En ny bog om Gyldendal beskriver forlaget gennem 250 år. Som en konservativ bastion, hvor klassesamfundet stortrivedes, og patriarkatet lige så. Men også en kulturinstitution, der kan tage æren for virkelige litterære og åndelige gennembrud i Skandinavien. Weekendavisens journalist Pernille Stensgaard har skrevet den, og vores chefredaktør Rune Lykkeberg har læst den. Han kommer begejstret i studiet – ikke mindst fordi bogen ikke lægger fingre imellem, når det kommer til Gyldendal-profilen Ole Wivels nazistiske sværmerier. Ingen hånd over Ole her. Og så skal vi naturligvis tale om følgerne af coronapandemien. Jeg ringer til indlandsjorunalist Lasse Skou Andersen, der bor i Malmø. For hvordan er det at leve i et semifrit land? Og hvad er egentlig forklaringen på, at Sverige har valgt en så anderledes vej i virusbekæmpelsen end den danske? Jeg kan afsløre, at det handler en del om, at der hinsidan trives et grundlæggende anderledes forhold mellem embedsmænd og ministre end herhjemme. Og det leder mig elegant videre til det næste indslag, vi har linet op, nemlig en snak med avisens indlandsredaktør Anton Geist om tangoen mellem politikere og embedsmænd herhjemme, herunder de offentlige meningsudvekslinger mellem direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Og så skal vi tale om forskning og videnskab. For man kunne have frygtet, at vi ville bøvle med at føre en fornuftig offentlig samtale om noget så kompliceret som epidemiologi. Men sådan er det heldigvis ikke gået. Tværtimod, mener nogle af dem, der ved mest om videnskabskommunikation. Vores journalist Martine Amalie Krogh har talt med en række kloge hoveder, og hende ringer jeg til.

Så er der Radio Information. Med fokus på coronapandemiens følger, men også på en ny dokumentarfilm om en ubehagelig sekt af nazi-efterkommere i Chile. Lone Nikolajsen har kastet sig over det enorme program, som dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX valgte at vise online, da den fysiske festival måtte aflyses. Der er noget for alle: besværlig kærlighed på et krydstogtskib på Volga, kung-fu-munke I Italien og et supernært portræt af Betty, en ung amerikansk kvinde på kanten af samfundet, der kæmper for at opbygge et liv med øjeblikke af lykke. Og meget, meget mere. Lyt. Og gå så selv ind på hjemmesiden, og tag for dig af de bedste dokumentarfilm lige nu. For virkeligheden er svær at slå. Og så hjem og vug imens, Netflix. Og når vi taler om vild virkelighed: Coronapandemien truer med at sende det amerikanske samfund helt i knæ. Og derfor er det optur, at det trods alt lykkes at få vedtaget den største redningspakke i USA’s historie, siger Rune Lykkeberg. Han har også påtaget sig opgaven at holde øje med, hvad der sker med kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat, som de fleste af os andre har glemt alt om. Jeg ringer også til et andet stort land med udfordringer: Tyskland. Vores mand i Berlin er blevet sendt hjem til Berlin af politiet, efter at han og familien ellers havde fundet sig godt til rette i svigerfars faldefærdige landsted – med kartofler i kælderen. Så han kan nu fra sin lejlighed i Kreuzberg følge en regering, der har droppet den økonomiske politik, der har præget Tyskland siden genforeningen. Og så har han talt med sociologen Wolfgang Streeck, der ikke har den store tillid til politikerne i den nuværende situation: »Epidemiologerne siger jo, at vi måske skal sætte samfundet i stå i månedsvis. Men hvor hårdt vil staterne gennemtvinge udgangsforbud, når foråret kommer, og folk er på randen af sammenbrud og skilsmisse i deres lejligheder? Hvor høj skal arbejdsløsheden og eksplosionen i statsgælden blive, før regeringerne ikke længere tør holde samfundet lukket? Hvornår tør nogen politiker sige: Okay, nu er kurven flad nok.« Og sidst, men bestemt ikke mindst, så har jeg overladt mikrofonen til Jørgen Steen Nielsen. Han skrev i sidste uge et essay om, hvad der venter os på den anden side af alt det her. Det vil han læse op i slutningen af udsendelsen, så hæng på.

Hvad nu hvis vi kunne støvsuge CO2 ud af atmosfæren … vent, det kan vi faktisk Som en bonus ud over din ugentlige Radio Information får du her første afsnit af klimapodcasten Den grønne løsning fra Dagbladet Information. Hver uge taler journalisterne Louise Schou Drivsholm og Martin Bahn med en forsker om en mulig løsning på klimakrisen.  I det første afsnit kan du på 17 minutter blive klogere på teknologien carbon capture, der populært sagt går ud på at støvsuge atmosfæren for CO2. Hør alle de øvrige afsnit ved at søge på ’Den grønne løsning’ i din podcastafspiller. Der ligger et nyt afsnit klar hver tirsdag.

Der sker noget bemærkelsesværdigt i coronaudbruddets skygge. Fællesskabet, der jo eller ikke har været i høj kurs hos erhvervseliten i de seneste årtier, er pludselig inde i varmen. Staten og den offentlige sektor, der er blevet opfattet som en tyngende møllesten om halsen på det produktive private erhvervsliv, er nu en ven i nøden, og erhvervslivets organisationer flokkes om finansministeren med lange ønskesedler om hjælp fra fællesskabet. Sådan beskriver klummist Pelle Dragsted den situation, vi ser lige nu, og definerer det som et paradigmeskift. Jeg ringer til ham og hører, hvad han har at have det håb i. Og så fortsætter jeg min stuegang rundt blandt Informations korrespondenter. Denne gang hos Jacob Illeborg i London (han har det fint og går ikke på pub), der fortæller om Boris Johnsons bratte kursskifte i denne uge. Hidtil har man satset på hurtig flokimmunitet – og på at passe på økonomien, der jo er ekstra sårbar på grund af Brexit. Men den fremgangsmåde kunne ikke tåle den tiltagende kritik. Og jeg taler med Lasse Karner i Singapore (han har det strålende og savner slet ikke Danmark), om hvad der er hemmeligheden bag østatens store succes med at bremse epidemien? Og hvad sker der lige for hystaderne i Washington og Bejing?  Sidst, men ikke mindst, ringer jeg til Rune Lykkeberg hjemme i hans køkken (Han har det storartet og ligner en sortbørshandler fra Timişoara‎ i sit hidsiggrønne joggingsæt med solbriller. Jeg snuppede et hurtigt foto, som nu udbydes til højestbydende). Og han er leveringsdygtig i hele tre opture i denne uge. Det er noget med den offentlige samtale. Mere afslører jeg ikke. Og mulighederne for et mere grønt og solidarisk Europa. Nej, nu siger jeg ikke mere. Du må lytte.

Det er særlige tider, så Radio Information udkommer derfor naturligvis også i en særudgave om coronasituationen. Jeg ringer til vores USA-korrespondent, Martin Burchart, til en snak om udmeldingerne fra Det Hvide Hus. Jeg taler med Informations europakorrespondent Christian Bennike, der er i isolation i sit soveværelse i Bruxelles, da han med alt sandsynlighed har Covid-19. Om at sidde der. Og om, hvad EU-systemet gør imens. Og til vores sydeuropakorrespondent, Martin Gøttske, der sidder isoleret i sin landsby i de norditalienske bjerge, hvor man ikke længere frit kan bevæge sig ind og ud af byen. Men til gengæld har roen til at ringe til kloge mennesker, der kan hjælpe os med at forstå, hvad der sker med vores samfund og vores forhold til hinanden lige nu. Og så kommer Rune Lykkeberg i studiet. Han har et klart budskab: »Det er en situation, som fordrer, at de, der tror, at de kan klare sig alene og har skabt deres livsvilkår selv, forstår sig selv i en større sammenhæng og tager forpligtende hensyn til helheden.«

Thomas Piketty har fået øjnene op for klimaet. Og chefredaktør Rune Lykkeberg havde en mistanke om hvorfor, da han i staten af ugen besøgte ham i Paris. »Du skrev ikke om klima i ’Kapitalen i det 21. århundrede’. Denne gang foreslår du klimaskatter og ser klima i et ulighedsperspektiv. Er det dine døtre, som har inspireret eller presset dig til at tænke mere på klima?« »Ja! Meget!« siger Piketty og griner lidt igen: »De er blevet 16, 19 og 22, så de er ikke rigtig børn længere. Men de har været meget aktive, de har deltaget i demonstrationerne for klimaet i Paris’ gader om fredagen, og ja, jeg er meget påvirket af dem. Jeg tror, at vi alle sammen er blevet meget påvirkede af vores børn og det, der sker i verden. Og den stigende bevidsthed om klimaet.« Et nyt værk af den franske stjerneøkonom er netop kommet fra tryk og ligger her på mit skrivebord. Flot og tyk og måske kommer den med på sommerferie. Men indtil da er Rune i studiet og giver os et nedkog af de 1100 sider. Jørgen Steen Nielsen er her også. Der er nemlig andet godt nyt fra klimakampen. En appeldomstol i England har nemlig bremset en længe planlagt udvidelse af Londons Heathrow Airport, med henvisning til landets klimaforpligtelser. Dette er første gang en klimabelastende aktivitet blokeres af en domstol med henvisning til Parisaftalen. See You In Court, Kastrup … Vi skal naturligvis også tale om flygtningekrisen – set fra det sydlige Tyrkiet. Den seneste uge har der udspillet sig voldsomme scener på grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland, hvor et større antal flygtninge og migranter forsøger at komme ind i Europa, efter at den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, i slutningen af sidste uge erklærede, at han havde »åbnet porten«. Men vi har en mand ved en helt anden grænse, nemlig mellemøstenkorrespondent Waleed Safi ved den sydlige grænse mod Syrien tæt på Idlib-provinsen. Hør hvorfor. Og også hvorfor det vi oplever lige nu, langtfra er en gentagelse af flygtningekrisen i 2015. Og så er det jo 8. marts på søndag! I den forbindelse udkommer Moderne Tider som særtillæg med noget så umiddelbart uinformationsk som et fokus på kvinder i topledelse.Hvorfor? FORDI VI FANDME VIL HAVE DEL I MAGTEN. Og af en hel masse andre grunde. Lærke Cramon og Sally Frydenlund er heldigvis både mere inde i sagerne og mere nuancerede end mig. Dem har jeg heldigvis besøg af.

Debatten har været livlig i halen på det portræt af Josephine Fock,vi bragte sidste lørdag. Ikke mindst har flere kritiseret brugen af de anonyme kilder, som fortæller om en intimiderende ledelsesstil hos Alternativets nye leder. Men hvornår er det egentlig okay at bruge anonyme kilder? Og hvilke overvejelser gør en redaktør sig i den sammenhæng? Indlandsredaktør Anton Geist kommer i studiet. Og så blev det ugen, hvor den amerikanske filmproducent Harvey Weinstein blev dømt for to seksuelle overgreb. En alt for mild dom, mener nogle. I det mindste en dom, indvender andre. #MeToo-bevægelsens modstandere fik i hvert fald ikke det skyts, som en frikendelse ville have været. Hør chefredaktør Rune Lykkeberg om dette foreløbige juridiske punktum i den sag, der startede #MeToo. Og vi bliver i samme spor med ugens store film. Bombshell. Det er fortællingen om Roger Ailes – manden bag den højresnoede amerikanske nyhedskanal Fox News’ succes. Men det er også fortællingen om en mand, der brugte sin magt og sine omgivelsers stiltiende accept til at misbruge kvindelige medarbejdere seksuelt. Christian Mongggard har set filmen.

Så faldt dommen over Britta Nielsen. Men efterlader hendes forbrydelse os andre med mindre tillid til systemet og dem, der varetager vores fælles penge? Sebastian Abrahamsen har dækket sagen og kommer i studiet til at afrundende bemærkning – om tillidssamfundet og en folkekomedie med Søren Pilmark.  Og så skal vi tale om filmen En helt almindelig familie af instruktør Malou Reymann, som kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde også anmelder i avisen. 11-årige Emma (Kaya Toft Loholt) spiller fodbold og holder med Manchester United sammen som sin far (Mikkel Boe Følsgaard), en flot fyr med Brian Laudrup-hår. Og så en dag fortæller han, at han vil skifte køn og nu hedder Agnete. Filmkritiker Lone Nikolajsen har set den, talt med instruktøren – og hun er begejstret.  Hvad menes der egentlig, når der lægges op til omfattende borgerinddragelse klimaloven? Det er ikke lykkes for Informations udsendte at få en eneste konkret ide ud af politikerne, men heldigvis er der andre der allerede er i godt gang med at forankre klimasagen i befolkningen. Og, ikke mindst, at skabe rammerne for at udvikle ideer, der kommer nedefra. Journalist Martine Amalie Krog er i studiet. Og så har Rune Lykkeberg en boblende optur over, at rigmanden Michael Bloomberg fik tørt på af de andre demokratiske præsidentkandidater under sin første debat. Men måske betyder det ikke det fjerneste, fordi han bare kan købe sig til en version, hvor han kom ud som sejrherre …

Hvad koster en grøn omstilling? Det spørgsmål vil i de kommende uger og måneder være et af de helt centrale spørgsmål i dansk politik. Et stort flertal af de politiske partier vedtog i december en aftale om en ny klimalov, som skal nedbringe Danmarks udledninger af drivhusgasser med 70 procent i 2030 og gøre Danmark klimaneutralt i 2050. Information og flere andre medier har spurgt regeringen: Hvad kommer det til at koste at gennemføre loven? Regeringen har afvist at fremlægge beregningerne. I ugens udgave af Radio Information taler jeg med Jørgen Steen Nielsen, som har interviewet flere økonomer om netop det spørgsmål – og ifølge en af dem bliver omkostningerne på lang sigt »mirakuløst lave«. I ugens program taler jeg også med Rune Lykkeberg. Han er netop hjemvendt fra USA, hvor han har dækket de første uger i den amerikanske primærvalgkamp. Og derudover er der intern uenighed, direkte fra det lille studie i Store Kongensgade. Det handler om en ung muslimsk kvinde som for nylig forlod Forsvaret, fordi hun blev forbudt at bære tørklæde under sin værnepligt på Varde Kaserne. Sagen fra kasernen har rejst spørgsmålet: Skal det være tilladt at bære tørklæde i forsvaret? Spørgsmålet har den seneste uge delt både befolkning og politikere – og redaktionen på Dagbladet Information.  Souschef på indlandsredaktionen Natalie Barrington Rosendahlog journalist på udlandsredaktionen Niels Ivar Larsenkommer forbi og argumenterer for hvert sit synspunkt.  Det er programmet i denne uge. Tak, fordi I lytter med.

Kødsovs eller kaos? De kommende forhandlinger om klimaloven kommer blandt andet til at handle om afgifter på klimabelastende varer som oksekød. Den socialdemokratiske regering har flere gange advaret mod netop dette, fordi afgifterne ifølge regeringen vil gøre det svært for de fattigste familier at få råd til at købe almindelige dagligvarer som for eksempel en pakke oksekød. Det er kødsovs eller kaos. Martin Bahn og Sebastian Gjerding, journalister på Informations indlandsredaktion, er i studiet. Derudover er Informations udsendte medarbejder (og chefredaktør) Rune Lykkeberg rejst til USA for at dække de første primærvalg. Han er med på telefon. Ugens program handler også om Oscar. Natten til mandag uddeler den amerikanske filmbranche de årlige Oscar filmpriser. Informations filmredaktør Christian Monggaard spørger, om der er nogen grund til at tage den kommercielle og konservative, selvforherligende og selvpromoverende prisuddeling alvorligt. Det er der, siger han.

Så er der allersidste lystige hug – eller var det resignerende suk – fra Casper og Frank. I denne uge var der premiere på det afsluttende kapitel i fortællingen om de to venner og deres konstante bestræbelser på at leve op til egne idealer. Og stensikre fiaskoer. Lone Nikolajsen har set Klovn – The Final. Og så ringer jeg til Des Moines – hovedstaden i den midtvestlige amerikanske delstat Iowa. Der spurter vores USA-korrespondent Martin Burcharth nemlig rundt og taler med vælgere før det afgørende demokratiske partivalg på mandag – det valg, der historisk set har været en god indikator for, hvem der bliver partiets præsidentkandidat. Men hvordan foregår sådan et valg egentlig? Rune Lykkeberg er her til den sidste optur, før også han drager til USA. Denne gang skal der kastes kærlighed over det faktum, at samtlige af de økonomer, som vi har fået i tale, er enige om, at der er behov for en grøn skattereform. Optur er det også, at vi har fået en ny podcast! Den grønne løsning hedder den. De to kræfter bag, Louise Drivsholm og Martin Bahn kigger forbi og gør uhæmmet reklame.

Hvis alle skulle sidde på deres velstand stablet op i form af 100-dollarsedler, så ville det meste af menneskeheden sidde på gulvet. Sådan nogle som os, medlemmer af en slags middelklasse i et rigt land ville sidde i stolehøjde, mens verdens to rigeste mænd ville sidde i det ydre rum. Billedet bliver brugt af udviklingsorganisationen Oxfam i deres årlige ulighedsrapport i anledning af World Economic Forum i Davos. Men giver det overhovedet mening at tale om økonomisk ulighed og klimakriser mellem privatfly og skihytter? Ja, mener Jørgen Steen Nielsen. Hør hvorfor. Hør også, hvorfor Asta Olivia Nordenhofs nye bog bare er så helt umanerlig god. I denne uge udkom den danske forfatters nye roman Scandinavian Star. Del 1: Penge på lommen. Det er en historisk roman, der, som del ét af syv, skal fortælle om kapitalismens menneskelige konsekvenser. Tue Andersen Nexø anmelder den i avisen. Lone Nikolajsen gør det her hos mig. Og så skal vi tale om OK20. For lige nu og sandsynligvis et stykke ind i fremtiden vil der være forhandlinger, der har direkte betydning for 600.000 danske lønmodtagere. Og for dansk økonomi. Men hvordan foregår sådan nogle overenskomstforhandlinger på det private område?Louise Drivsholm ved det og deler det gerne. Og så er Rune her naturligvis også. Men en optur over den amerikanske sitcom Curb Your Enthusiasm, som er tilbage med en ny sæson, der på genial vis sætter både Trump og Harvey Weinstein i spil. Og mon ikke vi så lige skal have Runes kommentar til første uge i rigsretssagen mod Donald Trump?

Kender du dine folkevalgtes klimaaftryk? Det gør vi heller ikke, men vi kan i lørdagens avis i hvert fald fortælle, at Folketingets medlemmer i perioden 2015-2019 fløj det, der svarer til 10 gange frem og tilbage til Månen. Eller opgjort mere jordnært: 189 gange rundt om Jorden. Men så har de vel betalt klimakompensation?Nope. Bo Elkjær og Ulrik Dahlin har sat en robot til at indsamle data om de forfløjne parlamentarikere samt grebet den gode gamle knogle og ringet til dem for at høre, hvad de synes om, at deres arbejdsplads ikke kompenserer for den udledning som deres aktivitet medfører. De to gravere besøger mig i studiet. Det er den første grund til at høre Radio Information i denne uge. Den anden grund er, at Rune Lykkeberg tager os i skole: rigsretssagskole. For i denne uge indleverede Nancy Pelosi langt om længe det endelige anklageskrift mod præsident Donald Trump til Senatet. Så nu kører bussen. Men hvordan kører sådan en bus helt konkret? Lyt med og bliv klogere. Og som belønning får vi en lille optur over, at der endelig kom gang i valgkampen mellem de gamle kammersjukkere Warren og Sanders. Move over the Kardashians. Det er vores nye favoritreality-tv. Og dæleme om der ikke også er en tredje grund til at lytte med! Christian Monggaard er her for at tale om Jojo Rabbit, den nye nazikomedie af den newzealandske instruktør Taika Waititi. Man griner og græder.Med Hitler. Eller dvs. med Hitler som den 10-årige dreng Jojo’s fjollede usynlige ven.

Samtlige moralske dilemmaer, som danskerne potentielt kunne stifte bekendtskab med under Besættelsen, men meget få i realiteten gjorde, sidder rundt om familien Skovs middagsbord i Anders Refns nye film De forbandende år. Det er ikke bare historisk utroværdigt. Det gør det desværre også til en film, der vil fortælle alt for meget og derfor ender med alt for lidt. Anita Brask Rasmussen har anmeldt filmen og gør det også her i Radio Information. Men måske var hun bare uopmærksom. I hvert fald er det en stadig større udfordring for kulturen at få vores udelte opmærksomhed i en virkelighed, der er stadig mere flimrende og digital. Det tager vi fat på i en ny serie, som vi har kaldt De moderne hjerner og kunsten. Rasmus Bo Sørensen kommer i studiet, hvor vi blandt andet skal tale om i søndags, hvor vi stenede over det samme maleri i en hel time.  Rune Lykkeberg kigger også forbi med en optur over, at vi ikke fik krig mellem USA og Iran og alle de andre i denne uge. Men forholdet mellem de to stormagter er historisk dårligt, og det vil få konsekvenser – måske for det kommende amerikanske præsidentvalg? Og lyt så med til allersidst i programmet, hvor I får lidt af Anna Lunds historie. Hun gjorde i en årrække skade på sig selv, når hun havde det dårligt. Du kan læse hendes historie og tre andre unge kvinders fortællinger om selvskade i Moderne Tider lørdag.

Velkommen til 2020, velkommen til hverdagen, velkommen til Radio Information! Vi lægger benhårdt ud med de australske naturbrande– dem, der i stigende grad får betegnelsen ’klimabrande’ på de sociale medier i den kamp om ord, som den grønne omstilling i vores hoveder også er. Men er det dem, der kan få verdens største eksportør af kul til at vågne op?Jørgen Steen Nielsen fortæller. Det gør Tue Andersen Nexø også. Vi tager nemlig allersidste hug i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie 20 før 20. Denne gang om året, hvor psykiske sygdomme fylder på en hel ny måde: Tiden, hvor de syge insisterer på at have noget, at skulle have sagt.  Forresten så er eksperimentet jo slut – i hvert fald i denne omgang for gaaad vide om der ikke både kommer en bog og en podcastserie. Men du kan læse her, hvilke foreløbige overvejelser de tre kritikere gør sig omkring det at skrive litteraturhistorie med begivenheder som omdrejningspunkt.  Og så har Rune Lykkeberg ramt det nye årti løbende og optursagtigt. Han har simpelthen en optur over det, vi går i møde. For de nye 20’ere brøler på forandring, og vi leverer, forudser han.

Så er det årets sidste pip fra os her på Radio Information i år! Derfor skal vi selvfølgelig gøre lidt status over året. Det gør vi med debatredaktør Gry Inger Reiter og chefredaktør Rune Lykkeberg i studiet. De ser tilbage på året ude i verden, herhjemme i politikken og i kulturen. Og så tillader vi os at være lidt ananas i egen juice. Vores administrerende direktør Stine Carsten Kendal kigger forbi til en lille snak om året, der gik i Dagbladet Informations lille husholdning. Og det var slet ikke så skidt igen. Og journalistikken skal vi ikke glemme. Indlandsredaktør Anton Geist er her for at tale om de store graversatsninger i år – dem der helt konkret rykkede ved verden omkring os.

Hvordan kan det være, at Vesten – der har overvundet alle rivaler og præsteret frihed, fred, lighed, velstand og fremskridt på et niveau, ingen havde regnet for muligt – er ved at tabe til sig selv? Det har chefredaktør Rune Lykkeberg sat sig for at undersøge i bogen Vesten mod Vesten. Gennem læsninger af af ungdomsbøger som Harry Potter og The Hunger Games, romaner, film, musik og idéhistorie fortæller Rune Lykkeberg den kulturhistorie, som er konteksten for det 21. århundredes politiske konflikter i Vesten. Torsdag d. 12 december holdt Rune Lykkeberg et foredrag om bogen på aftenskolen FOF København, som vi nu udgiver som podcast i tre afsnit. Her i tredje og sidste del af foredraget er vi nået til håbet. For måske er Vestens opgør med sig selv i virkeligheden både en nødvendig og god ting?

Hvordan kan det være, at Vesten – der har overvundet alle rivaler og præsteret frihed, fred, lighed, velstand og fremskridt på et niveau, ingen havde regnet for muligt – er ved at tabe til sig selv? Det har chefredaktør Rune Lykkeberg sat sig for at undersøge i bogen Vesten mod Vesten. Gennem læsninger af ungdomsbøger som Harry Potter og The Hunger Games, romaner, film, musik og idéhistorie fortæller Rune Lykkeberg den kulturhistorie, som er konteksten for det 21. århundredes politiske konflikter i Vesten. Torsdag d. 12 december holdt Rune Lykkeberg et foredrag om bogen på aftenskolen FOF København, som vi her udgiver som podcast i tre afsnit. Her i andet afsnit handler det om forklaringerne på, at verden har ændret sig så drastisk – og hvad der ligger bag det politiske opbrud i Vesten.

Hvordan kan det være, at Vesten – der har overvundet alle rivaler og præsteret frihed, fred, lighed, velstand og fremskridt på et niveau, ingen havde regnet for muligt – er ved at tabe til sig selv? Det har chefredaktør Rune Lykkeberg sat sig for at undersøge i bogen Vesten mod Vesten. Gennem læsninger af ungdomsbøger som Harry Potter og The Hunger Games, romaner, film, musik og idéhistorie fortæller Rune Lykkeberg den kulturhistorie, som er konteksten for det 21. århundredes politiske konflikter i Vesten. Torsdag d. 12 december holdt Rune Lykkeberg et foredrag om bogen på aftenskolen FOF København, som vi her udgiver som podcast i tre afsnit. Her i andet afsnit handler det om forklaringerne på, at verden har ændret sig så drastisk – og hvad der ligger bag det politiske opbrud i Vesten.

42 år. TOOGFYRRE ÅR! Så længe har filmredaktør Christian Monggaard måttet vente på den nye Star Wars-film, The Rise of Skywalker. Med den afsluttes nemlig en livslang følgesvend: Den monumentale, genredefinerende og helt igennem eventyrlige rumsaga om familien Skywalker, som George Lucas påbegyndte med Star Wars i 1977. Monggaard har set den nyeste og sidste film om Skywalker-familien, og mens de øvrige anmeldere er lunkne, er han flyvende. (Det er de andre, der tager fejl, siger han, og jeg tør ikke at argumentere imod). Og selv om man næsten har lyst til at springe det over – for det er sgu lidt deprimerende – skal vi tale om COP25, FN’s 25. klimatopmøde. Det blev ikke et møde, der leverede på de unges krav eller videnskabens nødråb, men i det mindste ser man ikke længere tilbage på COP15 i København som det mest fesne topmøde. Martin Bahn var i Madrid, og nu er han her.  Rune Lykkeberg er her også med en optur over, at det faktisk blev til en rigsretssag mod Donald Trump. Ikke at han bliver dømt – det gør han ikke. Men det gør det næsten til en endnu større optur, at de gør det alligevel. Hør, hvordan det hænger sammen. Og så er det årets sidste ordinære Radio Information, så vi skal sige farvel til 10’erne. Næste lørdag udkommer Moderne Tider som et særnummer, der forsøger at indfange det vilde årti. Med alle facetterne OG kogt ned til en eneste sætning. EN! Og du må vente til allersidst i programmet med at høre hvilken. Det er ikke mindre end en verdenspremiere.

Så blev det simpelthen ugen hvor vi fik en klimalov. Og i den står nu nedskrevet, at vi skal have et borgerting, der kan være med til at sikre borgernes ejerskab til den store omstilling. Jørgen Steen Nielsen kommer i studiet og fortæller om loven og vejen frem mod en handlingsplan. Og Rune Lykkeberg kigger forbi for at få sig – måske – årets optur over dette grønne nybrud i det danske folkestyre. Det britiske af slagsen fik natten til fredag en ordentlig rusker, da de britiske konservative med Boris Johnson i spidsen fik en historisk valgsejr. Men hvordan vil han indfri løftet om en resolut Brexit? Og hvor skal Labour hen post-Corbyn? Jakob Illeborg er igennem fra London. Og så er vi nået til 2015 i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie 20 før 20. Det var året hvor der gik flygtninge på vores motorveje, og de fandt vej ind i dansk litteratur. Og det blev starten på en debat mellem forskellige litteratursyn, som der stadig er ild i jf. den seneste debat i Information sat i gang af Christina Hagens åbne brev til litteraturredaktør Peter Nielsen. Læs hendes tekst om littaraturens rolle fra 2017 her. Tue Andersen Nexø ser tilbage og gør os klogere.

Vi er i en undtagelsestilstand. Forskerne siger det, EU siger det, og hvis du orker at lytte til din mave, så siger den det samme. Alligevel opfører vi os, som om alting er ved det normale. Det gælder også for den netop indgåede finanslovsaftale, skriver Rune Lykkeberg i en leder denne uge.  For godt nok var finansloven noget grønnere end sine forgængere, men små grønne skridt er i praksis tilbageskridt. »For den finanslov, der i normaltilstanden ville være skridt i den rigtige retning, bevæger os i undtagelsestilstanden længere og længere fra det, vi ved, vi skal gøre.«  Så grøn nok er den ikke. Men er den så bred nok og rød nok? Anton Geist udlægger teksten.  Og så skal vi tale om Iran. For i denne uge kom en rapport fra Amnesty International, der satte tal på, det man formodede: At det iranske præstestyre i skikkelse af revolutionsgarden brugte meget brutale metoder, da de for nylig slog det folkelige oprør ned, som havde bredt sig til store dele af landet. Men hvad afspejler den strategi? Kan det lykkes for styret at proppe trolden tilbage i æsken? Og hvad betyder det for Irans rolle i regionen? Lasse Ellegaard kommer i studiet. Sidst – men virkelig ikke mindst – skal vi tale om dansk kunst i året, der gik. Kunstredaktør Maria Kjær Themsen skrev i denne uge en opsamling af ti ting, der definerede kunstverdenen anno 2019. Hun kommer forbi med en håndfuld af dem – jeg kan afsløre, at vi taler kvindelig vrede.

Denne gang skal vi tale om dommedag nu. Ikke den i virkeligheden – det må vente til næste uge – men den i Francis Ford Coppolas fremragende antikrigsfilm fra 1979. Den har netop haft premiere for tredje gang i en Final Cut-version, og vi kan ikke få nok. Både Monggaard og Lykkeberg har set den, og vi forkæler dig med en dobbeltanalyse! De har dog begge også andet på hjertet. Christan Monggaard vil gerne fortælle om årets julekalender i Dagbladet Information, hvor filmredaktionen kårer de bedste 24 film i 21. århundrede. Læs med og brok dig! Rune Lykkeberg vil gerne levere en optur. Denne gang over at Jane Fonda på 81 år er blevet inspireret af Greta Thunberg på 16 årtil at blive klimaaktivist. Sidst, men ikke mindst kommer Ulrik i studiet for at tale om ’Julie’. En 16-årig pige, der sidste vinter tog sit eget liv efter en række systemsvigt i behandlersystemet. Hendes forældre har delt historien med Information i ønsket om, at ingen andre ender i samme situation. Du kan læse første del af Julies historieher. 

Vi er ved at uddø! … eller det er vi på et tidspunkt. Måske. Og måske kun de af os, der er lyserøde. Forskere peger nemlig på, at den lave fødselsrate på verdensplan betyder, at mange lande ikke kan opretholde deres befolkninger. Men hvad er årsagerne? Hvad gør vi for at vende udviklingen? Og er det faktisk et problem? Lærke Cramon har set på begrebet ’fertilitetskrise’og kommer i studiet. Gennem på telefon har vi vores mand i Berlin Mathias Sonne. For lige nu er de tyske kristenkonservative iCDU samlet til årsmøde. Og der er nok at tage fat på: De præsterede elendigt i delstatsvalgene, er for nedadgående i de nationale meningsmålinger, og det er ikke lykkedes for Merkel at installere en solid efterfølger til tronen. Hvad nu, CDU? Und… så er vi nået til året 2012 i vores danske litteraturhistorie 20 før 20. Det var det år, hvor daværende kulturminister Uffe Elbæk lukkede og slukkede for Brian Mikkelsens kulturkanon.Klik! Og hjemmesiden var nede og ambitionen om at give os et litterært nationalt referencepunkt det samme. Men hvad er en kanon og er en kanon virkelig så fjollet som dens rygte? Erik Skyum-Nielsen øser af sin indsigt. Sidst, men ikke mindst, så har jeg givet Rune Lykkeberg lov til at udskifte sin optur med en … røvtur. For han er så splitter ragende tosset på Barack Obama, at han næsten ikke kan være i sin egen krop. Hør hvorfor.

»Når folk beskylder os for at rykke partiet til venstre, må jeg svare, at vi ikke rykker partiet til venstre. Vi flytter partiet hjem.« Sådan siger den amerikanske socialist Alexandria Ocasio-Cortez. Og hun har ret, mener chefredaktør Rune Lykkeberg. Han har læst den nye bog The Triumph of Injustice – How the Rich Dodge Taxes and How to Make Them Pay af de to franske økonomer (og rådgivere for Elizabeth Warren) Gabriel Zucman og Emmanuel Saez. Den ser på udviklingen af det amerikanske skattesystem, fra dengang det var verdens mest progressive, til i dag hvor de allerrigeste ifølge forfatterne har et lavere skattetryk end en helt almindelig amerikansk lønmodtager. Der er bogmesse i weekenden. Og mon ikke man ikke kan finde Jussi Adler Olsen på en scene et sted. I 2011 var han at finde på alles læber. ’Jussimania’ havde ramt landet, skrev Jyllands-Posten, og han modtog boghandlernes pris, De Gyldne Laurbær. Krimien kom på de fines bord, men blev den fin af det? Vi er nået til 2011 i vores litteraturhistorie 20 før 20. Tue Andersen Nexø er i studiet.  Du skal da for resten komme forbi os på Bogmessen. Se det samlede program på Informations scene her. Ulrik Dahlin kommer også. Han han nemlig undersøgt, hvor mange der egentlig får dispensation på grund af handicap ved ansøgning af statsborgerskab: Kun én procent af alle ansøgere under Mette Frederiksens regering. Til sammenligning fik 96 procent af ansøgere dispensation under Thorning-regeringen.