Venstre skal sige tak til Lars Løkke for hans tid som formand ved det kommende landsmøde, og for første gang i cirka ti år er det ikke Løkke, der holder formandstalen. Altinget Ajour varmer op til landsmødet. __________ Det blev en meget abrupt afslutning på Lars Løkke Rasmussens tid som formand, da han tog sine ting og gik ved et ekstraordinært møde i partiet – og i den forbindelse stoppede som formand. I weekenden skal partiet blandt andet sige tak til den afgående formand ved det ordinære landsmøde, ligesom Kristian Jensen også skal på scenen – dog ikke samtidig med Løkke. Bliver det en harmonisk afsked med den tidligere ledelse i partiet, og hvordan har Jakob Ellemann-Jensen gjort det i sin første tid som partiformand? Altinget Ajour varmer op til weekendens V-landsmøde med Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

KL har fremlagt en skitse til, hvordan de mener, at fremtidens sundhedsvæsen skal se ud. Hvad siger regionerne, og hvornår kommer regeringen med et forslag til en ny struktur? ____________________ Den daværende VLAK-regering fremlagde inden valget deres udspil til, hvordan sundhedsvæsnets nye struktur skulle se ud. Men efter valgnederlaget er den debat nu påny aktuel, og i denne uge fremlagde Kommunernes Landsforening deres bud på, hvordan de mener, at fremtidens sundhedsvæsen skal indrettes. Det bygger på et centralt element fra det sundhedsudspil, som blev præsenteret, da Lars Løkke Rasmussen var statsminister. Danske Regioner er bekymret for centrale detaljer i kommunernes udspil, der bliver præsenteret imens alle parterne på sundhedsområdet venter på, at regeringen præsenterer en sundhedsreform eller sundhedsaftale. Den sag ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, er gæst.

Det skal være slut med en af de tilbagevendende slåskampe for universiteterne. SF og Radikale vil droppe det midlertidige tilskud og i stedet gøre taxameterløftet permanent. ____________ Det er for usikker en situation for de danske universiteter, at der igen og igen skal genforhandles om taxameterløftet, der sikrer universiteterne cirka 300 millioner kroner til deres samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. Det mener SF og Radikale, der vil tage kravet med ind til finanslovsforhandlingerne. Venstre er heller ikke afvisende over for ideen, mens Socialdemokratiet slet ikke har det midlertidige løfte med i det finanslovsudspil, de har præsenteret. Hvilken betydning har taxameterløftet for universiteterne? Og hvordan stiller regeringen sig over for kravet? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor forskningsredaktør, Chris Lehmann, er gæst.

Trump vil have en plan fra Danmark om, hvordan man vil nå frem til at bruge to procent af BNP på forsvaret i 2024. Men Danmark og USA er grundlæggende uenige om, hvordan kravet om to procent skal forstås. ________ Når stats- og regeringslederne fra Nato mødes i begyndelsen af december i London, så har USA sendt et krav afsted. Kravet er adresseret til de lande, der endnu ikke har gjort klart, hvordan de vil nå frem til at bruge to procent af BNP på forsvar i 2024. Et af de lande er Danmark, der i 2023 vil bruge 1,5 procent af BNP på forsvarsområdet. Ved roden af den diskussion er en fundamental uenighed om, hvordan man skal forstå det krav, der blev skrevet ind i Nato-erklæringen fra 2014, der efterfølgende har skabt det amerikanske krav om at bruge to procent af BNP for forsvar. Altinget Ajour dykker ned i den historie i dagens udsendelse, hvor forsvarsredaktør, Andreas Krog, er gæst.

Der skal mere tempo på forhandlingerne om klimaloven, mener flere politikere, der forhandler om netop den lov. Altinget Ajour giver overblik og gør status over klimalovsforhandlingerne i dagens udsendelse. __________________________ Regeringens deadline for, hvornår en klimalov skal falde på plads nærmer sig, og flere af klimaordførerne ser i den forbindelse gerne, at tempoet bliver sat i vejret. Regeringen har officielt meldt ud, at en aftale skal falde på plads inden jul, men den skulle efter sigende også være interesseret i at få aftalen på plads inden COP 25 i begyndelsen af december. Men der er stadig en del knaster, der skal løses, inden der kan underskrives en aftale. Altinget Ajour giver et overblik over de knaster i dagens udsendelse. Dagens gæst er journalist på klimaredaktionen, Andreas Arp.

Blå blok har forsøgt at finde fodfæstet siden valget, mens Socialdemokratiet mere eller mindre har haft fri bane til at præsentere politik. Hvordan har det påvirket opbakningen? Det ser Altinget Ajour på i dagens udsendelse. __________________ Den seneste mandatprognose er landet, og der fastholder Socialdemokratiet den opbakning, som partiet fik af danskerne ved det seneste valg. Dansk Folkeparti får lidt vind tilbage i sejlene efter katastrofevalget, der tog 21 mandater fra dem, imens Venstre går en smule tilbage efter formandsskiftet. Det viser en mandatprognose, der er udarbejdet af valgforsker og professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen for Altinget. Fem måneder efter Folketingsvalget ser Altinget Ajour i den forbindelse nærmere på tilstanden for Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre og Liberal Alliance. Dagens gæst er Erik Holstein, politisk kommentator på Altinget.

Satspuljen er blevet afskaffet, og pengene fra den reserve, der erstatter den, kan fremover blive fordelt ved hjælp af 90 mandater, hvilket ikke har været kutyme tidligere. Altinget Ajour ser nærmere på tiden efter satspuljen. ____________ Det har været normen, at socialordførerne fra hvert parti bag satspuljeforliget én gang om året i ministeriet har kunnet præsentere, hvilket projekt de har valgt at tildele penge til fra puljen i den her omgang. Men sådan behøver fremtiden ikke at se ud, efter at satspuljen er blevet fortid. Nu viser lækkede regeringsnotater i stedet, at der kun er brug for 90 mandater for at fordele pengene fra den reserve, der har erstattet satspuljen. I dagens udsendelse ser Altinget Ajour nærmere på, hvad forskellen egentlig er på satspuljen og den reserve, der erstatter den, hvad den nye metode betyder og hvilke projekter der formentlig mister deres bevilling. Gæsterne i studiet er socialredaktør, Simon Lessel, og journalist på Altingets civilsamfundsportal, Rasmus Løppenthin.

Danmark går ind i Operation Barkhane, som har til mål at stoppe terroristernes fremfærd i Afrika. Men krigen får kritik for at være fyldt af franske koloniinteresser og uden en egentlig exit-plan. __________________ Danmark sender 70 soldater og to helikoptere til Sahel-regionen for at støtte Frankrig i deres antiterrormission, Operation Barkhane. Indsatsen breder sig over fem lande, Mali, Mauretanien, Burkina Faso, Niger og Tchad, og målet er at bekæmpe de terrororganisationer, der opererer i området. Men Operation Barkhane får kritik flere steder fra for at være fyldt af franske koloniinteresser og for at franskmændene ikke har en exit-strategi. Hvorfor er Danmark begyndt at gå i krig sammen med franskmændene? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udgave, hvor forsvarsredaktør Andreas Krog er gæst.

Mette Frederiksen har skruet bissen på over for flere af EU-landenes ønske om, at landene skal betale mere ind til EU-budgettet. Noget af budgettet er “fuldstændig gak”, mener hun. Populistisk, siger kritikerne. _____________________ Statsministeren vakte opsigt med sine udtalelser om EU i et interview med Jyllands-Posten. Hun kaldte dele af budgettet “fuldstændig gak”, og sagde at “EU-samarbejdet er frakoblet den verden, vi er en del af”. Den linje er væsentlig anderledes end hendes forgænger, Lars Løkke Rasmussen, der fremhævede fordelene ved internationalt samarbejde – men samme tilgang vælger Mette Frederiksen ikke. Godt nok har den danske linje både under Løkke og nu Frederiksen været, at Danmark ikke skal betale mere til EU-budgettet, som Kommissionen ellers foreslår nu, flankeret af blandt andet Frankrig. Det har fået både Venstres europaparlamentariker, Morten Løkkegaard, og Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, til at kritisere statsministerens udtalelser. Er statsministerens udtalelser bare taktik forud for budgetforhandlingerne, eller skal Danmark vænne sig til en noget mere kritisk tale over for EU fra landets statsminister? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor fungerende EU-redaktør, Emma Qvirin Holst, interviewer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, om emnet. Links til artikler og debatindlæg herunder: https://www.altinget.dk/eu/artikel/martin-lidegaard-eu-er-loesningen-og-ikke-problemet-mette-frederiksen https://www.altinget.dk/eu/artikel/morten-loekkegaard-statsministeren-gambler-med-danske-interesser-i-eu https://jyllands-posten.dk/premium/indblik/Indland/ECE11685135/eusamarbejdet-er-frakoblet-den-verden-vi-er-en-del-af/

Der er ikke lige så meget lyst til at sænke skatterne i kommunerne, som der er til at hæve den. Hvis ikke der bliver fundet en tilsvarende skattelettelse, får alle kommuner en straf. Hvorfor er det så svært at finde lettelserne? _________________ Landets kommuner har fået tilladelse at hæve skatterne med 200 millioner kroner, uden at det vil føre til en individuel straf fra staten. Dragør, Greve, Roskilde, Stevns, Odense, Esbjerg, Kolding, Holstebro, Randers og Hjørring har fået godkendt skattestigninger. Men hvis der ikke bliver fundet tilsvarende 200 millioner kroner i skattelettelser blandt andre kommuner, kommer alle landets kommuner til at blive straffet økonomisk på grund af det generelle skatteloft. Hvordan forsøger kommunerne at finde frem til de skattelettelser, der mangler? Og hvorfor har så få lyst til at sænke skatten? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor kommunalredaktør, Kim Rosenkilde, er gæst.

Der skal være en plan for, hvornår børnene fra Sjælsmark bliver flyttet, ellers vil Radikale ikke stemme for finansloven. ___________ Det var et hedt emne under valgkampen, og nu begynder debatten om de afviste asylbørn på Sjælsmark igen. Regeringen støttepartier presser nemlig nu udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, fordi de alle hurtigst muligt vil have en plan klar for, hvor børnene på centret skal rykkes hen. Radikale vil kun underskrive finansloven, hvis der er fremlagt en plan for, hvad der skal ske med børnene. Altinget Ajour ser nærmere på den sag i dagens udsendelse, hvor socialredaktør, Simon Lessel, er gæst.

På fredag overtager hun chefstolen i Den Europæiske Centralbank, men hun har allerede understreget, at EU-landene bliver nødt til at føre en mere aktiv finanspolitik. __________ Der er vagtskifte i ECB – franske Christine Lagarde, tidligere fransk udenrigsminister og forhenværende boss i IMF, overtager fra italienske Mario Draghi. Sidstnævnte har allerede skrevet sig ind i historiebøgerne med sin berømte udtalelse fra 2012 om at ville redde euroen – “what ever it takes”. Det satte gang i et heftigt opkøb af statsobligationer, alt sammen for at pumpe penge ud i en europæisk økonomi, der var på vej i afgrunden. Nu siger Lagarde, at hun for alt i verden vil undgå at skulle gentage Draghis ord. Ikke kun fordi hun ikke ønsker en krise på niveau med finanskrisen tilbage, men fordi, som hun sagde, at så ville landene i EU have svigtet deres eget ansvar for at føre en aktiv finanspolitik. Men er løsningen højere offentlige ydelser og investeringer eller flere skattelettelser? Og kan man på lang sigt have en fælles mønt uden en fælles finanspolitik? Gæst i studiet er Søren Hove Ravn, fast klummeskribent i Altinget Magasin og lektor, ph.d. på Økonomisk Institut (KU). Din vært er Esben Schjørring, redaktør Altinget Magasin.

Liberal Alliance blev skabt af afhoppere fra Radikale og det borgerlige Danmark. Dengang var de utilfredse med de respektive retninger, og nu er partiet selv blevet et eksempel på netop det. Hvad skal Liberal Alliance nu? Dagens gæst er Esben Schjørring, magasinredaktør.

Med en verden i opbrud, nye konflikter og nye spillere, er det et problem, at den danske regering ikke er gået i gang med formulere en ny udenrigspolitik.

Skal Danmark være et grønt foregangsland, må der ikke gives nye tilladelser til at hente olie op af undergrunden, mener regeringens støttepartier og Alternativet. Ministeren er tavs, men nu skal han i samråd. Få overblik over sagen i Altinget Ajour.

Regeringen vil spare cirka 300 millioner kroner på friskolerne fra 2021 og i stedet bruge pengene på folkeskolen. Men det er svært at finde støtter til den idé i Folketinget. Dagens gæst er Martin Mauricio, journalist på Altinget Uddannelse.

Få beskrivelser af det danske samfund har vakt så meget kritik og vrede følelser som konkurrencestaten. Men hvad er en konkurrencestat egentlig? Altinget Ajour har ophavsmanden til begrebet og teorien, professor Ove Kaj Pedersen i studiet. Denne udsendelse blev udgivet første gang 31. juli 2019

Hvad er populisme egentlig? En gave til demokratiet siger journalist og analytiker Erik Meier Carlsen. I 2000 forudsagde han DF’s dominans. I 2019 forudsagde han deres fald. Denne udsendelse blev første gang publiceret 25. juli 2019

Nu skal Socialdemokraterne igen lede det land, de sammenlagt har regeret i henved 40 år siden Anden Verdenskrig. Hvad har det gjort ved Danmark? Og hvad har det gjort ved Socialdemokratiet? Gæst er Bo Lidegaard. Udsendelsen blev bragt første gang 26. juni 2019.

Den danske venstrefløj har gennemgået mange forandringer og interne splittelser. Og man har også brændt sig, når man kom for tæt på regeringsmagten. Hvor står den danske venstrefløj i dag? Denne udgivelse blev publiceret første gang 10. juli 2019.

Det Konservative Folkeparti har oplevet storhed og fald i efterkrigstiden. Spørgsmålet er, hvilken fremtid, der venter partiet og den politisk tanke om, at det gamle kun skal erstattes af noget nyt, hvis det også er bedre. Denne udsendelse blev udgivet første gang 3. juli 2019.

Såvel Venstre, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance henviser til liberalismen, som deres ideologi. Alligevel er partierne uenige og forskellige. Hvad handler det om? Denne udsendelse blev i første omgang udgivet 16. juli 2019.

Der er blevet sparet nok på Danmarks udenrigstjeneste, mener regeringen støttepartier, der nu vil have flere penge afsat på finansloven. Dagens gæst er Sine Riis Lund, embedsværksredaktør på Altinget.

Europas socialdemokrater nyder ikke længere samme opbakning, som de tidligere gjorde. I dagens udsendelse ser Altinget Ajour på den politiske virkelighed for det engelske, svenske og danske socialdemokrati.

Støttepartierne presser på for at komme i gang med nye klimatiltag, men S-regeringen er mere interesseret i at vente, så de kan lande en bred aftale. Dagens gæst er klimaredaktør, Morten Øyen.

»Når folk beskylder os for at rykke partiet til venstre, må jeg svare, at vi ikke rykker partiet til venstre. Vi flytter partiet hjem.« Sådan siger den amerikanske socialist Alexandria Ocasio-Cortez. Og hun har ret, mener chefredaktør Rune Lykkeberg. Han har læst den nye bog The Triumph of Injustice – How the Rich Dodge Taxes and How to Make Them Pay af de to franske økonomer (og rådgivere for Elizabeth Warren) Gabriel Zucman og Emmanuel Saez. Den ser på udviklingen af det amerikanske skattesystem, fra dengang det var verdens mest progressive, til i dag hvor de allerrigeste ifølge forfatterne har et lavere skattetryk end en helt almindelig amerikansk lønmodtager. Der er bogmesse i weekenden. Og mon ikke man ikke kan finde Jussi Adler Olsen på en scene et sted. I 2011 var han at finde på alles læber. ’Jussimania’ havde ramt landet, skrev Jyllands-Posten, og han modtog boghandlernes pris, De Gyldne Laurbær. Krimien kom på de fines bord, men blev den fin af det? Vi er nået til 2011 i vores litteraturhistorie 20 før 20. Tue Andersen Nexø er i studiet.  Du skal da for resten komme forbi os på Bogmessen. Se det samlede program på Informations scene her. Ulrik Dahlin kommer også. Han han nemlig undersøgt, hvor mange der egentlig får dispensation på grund af handicap ved ansøgning af statsborgerskab: Kun én procent af alle ansøgere under Mette Frederiksens regering. Til sammenligning fik 96 procent af ansøgere dispensation under Thorning-regeringen.

Hvad hjælper det at skrive digte, når mængden af kultveilte i atmosfæren alligevel stiger? Det spørgsmål stiller litteraturanmelder Tue Andersen Nexø i fredagens litteraturtillæg. Vi er nået til år 2010 i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie 20 før 20. Året hvor klimakrisen kom til dansk litteratur. Tue kommer i studiet. I det hele taget bliver det en Radio Information i klimaets tegn. For det var også ugen, hvor 11.000 forskere skrev under på et opråb om at erklære klimanødstilstand, hvis vi fortsat ønsker en beboelig planet. Rune Lykkeberg har set på opråbet og ikke mindst de konkrete opfordringer til handling. Og så er der nyt i sagen om oksekødrapporten. For det viser sig, at Informations afsløring af, at forskere ved Aarhus Universitet lod Landbrug & Fødevarer og Danish Crown påvirke en rapport om oksekøds klimapåvirkning, langt fra var et enkeltstående tilfælde. En intern undersøgelse har nemlig fundet fejl og mangler i hele 34 ud af de 55 rapporter, som Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet har fået ekstern finansiering til. To af journalisterne bag afsløringen, Louise Drivsholm og Martin Bahn, kommer i studiet, hvor de også fortæller om et særdeles vanskeligt arbejde med at vriste de informationer ud af Aarhus Universitet, der gør en kritisk journalistisk granskning mulig.

I denne uge udkommer Moderne Tider i en særudgave med tyve fortællinger om livet i de kinesiske genopdragelseslejrei landets nordvestlige provins Xinjiang. Her er hundredtusinde mennesker fra de muslimske minoriteter interneret og gennemgår såkaldt genuddannelse – og tortur.  Den amerikanske journalist Ben Mauk har gennem rejser til grænselandet i Kasakhstan indsamlet vidnesbyrd fra tidligere fanger og pårørende til internerede. En kvinde har mistet tre sønner og 14 børnebørn, en mand sin kone, et lille barn sin mor. Andre er undsluppet, men er blevet tortureret, ydmyget og forsøgt hjernevasket. Hør redaktør Mikkel Vuorela fortælle om det kinesiske genopdragelsesprojekt af op mod to millioner mennesker. Og hør et uddrag af 31 årige Rahima Senbais vidensbyrd. Og så var det ugen, hvor den danske forfatter Jonas Eika modtog Nordisk Råds Litteraturprisog valgte at bruge anledningen til at sende en slagside mod en feststemt statsminister. I Danmark trives »statsracismen«, sagde forfatteren og opfordrede til at lukke udrejselejrene. Var det tog til tiden eller langt over grænsen?Jeg spørger litteraturanmelder Lone Nikolajsen. Og sidst, men ikke mindst kommer Rune Lykkeberg forbi og har en optur over, at Twitter nu vil forbyde politiske annoncer. En lidt billig omgang, fordi det så absolut gør mere naller på konkurrenten Facebook, men ikke desto mindre en godomgang.

Det siger ikke så lidt, når den mangeårige retspolitiske medarbejder – nu indlandsredaktør – Anton Geist kalder noget for et »retspolitisk rædselskabinet«. Det gjorde han i onsdagens leder om regeringens hastegennemførte lovforslag om at fratage danske fremmedkrigere deres statsborgerskab uden dommerkendelse og med tilbagevirkende kraft. Anton Geist kommer i studiet. Det gør Lasse Medier Jensen også. For det har ved Gud været en vild mediepolitisk uge. Radio24syv tabte udbuddet om den nye DAB-radiokanal til Radio Loud og det afsluttede – med Lasses ord: »en af de mest uskønne, politisk betændte og kaotiske forløb i nyere dansk mediehistorie«. Vi får os blandt andet en snak om, hvad de unge vil have. Heldigvis hører vi også lidt fra de unge selv. Og så har Rune en optur over Bernie Sanders, der ikke alene er tilbage efter sin sygemelding, men tilbage med 120 i timen og med Alexandria Ocasio-Cortez, Cardi B og ungdommen i ryggen. Og vi kan mærke det. Ja, vi kan faktisk mærke det, som vi ikke har mærket det siden den her… nååårh!

Det synes kun at være et spørgsmål om få uger, måske endda kun dage, før Rojava og den kurdiske autonomi i Syrien er forhenværende. Det skrev Lasse Ellegaard i denne uge. Men hvad er historien om Rojava, og hvordan kan det være, at stort set alle aktører synes at have en fælles interesse i at kurdisk autonomi er fortid. Vi ringer til Lasse Ellegaard. Og så skal vi tale om isolationsfængsling i de danske fængsler. Brugen af langvarig isolation på mere end 14 dage er de seneste år steget med hele 9.528 procent. Hvor syv indsatte i 2015 fik isolationsstraf i mindst to uger, gjaldt det for 674 i 2018. Hvad er det, der sker? Journalist Louise Schou Drivsholm har undersøgt det.  Og så er vi nået til året 2007 i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie ’20 før 20’. Det var det år, hvor den danske koloniale fortid rykkede i litteraturen med udgivelser som Kim Leines Kalak og begydelsen på Jakob Ejersbo afrikatriologi. »Det danske« blev nu iagttaget udefra. Erik Skyum Nielsen var der og iagttog det.

Donald Trump vil ikke længere samarbejde med demokraterne i rigsretsprocessen. Det stod klart, da han tirsdag afviste at stille flere vidner og dokumenter til rådighed for undersøgelsen i Repræsentanternes Hus. Samme uge viste han med sin tilbagetrækning af amerikanske soldater og de efterfølgende tyrkiske angreb på kurderne i det nordlige Syrien – USA’s tidligere alliererede – at det kun kan gå for langsomt med at afsætte ham. Det mener vores USA-korrespondent Martin Burcharth. Han er i byen og besøger mig i studiet. Vi mødte første gang Tjalfe og Røskva i Ulven er løs, første bind i Peter Madsens 15 bind lange tegneserieserie fra 1979. Næste gang vi så noget til de to menneskebørn var i tegnefilmen Valhallafra 1986. Og i denne uge opstår de igen – denne gang i Fenar Ahmad filmatisering af den nordiske mytologi i børnehøjde. Lone Nikolajsen brugte en ikke ubetydelig del af sin barndom på at læse tegneserien, og nu har hun set filmen. Torsdag var en festdag på kulturredaktionen – trods alt. For selv om Det Svenske Akademi har klokket gevaldigt i det det seneste år, så er det alligevel en skøn tradition, at vi alle mødes i redaktionssekretariatet, hvor fjernsynet tændes, og sammen venter på at de hvide fløjdøre går op og årets Nobelpris i litteratur kåres. Og i år var der hele to. Jeg taler med litteraturredaktør Peter Nielsen inden uddelingen. For hvad var det nu, der sendte Svenska Akademien ud i den største kulturskandale i nyere svensk historie? Og i det øjeblik hvor det stod klart at modtagerne blev … polske Olga Tokarczukog østrigske Peter Handke. Hvad Peter Nielsen mener om de valg, kan du læse her.  Og naturligvis ingen uge uden Lykkeberg. I denne uge har chefredaktøren optur over, at det lykkedes for de deltagende byer ved C40-konferencen i København at få vedtaget en klimaftale– endda en man kan kyles ud af, hvis man ikke lever op til målene.

Det blev en rød finanslov. Men udpræget grøn blev den til gengæld ikke. Regeringen havde ellers lovet, at den grønne omstilling skulle iværksættes fra dag ét, men det er ikke rigtig til at se på dens første finanslovsforslag. Klima- og miljøjournalist Jørgen Steen Nielsen udlægger den tekst.  Grøn har man aldrig kunne beskylde Mette Frederiksen for at være. Men når hun nu er endt i spidsen for en regering, indsat på et historisk grønt mandat, skal hun jo til at lære det. Og der er et stykke vej endnu. Ifølge Rune Lykkeberg missede statsministeren nemlig muligheden for at formulere en progressiv fælles missionmed udgangspunkt i krisen. I stedet så hun nostalgisk tilbage og tegnede et dystert billede af nutiden – faktisk ikke så ulig Donald Trumps indsætningstale. (Av!). Lykkeberg kommer i studiet og forklarer. Og så er vi nået til et ophedet år i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie 20 før 20. I 2005 udgav Jørgen Leth udgav sin erindringsbog Det uperfekte menneske, og den indeholdt de to små sætninger: »Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret.« Og så eksploderede Debatdanmark. Vi ser tilbage på en af de hedere debatter i dansk litteraturhistorie, men også på teksten. For hvad STÅR der egentlig i teksten om kokken datter? Erik Skyum-Nielsen kan heldigvis læse.

Man bliver ikke klogere af Naomi Kleins nye bog, On Fire, men man bevæges. Og det er måske lige netop det, der er brug for i den krise som vi befinder os i, siger Rune Lykkeberg. At vi hver især bevæges lidt mere. Som en ros til bogen, men ikke mindst som en personlig erkendelse oven på en uge, hvor en 16-årig svensk skolepige viste sin bevægelse. Og mindede os andre om, at vores følelsesmæssige reaktion på klimakrisen er helt ude af trit med dens alvor. Læs også det interview med Naomi Klein, som vi bragte for nylig. Og vi skal naturligvis tale om den mulige rigsretssag mod den amerikanske præsident, Donald Trump, men vi kan jo ikke sidde den britiske premierminister Boris Johnsons kriseoverhørig. Den britiske højesteret fandt nemlig tirsdag, at Boris Johnsons suspendering af parlamentet var ulovlig og ugyldig, og underkendte dermed premierministerens fem uger lange suspendering af parlamentet. Heldigvis har vi ved hånden David Rehling, der foretager en sammenlignende analyse. For de to kriser minder ikke bare om hinanden. De har også til dels samme rødder. Men nu skal det jo ikke være bulder og ballade det hele. På Downton Abbey hersker ro, renlighed og iver efter at passe sin plads i hierarkiet og derved sikre den britiske landadels fortsatte relevans. Filmen, der afslutter seks sæsoner om livet på og omkring godset Downton Abbey, er reaktionær sødsuppe. Og Lone Nikolajsen slubrer den lystigt i sig.Hør hvorfor. (Og gider du ikke at gense serien, så gider du i hvert fald godt at læse Lones genfortælling.)

Skulle du have misset det, så siger vi det igen: Denne uge er den store klimauge. I New York, hvor stats- og regeringsledere skal gøre deres for at speede omstillingen op ved FN’s ekstraordinære klimatopmøde. På gader og stræder, hvor børn over hele verdenen fredag stejkede, og næste fredag, hvor det er de voksens tur. Og her i Radio Information, hvor Jørgen Steen Nielsen er gæst. Og så skal vi selvfølgelig tale om dansk litteratur i 2003. Der er vi nået til i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie ’20 før 20’. Tue Andersen Nexø er i studiet for at fortælle om en mikrobegivenhed, der statte gang i noget langt større, nemlig da digter Lars Skinneback begyndte at læse op som en båndptager, der var gået i stykker. Hør, hvordan det lyder. Og så er Rune Lykkeberg vist den eneste anmelder i Danmark, der synes at Rambo – Last Bloodhar en berettigelse i verden. Hør, hvorfor han synes, at den femte og sidste Rambo-film kan noget. Ps. Og når du så har hørt udsendesen, kan du jo læse det store interview med den amerikanske aktivist og forfatter Naomi Klein fra fredagens litteraturtillæg, hvor The Guardians journalist bl.a. spørger, hvad der alligevel giver hende håb midt i hendes klimadesperation:  »Det giver mig kampmod at se en ny generation, som er så determineret og fuld af kræfter. Jeg bliver også inspireret, når jeg ser de unges vilje til at gå ind i partipolitik, for i min generation – da vi var i tyverne og trediverne – var holdningen, at vi ikke ville snavse vores hænder til ved at gå den vej.&laquo

En kiosk på Vesterbro uden varer på hylderne og en fabriksbygning med bederum i Hvidovre. Det er nogle af de adresser, der har dækket over et formodet momssvindel for over 800 millioner kroner. I samarbejde med Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans har Information foretaget en omfattende kortlægning af flere store danske sager om momssvindel. Et netværket af 14 forretningsmænd, der har forbindelser til syrienkrigere og terrordømte, står bag svindlen. Og to af bagmændene er selv jihadister. To af journalisterne bag, Sebastian Gjerding og Bo Elkjær, fortæller. Og så skal vi tale om lokaliteter i litteraturen. Knud Romer tager os til Falster, Helle Helle til Sydsjælland, og Thomas Korsgaard til et sted syd for Skive. Stedet har fyldt meget i den danske litteratur de sidste 20 år. Vores anmeldertrio har valgt udgivelsen af Erling Jepsens roman Kunsten at græde i kor som den begivenhed, der bedst beskriver begyndelsen på den nye bølge af det, der engang hed hjemstavnslitteratur. Vi er nået til året 2002 i vores litteraturhistorie. Erik Skyum-Nielsen beærer mig med sit selskab. Chefredaktør Rune Lykkeberg er også på pletten. Og i højt humør. Han har nemlig optur over Ellen Trane Nørby – eller, faktisk ikke, men han har optur over, at hun ikke er Inger Støjberg. Det tvinger nemlig Venstre til at vælge aktivt, om det vil gøre Inger Støjberg til næstformand og fastholde partiets tolerance over for hendes intolerance, eller om det vil gøre op med partiets udskejelser i udlændingepolitikken.

»Tirsdag den 12. december kl. 9.59 stiger en ca. 35-årig mand af toget Bertel Thorvaldsen, der netop er ankommet til Københavns Hovedbanegård fra Tyskland. Manden, en meget tynd, sygeligt udseende, formodentlig narkoman, medbringer ingen bagage ud over den smule tøj, han har på: Kondisko, tynde grå joggingbukser, træningsjakke og en Apple-reklamekasket trukket omvendt ned over hovedet.« Sådan starter en artikel bragt i Dagbladet Information 1. marts 2001. Og sådan begynder også Informations nye ambitiøse satsning: At skrive en begivenhedsorienteret dansk litteraturhistorie fra år 2000 til i dag. De næste 20 weekender vil anmeldertrioen Tue Andersen Nexø, Erik Skyum-Nielsen og Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen slå ned på en begivenhed i dansk litteratur fra hvert år. Vi lægger ud med manden, dengang kendt som Claus Beck-Nielsen, der gik undercover som hjemløs. Og Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen kommer i studiet og fortæller den historie. Denne uges helt store begivenhed var selvfølgelig Lars Løkke Rasmussens farvel som formand for Venstre – som også ville være en god litterær figur, mener Rune Lykkeberg, et sted mellem Olsenbanden og Bergman, siger han. Rune har en slags optur over den tidligere statsminister, der på en måde er Danmark. Men hvad så nu? Hvem skal tegne kursen i Danmarks store liberale parti?Noget tyder på, at vi skal til at lære endnu en Ellemann-Jensen godt at kende. (I kan evt. begynde med dette portræt). Og høre hvordan indlandsredaktør Anton Geist har det med udsigten til, at vi måske også skal se Inger Støjberg få endnu mere magt. Og så skal vi tale om god journalistik. Vores, selvfølgelig! Jeg hentyder naturligvis til Informations afsløring af landbruges massive fingeraftryk på Aarhus Universitets rapport om forskellige nydelsesmidlers klimabelastning, den såkaldte oksekødsrapport. To af journalisterne bag afsløringen, Louise Schou Drivsholm og Lasse Skou Andersen, fortæller om, hvad der er sket siden sidst. Og det er ikke småting

Hvad i himlens navn er det, der foregår i britisk politik? Jeg ringer til vores mand i London, Jakob Illeborg, der kan berette om et shakespearesk rænkespil uden lige. Men også om at det kan ende med at gøre Boris Johnson til en endnu mere populær »handlingens mand.« I en noget mindre skala er der også gang i de borgerlige herhjemme. Her har man et valg: Man kan gå over på eb.dk for at følge hver lille bitte udvikling i sagen om formandsposten i Venstre, eller man kan blive her hos os. For hvis man vil forstå tumulten omkring Lars Løkke Rasmussen, er man nødt til at se tilbage på hans seneste 20 år som politiker. Hans evne til at rode sig ud i problemer har aldrig slået fejl. Men hidtil er det jo så også lykkedes at overleve dem. Sebastian Abrahamsen har set tilbage og kommer i studiet og fortæller om Løkkes politiske nærdødsoplevelser. Og Jørgen Steen Nielsen er her. Han har besøgt Thorupstrand, Danmarks eneste tilbageværende kystfiskersamfund, der er truet på sit levebrødaf store hollandske skibe, der med deres bomtrawl også beskyldes for at skade havbunden. Onsdag besatte en gruppe fiskere så Udenrigsministeriets Fiskerikontorfor at fremlægge deres krav til regeringen omkring det hollandske bomtrawlfiskeri. Jørgen var med. Rune Lykkerberg er her også. Og han har haft en helt særlig weekend. Han fik nemlig æren af at interviewe den franske forfatter Michel Houellebecq på scenen til Louisiana Literature – en optræden, der ifølge hovedpersonens hustru bliver hans sidste. Hør om Lykkebergs katastrofale første forsøg på at få et kvæk ud af manden for 11 år siden. Og om, hvordan det så gik denne gang. Og genlæs evt. hans fremragende anmeldelse af Houellebecqs seneste roman. Og så vil jeg gerne undskylde: Jeg lovede sidste gang, at I denne gang skulle høre om Informations nye gigantsatsning, nemlig at skrive dansk litteraturhistorie fra 2000 til i dag. Af praktiske årsager må det vente til næste gang, men litteturredaktør Peter Nielsen kigger alligevel forbi og løfter lidt af sløret.

300 af de 536 kvinder, der blev dræbt mellem 1992 og 2016, blev slået ihjel af deres partner. Det svarer til 56 procent af alle drab på kvinder. Generelt udgør partnerdrab mere end hvert fjerde drab i perioden, hvilket gør det til den største enkeltstående gruppe. Det viser et nyt, omfattende studie, der kortlægger 1.417 drab i Danmark gennem 25 år og giver dermed de mest omfattende data på området siden 1970’erne. Journalist Line Vaaben står bag denne weekends særudgave af vores weekendtillæg, Moderne Tider, der handler om drab i Danmark. Hun kommer i studiet. »Det begyndte som en dårlig joke, så blev det til virkelig krise, og nu er vi så nået til det punkt, hvor vi diskuterer, om det forbløffede mobbeoffer ikke også selv bærer en del af skylden.« Sådan skriver udlandsredaktør Emil Rottbøll i fredagens leder. Han kommer også i studiet og fortæller, hvordan han ser på balladen om Trump, Frederiksen og Grønland. Debatredaktør Gry Inger Reiter gør os opmærksom på, at der sker noget meget vigtigt lige nu, nemlig forhandlinger om økonomiaftalen mellem regeringen, regionerne og kommunerne, der fordeler op mod halvdelen af de samlede offentlige udgifter. Kan Wammen og Frederiksen gå fra sympatiske hensigtserklæringer til solid realpolitik? Og så er Rune Lykkeberg her. Men en kæmpe optur over Elizabeth Warren – kvinden, der skal banke Trump i 2020.

Så er jeg og den ordinære Radio Information tilbage efter en lang sommerferie. Og jeg er så heldig, at mine kolleger i mellemtiden har linet rigtig gode sager op til os! F.eks. har Lasse Skou Andersen og Martin Bahn set nærmere på nyheden om at »Alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end oksekød«,som man kunne møde hos bl.a. DR i sidste uge. Men er det nu også helt rigtigt? Artiklen er skrevet på baggrund af et nyt forskningsstudium fra Aarhus Universitet, der har undersøgt okse- og kalvekøds klimapåvirkning, men rapporten er finansieret af Kvægafgiftsfonden, der har som erklæret formål at »styrke oksekødsektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne«, og Landbrug & Fødevarer har stået for den overordnede projektledelse. Hvad betyder det for troværdigheden? Og så er det endeligt ugen, hvor Quentin Tarantinos nye film Once Upon a Time … in Hollywoodfik premiere. Chefredaktør Rune Lykkeberg har set den og er vildt begejstret. Som han skriver: »Once Upon a Time … in Hollywooder æstetisk suveræn, afsindigt morsom, behageligt bevægende og langt mere tankevækkende, end man umiddelbart skulle tro.« Sidst, men ikke mindst har jeg vores korrespondent i Asien, Lasse Karner, igennem på telefon fra Singapore. Han netop er vendt hjem efter en weekend i Hongkong, hvor han gik på gaden med de unge oprørere. Hør ham forklare, hvad konflikten handler om, men også, hvordan den kan løses – uden alt for meget blod. Lyt med og efterlad meget gerne en anmeldelse, der hvor du finder os!

Der er brug for en omfattende og hurtig omstilling af fødevareproduktionen og arealanvendelsen i verden. Det var kort sagt, konklusionen, da FN’s klimapanel torsdag i denne uge i Geneve offentliggjorde endnu en rapport om de menneskeskabte klimaforandringer og om de tiltag, som er nødvendige for at mindske klimaforandringerne over de kommende år. Rapporten analyserer som den første fra FN sammenhængen mellem arealanvendelse som foreksempel landbrug og klimaforandringer og konkluderer, at hvis vi skal leve op til Parisaftalen og målsætningerne om at nedsætte udledningen af CO2 frem mod 2050, så kræver det en massiv omlægning af vores fødevareproduktion og arealanvendelse. Journalist fra indlandsredaktionen Martin Bahn er med i studiet. Derudover kommer journalist Sebastian Gjerding i studiet for at fortælle om sammenhængen mellem en række racistisk motiverede massedrab og hjemmesiden 8Chan, som igen blev aktuelt efter sidste weekends massedrab i Texas, USA.  Endelig kommer indlandsredaktør Anton Geist i studiet og giver os et par borgerlige ord med på vejen. I denne uge har der været afhold sommergruppemøder i de to største partier i den borgerlige blok, Venstre og Dansk Folkeparti, og det sker i en tid, hvor blokken er mindre end på noget tidspunkt siden 1960 og ifølge flere borgerlige politikere mangler et fælles projekt. Så hvad skal samle de borgerlige? Information har over sommeren bedt en række borgerlige politikere og debattører svare på det spørgsmål, og vi har i her Radio Information bedt Anton Geist om at give et – som man siger på nudansk – executive summary.

Jeg har skrevet en bog om Vestens opgør med sig selv, Vesten mod Vesten, som udkom tidligere på året. Den bygger på fortællinger, film, litteratur, idehistorie, politik og samfundsforskning. Det er en analyse af nogle grundkonflikter og fortællinger om de kampe, der definerer vores samfund. Men jeg må erkende, at jeg ikke selv har personlige erfaringer med de kampe, jeg er en biperson og en tilskuer. Men jeg har i denne uges udgave af vores sommerpodcastserie, ’Samtaler om Vesten’, inviteret én, som har været en historisk hovedperson og selv har oplevet de voldsomme kampe i Vesten og det dramatiske had til Vesten. Det er min ven og kollega Flemming Rose, som kommer i studiet og fortæller, hvordan han har oplevet konflikterne, og hvordan han ser dem i dag. I studiet havde jeg muligheden for at spørge Flemming til alt det, som jeg ikke selv havde erfaringer med, da jeg skrev bogen, og de spørgsmål, jeg siden er blevet opmærksom på. Og Flemming svarer generøst og tankevækkende på det hele. Det er den sidste i denne sæson af sommersamtaler, og jeg er glad for, at vi kan slutte med en verdensberømt dansk intellektuel, og at modstandsavisen Information har en rigtig aktivist i studiet.

Jeg læste for nogle år siden en formidabel analyse af, hvordan den amerikanske retskultur har sneget sig ind og forandret den politiske kultur i Danmark. Jeg havde set de enkelte fænomener og undret mig over, at den politiske idealisme ikke længere handlede så meget om ideologi som om rettigheder og jura, og bemærket, hvordan forsvarsadvokater var blevet til en slags politiske idealister. Men det store billede havde jeg overhovedet ikke forstået. Det gik først op for mig, da jeg læste den danske professor i amerikanske studier Helle Porsdams bidrag til magtudredningen Fra pax americana til lex americana. Lige siden har jeg været imponeret over Porsdams blik på USA, som kombinerer kultur, politik og jura på en måde, som vi ikke er vant til. Jeg tænkte på hendes analyser, mens jeg skrev bogen Vesten mod Vesten, som udkom tidligere på året. Og jeg havde undervejs lyst til at spørge hende om, hvordan hun oplever Trump, hvordan hun ser den amerikanske kønskamp i dag, og hvordan hun oplever det, de kalder den amerikanske kulturkrig. Det nåede jeg aldrig til, mens jeg skrev bogen, fordi den allerede var blevet alt for omfangsrig. Men nu har jeg inviteret hende i studiet til vores sommerserie Samtaler om Vesten, hvor hun svarer på alle de spørgsmål, jeg gerne ville have stillet dengang. Hvis du også gerne vil tænke videre over de anliggender, kan jeg kun anbefale, at du lytter med her.

Hvordan skal man egentlig forstå Kinas nye form for magt i verden? Hvad betyder de fejlslagne krige i Afghanistan og Irak for det, vi kalder den liberale verdensorden? Kan Vesten opretholde sine idealer, hvis vi ikke længere vil gå i krig for dem? Det er nogle af de spørgsmål, som Rune Lykkeberg selv mener, han burde have forholdt sig til i sin bog Vesten mod Vesten, der udkom tidligere på året, men som han ikke kunne overskue at besvare ordentligt. Og den slags spørgsmål er der mange af. Men det gode ved at være journalist er så, at man altid kan tage sine egne spørgsmål videre til nogle, som ved mere end en selv, og som kan afklare dem for én. Og det har han gjort i de næste tre uges sommersamtaler, der erstatter den normale Radio Information, mens vores vært, Anna von Sperling, tager på sin velfortjente sommerferie. Rune Lykkeberg har bedt sin egen vejleder Bo Lidegaard, USA-eksperten Helle Porsdam samt journalisten og forfatteren Flemming Rose om at hjælpe os med at blive klogere på Vestens position i verden, det amerikanske politiske og kulturelle samtidsdrama og Vestens fjender. Den første samtale er med Bo Lidegaard, og han formår faktisk at besvare de tre ovenstående spørgsmål oplysende og overrumplende klart. Og det er slet ikke det eneste store spørgsmål, som vi vender og drejer i den første af samtalerne om Vesten.

Velkommen til sæsonens allersidste ordinære Radio Information. Vi skal kriblekrable med Otto Lerche. Han har bedt en række insektforskere udpege deres favoritinsekt. For vi skal kende og holde af naturen for at passe på den, og vi skal ikke kun holde af honningbien. Vi skal også lære at elske de arter, der ingen nytte bringer os. Som lektor på Biologisk Institut ved Københavns Universitet og insektforsker Hans Henrik Bruun siger: »De fleste forestiller sig så, at vi skal gøre noget, fordi vores homo sapiens-eksistens er truet af den her krise. Men det er den ikke. Langt de fleste arter er unyttige. Vi kunne formentlig godt klare os med 100.000 arter i verden og stadig have materiel velfærd. Men så er der 11 millioner arter, som der ikke ville være plads til. Lad dem bare uddø. Det er sådan set det, vi er i gang med«. Filmredaktør Christian Monggaard kigger forbi med tre anbefalinger til tv-serier, du kan se i din sommerferie. Vi håber, at det ikke bliver tv-vejr hver dag, men en enkelt hist og her er altså godt for sjælen. Vi ringer også til Christian Bennike i Bruxelles. Han var jo så vred i sidste uge, så vi måtte lige høre, hvordan det står til. Til gengæld for sin omsorg får din vært en optur over det europæiske projekt. Men det betyder naturligvis ikke, at Rune Lykkeberg får frataget sin. Og han har heldigvis en god en i denne uge: Optur over en Trump-tale! Lyt med, og find ud af hvorfor. Hvis holder af Radio Information, så giv os en anmeldelse der, hvor du lytter. Eller anbefal os til din ven og din nabo!

Så fik vi endelig besat de EU-topposter, men kønt var det ikke. I hvert fald ikke ifølge vores europakorrespondent Christian Bennike, der på lederplads torsdag kaldte valget en »demokratisk skandale«. Christian er faktisk skide sur. Jeg ringer til ham i et ferieramt Bruxelles. Jeg ringer også til vores mand i Tyskland – pt. ferierende på en ikke nærmere bestemt alpetop – Matthias Sonne og spørger ham, hvad vi ved om hende, der løb med den store pokal: Kommende formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen. Og så skal vi tale om en vanskelig sag. Nyligt frigivne FBI-dokumenter afslører nemlig tilsyneladende stærkt ubehagelige sider af borgerretsforkæmper Martin Luther King, herunder et referat af et aflytningsbånd, hvor man angiveligt kan høre King grine og komme med anvisninger, mens hans ven voldtager en kvinde. Men er FBI en troværdig kilde? I så fald: Hvad skal vi stille op med den viden?Mathias Sindberg kommer forbi og fortæller. Chefredaktør Rune Lykkeberg er her jo også. Han så i sidste uge de første debatter mellem de demokratiske kandidatertil det amerikanske valg i 2020. Så hvem ligner lige nu den bedste kandidat til at smide Trump på porten? (Spoiler: Kamala Harris, se’føli).

»Den store grønne omstilling har potentiale til – er nødt til – at blive et fælles, nationalt projekt. Noget vi vil kunne ranke ryggen ved, og som gør det muligt at se vore børn og børnebørn i øjnene.« Sådan skrev Jørgen Steen Nielsen i denne uge i anledning af vores nye regering. Jørgen er  i studiet og tager hul på snakken om, hvad Mette Frederiksen, Dan Jørgensen, du, din nabo, og alle andre skal gøre for at vi kan virkeliggøre visionen. Rune Lykkeberg er her naturligvis også – med en optur over det politiske mesterværk, han synes den nye regeringskonstellation er. For over hele den vestlige verden har vi efter Brexit-afstemningen og valget af Donald Trump set, at samfundsbærende partier er blevet svagere, og aksen mellem højre og venstre er blevet erstattet af nye, skrøbelige konstellationer. Men wup, så så man lige Mette Frederiksen. Og så har vi besøg af debatredaktør Gry Inger Reiter og indlandsredaktør Anton Geist. De gennemgår ministerholdet – eller en bette håndfuld af dem – og har hver deres kæphest: Gry er træt af, at pressen, som på autopilot har mødt det politiske forståelespapir med krav om finansiering her og nu, mens Anton altså godt lige vil understrege, at alt tyder på business as usual på udlændingeområdet og finder det lettere ironisk, at de samme, der har råbt op om symbolpolitik i årevis, nu spises af med … symbolpolitiske indrømmelser.

Du har måske ikke hørt ordet før, men du kender dem helt sikkert. En ’battlevest’ eller ’battle jacket’ er de jakker af denim eller læder – oftest med afklippede ærmer – som metalfans fylder med patches (lapper) og badges med ofte ulæselige bandnavne. Og i disse dage fylder de København. Der er Copenhell på Refshaleøen for tiende gang. Informations krigskorrespondent udi venlig voldelighed, Anita Brask Rasmussen, har fået en og kommer i studiet for at fortælle om sin kærlighed til musikken og den varme fest den skaber. Tysklands – og måske verdens – største nulevende filosof, Jürgen Habermas fyldte 90 år i denne uge. Men hvordan var det lige det var, det der med den kommunikative rationalitet, moderniteten og den borgerlige offentlighed? Tysklandskorrespondent Mathias Sonne sætter dig ind i sagerne på en telefonforbindelse fra Berlin. Og så har det ikke været svært for Rune Lykkeberg at banke en optur op i denne uge. Det er naturligvis over aftalen om at reducere den danske udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030. For med det er Mette Frederiksen med et en global klimahelt – ja, klimaets Kennedy har Rune lyst til at kalde hende, men gør det ikke, fordi det ville være lidt kikset.

Er det okay at få børn til at græde for at fotografere dem og putte dem i avisen? Det er blevet heftigt diskuteret i den forgangne uge, ikke mindst på de sociale medier, efter at Information bragte fotoserien ’Vi har taget noget fra børnene’, der viser en række portætter af grædende børn. Kvinden bag kameraet, Sigrid Nygaard, kommer i studiet og fortæller om tilblivelsen. Og om hvad hun synes om kritikken. Og så er der jo Folkemøde 2019. Det kommer dog ikke i år til at påvirke Radio Information – ud over at vi bliver nødt til at høre Lykkebergs optur telefonisk. Det er den heldigvis stor nok til, for hvor optur er det ikke lige, at BÅDE nationalismen og liberalismen fik lammetæv til folketingsvalget! Kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde har været i biografenog se De frivillige, en ny dansk komedie, der får os til at holde med de speedsyngende perverse, og den er god. Det er David Rehlings latter også. Og denne gang bobler den lystigt over den igangværende regeringsdannelse. Lyt og fnis med.  Og så må du ellers have en god weekend fuld af alle mulige slags følelser og deres medfølgende udtryk. For det meste er de forbigående og ganske uskadelige.

Dagen efter folketingsvalget skrev chefredaktør Rune Lykkeberg en leder med overskriften: »De røde vinder grønt folketingsvalg«. Det var ikke kun en sejr for de røde partier, men også for det store flertal af danskerne, som mener, at klimaet har været det vigtigste politiske emne i valgkampen. Men efter den grønne valgsejr kommer det svære, siger chefredaktør Rune Lykkeberg: at vinde i virkeligheden. Rune Lykkeberg kommer i studiet og forklarer. I forlængelse af det har journalisterne Martine Amalie Krog og Mette Kyed samlet 30 konkrete forslag til, hvad en kommende regering skal gennemføre på klimaområdet, for at kunne kalde sig grøn. Forslagene er indsamlet fra forskere, interesseorganisationer og borgere. Kulturjournalist Lone Nikolajsen anmelder valgkampen og gennemgår højdepunkterne, og journalist Mette-Line Thorup fortæller om de sidste dage op til valget, hvor hun har fulgt Dansk Folkeparti. Det var slutningen på en epoke for partiet – og i dansk politik.

På onsdag bliver der afholdt folketingsvalg. Da valget blev udskrevet for fire uger siden, stillede vi her på avisen spørgsmålet, om det ville komme til at handle om klima. De menneskeskabte klimaforandringer er ifølge mange, både politikere og almindelige danskere, vor tids mest alvorlige problem, men alligevel har det ikke været det problem, som har fyldt mest i tidligere valgkampe. Det er der lavet om på i denne valgkamp. Indlandsredaktør Anton Geist kommer i studiet og fortæller om et »epokeskifte« i dansk politik, og hvorfor vi måske har taget fejl, når vi har sagt, at demokrati som styreform ikke er egnet til at løse klimaproblemet. Demokratiet virker. Godt nok lidt langsomt, men det virker. Derefter fortæller journalist på indlandsredaktionen Martin Bahn denne uges nyhed om, at der tegner sig et flertal i Folketinget for, at man ved vurderinger af ny lovgivning og store anlægsprojekter i Finansministeriet ikke alene vurderer de økonomiske konsekvenser, men også de miljø- og klimamæssige. Rune Lykkeberg har optur over europaparlamentsvalget og giver os en ny forståelse af det, vi har gået og kaldt »opbruddet i europæisk politik«. Og endelig fortæller journalist på indlandsredaktionen Bo Elkjær om de danske bankers rolle i den store sag om momssvindel, som Information i samarbejde med Finans og en række europæiske medier har afdækket.

– med radioaviser, aktualitet, baggrund og debat. www.dr.dk/p1morgen

Shake the Building er et slang for, når udlejerne i beboelsesejendomme presser lejerne til flytte, så de kan renovere lejlighederne og skrue huslejen op. Vi taler i dag med en, der har oplevet det på egen krop og lejlighed. Det kan være ensomt og hårdt at være lastbilchauffør, men heldigvis er der flere og flere unge der gerne vil være lastbilchauffør. Vi taler med en ung lastbilchaufførelev senere i programmet. Og så vender vi situationen i Hong Kong. Værter: Tinne Hjersing Knudsen og Ole Brink. www.dr.dk/p1morgen

Siden juni har der været store demonstrationer i Hong Kong mellem demonstranter og politi. De sidste par dage er urolighederne kun blevet værre, og i dag lukker flere universiteter. Johan Schack Peteresen og Anna Fuglsang er danske udvekslingsstuderende på The Chinese University of Hongkong – og vi taler med dem, netop som de forlader campus for sidste gang. Siden 2014 er 67 mennesker døde i drukneulykker i de forskellige havne landet over, og 54 af dem har været mænd. Hvordan forhindrer man drukneulykker? “Boomer” er et udtryk for, at unge er trætte af kritik fra ældre generationer. Men hvad er “OK Boomer”-trenden et billede på? Værter: Tinne Hjersing Knudsen & Ole Brink. www.dr.dk/p1morgen

Den danske Syrien-kriger Ahmed el-Haj var for retten i går. Anklagemyndigheden rejste 3 sigtelser mod ham. Vi dykker ned i sagen i dag, hvor vi blandt andet får besøg af Naser Khader, der ikke er specielt begejstret for at el-Haj nu er i Danmark for at blive stillet for en dommer. De seneste 8 år er 38 personer blevet skudt og dræbt i Malmø, og med denne weekends eksplosioner har antallet af sprængninger i år rundet 70. Vi har sendt vores reporter til Malmø for at se nærmere på situationen. I Hong Kong er urolighederne nu så voldsomme, at DTU anbefaler deres studerende at rejse hjem. Værter: Tinne Hjersing Knudsen og Ole Brink. www.dr.dk/p1morgen

Fra i dag kan alle rejsende fra Sverige til Danmark blive kontrolleret ved grænsen. Kontrollen er indført efter de seneste måneders bombeangreb og bandeskyderier med relation til Sverige. Men kommer grænsekontrollen til at forhindre kriminelle fra Sverige i at komme til Danmark? Meningerne er delte, når det kommer til hormonbehandling af transkønnede børn. Flere politikere har i går været ude og enten kritisere eller bakke op om, at man giver hormonbehandling til børn ned til 11 år. Vi taler med en læge, med Sundhedsstyrelsen og politikere om dilemmaerne. Vi skal også til Kenya, hvor der afholdes et topmøde med befolkningstilvækst, prævention, seksualundervisning og abort på dagsordenen. Dagens værter er Jan Falkentoft og Eva Dalgaard Andreasen. www.dr.dk/p1morgen

Bolivias præsident, Evo Morales, meddelte i aftes, at han træder tilbage. Det sker efter flere ugers politisk uro, som kulminerede i går, da landets militær opfordrede præsidenten til at gå af. Vi har seneste nyt fra Bolivia. De seneste fem år er næsten 500 børn blevet henvist fra egen læge videre i sundhedssystemet, fordi man har en formodning om, at de er transkønnede. Ud af de 500 børn er 87 under 13 år gamle. Vi får besøg af Line Bøgelund-Bock, som er mor til Marcus på 9 år, der er født som Ida Marie men nu lever som dreng. Medicinpriser der svinger voldsomt kan give massive problemer for brugerne. Vi dykker ned i historien i løbet af udsendelsen. Værter: Eva Dalgaard Andreasen og Jan Falkentoft. www.dr.dk/p1morgen

– med radioaviser, aktualitet, baggrund og debat. www.dr.dk/p1morgen

Færøerne sælger tonsvis af fisk til Rusland på trods af handelssanktioner. Færøerne må selv bestemme, hvem de handler med, men sikkerhedspolitikken i Rigsfællesskabet fastsættes fra København, og hvor går grænsen i det her tilfælde? Det undersøger vi her til morgen. Når det kommer til teknisk IT, så tror piger ikke lige så meget på sig selv som drengene, selvom de faktisk er lige så gode. Det betyder, at langt færre piger søger ind på IT-uddannelser og skaber en ubalance i kønsfordelingen. Derfor kommer der flere og flere tiltag, der skal hjælpe pigerne ind i IT. Vi skal også tale med en ung gymnasieelev, der mener, at der skal undervises i selvforsvar i folkeskolen. Værter: Tinne Hjersing Knudsen og Anders Bech-Jessen. www.dr.dk/p1morgen

– med radioaviser, aktualitet, baggrund og debat. www.dr.dk/p1morgen

Klimakrisen er her – og den accelerer hurtigere end vi troede, lyder det nu i et opråb fra ikke færre end 11.000 forskere fra 153 lande. Vi ser på, hvad forskerne efterspørger i deres fælles erklæring. Børnelegetøj købt på internettet kan vise sig at være til fare for små børn. Nu vil regeringen lovgive sig til mere kontrol på området. Men vil det virke? Og så fortæller vores korrespondent Philip Khokhar, som er med fra Shanghai, om et overraskende møde mellem lederne fra henholdsvis Kina og Hong Kong. Dagens værter er Tinne Hjersing Knudsen og Anders Bech-Jessen. www.dr.dk/p1morgen

Hvorfor ser vi flere og flere sager om flygtninge og migranter i lastbiler? Hvordan går det med integrationen i Danmark? Og hvorfor er det vigtigt at tale højt om det, vi normalt ikke taler om? Værter: Jan Falkentoft og Eva Dalgaard Andreasen. www.dr.dk/p1morgen

I dag er der biodiversitetsmøde på Marienborg, men er der brug for en biodiversitetslov for at redde naturen og de mange udrydningstruede arter i Danmark? Hvorfor ser vi gang på gang racistiske tendenser i italiensk fodbold? Og hvad vil konsekvensen være for friskolerne, hvis regeringen gennemfører sin plan om at skære i det statslige tilskud? Værter: Jan Falkentoft og Eva Dalgaard Andreasen. www.dr.dk/p1morgen

Nyt ansættelsessystem til topposter i forsvaret skal skabe mere gennemsigtighed. Men kan det nye system gøre op med de problemer, der er i forsvaret nu? Ligestillingsminister Mogens Jensen afsætter penge til at undersøge “the manosphere”, som er et internetfora, hvor mænd mødes og sviner kvinder og ligestilling til. Hvor udbredt et fænomen er had mod kvinder på nettet? Demonstrationer i Irak har forvandlet sig til en folkefest, og på trods af flere hundrede døde, så fortsætter demonstrationerne. Men hvad vil de egentlig opnå og kan de opnå konkret forandring? Ved værter: Eva Dalgaard Andreasen & Ole Brink. www.dr.dk/p1morgen

Radio4 overtog Radio24syvs plads på FM-båndet ved midnat. Vi har i den anledning bedt en håndfuld forskellige lyttere om at lytte med her til morgen. Et flertal i Folketinget indgik i går en aftale til 100 millioner kroner, der især skal bruges på at opkvalificere de ufaglærte. Men hvor meget batter 100 millioner i den sammenhæng? Det spørgsmål vil vi forsøge at få svar på i løbet af udsendelsen. Og så vender vi også blikket mod USA, hvor præsident Trump i går kom et skridt nærmere på en rigsretssag. Værter: Eva Dalgaard Andreasen og Anders Bech-Jessen. www.dr.dk/p1morgen

Hvad skal der til, hvis NATO skal nærme sig et samarbejde med Rusland? Merete Riisager stiller op som landsformand, men hvordan vil hun genrejse Liberal Alliance? Og blev Radio 24syv det, som kanalens opfinder, Per Stig Møller, havde håbet på? Værter: Anders Bech-Jessen & Tinne Hjersing Knudsen. www.dr.dk/p1morgen

Skal vi sige nej til medicin, vi kan have gavn af, hvis den er for dyr? Hvorfor er det afgørende med gennemsigtighed om politikernes løn og pension? Hvad betyder et nyvalg i Storbritannien? Ved værter: Anders Bech-Jessen & Tinne Hjersing Knudsen. www.dr.dk/p1morgen

Hvilken effekt vil det have at afskaffe paragraffen, der gør det muligt at opkøbe lejligheder og hæve huslejen efter renovering? Hvorfor er det svært at matche unge arbejdsløse med de job, der er ledige? Og hvorfor sætte fokus på, at forældre i 40erne og 50erne er i en besværlig fase af livet? Værter: Ole Brink og Tinne Hjersing Knudsen. www.dr.dk/p1morgen

Hvad betyder al-Baghdadis død for dynamikkerne i Mellemøsten? Hvor svært er det at finde en lejebolig i København, der er til at betale? Og hvilke fordele og potentialer kan det have, at sundhedsapps indsamler personlige data? Værter: Ole Brink og Eva Dalgaard Andreasen. www.dr.dk/p1morgen

Eksperter retter kritik mod Radio- og TV-nævnets afgørelse om at tildele Loud sendetilladelsen – for næsen af Radio24syv. Både udbudsmaterialet og evalueringen af de forskellige bud er problematiske. De kom lige nøjagtig i folketinget med fire mandater og det fejrer de, når de i dag mødes til årsmøde i Vejle. Men spørgsmålet er, hvor meget politisk indflydelse Nye Borgerlige kan få for deres mandater. Demokraterne går i kødet på Facebooks nye regler om politiske opslag. Baggrunden er, at Facebook i ytringsfrihedens navn har lavet nye regler, der tillader politisk misinformation. Værter: Jan Falkentoft og Tinne Hjersing Knudsen. www.dr.dk/p1morgen

Regeringen vil ikke give politiet lov til at gøre brug af ansigtskendelse. Det er på trods af, at justitsminister Nick Hækkerup netop har fremlagt 16 initiativer til tryghed og sikkerhed i det offentlige rum, hvor øget overvågning og flere redskaber til politiet er centrale forslag. Vi taler med Socialdemokratiet senere i udsendelsen. Vi skal også til Grønland, hvor en amerikansk delegation af topembedsmænd i den her uge åbner et konsulat i Nuuk, og det har intensiveret grønlændernes ønske om løsrivelse fra Danmark. Og så får vi besøg af Rådet for Sikker Trafik, som kommer med deres bud på, hvad der skal gøres for at dæmme op for spritkørsel. Værter: Anders Bech Jessen og Tinne Hjersing Knudsen. www.dr.dk/p1morgen

Francos grav skal flyttes i dag. Hvordan er stemningen blandt spanierne om flytningen? Skatteminister udskyder nyt IT-inddrivelsessystem. Hvad betyder udskydelsen af det nye system? Studerende efterspørger et grønnere alternativ fra DSB til studieture. Hvornår kan eleverne gøre sig forhåbninger, om at komme på en grøn togstudietur? Ved værter: Anders Bech-Jessen & Tinne Hjersing Knudsen. www.dr.dk/p1morgen

Tidligere økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille har valgt at forlade Liberal Alliances folketingsgruppe og i stedet blive løsgænger. Hvad er det for et Liberal Alliance som nu står tilbage? Vi analyserer situationen i LA og spørger Simon Emil Ammitzbøll-Bille selv, om ikke han bør nedlægge sit mandat og træde ud af Folketinget, når nu han blev valgt ind som LA’er? Gå på jagt efter kloge hoveder i Storbritannien! Sådan lyder opfordringen til blandt andet regeringen fra en række aktører i den danske “life science”-branche. De mener, at man bør udnytte det store Brexit-kaos og hente kvalificeret arbejdskraft fra Storbritannien. Men hvorfor er det nødvendigt at bede stat og kommuner om hjælp til at rekruttere kloge hoveder til branchen? Vi spørger også, hvad den nye radiokanal Loud gerne vil. Værter er Tinne Hjersing Knudsen og Anders Bech-Jessen. www.dr.dk/p1morgen

Hvad er Tyrkiets næste skridt i Syrien? Hvor står Brexit efter en uforudsigelig weekend? Og hvorfor er der stor signalværdi i kvindelige astronauter? Værter: Ole Brink og Eva Dalgaard Andreasen. www.dr.dk/p1morgen

Er forældreintras afløser Aula, alle 350 millioner kroner værd? Hvilke konsekvenser kan grundløse pædofilimistanker få for mænd i daginstitutioner? Og skal vi have el-løbehjul i trafikken i fremtiden? Værter: Ole Brink og Eva Dalgaard Andreasen. www.dr.dk/p1morgen

Er der for høje krav til mødre, og for lave krav til fædre? Hvorfor går det nedad for Kinas økonomi? Og hvordan kunne en hel by i flere år tie om omfattende seksuelle overgreb? Værter: Tinne Hjersing Knudsen og Eva Dalgaard Andreasen. www.dr.dk/p1morgen

Det er dagen for Venstres landsmøde – det første siden formandsopgøret, der endte med Jakob Ellemann-Jensen i spidsen for partiet. Vi ser på hvad landsmødet viser om Venstres kurs fremover. I en ny bog foreslår journalist Kjeld Hansen, at vi simpelthen nedlægger landbruget – det har efterladt naturen ødelagt, landet affolket og har spillet økonomisk fallit, så hvorfor holder vi det stadigt kunstigt i live? Vi skal også til Randers, hvor man – ovenpå sidste weekends nazistiske angreb på byens jødiske gravplads – forsøger at samle bysbørnene til demonstration. Vært: Karen Hjulmand.

Syriske flygtninge der har været udsat for tortur under den syriske præsident Assads styre vil have retfærdighed. Derfor forsøger de nu at få rejst sager mod de ansvarlige i Syrien. De rejser sagerne fra Norge og fra Tyskland – Det KAN lade sig gøre, at få de mistænkte på anklagebænken, men det er svært. Venstre-folk fra hele landet er så småt på vej mod Herning, hvor partiets første landsmøde uden Lars Løkke i spidsen finder sted i denne weekend. Vi spørger med en af de midtjyske Venstre-folk, der var med i oprøret mod Lars Løkke, hvad Jakob Ellemann skal levere for at blive en succes som Venstres nye formand. Den færøske udenrigsminister vil have en færøsk ” ambassade-lignende” repræsentation i Jerusalem. Det ville være et brud med den danske politik, for I København anerkendes Jerusalem ikke som Israels hovedstad. Hør hvorfor den færøske udenrigsminister udfordrer grænserne for selvstændig færøsk udenrigspolitik. Søren Carlsen og Brita Kvist er værter. Orhan Gökcen redigerer. www.dr.dk/orientering

Statsminister Mette Frederiksen har inviteret 13 toperhvervsfolk til et nyt klimapartnerskab. De 13 repræsenterer hver deres branche og skal tage del i arbejdet med at nedbringe Danmarks samlede drivhusgasser med 70 pct. Donald Trump var mere interesseret i at grave efter smuds på sin politiske rival end i at hjælpe Ukraine i deres kamp mod Rusland. Det fortalte William Taylor, en af USA’s topdiplomater i Ukraine i går, da de offentlige høringer, om at stille USA’s præsident Donald Trump for en rigsret, begyndte. Vi har set høringen. Børnene på udrejsecentret Sjælsmark var et af de brandvarme emner op til folketingsvalget i sommer. Men siden har der ikke været meget politisk fokus på det udskældte udrejsecenter. Et borgerforslag med 56.000 danskeres underskrift tvinger nu Folketinget til at tage stilling. Søren Carlsen og Brita Kvist er værter. Orhan Gökcen redigerer. www.dr.dk/orientering

Politiet har i dag anholdt et ledende medlem af den nynazistiske organisation Den Nordiske Modstandsbevægelse, også kaldet Nordfront. Vi tegner et portræt af Nordfront, med journalist og forfatter Tom Carstensen, der har fulgt miljøet. To svigersønners såkaldte “bagdørs-diplomati” er forklaringen på, hvorfor USAs præsident Trump og Tyrkiets præsident Erdogan har et forbløffende godt indbyrdes forhold – selvom USA og Tyrkiet officielt er på kollisionskurs. De to svigersønner er også med i aften, når Trump og Erdogan mødes i Washington for at diskutere Syrien. I Spanien er det lykkedes at få en regering på plads blot 48 timer efter valget i søndags. Det bliver, første gang i landets demokratiske historie, til en koalitionsregering mellem Socialdemokratiet og venstrefløjen, der ellers har brugt de sidste par måneder på mislykkede regeringsforhandlinger. Louise Windfeld-Høeberg og Mathias Bay Lynggaard er værter. Orhan Gökcen redigerer. www.dr.dk/orientering

I går landede den første Syrienskriger Tyrkiet har sendt til Danmark. Ahmad el-Haj, som han hedder, er sigtet for overtrædelse af terrorparagraffen, men han mener ikke selv, at han er nogen trussel for Danmark. I dag har han så været fremstillet i grundlovsforhør, og vi taler med en journalist, der var med i Københavns byret. Sundhedsminister Magnus Heunicke går nu ind i sagen om de voldsomme og pludselige prishop på medicin, som vi i går kunne fortælle om på Orientering. Han betragter det som en hastesag og er klar på at se på mange forskellige løsninger. En tredjedel af verdens fødevarer går til spilde. Det vil Vatikanet og paven være med til at stoppe, og derfor han de indkaldt eksperter fra hele verden til konference . En dansk “madspilds-pioner” er inviteret med, og vi ringer til hende i Vatikanet. Louise Windfeld-Høeberg og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktøren. www.dr.dk/orientering

I dag er Tyrkiet begyndt på at sende fængslede IS-fanger tilbage til deres hjemlande – herunder Danmark. En talsmand for det tyrkiske indenrigsministerie sagde tidligere i dag, at man allerede havde sendt en amerikaner hjem, og at man forberedte sig på at sende syv tyske, 11 franske og to irske krigere hjem. Samt tre danske statsborgere, hvoraf den første skulle være på vej herhjem i dag. I løbet af et år er omkring hvert tiende lægemiddel blevet mindst dobbelt så dyrt fra den ene dag til den næste. Det viser en analyse af apotekernes medicinpriser, som DR har lavet på baggrund af oplysninger fra Sundhedsdatastyrelsen. Hvordan argumenterer man som far med en datter, der pludselig begynder at leve sit liv ud fra en stram fortolkning af Islam for at blive en bedre muslim? Hvor i Koranen finder man et modsvar til det ekstreme? Og hvad siger man til folk, som ikke vil lytte til andre argumenter end religiøse? En ny bog forsøger at give et bud på netop det. “Med nye øjne” hedder bogen, og vi taler med forfatterne. Mette Vibe Utzon og mathas Bay Lynggaard er dagens værer. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

Spanien går til valg for anden gang i år, og vi er med ved valgstederne for at høre om spanierne kan se vigtigheden i at komme op af sofaen endnu engang. Du kan også møde en ung tjekke, som fortæller, hvordan det er at være den første generation, der vokser op i et frit Østeuropa. Og så ser vi på en ny afdeling for forsvar i EU, der ser ud til at få et stort milliardbudget, og som bemærkelsesværdigt ikke styres direkte af medlemslandene. Vært: Brita Kvist. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

Den 9. november 1989 faldt Berlinmuren. Den symbolske begyndelse på slutningen for jerntæppet mod øst indgød håb ikke blot i Tyskland, men for hele Europa. Orientering weekend markerer dagen med en særudsendelse fra Berlin, hvor vi får øjenvidneberetninger fra 1989. Vi ser på, hvordan genforeningen blev håndteret og ikke mindst på, hvordan den stadig former nutidens Tyskland. Vært: Karen Hjulmand.

For første gang nogensinde bor der flere mennesker på Sjælland end i Jylland. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik bor der i runde tal 2,6 millioner i begge landsdele, men Sjælland har overhalet med 4.000 indbyggere siden i sommers. Og den udvikling kommer til at fortsætte. Vi ser i dagens program på, hvad det betyder for demokratiet og den politiske magt og mandaterne, når antallet af vælgere flytter. Den amerikanske kapitalfond Blackstone er blevet skræmmebillede på griske ejendomsmatadorer, som jager almindelige lønmodtagere ud af storbyerne. Men en stor del af udlejningskarreerne ejes af lønmodtagernes egne pensionskasser. Og de sætter også huslejerne markant op. Vi tager på besøg i Skottegården på Amager i København. For de allerfleste var Berlinmurens fald for 30 år siden en glædelig begivenhed. Et undertrykkende system brød sammen, folk kunne ikke længere holdes indespærret. Men for dem, der troede på idealerne, var det et chok. Mød en af dem, der har holdt socialismens fane højt fra DDR-tiden og til nu. Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/Orientering

Webapoteker og politiske partier bryder loven, når de videregiver brugernes data uden deres samtykke. Det sker, fordi de bruger en cookies-vejledning fra Erhvervsstyrelsen, der er helt tilbage fra 2013, længe før persondataforordningen. Vi fortæller historien i dagens program. Den internationale straffedomstol i Haag har i dag idømt den forhenværende militsleder Bosco Ntaganda 30 års fængsel for krigsforbrydelser begået i DR Congo. Dermed er Ntaganda den femte afrikaner, der bliver dømt. Vi tegner et portræt af den dømte. De borgerlige har fået endnu et nyt parti: Partiet Fremad – stiftet af afhopperne, der tidligere spillede en fremtrædende rolle i Liberal Alliance Christina Egelund og Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Og dermed er der ni borgerlige partier, og vi spørger, om der er plads til dem allesammen. Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

De længe ventede forhandlinger om udligningen mellem landets kommuner begynder i det nye år, men nu er flere partier klar til at kigge på en justering af kommunalskatten i forbindelse med en reform af udligningssystemet. “Har du fået en dom i 2019? Så har du mulighed for at få flyttehjælp. 15.000 kr. og betalt flytning”. Den besked fik beboere i fire af Odense udsatte boligområder i dag. Odense Byråd har truffet beslutningen, men er ikke stolt. Trods præsident Trumps opsang til vælgerne og hans forsøg på at gøre guvernør-valget i staten Kentucky til en afstemning for eller imod ham selv – ja, så tabte den siddende republikanske guvernør knebent til den demokratiske udfordrer. Også i staten Virginia gav en overbevisende sejr demokraterne nyt håb. Men ét er lokalvalg – noget helt andet er præsidentvalget næste år. Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/orientering

Socialdemokratiet lagde for en måned siden et opslag på Facebook i forbindelse med regeringens tryghedspakke. Det har nu pludseligt fået nyt liv og de negative kommentarer vælter ind. Fx bliver statsministeren kaldt “totalitær”. Men hvorfor skulle der gå en hel måned, før brugerne på de sociale medier opdagede opslaget? Vi får et bud fra en ekspert i politisk kommunikation og en politisk analytiker USA bejler i øjeblikket til Grønland med løfter om økonomisk vækst og større sikkerhed. Og i Grønland er der bred opbakning til at forfølge tilbuddet. Men selvom der er et stort ønske om større uafhængighed fra Danmark – så er det ikke ensbetydende med, at man ønsker større afhængighed af USA. I løbet af denne måned letter et af Forsvarets C130 Hercules transportfly med kurs mod det vestafrikanske land Mali. Det indeholder de første dele af det danske bidrag til to internationale missioner i Mali – den største danske indsats siden dengang vi havde kamptropper i Helmand provinsen i Afghanistan. Denne gang skal de danske styrker dog fortrinsvis stå for transport og ikke for kamp i forreste linje. Søren Carlsen og Louise Windfeld-Høeberg er dagens værter, Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

Danske huslejeindtægter kan havne i skattely. Det viser sig nemlig, at den amerikanske kapitalfond Blackstone bruger en lang kæde af selskaber til at købe ejendomme i Danmark. Det er en konstruktion, der kan bruges til at spekulere i skat, lyder vurderingen hos en ekspert. Svindel og misbrug af EU-støttemidler er en historie, der er næsten lige så gammel som selve EU-samarbejdet. Men når det ligefrem er statsledere fra EU’s medlemslande, der er dybt involveret i misbruget, så vækker det opsigt. Den amerikanske avis New York Times fortæller i en lang undersøgende artikel, at lande som Ungarn og Tjekkiet bruger EU-landbrugsstøtte til at forgylde de politiske magthaveres venner. Vi taler med en ekspert og med vores mand i Bruxelles. Kun fire ud af 100 tyskere mener, at det var forkert at genforene Tyskland efter murens fald i november 1989. Men der hører enigheden så også op, og store forskelle begynder: I vest mener de fleste at genforeningen er lykkedes, i øst mener de fleste, at det er den ikke. Det forklarer måske hvorfor tyskerne stemmer så forskelligt i øst og vest. Vi fokuserer hele ugen på 30 året for murens fald. Søren Carlsen og Louise Windfeld-Høeberg er dagens værter. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

Pludselig er din nabo og hver anden indbygger i byen fra Østeuropa. Lønningerne er under pres, huslejerne ryger i vejret og trafikken i byen går i stå, fordi befolkningstallet er vokset så hurtigt. Sådan oplever briterne hverdagen i en Brexit-højborg nord for London. Orientering Europa er på besøg og spørger, hvordan folk der har det med nej’et til EU nu, og om de orker at stemme en gang mere inden længe. Den franske præsident mener, at der er behov for en ny, langsommere optagelsesprocedure i EU. For hvis nye Balkanansøgere kun har to muligheder – fuldt medlem eller bliv ude, så kortslutter optagelsesprocessen. Hør også om den Frontexstyrke, der måske kan blive belastet af samarbejdet med mere hårdhændede nationale grænsekorps. Vært: Brita Kvist. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

En ny politiske aftale afsætter millioner til opkvalificering af dansk arbejdskræft. Men opkvalificering kan ikke stå alene, siger de danske arbejdsgivere, som stadig efterlyser mere lempelige regler for udenlandsk arbejdskraft. Vi tager en debat. Vi skal også til Libanon, hvor demonstranterne i denne uge vandt en stor sejr da den libanesiske premierminister valgte at gå. Vi får en stemningsrapport fra Beiruts gader. Derudover ser vi nærmere på, hvordan dyr bliver brugt i moderne krigsførelse. Det er selvfølgelig i anledning af, at hunde var omdrejningspunktet i missionen, der fandt frem til den nu tidligere ISIS-leder. Vært: Solveig Bjørnestad.

Efter flere medlemmer af Liberal Alliance har meldt sig ud – inklusiv partiets næstformand, den tidligere politisk ordfører Christina Egelund og den tidligere økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille – er der blevet spekuleret i, om de er på vej med et nyt liberalt parti. Ikke mindst fordi en hjemmeside med navnet partietfri.dk, der kortvarigt var online i weekenden, bar billeder af flere afhoppere og havde undersider som for eksempel “vælgererklæring.” Hør mere i dagens Orientering. Det her er lyden af en atomdreven ubåd, der sejler dybt nede i havet. Og hvorfor skal vi høre den ? – Det skal vi fordi Rusland har sendt alle sine ubåde fra Nordflåden på havet i den største øvelse siden sovjettiden. 10 styk i alt. Det fortæller den norske efterretningstjeneste, der vurderer, at formålet er at forsøge at snige sig ud i Norskehavet og Barentshavet uden at blive opdaget. Også den historie fortæller vi mere om i dagens Orientering. I dag var det så Nigel Farage og Brexit partiet, der offentliggjorde deres valgprogram. Og beskeden til Boris Johnson er ganske ligetil. Drop din nuværende taberaftale med EU – det får du fjorten dage til, og så laver vi en total Leave Alliance – ellers vil vi jagte dig og de konservative rundt i samtlige opstillingskredse – og med det britiske valgsystem, kan det betyde et seriøst indhug i konservative mandater. Dagens værter er Louise Windfeld-Høeberg og Søren Carlsen og Erik Weir redigerer. www.dr.dk/orientering

EUs grænseagentur Frontex skal have et nyt mandat. Det betyder, at det fremover får mere vidtgående beføjelser, når det skal bevogte EU’s ydre grænser. Det handler først og fremmest om at skærpe mulighederne for at forhindre flygtninge og migranter i at komme ind i EU. Vi ser på hvad det nye mandat konkret vil betyde. Ved midnat lukker Radio 24syv og Radio4 tager over. Vi er på besøg hos Radio4 på redaktionen i Århus. Medicinmangel i Danmark sender parkinsonpatienter til udlandet efter medicin. Vi tager til konference med Lægemiddelstyrelsen og håber at få en forklaring. Louise Winfeld-Høeberg og Søren Carlsen er dagens værter. irgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/orientering

Fra i dag kan 80.000 husejere smugkigge på deres nye ejendomsvurdering i et nyt vurderingssystem. Vi kigger med. Vores appetit på flyveture er en af de største klimasyndere, som kun ser ud til at blive værre, men i går bragte vi godt nyt: Udsigt til grønt flybrændstof inden for kort tid. Vi har, hvad vi skal bruge til det, og det bliver ikke engang vildt dyrt. I dag spørger vi, hvad politikerne nu vil gøre. Lige nu er der omfattende folkelige protester i Libanon, Irak, Hongkong, Chile, Algeriet, Spanien og en lang række andre lande. Der er mange ligheder imellem protesterne – men også mange forskelle fra land til land. Vi analyser på årsagerne og konsekvenserne af, at folk går på gaden i en bølge af protester verden over. Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktøren. www.dr.dk/orientering

Med gylle og madrester og brint fremstillet af el fra vindmøller, så kan vi måske snart flyve uden dårlig klimasamvittighed. I dag offentliggør forskere fra Syddannsk Universitet en foreløbig rapport om hvordan produktionen af grønt brændstof kan gå i gang inden for få år. Vi taler med forfatteren bag rapporten. I en ny kampagne fra Rigspolitiet opfordres borgerne til i højere grad at anmelde hadforbrydelser til politiet, for blandt andet at kunne tegne et mere realistisk billede af omfanget af overgreb, som finder sted på grund af race, religion eller seksualitet. Men nytter det noget at indberette? Vi hører fra både et offer for hadforbrydelser og Det Nationale Forebyggelsescenter ved Rigspolitiet. I aften indledes de politiske forhandlinger om lejeboliger. Politikerne vil gerne forhindre, at udlejer kan presse huslejen op ved dyre istandsættelser og grove midler. Det har der de seneste år været flere eksempler på, med internationale investeringsfonde der har forsøgt. Men selvom der virker til at være bred politisk enighed om at forhindre muligheden, så er der næppe et flertal for at afskaffe den paragraf, der giver muligheden. Værter: Karen Hjulmand og Mathias Bay Lynggaard. www.dr.dk/orientering

En ny FN-rapport opfordrer Europa og Afrika til at arbejde tættere sammen om migration. Politikere på begge kontinenter bør arbejde for at finde løsninger, der i højere grad koncentrerer sig om at få migranternes liv til at fungere i samarbejde med de europæiske lande, fremfor at forsøge at holde dem ude med mure, hegn og aftaler med tvivlsomme regimer. Vi får rapporten udlagt og holder dens anbefalinger op mod den politiske virkelighed i EU. Radio 24syv er et “mirakel”, mener Liberal Alliances leder. Og Venstres Claus Hjort Frederiksen gik sent i aftes ud og roste radioen til skyerne. Men politikerne skal ikke blande sig i, om den ene radio er bedre end den anden, mener en tidligere Generaldirektør i DR. Han ser hele forløbet om 24Syv som et udtryk for, at armene på armslængdeprincippet er blevet kortere. Abu Bakr Al-Baghdadi gjorde Islamisk Stat til en verdensomspændende terrororganisation, som på et tidspunkt kontrollerede et landområde større end Storbritannien og stod bag frygtelige terrorangreb i vesten. Det gjorde ham til verdens mest eftersøgte terrorist med en dusør på 25 millioner dollars for at finde ham, død eller levende. Nu er han død – vi tegner et portræt . Dagens værter er Karen Hjulmand og Mathias Bay . Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

Kroatien fik i denne uge grønt lys fra Europakommissionen til at blive næste medlem af Schengen. Kommissionen mener nemlig, at landet nu lever op til alle krav – også at passe på de ydre grænser. Beslutningen møder dog kritik, bl.a. fra NGO’er, der mener at Kroatien tværtimod systematisk overtræder både EU- og Schengenregler. I Østrig forhandler Sebastian Kurz og hans Østrigske Folkeparti med De Grønne om at danne regering – hør en vurdering af det projekt. Udenrigsminister Jeppe Kofod vil have nedsat en særlig enhed i EU, der skal holde øje med, om sanktioner nu også overholdes. Men er flere og nye enheder det rigtige modsvar? Vi ser også på en ny lov i Nordirland, der gør abort og homoseksuelle vielser lovlige Vært: Brita Kvist. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

Nye Borgerlige holder det første årsmøde, siden de kom i Folketinget. Vi taler med partiformand Pernille Vermund om hvordan man får indflydelse, når man kun har fire mandater og regeringen er rød. 60 meter under en bakke i Rold Skov ligger 5.500 m2 uberørt Danmarkshistorie. – Nemlig Regeringsanlæg Vestdanmark – også kaldet REGAN Vest. En stor atombombesikret bunker, der blev opført i hemmelighed i tresserne og som skulle huse regering, embedsmænd og kongen eller dronningen i tilfælde af en atomkrig. Anlægget er fredet, men endnu ikke åbent for offentligheden. Og det er derfor ikke muligt at få en rundvisning. MEN nu kan alle de nysgerrige alligevel få et detaljeret indblik i den underjordiske tidslomme, for snart udkommer fotobogen “REGAN Vest – Demokratiets sidste bastion”. I morgen er der valg i Argentina og her ser det ud til at magten vil skifte hænder. Vi får en analyse.

Havvind kan dække hele verdens strømforbrug – alene ved at bruge af de bedste områder tæt på kysten. Havvind falder tilmed i pris og der er udsigt til milliardindtjening på investeringer, skriver det toneangivende Internationale Energiagentur, IEA, i en ny særrapport. Giver det “rygvind” til den grønne omstilling i Danmark og ude i verden. Det får vi svar på i dagens udsendelse? Herlev og Helsingør kommuner har begge ambitioner om at få minimumsnormeringer i kommunernes dagtilbud. Det betyder én voksen til seks børnehavebørn og én voksen til tre vuggestuebørn. De to kommuner kommer dermed regeringens planer i forkøbet – men forventer, at Christiansborg støtter op med finansloven. Det var en colombianer, der gav FN ideen til FNs 17 verdensmål. På søndag er der for første gang lokalvalg i Colombia siden fredsaftalen blev indgået i 2016, men fylder verdensmålene, der handler om fattigdomsbekæmpelse, fred og uddannelse overhovedet noget i valgkampen? Karen Hjulmand og Marianne Skovlund er dagens værter, Thomas Alling redigerer www.dr.dk/orientering

Københavns Politi åbner i et interview med Berlingske op for brugen af ansigtsgenkendelse af borgerne. Hvis det står til chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov, kan den teknologiske software, der kan genkende ansigter, være et uvurderligt redskab i politiets værktøjskasse, når alvorlig kriminalitet skal opklares. Det er nye toner fra politiet, vi forsøger at afdække fordele og ulemper ved den avancerede teknologi. Lige nu samles NATOs forsvarsministre i Bruxelles for blandt andet at drøfte udviklingen i det nordlige Syrien. Tysklands minister foreslår en FN-styrke til at overvåge sikkerheden i det område, de kurdiske styrker rømmer og som tyrkiske, syriske og russiske soldater nu kontrollerer. Men det er langtfra sikkert at det tyske forslag bliver virkelighed. For ti dage siden blev en vandpibecafé på Amager ramt af en håndgranat. Det er den seneste af en lang række eksplosioner, som har ramt Københavnsområdet i år. Heriblandt bomben der blev sprængt ved Skattestyrelsen i sommer. Den mistænkte i den sag kommer fra Sverige og sidder i øjeblikket fængslet. Og netop Sverige – specielt Malmø har i årevis været ramt af stribevis af bomber og skyderier. Journalist Tom Carstensen har besøgt Malmøforstaden Rosengaard for at tale med politiet om situationen på den anden side af Broen. Louise Windfeld-Høeberg og Solveig Bjørnestad er dagens værter. Thomas Alling redigerer. www.dr.dk/orientering

Folketinget tager i dag stiling til regeringens hastelov om muligheden for administrativt at fratage danskere med dobbelt statsborgerskab deres danske statsborgerskab. Lovforslaget har mødt en del kritik for, at det fremover vil være op til den til enhver tid siddende udlændingeminister – uden en domstol – om man skal miste sit danske pas. Noget overraskende, ønsker et flertal, at lovforslaget får en solnedgangsklausul. Mere om hastebehandlingen og solnedgangsklausulen. To profiler fra Liberal Alliance har på få dage forladt partiet. Det begrunder de med uenighed om partiets retning. Liberal alliance er mere national-konservativ end liberal, lyder kritikken. Vi spørger et af partiets tre tilbageværende folketingsmedlemmer – partiformanden – hvilken retning Liberal Alliance er på vej mod. Selv hardcore Trump-støtter ryster stadig på hovedet af beslutningen om at trække de amerikanske styrker ud af Syrien. De har svært ved at acceptere, at USA nu ser ud til at være den store taber i spillet om Syrien. Rollen som mægler mellem Tyrkiet og kurderne er overtaget af rivalen Rusland og USAs kurdiske allierede i kampen mod Islamisk Stat føler sig svigtet og ladt i stikken. Solveig Bjørnestad og Mette Vibe Utzon er værter. Orhan Gökcen redigerer. www.dr.dk/orientering