlede 80 ildsjæle hos IDA til debat om fremtidens sociale medier.Vi diskuterede, hvordan Danmark kan skabe demokratiske digitale platforme som alternativ til de amerikansk dominerede SoMe platforme.Skal vi tage ansvar for vores digitale fremtid – eller overlade den til Silicon Valley?Vi fik et par håndfulde oplæg fra iværksættere og analytikere og en god diskussion og brainstorm. Mennesker mødtes, nye kontakter blev knyttet, møder blev aftalt, projekter blev drøftet. Det var et call to action.Bolden er givet op. Arbejdet er i gang.#techtopiadk #techtopiawashereGæstevært: Albert NyelandMedvirkende:Henrik Føhns, podcastredaktør, TechtopiaAnders Lemke-Holstein, stifter, OaseBjarke Calving Vinding, CEO og stifter, DucklingTue Oxenvad, CEO og udvikler, MeningspunktetKaj Grønbæk, professor I datalogi, Aarhus UniversitetHenrik Leschley, direktør og stifter, DigidiAnnemette Broch, direktør og stifter, Data for GoodMikkeline Thomsen, stifter, Os&TalEsben Gadsbøll, formand, Danish Tech StartupsLink:Oase https://oase.app/oase/46ec46bf-5445-4a32-bb21-ada8a61b4b0a/join/8f84eb1a-1e07-478c-9153-6e21850141fe

Det er velkendt for de fleste, at forretningsmodellen bag de sociale medier er databetaling. Du får en gratis service, men betaler med dine data, og du er dermed produktet. De færreste tænker måske på, staten har overtaget samme logik i digitaliseringen af velfærdssamfundet. Her er vi også 100 procent transparente, ligesom vi heller ikke har kontrol med brugen af vores egne data.Lige nu indføres nye EU regler, som burde beskytte borgeren bedre, men spørgsmålet er om fremgangsmåden spænder ben for privatlivet? Og samtidig ønsker den danske regering at udvide PETs beføjelser til at overvåge alle danske borgere. Privatlivet i det digitale samfund er med andre ord stærkt presset i 2025.Den amerikanske forsker Shoshana Zuboff har i sit værk “Overvågningskapitalismens Tidsalder” beskrevet, hvordan tech-virksomheder udnytter big data til at forudsige og ændre menneskers adfærd. Datahøst fra smartphones, kameraer og online aktiviteter bruges til at skabe detaljerede profiler af individer. Zuboff introducerer begrebet “Big Other” om et system, der manipulerer menneskers valg for profit. Denne praksis truer ifølge Zuboff demokratiets værdier og individets autonomi.Ifølge Zuboff kan overvågningskapitalismens principper overføres til politik gennem adfærdspsykologien, der hævder, at al menneskelig adfærd er et produkt af målbare eksterne stimuli, som forstås og kontrolleres gennem studier og eksperimenter. Bedre kendt som behaviorisme og populariseret af adfærdspsykologen B.F. Skinner. Sociale medieplatforme er den seneste udgave af det behavioristiske ønske om at styre samfundet gennem videnskabelig observation af sindet via et komplet informationsloop, der skal teste produkter på mennesker, få feedback og redesigne modellen. Man antager, at matematiske datalove gælder for mennesker såvel som for maskiner. Spørgsmålet er, om samme tankesæt har gjort sit indtog i digitaliseringen af den demokratiske velfærdsstat?Gæst er Stephan Engberg fra Priway, der arbejder med beskyttelse af borgerens privatliv.Link: Priway  priway.eu

DUCKLING er et nyt medie for unge i alderen 13–19 år – et alternativ til TikTok og Instagram, men med journalistisk substans. Platformen er skabt af journalisterne Bjarke Calvin Vinding og Camilla Gamborg Isaksen samt software-ingeniøren Magnus Stuart Juul. Navnet er inspireret af H.C. Andersens, “Den grimme ælling” – en fortælling om udvikling, potentiale og behovet for lidt hjælp undervejs.Unge fravælger i stigende grad traditionelle medier som aviser og tv. Det ser DUCKLINGs stiftere som et demokratisk problem: Hvis unge aldrig lærer at bruge journalistiske medier, risikerer vi at miste deres perspektiv og deltagelse i samfundsdebatten.Derfor er DUCKLING visuelt og videobaseret med korte, swipebare slides, der kombinerer tekst, billeder og video. Teksten er ikke død – men serveres i små, læsbare bidder, der engagerer unge og motiverer til refleksion. Indholdet tager udgangspunkt i fortællinger: Noget skete, det var svært, jeg løste det – og lærte noget, du måske også kan bruge. 🧠Formatet lægger op til fællesskab og eftertænksomhed frem for overfladisk scrolling. Brugerne kan ikke kun læse – de kan også bidrage og interagere med indholdet. 🌐 Målet er at skabe et digitalt fællesskab, hvor unge bliver klogere på sig selv og på verden omkring dem – og hvor journalistik bliver relevant for næste generation.Medvirkende:Bjarke Calvin Vinding, stifter, DucklingLinks:Duckling https://www.duckling.co/da

For nyligt lancerede OpenAI en ny kraftfuld version af ChatGPTs evne til at lave fotos. Igen blussede diskussionerne op om krænkelse af ophavsret, og om hvorvidt generativ AI overhovedet kan skabe original kunst.Den danske kunstner Jes Brinch vender diskussionen på hovedet: I stedet for at prompte ChatGPT til at lave kunst, så bad han den kunstige intelligens om at lave en prompt til ham, så han kunne lave det maleri, som ChatGPT gerne ville se. Det blev til en lang samtale om kunst mellem maler og computer.Resultatet kan nu ses i Jes Brinchs atelier, og Techtopia lagde vejen forbi til fernisering.Medvirkende:Jes Brinch, kunstnerChatGPT, idemagerHenrik Føhns, tilfældig forbipasserendeLink:Jes Brinch https://www.brinch-visby-wunderkammer.dk/udstilling/

Utilfredsheden med de amerikanske og kinesiske sociale medieplatforme breder sig. Politiske udvalg skriver rapporter om regulering. EU vedtager love. Meta og X støtter op omkring Trumpregeringen i håbet om at kunne undgå EU-lovgivning. Og debatklimaet på X bliver stadig mere giftigt, mens Facebook tilsyneladende er robotternes foretrukne medie.Midt i det hele er 22.000 danskere i klemme. De administrerer og mødes i 9.000 Facebook grupper, men debatten og den gode tone har trange kår, blandt andet fordi Facebooks ejer Meta arbejder mere imod end med sine brugere.Derfor har vi brug for danske og europæiske platforme, hvor vi kan mødes uden at blive dataobjekter i databetalingstjenesternes annoncemaskiner eller at blive stopfodret med misinformation.I Techtopias serie om alternativer til datakapitalismen har vi i denne uge fundet et nærmest flyvefærdigt projekt lavet af det danske analysekooperativ Analyse og Tal.De vil skabe et digitalt civilsamfund baseret på andelstanken og brugernes ønsker og behov. De har et koncept, en tidsplan og et budget.Medvirkende:Mikkeline Thomsen og Niels Chemitz, Analyse og TalLinks:Analyse og Tal https://www.ogtal.dkMeet-Up i IDA om at bygge en dansk social medieplatform – TILMELD DIG HER: https://ida.dk/arrangementer-og-kurser/arrangementer/sociale-medier-naeste-generation-360376

Digitale stemmesystemer er ikke slået igennem ved Folketingsvalg, men i foreningsdanmark har det danske firma Assembly Voting stor succes med deres kryptografiske valgsystem.I foråret 2025 vælger IDAs medlemmer, hvem der skal sidde i Repræsentantskabet – IDAs svar på Folketinget. Repræsentantskabet består af 65 IDA-medlemmer fra politiske lister (’partier’) med hver deres mærkesager. Sammen sætter de retningen for IDAs arbejde og vælger formand og Hovedbestyrelse.Alle betalende kandidatmedlemmer i IDA, der er indmeldt pr. 1. marts 2025, har stemmeret. Ved IDAvalget vælges de 61 færdiguddannede medlemmer til Repræsentantskabet. De resterende 4 medlemmer vælges blandt studiemedlemmerne i IDA STEM Students.Valget afvikles digitalt og i denne udgave af Techtopia forklarer Jacob Gyllenkærne og Alexander Ibsen fra Assembly Voting, hvordan deres system fungerer med avanceret kryptografi, der sikrer anonymitet og nøjagtighed.Systemet anvender en distribueret tillidsmodel, hvor flere parter sikrer, at ingen enkelt aktør kan manipulere resultaterne. Stemmerne er krypterede og kan kun dekrypteres af flere betroede parter sammen.  Zero-knowledge proofs og mixnet-teknologier beskytter vælgernes anonymitet og stemmernes integritet. Fremtidige trusler som kvantecomputere imødegås med “everlasting privacy”.Medvirkende:Jacob Gyldenkærne, CEO, Assembly VotingAlexander Ibsen, tech lead, Assembly VotingLinks:Assembly Voting  https://assemblyvoting.comIDA VALG https://candidacy1.assembly-voting.com/ida_representantskabsvalg_2025

Generativ AI, såsom Microsoft Copilot og ChatGPT, er blevet et uundværligt værktøj, som mange af os bruger dagligt på arbejdet. Typisk foregår denne interaktion én-til-én, når vi sidder alene foran vores computer. Men forestil dig nu, at du træder ind i et mødelokale, hvor en AI deltager aktivt i mødet. Denne AI kan bidrage med viden fra internettet, dykke ned i virksomhedens eksisterende vidensbase eller huske og genanvende information fra tidligere møder om samme emne. Denne type generativ AI kaldes en agent, og en sådan agent, der deltager i møder og bidrager ved bordet, er præcis, hvad den århusiansk startup Proem er i gang med at udvikle. Medvirkende: Mads Rydahl, CPO, Proem Link: Proem: https://about.proem.ai

Debatten raser om, hvorvidt vil skal vriste os ud af de amerikanske techgiganters dominans. Flere ser løsningen som at bygge vores egne sociale medie platforme i Europa. Men det kræver, at vi er realistiske omkring den nødvendige investering og det er vi ikke altid, hævder professor Kaj Grønbæk, der er leder af Datalogi på Aarhus Universitet. Foranlediget af de mange forslag om at bygge et dansk eller europæisk svar på Facebook med flere, har han lavet regnestykket. Hvad koster det at bygge og drive en europæisk platform i stil med Facebook. Hans konklusion er en meget stor udgift samt en voldsom mangel på kvalificeret arbejdskraft. Techtopia tog til Aarhus for at knække utopiske nødder med Kaj Grønbæk. Hør om regnestykket, hvorfor vi er havnet her – og hvad der skal til at løfte opgaven. Medvirkende: Kaj Grønbæk, professor og institutleder, Datalogi, Aarhus Universitet Links: Kaj Grønbæks beregning https://www.linkedin.com/posts/kgronbak_forslag-til-et-europ%C3%A6isk-socialt-medie-activity-7288831724262764544-hw6d?utm_source=share&utm_medium=member_desktop&rcm=ACoAAAABGwwBhfxvoxjgJt99Tf5SuBDvp3vMJbk Kaj Grønbæks tanker om Digitaliseringsministeriets principper om techgiganter https://www.linkedin.com/posts/kgronbak_tech-giganters-rolle-som-digital-infrastruktur-activity-7300829300163846146-YPkx?utm_source=share&utm_medium=member_desktop&rcm=ACoAAAABGwwBhfxvoxjgJt99Tf5SuBDvp3vMJbk Henrik Føhns’ forslag til et europæisk socialt medie https://www.linkedin.com/posts/henrikfohns_forslag-til-et-europ%C3%A6isk-socialt-medie-activity-7283796134475542528-L9Md?utm_source=share&utm_medium=member_desktop&rcm=ACoAAAABGwwBhfxvoxjgJt99Tf5SuBDvp3vMJbk

Den delvist dansk-ejede ingeniørvirksomhed Quantum Machines har rejst 1,2 milliarder kroner i risikovillig kapital. Firmaet har delvist sin oprindelse i den danske virksomhed QDevil, der startede som et forskningsprojekt på Københavns Universitet, men for ti år siden blev til en virksomhed, der i dag leverer udstyr til næsten alle producenter af kvantecomputere. Det helt unikke ved Quantum Machines er, at størstedelen af produktionen foregår i Danmark, og derfor vil de mange penge også gå til at sikre danske arbejdspladser indenfor deep-tech. Techtopia har tidligere besøgt Quantum Machines og stifteren Jonatan Kutchinsky. Og nu vender vi tilbage for at høre om firmaets succes. Quantum Machines har efter fusionen i 2022 etableret sig som en førende spiller i udviklingen af kontrolsystemer til kvantecomputere. Virksomheden er på forkant med udviklingen af den næste generation af kvantecomputere med tusindvis af såkaldte qubits, og blandt investorerne er PSG Equity, Intel Capital og Red Dot Capital Partners. Hør hvordan dansk teknologi er med til at drive udviklingen af fremtidens kvantecomputere – og hvorfor Danmark står stærkt i det globale kvantecomputerkapløb. Medvirkende: Jonatan Kutchinsky, medstifter af QDevil og del af ledelsen i Quantum Machines Sofie Lindskov Hansen, Senior Quantum Advisor hos den danske techambassadør Links: Quantum Machines https://www.quantum-machines.co/about/ Techambassadørens strategi – herunder kvantecomputere https://techamb.um.dk/strategy Techtopias tidligere dækning af kvantecomputere https://funza.wordpress.com/2025/03/02/techtopia-arkiv-kvantecomputere/