Er økonomien så god, at der er plads til bedre vilkår for arbejderne, eller får arbejdsgiverne sin vilje? Altinget Ajour sætter fokus på de kommende private overenskomstforhandlinger. _____________________________ Fronterne er så småt ved at blive trukket op til de private overenskomstforhandlinger i 2020. De private arbejdsgivere mener ikke, at økonomien er klar til bedre forhold, mens lønmodtagerne mener det modsatte. Lønmodtagerne har oveni ikke glemt, hvordan det gik ved de sidste overenskomstforhandlinger i 2017. Der var en stor del af 3F’s medlemmer utilfredse med den aftale, som deres egne forhandlere var nået frem til med arbejdsgiverne, og mange af medlemmerne stemte derfor nej. Havde det kun været op til 3F’s medlemmere, var forhandlingerne derfor endt ud i en storkonflikt, men de øvrige fagforbunds stemmer gjorde, at det blev undgået. I begyndelsen af det nye år skal der forhandles nye overenskomster, og Altinget Ajour sætter fokus på, hvor knaster er henne i forhandlingerne, og om risikoen for en storkonflikt igen er til stede. Dagens gæst er arbejdsmarkedsredaktør Søren Elkrog Friis.

Hvad sker der egentlig, hvis man bryder klimaloven? Og hvorfor har politikerne haft behov for at nævne så mange hensyn til eksempelvis velfærdssamfundet og erhvervet i aftaleteksten? ____________________________ I fredags blev landets politkere enige om en aftale, der skal sikre det ambitiøse mål om at reducere drivhusgasserne med 70 procent inden 2030. Det er første skridt på vejen mod et klimaneutralt samfund i 2050. Men hvordan gik det egentlig med alle de knaster, der var undervejs i forhandlingerne – og hvad vil der ske, hvis en regering i fremtiden ikke overholder klimaloven? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor vi også se nærmere på, hvorfor politikerne har haft behov for at skrive, at klimaindsatsen skal tage hensyn til eksempelvis velfærden og erhvervet. Dagens gæst er klimaredaktør Morten Øyen.

Regionerne får 600 millioner kroner til at levere bedre psykiatri. Det er et godt skridt på vejen, men kommunernes psykiatriindsats mangler også at blive styrket. Altinget Ajour ser nærmere på den sag i dagens udsendelse. _____________________ Et mærkbart løft til psykiatrien var en del af den aftaletekst, som underskriverne af finansloven blev enige om. 600 millioner kroner hvert år fra årsskiftet skal sikre bedre psykiatribehandling på regionalt niveau. Det tiltag får ros mange steder fra, men det bliver i samme ombæring pointeret, at kommunernes psykiatriindsats også skal styrkes på et tidspunkt. Hvor er det, at problemet imellem regionerne og kommunen opstår i landets psykiatriindsats? Og hvor langt kommer man for 600 millioner kroner? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor Signe Løntoft, sundhedsredaktør på Altinget, er gæst.

Den nye finanslov er bedre for SF, end nogen af de finanslove, partiet var med til at lave som regeringsparti, siger Altingets politiske kommentator Erik Holstein, der efter finansloven vurderer de forskellige partiers udkomme af at deltage i en regering. _______________________ Den næste finanslov er landet, og det er med elementer, som alle underskriverne af aftalen kan sole sig i. SF fik minimumsnormeringerne med i aftalen, og hvis man generelt sammenligner finanslovsaftalen med dengang partiet var i regering, er der meget mere at glæde sig over i SF-lejren. SF brændte nallerne på regeringsdeltagelsen under Helle Thorning-tiden, og det samme gjorde Liberal Alliance, da de i sidste valgperiode var i regering. På den anden side vil Radikale helst være en del af regeringsmagten. I dagens udgave af Altinget Ajour er Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, gæst, og han ser nærmere på, hvornår det bedst kan betale sig at være regeringsparti, og hvornår det bedst kan betale sig at være støtteparti.

Der gemmer sig måske en lovfastsat mindsteløn i finansloven, der kan være et forsøg på at sikre fred ved de kommende overenskomstforhandlingerne i 2020. Altinget Ajour tager arbejdsmarkedsbrillerne på og ser på finansloven. ________ Det var ikke ventet, at der i årets aftaletekst til finansloven blev skrevet en mulig lovfastsat mindsteløn på transportområdet ind, ligesom det var overraskende, at arbejdsgiverne fik så lille en lussing, som det trods alt blev til. Tiltaget om den mulige mindsteløn skal ses som et led i de initativer, der skal styrke kampen imod social dumping – men også som et tiltag, der potentielt set kan få stor betydning, når OK20 skal forhandles til næste år. Altinget Ajour har taget arbejdsmarkedsbrillerne på og ser på den finanslov, der landede mandag aften. Dagens gæst er arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis.

Nato-alliancens ledere møder hinanden ovenpå den franske præsidents udtalelse om, at alliancen er “hjernedød”, og så skal Mette Frederiksen stå ansigt til ansigt med Donald Trump. Få styr på de vigtigste emner her. ________________________ Tyrkiets angreb i Syrien, Emmanuel Macrons udtalelse i The Economist, de famøse to procent, Rusland og Donald Trump. Der er nok at diskutere for Natos ledere, når de møder hinanden i London 3.-4. december. Også Mette Frederiksen får sin ilddåb til mødet, hvor hun, som én af kun fire, skal have én-til-én møde med Donald Trump. De øvrige er Frankrigs, Tysklands og Italiens øverste ledere. I løbet af de dage kommer hun formentlig til at skulle svare på spørgsmål om, hvorfor Danmark ikke har en plan for, hvornår man vil bruge to procent af BNP på forsvaret. I dagens udsendelse ser Altinget Ajour nærmere på de vigtigste emner til mødet i London. Dagens gæst er Andreas Krog, forsvarsredaktør.

Et nyt eksempel er blevet tilføjet til manøvren om at tilbyde tidligere departementschefer en ny stilling som kommitteret i et andet ministerium eller styrelse. Det er ikke en uvant tilgang, og det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse. _______________________ Agnete Gersing meldte i sidste uge ud, at hun er blevet tilbudt en stilling som kommitteret i Finansministeriet og dermed var stoppet som departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Den manøvre er også sket for en række andre departementschefer tidligere. Men hvorfor bliver departementscheferne ikke bare fyret? Og er manøvren et optræk til endnu et kapitel i debatten om politiske embedsmænd? Den sag ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse. Gæst er journalist Malte Bruhn.

Fleksibel tilbagetrækning skal gøre, at ældre bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Men skal det kunne lade sig gøre, skal arbejdsmarkedet og pensionssystemet tilpasses. ____________________ Seniortænketanken kom i sidste uge med 20 anbefalinger til, hvordan man får ældre til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. For et flertal af danskerne ender arbejdslivet fortsat med en brat opbremsning, når man rammer den officielle pensionsalder på 65,5 år. En central pointe fra tænketanken er, at man skal smidiggøre og tilpasse de strukturer, som i dag gør det vanskeligt at lave en glidende fleksibel tilbagetrækning. Skal det kunne lade sig gøre, kræver det input fra mange forskellige aktører. Den sag ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse og spørger også, hvordan et længere liv på arbejdsmarkedet hænger sammen med Socialdemokratiets ønske om tidligere tilbagetrækning for bestemte grupper. Dagens gæst er Søren Elkrog Friis, der er redaktør for Altingets nye ældre-medie, der går i luften torsdag 28. november.

Færøerne handler med russerne og overvejer at lade kinesiske Huawei stå for 5G-netværket. Det møder kritik flere steder fra Vesten. Altinget Ajour ser nærmere på den sag. _____________________________ Færøerne overvejer at lade Huawei stå for at rulle 5G-netværket ud på øerne, og samtidig handler færingerne med russerne på trods af EUs sanktioner mod landet. Det betyder, at den færøske økonomi klarer sig strålende, men flere danske politikere er ikke glade for den beslutning. Samtidig slår amerikanerne på tromme for, at Huawei ikke bør rulle Færøernes 5G-netværk ud. Hvordan reagerer Færøerne på at stå midt imellem så mange store lande på verdenscenen? Og hvornår skal færingerne træffe beslutningen, og hvornår har de ikke hjemmel til det selv? Den sag ser Altinget Ajour på i dagens udsendelse, hvor arktis-redaktør Andreas Krog er gæst.

150 millioner kroner mere skal staten betale end budgetteret for de nye løsninger for digital post og for løsningen for at logge ind til det offentlige. Ajour ser nærmere på hvorfor. ______________________________ Snart er det ikke længere e-boks, der leverer løsningen til digital post for private, men i stedet Netcompany. Og snart skal vi ikke længere bruge NemID, men i stedet MitID. Det står klart efter at to udbud er blevet afgjort, hvor prisen efterfølgende er blevet højere, end hvad der var budgetteret med i første omgang. Altinget Ajour ser nærmere på, hvad der kommer til at ændre sig med de nye løsninger, og hvorfor prisen for de udbud endte med at blive højere. Dagens gæst er digitalredaktør, Chris Lehmann.

Radikale og den blå blok er gået sammen mod et af regeringens ønsker i aftalen om resterne af satspuljen. Partierne vil sikre, at pengene fra reserven fortsat fordeles imellem alle forligspartierne – ikke kun ved hjælp af 90 mandater, som regeringen ønskede. __________________________ Alle Folketingets partier pånær Nye Borgerlige indgik i dag en aftale om, hvordan resterne af satspuljen skal fordeles. I et af bilagene tegner der sig dog et alternativt flertal imod regeringen. Radikale, V, DF, K og LA slår på tromme for, at man bør holde fast i den fordelingsmetode, som har været gældende i den gamle satspuljeaftale – nemlig at alle forligspartierne skal kunne fordele pengene fra den nye reserve, ikke kun ved hjælp af et flertal i Folketinget. Den historie ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor det mest interessante dele fra aftalen også bliver vendt. Dagens gæster er Simon Lessel, socialredaktør, og Rasmus Løppenthin, journalist på Altinget Civilsamfund. Vært er Henrik Axel Buchter.

Op mod 400.000 danskere har i dag en lønforsikring, der gør deres månedlige indkomst højere, hvis de bliver arbejdsløse. For ti år siden var det under 100.000. Altinget Ajour ser nærmere på tendensen i dagens udsendelse. Mange og stadigt flere føler, at dagpengesatsen er blevet for lille. Den seneste udvikling er, at fagforeninger, som for eksempel HK, er begyndt at gøre lønforsikringer til en del af deres medlemspakke. Og det er en dyb forandring af den såkaldte danske model og af dansk velfærd, siger forskere som Altinget har talt med. Den sociale kontrakt i Danmark bliver skrevet om i de her år. I dagens udsendelse er arbejdsmarkedsredaktør Søren Elkrog Friis og debatredaktør og journalist Simon Friis Date gæst. Vært er Esben Schjørring, redaktør, Altinget Magasin

Medarbejderne og ledelsen i Arriva forsøger at genforhandle lokalaftaler, men har svært ved at mødes. Helt central for den uenighed er, at Arriva har vundet et statsligt udbud til en lavere pris end tidligere. _________________ Lokalaftalerne er i gang med at blive forhandlet for medarbejderne i Arriva – men parterne har svært ved at møde hinanden i de forhandlinger. Snart skal hele overenskomsten for Arrivas medarbejdere genforhandles, og der frygter formanden for Jernbaneforeningen, at de dårlige forhandlinger vil smitte af. Men uenighederne stammer måske et helt andet sted fra, for Arriva har vundet et nyt udbud om at køre tog, og i den her omgang kan de gøre det 36 procent billigere end før. Nu frygter medarbejderne, at de kommer til at mærke det billigere udbud på deres løn- og arbejdsvilkår – en tendens, der ifølge arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen går igen i hele Vesteuropa. Altinget Ajour ser nærmere på den sag i dagens udsendelse, hvor transportredaktør Niels Frederik Rickers er gæst.

Skal Dansk Folkeparti rykke længere til højre eller tættere på Venstre i forsøget på at finde tilbage til den vælgeropbakning, som partiet havde før valget? ____________ Meningsmålingerne holder Dansk Folkeparti på under ti procent og Kristian Thulesen Dahl ligger i den tunge ende af partiledermålingerne. Normalt har partiet formået at kunne vinde gehør i befolkningen med udlændingepolitiske forslag, men i sidste uge slog det også fejl, da Martin Henriksen foreslog at melde Danmark ud af Europarådet, hvorefter Morten Messerschmidt fulgte op på den udtalelse med en kontramelding. De metoder, som Dansk Folkeparti tidligere har brugt til at få opmærksomhed, ser ikke ud til at virke lige så godt længere. Samtidig er et af partiets nærmeste allierede, Venstre, internt uenige om, hvor stor betydning udlændingespørgsmålet skal have med Jakob Ellemann i spidsen. Skal Dansk Folkeparti så rykke længere til højre – og dermed længere væk fra Venstre? Altinget Ajour ser nærmere på den politiske virkelighed for Dansk Fokeparti sammen med magasinredaktør, Esben Schjørring.

Venstre skal sige tak til Lars Løkke for hans tid som formand ved det kommende landsmøde, og for første gang i cirka ti år er det ikke Løkke, der holder formandstalen. Altinget Ajour varmer op til landsmødet. __________ Det blev en meget abrupt afslutning på Lars Løkke Rasmussens tid som formand, da han tog sine ting og gik ved et ekstraordinært møde i partiet – og i den forbindelse stoppede som formand. I weekenden skal partiet blandt andet sige tak til den afgående formand ved det ordinære landsmøde, ligesom Kristian Jensen også skal på scenen – dog ikke samtidig med Løkke. Bliver det en harmonisk afsked med den tidligere ledelse i partiet, og hvordan har Jakob Ellemann-Jensen gjort det i sin første tid som partiformand? Altinget Ajour varmer op til weekendens V-landsmøde med Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

KL har fremlagt en skitse til, hvordan de mener, at fremtidens sundhedsvæsen skal se ud. Hvad siger regionerne, og hvornår kommer regeringen med et forslag til en ny struktur? ____________________ Den daværende VLAK-regering fremlagde inden valget deres udspil til, hvordan sundhedsvæsnets nye struktur skulle se ud. Men efter valgnederlaget er den debat nu påny aktuel, og i denne uge fremlagde Kommunernes Landsforening deres bud på, hvordan de mener, at fremtidens sundhedsvæsen skal indrettes. Det bygger på et centralt element fra det sundhedsudspil, som blev præsenteret, da Lars Løkke Rasmussen var statsminister. Danske Regioner er bekymret for centrale detaljer i kommunernes udspil, der bliver præsenteret imens alle parterne på sundhedsområdet venter på, at regeringen præsenterer en sundhedsreform eller sundhedsaftale. Den sag ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, er gæst.

Det skal være slut med en af de tilbagevendende slåskampe for universiteterne. SF og Radikale vil droppe det midlertidige tilskud og i stedet gøre taxameterløftet permanent. ____________ Det er for usikker en situation for de danske universiteter, at der igen og igen skal genforhandles om taxameterløftet, der sikrer universiteterne cirka 300 millioner kroner til deres samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. Det mener SF og Radikale, der vil tage kravet med ind til finanslovsforhandlingerne. Venstre er heller ikke afvisende over for ideen, mens Socialdemokratiet slet ikke har det midlertidige løfte med i det finanslovsudspil, de har præsenteret. Hvilken betydning har taxameterløftet for universiteterne? Og hvordan stiller regeringen sig over for kravet? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor forskningsredaktør, Chris Lehmann, er gæst.

Trump vil have en plan fra Danmark om, hvordan man vil nå frem til at bruge to procent af BNP på forsvaret i 2024. Men Danmark og USA er grundlæggende uenige om, hvordan kravet om to procent skal forstås. ________ Når stats- og regeringslederne fra Nato mødes i begyndelsen af december i London, så har USA sendt et krav afsted. Kravet er adresseret til de lande, der endnu ikke har gjort klart, hvordan de vil nå frem til at bruge to procent af BNP på forsvar i 2024. Et af de lande er Danmark, der i 2023 vil bruge 1,5 procent af BNP på forsvarsområdet. Ved roden af den diskussion er en fundamental uenighed om, hvordan man skal forstå det krav, der blev skrevet ind i Nato-erklæringen fra 2014, der efterfølgende har skabt det amerikanske krav om at bruge to procent af BNP for forsvar. Altinget Ajour dykker ned i den historie i dagens udsendelse, hvor forsvarsredaktør, Andreas Krog, er gæst.

Der skal mere tempo på forhandlingerne om klimaloven, mener flere politikere, der forhandler om netop den lov. Altinget Ajour giver overblik og gør status over klimalovsforhandlingerne i dagens udsendelse. __________________________ Regeringens deadline for, hvornår en klimalov skal falde på plads nærmer sig, og flere af klimaordførerne ser i den forbindelse gerne, at tempoet bliver sat i vejret. Regeringen har officielt meldt ud, at en aftale skal falde på plads inden jul, men den skulle efter sigende også være interesseret i at få aftalen på plads inden COP 25 i begyndelsen af december. Men der er stadig en del knaster, der skal løses, inden der kan underskrives en aftale. Altinget Ajour giver et overblik over de knaster i dagens udsendelse. Dagens gæst er journalist på klimaredaktionen, Andreas Arp.

Blå blok har forsøgt at finde fodfæstet siden valget, mens Socialdemokratiet mere eller mindre har haft fri bane til at præsentere politik. Hvordan har det påvirket opbakningen? Det ser Altinget Ajour på i dagens udsendelse. __________________ Den seneste mandatprognose er landet, og der fastholder Socialdemokratiet den opbakning, som partiet fik af danskerne ved det seneste valg. Dansk Folkeparti får lidt vind tilbage i sejlene efter katastrofevalget, der tog 21 mandater fra dem, imens Venstre går en smule tilbage efter formandsskiftet. Det viser en mandatprognose, der er udarbejdet af valgforsker og professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen for Altinget. Fem måneder efter Folketingsvalget ser Altinget Ajour i den forbindelse nærmere på tilstanden for Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre og Liberal Alliance. Dagens gæst er Erik Holstein, politisk kommentator på Altinget.

Satspuljen er blevet afskaffet, og pengene fra den reserve, der erstatter den, kan fremover blive fordelt ved hjælp af 90 mandater, hvilket ikke har været kutyme tidligere. Altinget Ajour ser nærmere på tiden efter satspuljen. ____________ Det har været normen, at socialordførerne fra hvert parti bag satspuljeforliget én gang om året i ministeriet har kunnet præsentere, hvilket projekt de har valgt at tildele penge til fra puljen i den her omgang. Men sådan behøver fremtiden ikke at se ud, efter at satspuljen er blevet fortid. Nu viser lækkede regeringsnotater i stedet, at der kun er brug for 90 mandater for at fordele pengene fra den reserve, der har erstattet satspuljen. I dagens udsendelse ser Altinget Ajour nærmere på, hvad forskellen egentlig er på satspuljen og den reserve, der erstatter den, hvad den nye metode betyder og hvilke projekter der formentlig mister deres bevilling. Gæsterne i studiet er socialredaktør, Simon Lessel, og journalist på Altingets civilsamfundsportal, Rasmus Løppenthin.

Danmark går ind i Operation Barkhane, som har til mål at stoppe terroristernes fremfærd i Afrika. Men krigen får kritik for at være fyldt af franske koloniinteresser og uden en egentlig exit-plan. __________________ Danmark sender 70 soldater og to helikoptere til Sahel-regionen for at støtte Frankrig i deres antiterrormission, Operation Barkhane. Indsatsen breder sig over fem lande, Mali, Mauretanien, Burkina Faso, Niger og Tchad, og målet er at bekæmpe de terrororganisationer, der opererer i området. Men Operation Barkhane får kritik flere steder fra for at være fyldt af franske koloniinteresser og for at franskmændene ikke har en exit-strategi. Hvorfor er Danmark begyndt at gå i krig sammen med franskmændene? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udgave, hvor forsvarsredaktør Andreas Krog er gæst.

Mette Frederiksen har skruet bissen på over for flere af EU-landenes ønske om, at landene skal betale mere ind til EU-budgettet. Noget af budgettet er “fuldstændig gak”, mener hun. Populistisk, siger kritikerne. _____________________ Statsministeren vakte opsigt med sine udtalelser om EU i et interview med Jyllands-Posten. Hun kaldte dele af budgettet “fuldstændig gak”, og sagde at “EU-samarbejdet er frakoblet den verden, vi er en del af”. Den linje er væsentlig anderledes end hendes forgænger, Lars Løkke Rasmussen, der fremhævede fordelene ved internationalt samarbejde – men samme tilgang vælger Mette Frederiksen ikke. Godt nok har den danske linje både under Løkke og nu Frederiksen været, at Danmark ikke skal betale mere til EU-budgettet, som Kommissionen ellers foreslår nu, flankeret af blandt andet Frankrig. Det har fået både Venstres europaparlamentariker, Morten Løkkegaard, og Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, til at kritisere statsministerens udtalelser. Er statsministerens udtalelser bare taktik forud for budgetforhandlingerne, eller skal Danmark vænne sig til en noget mere kritisk tale over for EU fra landets statsminister? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor fungerende EU-redaktør, Emma Qvirin Holst, interviewer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, om emnet. Links til artikler og debatindlæg herunder: https://www.altinget.dk/eu/artikel/martin-lidegaard-eu-er-loesningen-og-ikke-problemet-mette-frederiksen https://www.altinget.dk/eu/artikel/morten-loekkegaard-statsministeren-gambler-med-danske-interesser-i-eu https://jyllands-posten.dk/premium/indblik/Indland/ECE11685135/eusamarbejdet-er-frakoblet-den-verden-vi-er-en-del-af/

Der er ikke lige så meget lyst til at sænke skatterne i kommunerne, som der er til at hæve den. Hvis ikke der bliver fundet en tilsvarende skattelettelse, får alle kommuner en straf. Hvorfor er det så svært at finde lettelserne? _________________ Landets kommuner har fået tilladelse at hæve skatterne med 200 millioner kroner, uden at det vil føre til en individuel straf fra staten. Dragør, Greve, Roskilde, Stevns, Odense, Esbjerg, Kolding, Holstebro, Randers og Hjørring har fået godkendt skattestigninger. Men hvis der ikke bliver fundet tilsvarende 200 millioner kroner i skattelettelser blandt andre kommuner, kommer alle landets kommuner til at blive straffet økonomisk på grund af det generelle skatteloft. Hvordan forsøger kommunerne at finde frem til de skattelettelser, der mangler? Og hvorfor har så få lyst til at sænke skatten? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor kommunalredaktør, Kim Rosenkilde, er gæst.

Der skal være en plan for, hvornår børnene fra Sjælsmark bliver flyttet, ellers vil Radikale ikke stemme for finansloven. ___________ Det var et hedt emne under valgkampen, og nu begynder debatten om de afviste asylbørn på Sjælsmark igen. Regeringen støttepartier presser nemlig nu udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, fordi de alle hurtigst muligt vil have en plan klar for, hvor børnene på centret skal rykkes hen. Radikale vil kun underskrive finansloven, hvis der er fremlagt en plan for, hvad der skal ske med børnene. Altinget Ajour ser nærmere på den sag i dagens udsendelse, hvor socialredaktør, Simon Lessel, er gæst.

Skandalen om regnskabsrod i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse begyndte med en whistleblower i et jysk elinstallationsfirma. I går blev to chefer ofret i Forsvarsministeriet. Hvad var det whistlebloweren opdagede?

I søndags døde Herbert Pundik, 92 år gammel. Han var jødisk flygtning. Kampsoldat. Israelsk agent. Cavlingprismodtager. Og så var han Politikens tidligere chefredaktør igennem 23 år. Hvad har Politiken mistet med Herbert Pundik? Og hvad har han givet journalistikken?

Der er ikke meget ved at få magt, hvis man ikke kan få lov at bruge den til noget. Derfor har statsminister Mette Frederiksen og hendes stabschef, Martin Rossen, købt og læst en bog, som godt kunne kaldes en manual for ministre. Bogen har været med til at forme Mette Frederiksens ledelse af en ny dansk regering – og Martin Rossens job.

I denne uge fejrede NATO-landenes ledere alliancens 70-års jubilæum – en fest, som ingen rigtig glædede sig til. Statslederne talte ikke bare grimt om fødselaren selv, men også om hinanden og for åbne mikrofoner. Blev det her NATOs sidste store fest?

TikTok er blevet et populært digitalt mødested for børn og unge, der deler videoer, vittigheder og vanvittige øjeblikke. Og den bliver i øjeblikket brugt flittigt på mindst 500 millioner telefoner. Men TikTok er også en app fyldt med kinesisk censur, sex og snedige algoritmer.&nbs

For finansminister Nicolai Wammen kom julen tidligt i år. Mandag aften kunne han præsentere sin første finanslov. Hvem fik mest? Hvem kommer til at betale? Og hvem er det, Nicolai Wammen og Mette Frederiksen for enhver pris ikke vil være uvenner med?

Søndag kom årets ghettoliste – oversigten over de boligområder i Danmark, hvor politikerne med helt særlige love vil bekæmpe integrationsproblemer. Men kan man bekæmpe en ghetto med en liste?

Kirkeministeriet har godkendt de danske spiritister som trossamfund. Dermed har spiritisterne fået lov til at døbe, gifte og begrave folk – og slipper for at betale skat. Hvorfor har de, der taler med de døde, nu fået den danske stats blå stempel? Tag med, når mediet Greta Andersen taler med døde i dagens afsnit.

Den store Bagedyst har lært os værdien af en god glace. I morgen er der finale, og mere end en million mennesker vil se med. For der sker noget særligt, når man lukker et par håndfulde almindelige danskere inde i et telt og beder dem skabe mesterværker i dej, mousse og marcipan. Men kan man lære andet i programmet end bare at temperere chokolade?

Mette Frederiksen hylder 1970’ernes arbejderidyl. Hun skriver helst sine taler med kuglepen, advarer mod indvandring og lover at passe på Danmark. Cirka sådan skrev Politikens Kristian Madsen i weekenden. Men er det et fair billede af statsministeren? I hvor høj grad fedter hun bare for vælgerne? Og hvad vil hun med sin nostalgiske retorik?

Bernio Jordan Verhagen var helt ukendt, da han skrev kontrakt med fodboldklubben Viborg FF. I dag kender de fleste ham som hovedpersonen i en sag om dokumentfalsk, mystiske agenter og slagsmål på hotelværelser. Hør historien om fodboldspilleren, der ikke kan spille fodbold.

I sidste uge fik de studerende på Filmskolen fjernet deres rektor, Vinca Wiedemann. Hvorfor skulle hun væk, når hun bare gjorde, som ministeren sagde, og hvad handlede studenteroprøret på Filmskolen om?

I torsdags hjalp de danske myndigheder en forældreløs baby til Danmark fra al-Hol-lejren i Syrien. Journalist Nagieb Khaja rejste med drengens morfar og moster ned for at hente drengen. Hør, hvad han oplevede.

Efter en lang politisk kamp skal der nu ikke længere bo børn på udrejsecentret Sjælsmark. Men hvad har ventetiden gjort ved børnene? Politikens fotograf Miriam Dalsgaard har fulgt dem i flere år og fortæller her, hvad hun har set.

Likvideringer, skyderier og eksplosioner er blevet hverdag i Sveriges tredjestørste by, hvor myndighederne for nylig har erklæret national nødsituation. Hvad handler gadekrigen om? Og er der risiko for, at problemerne spreder sig til København?

Det britiske kongehus er i krise. Prins Harry og Megan Markle har lagt sag an mod tabloidpressen, og prins Andrew forsvarer i et tv-interview sit venskab med den pædofilanklagede nu afdøde Jeffrey Epstein. To ting, der ikke lever op til dronning Elizabeths leveregel: Never complain, never explain. Hvad sker der?

I 2012 afslørede to journalister fra Politiken den danske bagmand bag verdens største doping-sag. Den britiske politiefterforskning involverer en krypteret telefon og dæknavnet ’Josef Vanac’. Hvad fældede Jacob Sporon-Fiedler, som i sidste uge fik ti års fængsel?

Verdens hidtil største dopingsag begyndte, da to Politiken-journalister for syv år siden satte sig til at grave i noget mistænkeligt. Nemlig at en dansker så ud til at stå bag salget af ulovlige steroider på det sorte marked i Danmark – ja, hele Europa. Afsløringen involverede en indisk hotelreceptionist, et to-dages turistvisum, sene nattetimer og mere end en måneds research. I torsdags fik danskeren ti års fængsel.

Lørdag, på årsdagen for Krystalnatten, blev en jødisk kirkegård i Randers udsat for groft hærværk, og lignende antisemitiske hadforbrydelser er set i Europa og USA. Hvem er det, der forfølger jøder i dag? Og hvorfor er vi vidne til denne antisemitiske mobilisering netop nu? Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkKan du kun høre DLTP mandag og fredag, og er du ked af at gå glip af alle de andre interessante afsnit af podcasten, kan du tegne et abonnement på Politiken her.

Det var et længe ventet øjeblik, da Britta Nielsen i denne uge for første gang forklarede sig over for retten, for nu fik vi hendes egen forklaring. Så: Hvad får et menneske til at svindle sig til 117 millioner kroner? Og hvordan var det at leve med så stor en hemmelighed?

Fredag morgen overraskede Yahya Hassan det litterære Danmark med en ny digtsamling, ‘Yahya Hassan 2’ – efterfølgeren på hans storsælgende og anmelderroste debut. Men skal vi overhovedet lytte, når en digtende gangster, voldsmand og stalker håner sine ofre i digtform?

Demokraternes opgør med Donald Trump går i denne uge ind i en ny fase, når vidner for og imod præsidenten vil tale for åbne mikrofoner. Så hvor står sagen mod Trump? Kan han blive fældet af en af sine egne støtter? Eller er det kun det amerikanske folks stemmer, som præsidenten behøver frygte?

For 11 år siden ramte en bombe psykiatrien i Danmark. ”Barn var spændt fast i bælte i et år”, stod der på forsiden af Politiken.Det var historien om en pige, som var blevet spændt fast til en sygeseng 390 gange. Senere blev de fleste bæltefikseringer af pigen kendt ulovlige. Nu fortæller hun selv sin historie.

I morgen er det 30 år siden, Berlin-muren faldt. Pigtråden, projektørerne og betonbarrieren er væk, men i tyskernes hjerter er der stadig en mur mellem øst og vest. Hvad er den bygget af, og hvordan får man fjernet den?

24syv er holdt op med at sende taleradio – men vi andre taler stadig om den. Hvad skete der, da LOUD vandt udbuddet? Og hvorfor har politikerne egentlig brugt 800 millioner skattekroner på at skabe en radiostation, som de så har lukket igen?

Vi er i en undtagelsestilstand. Forskerne siger det, EU siger det, og hvis du orker at lytte til din mave, så siger den det samme. Alligevel opfører vi os, som om alting er ved det normale. Det gælder også for den netop indgåede finanslovsaftale, skriver Rune Lykkeberg i en leder denne uge.  For godt nok var finansloven noget grønnere end sine forgængere, men små grønne skridt er i praksis tilbageskridt. »For den finanslov, der i normaltilstanden ville være skridt i den rigtige retning, bevæger os i undtagelsestilstanden længere og længere fra det, vi ved, vi skal gøre.«  Så grøn nok er den ikke. Men er den så bred nok og rød nok? Anton Geist udlægger teksten.  Og så skal vi tale om Iran. For i denne uge kom en rapport fra Amnesty International, der satte tal på, det man formodede: At det iranske præstestyre i skikkelse af revolutionsgarden brugte meget brutale metoder, da de for nylig slog det folkelige oprør ned, som havde bredt sig til store dele af landet. Men hvad afspejler den strategi? Kan det lykkes for styret at proppe trolden tilbage i æsken? Og hvad betyder det for Irans rolle i regionen? Lasse Ellegaard kommer i studiet. Sidst – men virkelig ikke mindst – skal vi tale om dansk kunst i året, der gik. Kunstredaktør Maria Kjær Themsen skrev i denne uge en opsamling af ti ting, der definerede kunstverdenen anno 2019. Hun kommer forbi med en håndfuld af dem – jeg kan afsløre, at vi taler kvindelig vrede.

Denne gang skal vi tale om dommedag nu. Ikke den i virkeligheden – det må vente til næste uge – men den i Francis Ford Coppolas fremragende antikrigsfilm fra 1979. Den har netop haft premiere for tredje gang i en Final Cut-version, og vi kan ikke få nok. Både Monggaard og Lykkeberg har set den, og vi forkæler dig med en dobbeltanalyse! De har dog begge også andet på hjertet. Christan Monggaard vil gerne fortælle om årets julekalender i Dagbladet Information, hvor filmredaktionen kårer de bedste 24 film i 21. århundrede. Læs med og brok dig! Rune Lykkeberg vil gerne levere en optur. Denne gang over at Jane Fonda på 81 år er blevet inspireret af Greta Thunberg på 16 årtil at blive klimaaktivist. Sidst, men ikke mindst kommer Ulrik i studiet for at tale om ’Julie’. En 16-årig pige, der sidste vinter tog sit eget liv efter en række systemsvigt i behandlersystemet. Hendes forældre har delt historien med Information i ønsket om, at ingen andre ender i samme situation. Du kan læse første del af Julies historieher.&nbs

Vi er ved at uddø! … eller det er vi på et tidspunkt. Måske. Og måske kun de af os, der er lyserøde. Forskere peger nemlig på, at den lave fødselsrate på verdensplan betyder, at mange lande ikke kan opretholde deres befolkninger. Men hvad er årsagerne? Hvad gør vi for at vende udviklingen? Og er det faktisk et problem? Lærke Cramon har set på begrebet ’fertilitetskrise’og kommer i studiet. Gennem på telefon har vi vores mand i Berlin Mathias Sonne. For lige nu er de tyske kristenkonservative iCDU samlet til årsmøde. Og der er nok at tage fat på: De præsterede elendigt i delstatsvalgene, er for nedadgående i de nationale meningsmålinger, og det er ikke lykkedes for Merkel at installere en solid efterfølger til tronen. Hvad nu, CDU? Und… så er vi nået til året 2012 i vores danske litteraturhistorie 20 før 20. Det var det år, hvor daværende kulturminister Uffe Elbæk lukkede og slukkede for Brian Mikkelsens kulturkanon.Klik! Og hjemmesiden var nede og ambitionen om at give os et litterært nationalt referencepunkt det samme. Men hvad er en kanon og er en kanon virkelig så fjollet som dens rygte? Erik Skyum-Nielsen øser af sin indsigt. Sidst, men ikke mindst, så har jeg givet Rune Lykkeberg lov til at udskifte sin optur med en … røvtur. For han er så splitter ragende tosset på Barack Obama, at han næsten ikke kan være i sin egen krop. Hør hvorfor.

»Når folk beskylder os for at rykke partiet til venstre, må jeg svare, at vi ikke rykker partiet til venstre. Vi flytter partiet hjem.« Sådan siger den amerikanske socialist Alexandria Ocasio-Cortez. Og hun har ret, mener chefredaktør Rune Lykkeberg. Han har læst den nye bog The Triumph of Injustice – How the Rich Dodge Taxes and How to Make Them Pay af de to franske økonomer (og rådgivere for Elizabeth Warren) Gabriel Zucman og Emmanuel Saez. Den ser på udviklingen af det amerikanske skattesystem, fra dengang det var verdens mest progressive, til i dag hvor de allerrigeste ifølge forfatterne har et lavere skattetryk end en helt almindelig amerikansk lønmodtager. Der er bogmesse i weekenden. Og mon ikke man ikke kan finde Jussi Adler Olsen på en scene et sted. I 2011 var han at finde på alles læber. ’Jussimania’ havde ramt landet, skrev Jyllands-Posten, og han modtog boghandlernes pris, De Gyldne Laurbær. Krimien kom på de fines bord, men blev den fin af det? Vi er nået til 2011 i vores litteraturhistorie 20 før 20. Tue Andersen Nexø er i studiet.  Du skal da for resten komme forbi os på Bogmessen. Se det samlede program på Informations scene her. Ulrik Dahlin kommer også. Han han nemlig undersøgt, hvor mange der egentlig får dispensation på grund af handicap ved ansøgning af statsborgerskab: Kun én procent af alle ansøgere under Mette Frederiksens regering. Til sammenligning fik 96 procent af ansøgere dispensation under Thorning-regeringen.

Hvad hjælper det at skrive digte, når mængden af kultveilte i atmosfæren alligevel stiger? Det spørgsmål stiller litteraturanmelder Tue Andersen Nexø i fredagens litteraturtillæg. Vi er nået til år 2010 i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie 20 før 20. Året hvor klimakrisen kom til dansk litteratur. Tue kommer i studiet. I det hele taget bliver det en Radio Information i klimaets tegn. For det var også ugen, hvor 11.000 forskere skrev under på et opråb om at erklære klimanødstilstand, hvis vi fortsat ønsker en beboelig planet. Rune Lykkeberg har set på opråbet og ikke mindst de konkrete opfordringer til handling. Og så er der nyt i sagen om oksekødrapporten. For det viser sig, at Informations afsløring af, at forskere ved Aarhus Universitet lod Landbrug & Fødevarer og Danish Crown påvirke en rapport om oksekøds klimapåvirkning, langt fra var et enkeltstående tilfælde. En intern undersøgelse har nemlig fundet fejl og mangler i hele 34 ud af de 55 rapporter, som Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet har fået ekstern finansiering til. To af journalisterne bag afsløringen, Louise Drivsholm og Martin Bahn, kommer i studiet, hvor de også fortæller om et særdeles vanskeligt arbejde med at vriste de informationer ud af Aarhus Universitet, der gør en kritisk journalistisk granskning mulig.

I denne uge udkommer Moderne Tider i en særudgave med tyve fortællinger om livet i de kinesiske genopdragelseslejrei landets nordvestlige provins Xinjiang. Her er hundredtusinde mennesker fra de muslimske minoriteter interneret og gennemgår såkaldt genuddannelse – og tortur.  Den amerikanske journalist Ben Mauk har gennem rejser til grænselandet i Kasakhstan indsamlet vidnesbyrd fra tidligere fanger og pårørende til internerede. En kvinde har mistet tre sønner og 14 børnebørn, en mand sin kone, et lille barn sin mor. Andre er undsluppet, men er blevet tortureret, ydmyget og forsøgt hjernevasket. Hør redaktør Mikkel Vuorela fortælle om det kinesiske genopdragelsesprojekt af op mod to millioner mennesker. Og hør et uddrag af 31 årige Rahima Senbais vidensbyrd. Og så var det ugen, hvor den danske forfatter Jonas Eika modtog Nordisk Råds Litteraturprisog valgte at bruge anledningen til at sende en slagside mod en feststemt statsminister. I Danmark trives »statsracismen«, sagde forfatteren og opfordrede til at lukke udrejselejrene. Var det tog til tiden eller langt over grænsen?Jeg spørger litteraturanmelder Lone Nikolajsen. Og sidst, men ikke mindst kommer Rune Lykkeberg forbi og har en optur over, at Twitter nu vil forbyde politiske annoncer. En lidt billig omgang, fordi det så absolut gør mere naller på konkurrenten Facebook, men ikke desto mindre en godomgang.

Det siger ikke så lidt, når den mangeårige retspolitiske medarbejder – nu indlandsredaktør – Anton Geist kalder noget for et »retspolitisk rædselskabinet«. Det gjorde han i onsdagens leder om regeringens hastegennemførte lovforslag om at fratage danske fremmedkrigere deres statsborgerskab uden dommerkendelse og med tilbagevirkende kraft. Anton Geist kommer i studiet. Det gør Lasse Medier Jensen også. For det har ved Gud været en vild mediepolitisk uge. Radio24syv tabte udbuddet om den nye DAB-radiokanal til Radio Loud og det afsluttede – med Lasses ord: »en af de mest uskønne, politisk betændte og kaotiske forløb i nyere dansk mediehistorie«. Vi får os blandt andet en snak om, hvad de unge vil have. Heldigvis hører vi også lidt fra de unge selv. Og så har Rune en optur over Bernie Sanders, der ikke alene er tilbage efter sin sygemelding, men tilbage med 120 i timen og med Alexandria Ocasio-Cortez, Cardi B og ungdommen i ryggen. Og vi kan mærke det. Ja, vi kan faktisk mærke det, som vi ikke har mærket det siden den her… nååårh!

Det synes kun at være et spørgsmål om få uger, måske endda kun dage, før Rojava og den kurdiske autonomi i Syrien er forhenværende. Det skrev Lasse Ellegaard i denne uge. Men hvad er historien om Rojava, og hvordan kan det være, at stort set alle aktører synes at have en fælles interesse i at kurdisk autonomi er fortid. Vi ringer til Lasse Ellegaard. Og så skal vi tale om isolationsfængsling i de danske fængsler. Brugen af langvarig isolation på mere end 14 dage er de seneste år steget med hele 9.528 procent. Hvor syv indsatte i 2015 fik isolationsstraf i mindst to uger, gjaldt det for 674 i 2018. Hvad er det, der sker? Journalist Louise Schou Drivsholm har undersøgt det.  Og så er vi nået til året 2007 i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie ’20 før 20’. Det var det år, hvor den danske koloniale fortid rykkede i litteraturen med udgivelser som Kim Leines Kalak og begydelsen på Jakob Ejersbo afrikatriologi. »Det danske« blev nu iagttaget udefra. Erik Skyum Nielsen var der og iagttog det.

Donald Trump vil ikke længere samarbejde med demokraterne i rigsretsprocessen. Det stod klart, da han tirsdag afviste at stille flere vidner og dokumenter til rådighed for undersøgelsen i Repræsentanternes Hus. Samme uge viste han med sin tilbagetrækning af amerikanske soldater og de efterfølgende tyrkiske angreb på kurderne i det nordlige Syrien – USA’s tidligere alliererede – at det kun kan gå for langsomt med at afsætte ham. Det mener vores USA-korrespondent Martin Burcharth. Han er i byen og besøger mig i studiet. Vi mødte første gang Tjalfe og Røskva i Ulven er løs, første bind i Peter Madsens 15 bind lange tegneserieserie fra 1979. Næste gang vi så noget til de to menneskebørn var i tegnefilmen Valhallafra 1986. Og i denne uge opstår de igen – denne gang i Fenar Ahmad filmatisering af den nordiske mytologi i børnehøjde. Lone Nikolajsen brugte en ikke ubetydelig del af sin barndom på at læse tegneserien, og nu har hun set filmen. Torsdag var en festdag på kulturredaktionen – trods alt. For selv om Det Svenske Akademi har klokket gevaldigt i det det seneste år, så er det alligevel en skøn tradition, at vi alle mødes i redaktionssekretariatet, hvor fjernsynet tændes, og sammen venter på at de hvide fløjdøre går op og årets Nobelpris i litteratur kåres. Og i år var der hele to. Jeg taler med litteraturredaktør Peter Nielsen inden uddelingen. For hvad var det nu, der sendte Svenska Akademien ud i den største kulturskandale i nyere svensk historie? Og i det øjeblik hvor det stod klart at modtagerne blev … polske Olga Tokarczukog østrigske Peter Handke. Hvad Peter Nielsen mener om de valg, kan du læse her.  Og naturligvis ingen uge uden Lykkeberg. I denne uge har chefredaktøren optur over, at det lykkedes for de deltagende byer ved C40-konferencen i København at få vedtaget en klimaftale– endda en man kan kyles ud af, hvis man ikke lever op til målene.

Det blev en rød finanslov. Men udpræget grøn blev den til gengæld ikke. Regeringen havde ellers lovet, at den grønne omstilling skulle iværksættes fra dag ét, men det er ikke rigtig til at se på dens første finanslovsforslag. Klima- og miljøjournalist Jørgen Steen Nielsen udlægger den tekst.  Grøn har man aldrig kunne beskylde Mette Frederiksen for at være. Men når hun nu er endt i spidsen for en regering, indsat på et historisk grønt mandat, skal hun jo til at lære det. Og der er et stykke vej endnu. Ifølge Rune Lykkeberg missede statsministeren nemlig muligheden for at formulere en progressiv fælles missionmed udgangspunkt i krisen. I stedet så hun nostalgisk tilbage og tegnede et dystert billede af nutiden – faktisk ikke så ulig Donald Trumps indsætningstale. (Av!). Lykkeberg kommer i studiet og forklarer. Og så er vi nået til et ophedet år i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie 20 før 20. I 2005 udgav Jørgen Leth udgav sin erindringsbog Det uperfekte menneske, og den indeholdt de to små sætninger: »Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret.« Og så eksploderede Debatdanmark. Vi ser tilbage på en af de hedere debatter i dansk litteraturhistorie, men også på teksten. For hvad STÅR der egentlig i teksten om kokken datter? Erik Skyum-Nielsen kan heldigvis læse.

Man bliver ikke klogere af Naomi Kleins nye bog, On Fire, men man bevæges. Og det er måske lige netop det, der er brug for i den krise som vi befinder os i, siger Rune Lykkeberg. At vi hver især bevæges lidt mere. Som en ros til bogen, men ikke mindst som en personlig erkendelse oven på en uge, hvor en 16-årig svensk skolepige viste sin bevægelse. Og mindede os andre om, at vores følelsesmæssige reaktion på klimakrisen er helt ude af trit med dens alvor. Læs også det interview med Naomi Klein, som vi bragte for nylig. Og vi skal naturligvis tale om den mulige rigsretssag mod den amerikanske præsident, Donald Trump, men vi kan jo ikke sidde den britiske premierminister Boris Johnsons kriseoverhørig. Den britiske højesteret fandt nemlig tirsdag, at Boris Johnsons suspendering af parlamentet var ulovlig og ugyldig, og underkendte dermed premierministerens fem uger lange suspendering af parlamentet. Heldigvis har vi ved hånden David Rehling, der foretager en sammenlignende analyse. For de to kriser minder ikke bare om hinanden. De har også til dels samme rødder. Men nu skal det jo ikke være bulder og ballade det hele. På Downton Abbey hersker ro, renlighed og iver efter at passe sin plads i hierarkiet og derved sikre den britiske landadels fortsatte relevans. Filmen, der afslutter seks sæsoner om livet på og omkring godset Downton Abbey, er reaktionær sødsuppe. Og Lone Nikolajsen slubrer den lystigt i sig.Hør hvorfor. (Og gider du ikke at gense serien, så gider du i hvert fald godt at læse Lones genfortælling.)

Skulle du have misset det, så siger vi det igen: Denne uge er den store klimauge. I New York, hvor stats- og regeringsledere skal gøre deres for at speede omstillingen op ved FN’s ekstraordinære klimatopmøde. På gader og stræder, hvor børn over hele verdenen fredag stejkede, og næste fredag, hvor det er de voksens tur. Og her i Radio Information, hvor Jørgen Steen Nielsen er gæst. Og så skal vi selvfølgelig tale om dansk litteratur i 2003. Der er vi nået til i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie ’20 før 20’. Tue Andersen Nexø er i studiet for at fortælle om en mikrobegivenhed, der statte gang i noget langt større, nemlig da digter Lars Skinneback begyndte at læse op som en båndptager, der var gået i stykker. Hør, hvordan det lyder. Og så er Rune Lykkeberg vist den eneste anmelder i Danmark, der synes at Rambo – Last Bloodhar en berettigelse i verden. Hør, hvorfor han synes, at den femte og sidste Rambo-film kan noget. Ps. Og når du så har hørt udsendesen, kan du jo læse det store interview med den amerikanske aktivist og forfatter Naomi Klein fra fredagens litteraturtillæg, hvor The Guardians journalist bl.a. spørger, hvad der alligevel giver hende håb midt i hendes klimadesperation:  »Det giver mig kampmod at se en ny generation, som er så determineret og fuld af kræfter. Jeg bliver også inspireret, når jeg ser de unges vilje til at gå ind i partipolitik, for i min generation – da vi var i tyverne og trediverne – var holdningen, at vi ikke ville snavse vores hænder til ved at gå den vej.&laquo

En kiosk på Vesterbro uden varer på hylderne og en fabriksbygning med bederum i Hvidovre. Det er nogle af de adresser, der har dækket over et formodet momssvindel for over 800 millioner kroner. I samarbejde med Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans har Information foretaget en omfattende kortlægning af flere store danske sager om momssvindel. Et netværket af 14 forretningsmænd, der har forbindelser til syrienkrigere og terrordømte, står bag svindlen. Og to af bagmændene er selv jihadister. To af journalisterne bag, Sebastian Gjerding og Bo Elkjær, fortæller. Og så skal vi tale om lokaliteter i litteraturen. Knud Romer tager os til Falster, Helle Helle til Sydsjælland, og Thomas Korsgaard til et sted syd for Skive. Stedet har fyldt meget i den danske litteratur de sidste 20 år. Vores anmeldertrio har valgt udgivelsen af Erling Jepsens roman Kunsten at græde i kor som den begivenhed, der bedst beskriver begyndelsen på den nye bølge af det, der engang hed hjemstavnslitteratur. Vi er nået til året 2002 i vores litteraturhistorie. Erik Skyum-Nielsen beærer mig med sit selskab. Chefredaktør Rune Lykkeberg er også på pletten. Og i højt humør. Han har nemlig optur over Ellen Trane Nørby – eller, faktisk ikke, men han har optur over, at hun ikke er Inger Støjberg. Det tvinger nemlig Venstre til at vælge aktivt, om det vil gøre Inger Støjberg til næstformand og fastholde partiets tolerance over for hendes intolerance, eller om det vil gøre op med partiets udskejelser i udlændingepolitikken.

»Tirsdag den 12. december kl. 9.59 stiger en ca. 35-årig mand af toget Bertel Thorvaldsen, der netop er ankommet til Københavns Hovedbanegård fra Tyskland. Manden, en meget tynd, sygeligt udseende, formodentlig narkoman, medbringer ingen bagage ud over den smule tøj, han har på: Kondisko, tynde grå joggingbukser, træningsjakke og en Apple-reklamekasket trukket omvendt ned over hovedet.« Sådan starter en artikel bragt i Dagbladet Information 1. marts 2001. Og sådan begynder også Informations nye ambitiøse satsning: At skrive en begivenhedsorienteret dansk litteraturhistorie fra år 2000 til i dag. De næste 20 weekender vil anmeldertrioen Tue Andersen Nexø, Erik Skyum-Nielsen og Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen slå ned på en begivenhed i dansk litteratur fra hvert år. Vi lægger ud med manden, dengang kendt som Claus Beck-Nielsen, der gik undercover som hjemløs. Og Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen kommer i studiet og fortæller den historie. Denne uges helt store begivenhed var selvfølgelig Lars Løkke Rasmussens farvel som formand for Venstre – som også ville være en god litterær figur, mener Rune Lykkeberg, et sted mellem Olsenbanden og Bergman, siger han. Rune har en slags optur over den tidligere statsminister, der på en måde er Danmark. Men hvad så nu? Hvem skal tegne kursen i Danmarks store liberale parti?Noget tyder på, at vi skal til at lære endnu en Ellemann-Jensen godt at kende. (I kan evt. begynde med dette portræt). Og høre hvordan indlandsredaktør Anton Geist har det med udsigten til, at vi måske også skal se Inger Støjberg få endnu mere magt. Og så skal vi tale om god journalistik. Vores, selvfølgelig! Jeg hentyder naturligvis til Informations afsløring af landbruges massive fingeraftryk på Aarhus Universitets rapport om forskellige nydelsesmidlers klimabelastning, den såkaldte oksekødsrapport. To af journalisterne bag afsløringen, Louise Schou Drivsholm og Lasse Skou Andersen, fortæller om, hvad der er sket siden sidst. Og det er ikke småting

Hvad i himlens navn er det, der foregår i britisk politik? Jeg ringer til vores mand i London, Jakob Illeborg, der kan berette om et shakespearesk rænkespil uden lige. Men også om at det kan ende med at gøre Boris Johnson til en endnu mere populær »handlingens mand.« I en noget mindre skala er der også gang i de borgerlige herhjemme. Her har man et valg: Man kan gå over på eb.dk for at følge hver lille bitte udvikling i sagen om formandsposten i Venstre, eller man kan blive her hos os. For hvis man vil forstå tumulten omkring Lars Løkke Rasmussen, er man nødt til at se tilbage på hans seneste 20 år som politiker. Hans evne til at rode sig ud i problemer har aldrig slået fejl. Men hidtil er det jo så også lykkedes at overleve dem. Sebastian Abrahamsen har set tilbage og kommer i studiet og fortæller om Løkkes politiske nærdødsoplevelser. Og Jørgen Steen Nielsen er her. Han har besøgt Thorupstrand, Danmarks eneste tilbageværende kystfiskersamfund, der er truet på sit levebrødaf store hollandske skibe, der med deres bomtrawl også beskyldes for at skade havbunden. Onsdag besatte en gruppe fiskere så Udenrigsministeriets Fiskerikontorfor at fremlægge deres krav til regeringen omkring det hollandske bomtrawlfiskeri. Jørgen var med. Rune Lykkerberg er her også. Og han har haft en helt særlig weekend. Han fik nemlig æren af at interviewe den franske forfatter Michel Houellebecq på scenen til Louisiana Literature – en optræden, der ifølge hovedpersonens hustru bliver hans sidste. Hør om Lykkebergs katastrofale første forsøg på at få et kvæk ud af manden for 11 år siden. Og om, hvordan det så gik denne gang. Og genlæs evt. hans fremragende anmeldelse af Houellebecqs seneste roman. Og så vil jeg gerne undskylde: Jeg lovede sidste gang, at I denne gang skulle høre om Informations nye gigantsatsning, nemlig at skrive dansk litteraturhistorie fra 2000 til i dag. Af praktiske årsager må det vente til næste gang, men litteturredaktør Peter Nielsen kigger alligevel forbi og løfter lidt af sløret.

300 af de 536 kvinder, der blev dræbt mellem 1992 og 2016, blev slået ihjel af deres partner. Det svarer til 56 procent af alle drab på kvinder. Generelt udgør partnerdrab mere end hvert fjerde drab i perioden, hvilket gør det til den største enkeltstående gruppe. Det viser et nyt, omfattende studie, der kortlægger 1.417 drab i Danmark gennem 25 år og giver dermed de mest omfattende data på området siden 1970’erne. Journalist Line Vaaben står bag denne weekends særudgave af vores weekendtillæg, Moderne Tider, der handler om drab i Danmark. Hun kommer i studiet. »Det begyndte som en dårlig joke, så blev det til virkelig krise, og nu er vi så nået til det punkt, hvor vi diskuterer, om det forbløffede mobbeoffer ikke også selv bærer en del af skylden.« Sådan skriver udlandsredaktør Emil Rottbøll i fredagens leder. Han kommer også i studiet og fortæller, hvordan han ser på balladen om Trump, Frederiksen og Grønland. Debatredaktør Gry Inger Reiter gør os opmærksom på, at der sker noget meget vigtigt lige nu, nemlig forhandlinger om økonomiaftalen mellem regeringen, regionerne og kommunerne, der fordeler op mod halvdelen af de samlede offentlige udgifter. Kan Wammen og Frederiksen gå fra sympatiske hensigtserklæringer til solid realpolitik? Og så er Rune Lykkeberg her. Men en kæmpe optur over Elizabeth Warren – kvinden, der skal banke Trump i 2020.

Så er jeg og den ordinære Radio Information tilbage efter en lang sommerferie. Og jeg er så heldig, at mine kolleger i mellemtiden har linet rigtig gode sager op til os! F.eks. har Lasse Skou Andersen og Martin Bahn set nærmere på nyheden om at »Alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end oksekød«,som man kunne møde hos bl.a. DR i sidste uge. Men er det nu også helt rigtigt? Artiklen er skrevet på baggrund af et nyt forskningsstudium fra Aarhus Universitet, der har undersøgt okse- og kalvekøds klimapåvirkning, men rapporten er finansieret af Kvægafgiftsfonden, der har som erklæret formål at »styrke oksekødsektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne«, og Landbrug & Fødevarer har stået for den overordnede projektledelse. Hvad betyder det for troværdigheden? Og så er det endeligt ugen, hvor Quentin Tarantinos nye film Once Upon a Time … in Hollywoodfik premiere. Chefredaktør Rune Lykkeberg har set den og er vildt begejstret. Som han skriver: »Once Upon a Time … in Hollywooder æstetisk suveræn, afsindigt morsom, behageligt bevægende og langt mere tankevækkende, end man umiddelbart skulle tro.« Sidst, men ikke mindst har jeg vores korrespondent i Asien, Lasse Karner, igennem på telefon fra Singapore. Han netop er vendt hjem efter en weekend i Hongkong, hvor han gik på gaden med de unge oprørere. Hør ham forklare, hvad konflikten handler om, men også, hvordan den kan løses – uden alt for meget blod. Lyt med og efterlad meget gerne en anmeldelse, der hvor du finder os!

Der er brug for en omfattende og hurtig omstilling af fødevareproduktionen og arealanvendelsen i verden. Det var kort sagt, konklusionen, da FN’s klimapanel torsdag i denne uge i Geneve offentliggjorde endnu en rapport om de menneskeskabte klimaforandringer og om de tiltag, som er nødvendige for at mindske klimaforandringerne over de kommende år. Rapporten analyserer som den første fra FN sammenhængen mellem arealanvendelse som foreksempel landbrug og klimaforandringer og konkluderer, at hvis vi skal leve op til Parisaftalen og målsætningerne om at nedsætte udledningen af CO2 frem mod 2050, så kræver det en massiv omlægning af vores fødevareproduktion og arealanvendelse. Journalist fra indlandsredaktionen Martin Bahn er med i studiet. Derudover kommer journalist Sebastian Gjerding i studiet for at fortælle om sammenhængen mellem en række racistisk motiverede massedrab og hjemmesiden 8Chan, som igen blev aktuelt efter sidste weekends massedrab i Texas, USA.  Endelig kommer indlandsredaktør Anton Geist i studiet og giver os et par borgerlige ord med på vejen. I denne uge har der været afhold sommergruppemøder i de to største partier i den borgerlige blok, Venstre og Dansk Folkeparti, og det sker i en tid, hvor blokken er mindre end på noget tidspunkt siden 1960 og ifølge flere borgerlige politikere mangler et fælles projekt. Så hvad skal samle de borgerlige? Information har over sommeren bedt en række borgerlige politikere og debattører svare på det spørgsmål, og vi har i her Radio Information bedt Anton Geist om at give et – som man siger på nudansk – executive summary.

Jeg har skrevet en bog om Vestens opgør med sig selv, Vesten mod Vesten, som udkom tidligere på året. Den bygger på fortællinger, film, litteratur, idehistorie, politik og samfundsforskning. Det er en analyse af nogle grundkonflikter og fortællinger om de kampe, der definerer vores samfund. Men jeg må erkende, at jeg ikke selv har personlige erfaringer med de kampe, jeg er en biperson og en tilskuer. Men jeg har i denne uges udgave af vores sommerpodcastserie, ’Samtaler om Vesten’, inviteret én, som har været en historisk hovedperson og selv har oplevet de voldsomme kampe i Vesten og det dramatiske had til Vesten. Det er min ven og kollega Flemming Rose, som kommer i studiet og fortæller, hvordan han har oplevet konflikterne, og hvordan han ser dem i dag. I studiet havde jeg muligheden for at spørge Flemming til alt det, som jeg ikke selv havde erfaringer med, da jeg skrev bogen, og de spørgsmål, jeg siden er blevet opmærksom på. Og Flemming svarer generøst og tankevækkende på det hele. Det er den sidste i denne sæson af sommersamtaler, og jeg er glad for, at vi kan slutte med en verdensberømt dansk intellektuel, og at modstandsavisen Information har en rigtig aktivist i studiet.

Jeg læste for nogle år siden en formidabel analyse af, hvordan den amerikanske retskultur har sneget sig ind og forandret den politiske kultur i Danmark. Jeg havde set de enkelte fænomener og undret mig over, at den politiske idealisme ikke længere handlede så meget om ideologi som om rettigheder og jura, og bemærket, hvordan forsvarsadvokater var blevet til en slags politiske idealister. Men det store billede havde jeg overhovedet ikke forstået. Det gik først op for mig, da jeg læste den danske professor i amerikanske studier Helle Porsdams bidrag til magtudredningen Fra pax americana til lex americana. Lige siden har jeg været imponeret over Porsdams blik på USA, som kombinerer kultur, politik og jura på en måde, som vi ikke er vant til. Jeg tænkte på hendes analyser, mens jeg skrev bogen Vesten mod Vesten, som udkom tidligere på året. Og jeg havde undervejs lyst til at spørge hende om, hvordan hun oplever Trump, hvordan hun ser den amerikanske kønskamp i dag, og hvordan hun oplever det, de kalder den amerikanske kulturkrig. Det nåede jeg aldrig til, mens jeg skrev bogen, fordi den allerede var blevet alt for omfangsrig. Men nu har jeg inviteret hende i studiet til vores sommerserie Samtaler om Vesten, hvor hun svarer på alle de spørgsmål, jeg gerne ville have stillet dengang. Hvis du også gerne vil tænke videre over de anliggender, kan jeg kun anbefale, at du lytter med her.

Hvordan skal man egentlig forstå Kinas nye form for magt i verden? Hvad betyder de fejlslagne krige i Afghanistan og Irak for det, vi kalder den liberale verdensorden? Kan Vesten opretholde sine idealer, hvis vi ikke længere vil gå i krig for dem? Det er nogle af de spørgsmål, som Rune Lykkeberg selv mener, han burde have forholdt sig til i sin bog Vesten mod Vesten, der udkom tidligere på året, men som han ikke kunne overskue at besvare ordentligt. Og den slags spørgsmål er der mange af. Men det gode ved at være journalist er så, at man altid kan tage sine egne spørgsmål videre til nogle, som ved mere end en selv, og som kan afklare dem for én. Og det har han gjort i de næste tre uges sommersamtaler, der erstatter den normale Radio Information, mens vores vært, Anna von Sperling, tager på sin velfortjente sommerferie. Rune Lykkeberg har bedt sin egen vejleder Bo Lidegaard, USA-eksperten Helle Porsdam samt journalisten og forfatteren Flemming Rose om at hjælpe os med at blive klogere på Vestens position i verden, det amerikanske politiske og kulturelle samtidsdrama og Vestens fjender. Den første samtale er med Bo Lidegaard, og han formår faktisk at besvare de tre ovenstående spørgsmål oplysende og overrumplende klart. Og det er slet ikke det eneste store spørgsmål, som vi vender og drejer i den første af samtalerne om Vesten.

Velkommen til sæsonens allersidste ordinære Radio Information. Vi skal kriblekrable med Otto Lerche. Han har bedt en række insektforskere udpege deres favoritinsekt. For vi skal kende og holde af naturen for at passe på den, og vi skal ikke kun holde af honningbien. Vi skal også lære at elske de arter, der ingen nytte bringer os. Som lektor på Biologisk Institut ved Københavns Universitet og insektforsker Hans Henrik Bruun siger: »De fleste forestiller sig så, at vi skal gøre noget, fordi vores homo sapiens-eksistens er truet af den her krise. Men det er den ikke. Langt de fleste arter er unyttige. Vi kunne formentlig godt klare os med 100.000 arter i verden og stadig have materiel velfærd. Men så er der 11 millioner arter, som der ikke ville være plads til. Lad dem bare uddø. Det er sådan set det, vi er i gang med«. Filmredaktør Christian Monggaard kigger forbi med tre anbefalinger til tv-serier, du kan se i din sommerferie. Vi håber, at det ikke bliver tv-vejr hver dag, men en enkelt hist og her er altså godt for sjælen. Vi ringer også til Christian Bennike i Bruxelles. Han var jo så vred i sidste uge, så vi måtte lige høre, hvordan det står til. Til gengæld for sin omsorg får din vært en optur over det europæiske projekt. Men det betyder naturligvis ikke, at Rune Lykkeberg får frataget sin. Og han har heldigvis en god en i denne uge: Optur over en Trump-tale! Lyt med, og find ud af hvorfor. Hvis holder af Radio Information, så giv os en anmeldelse der, hvor du lytter. Eller anbefal os til din ven og din nabo!

Så fik vi endelig besat de EU-topposter, men kønt var det ikke. I hvert fald ikke ifølge vores europakorrespondent Christian Bennike, der på lederplads torsdag kaldte valget en »demokratisk skandale«. Christian er faktisk skide sur. Jeg ringer til ham i et ferieramt Bruxelles. Jeg ringer også til vores mand i Tyskland – pt. ferierende på en ikke nærmere bestemt alpetop – Matthias Sonne og spørger ham, hvad vi ved om hende, der løb med den store pokal: Kommende formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen. Og så skal vi tale om en vanskelig sag. Nyligt frigivne FBI-dokumenter afslører nemlig tilsyneladende stærkt ubehagelige sider af borgerretsforkæmper Martin Luther King, herunder et referat af et aflytningsbånd, hvor man angiveligt kan høre King grine og komme med anvisninger, mens hans ven voldtager en kvinde. Men er FBI en troværdig kilde? I så fald: Hvad skal vi stille op med den viden?Mathias Sindberg kommer forbi og fortæller. Chefredaktør Rune Lykkeberg er her jo også. Han så i sidste uge de første debatter mellem de demokratiske kandidatertil det amerikanske valg i 2020. Så hvem ligner lige nu den bedste kandidat til at smide Trump på porten? (Spoiler: Kamala Harris, se’føli).

»Den store grønne omstilling har potentiale til – er nødt til – at blive et fælles, nationalt projekt. Noget vi vil kunne ranke ryggen ved, og som gør det muligt at se vore børn og børnebørn i øjnene.« Sådan skrev Jørgen Steen Nielsen i denne uge i anledning af vores nye regering. Jørgen er  i studiet og tager hul på snakken om, hvad Mette Frederiksen, Dan Jørgensen, du, din nabo, og alle andre skal gøre for at vi kan virkeliggøre visionen. Rune Lykkeberg er her naturligvis også – med en optur over det politiske mesterværk, han synes den nye regeringskonstellation er. For over hele den vestlige verden har vi efter Brexit-afstemningen og valget af Donald Trump set, at samfundsbærende partier er blevet svagere, og aksen mellem højre og venstre er blevet erstattet af nye, skrøbelige konstellationer. Men wup, så så man lige Mette Frederiksen. Og så har vi besøg af debatredaktør Gry Inger Reiter og indlandsredaktør Anton Geist. De gennemgår ministerholdet – eller en bette håndfuld af dem – og har hver deres kæphest: Gry er træt af, at pressen, som på autopilot har mødt det politiske forståelespapir med krav om finansiering her og nu, mens Anton altså godt lige vil understrege, at alt tyder på business as usual på udlændingeområdet og finder det lettere ironisk, at de samme, der har råbt op om symbolpolitik i årevis, nu spises af med … symbolpolitiske indrømmelser.

Du har måske ikke hørt ordet før, men du kender dem helt sikkert. En ’battlevest’ eller ’battle jacket’ er de jakker af denim eller læder – oftest med afklippede ærmer – som metalfans fylder med patches (lapper) og badges med ofte ulæselige bandnavne. Og i disse dage fylder de København. Der er Copenhell på Refshaleøen for tiende gang. Informations krigskorrespondent udi venlig voldelighed, Anita Brask Rasmussen, har fået en og kommer i studiet for at fortælle om sin kærlighed til musikken og den varme fest den skaber. Tysklands – og måske verdens – største nulevende filosof, Jürgen Habermas fyldte 90 år i denne uge. Men hvordan var det lige det var, det der med den kommunikative rationalitet, moderniteten og den borgerlige offentlighed? Tysklandskorrespondent Mathias Sonne sætter dig ind i sagerne på en telefonforbindelse fra Berlin. Og så har det ikke været svært for Rune Lykkeberg at banke en optur op i denne uge. Det er naturligvis over aftalen om at reducere den danske udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030. For med det er Mette Frederiksen med et en global klimahelt – ja, klimaets Kennedy har Rune lyst til at kalde hende, men gør det ikke, fordi det ville være lidt kikset.

Den kinesiske ambassadør i Danmark lagde tilbage i november pres på den færøske landsstyreformand i sagen om Huaweis levering af 5G-netværk. Færøerne kunne glemme alt om handelsaftaler med Kina, hvis teleskabet Føroya Tele ikke indgik en aftale om 5G-netværk med den kinesiske telegigant, Huawei. Det fremgår af den lydfil, som der er blevet nedlagt fogedforbud mod på Færøerne. Vi ser på, hvad lydfilen har af betydning. Sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsservice får vidtrækkende konsekvenser, sådan lød det i går fra forsvarsminister Trine Bramsen på et pressemøde. I aftes diskuterede forsvarsordførerne så, hvordan sagen skal undersøges. Er der tale om korruption? Værter: Tinne Hjersing Knudsen og Anders Bech-Jessen. www.dr.dk/p1morgen

Hvem er Finlands nye statsminister? Hvorfor skal en stor donation fra Lego Fonden bruges på, at lære børn i flygtningelejre at lege? Og skal barsel til mænd øremærkes? Værter: Jan Falkentoft og Eva Dahlgaard Andreasen. www.dr.dk/p1morgen

Hvad kan folketingspolitikere gøre for at sikre ytringsfriheden på Københavns Universitet? Hvorfor er der lange ventetider for videoafhøring af børn? Og hvad kan en sonde lære os af nye ting om solen? Værter: Ole Brink og Eva Dahlgaard Andreasen. www.dr.dk/p1morgen

I går vedtog et bredt flertal i Folketinget Danmarks første klimalov. Det er selvfølgelig den helt store historie her til morgen, så den dækker vi tæt, og vi taler klimaminister Dan Jørgensen senere i udsendelsen. Vi vender også tilbage til skandalen om de mange millioner, der er fosset ud af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. I går blev der offentliggjort et anklageskrift, hvor der står, at en af parterne i sagen angiveligt har fået renoveret sit hus med offentlige midler. Vi skal også til Australien, hvor voldsomme skovbrande stadig hærger. Og så skal vi tale om en af Danmarks største sportsstjerner i nyere tid, som takker af. Værter: Tinne Hjersing Knudsen og Eva Dalgaard Andreasen. www.dr.dk/p1morgen

En 32-årig økonomiansvarlig opdagede, at der var noget i vejen med regnskaberne, når Forsvarets Ejendomsstyrelse var kunden. Derfor gik han til Rigsrevisionen med den viden, der i dag får dem til at udtale meget hård kritik af styrelsen. Vi taler med whistlebloweren og forsvarsministeren. Når unge topatleter og sportstalenter af den ene eller anden årsag lægger sporten på hylden, er de færreste forberedte på, hvilket tomrum de bliver efterladt. Vi taler med en tidligere badminton spiller senere i udsendelsen Og så skal se lidt på Danmarks EU forsvarsforbehold. Værter: Tinne Hjersing Knudsen og Jan Falkentoft. www.dr.dk/p1morgen

Hvad kom der ud af mødet mellem Donald Trump og Mette Frederiksen om Arktis? Skal sociale medier stilles til ansvar for deres indhold? Og hvad kan kunstnere bidrage med i børnepasningen? Medvirkende: Tinne Hjersing Knudsen og Jan Falkentoft. www.dr.dk/p1morgen

Hvad betyder den manglende flyafgift på finansloven for klimaet? Hvordan kan et kræftforløbet påvirke sexlivet? Og hvordan er det gået med de interne stridigheder i Nato til gårsdagens 70-års fejring? Værter: Tinne Hjersing Knudsen og Anders Bech-Jessen. www.dr.dk/p1morgen

Hvad har vuggestuer og børnehaver fået ud af den nye finanslov? Hvad betyder flere penge til anklagemyndigheden for sagsbehandlingstiden ved landets domstole? Og hvorfor er Jehovas Vidner jaget vildt i Rusland? Værter: Ole Brink og Anders Bech-Jessen. www.dr.dk/p1morgen

Den 1. januar blev det gjort lovligt at anskaffe sig en peberspray til forsvar i eget hjem, men nye tal viser, at pebersprays i højere grad bliver brugt til angreb end forsvar. Har loven haft den tilsigtede effekt, og skal vi overhovedet beholde den? Årets ghettoliste er offentliggjort – men er ghettolisten reelt en hjælp eller en hæmsko for landets kommuner? Der er 10 dage til det britiske valg, og hver dag i denne uge tager vi med korrespondent Kim Bildsøe Lassen rundt i Storbritannien for at møde briterne og høre om, hvilke emner i valgkampen, der kommer til at afgøre, hvad de stemmer. Værter: Ole Brink & Anders Bech-Jessen. www.dr.dk/p1morgen

Iraks premierminister, Adil Abdul-Mahdi, trak sig i går efter to måneders protester. Men spørgsmålet er, om det er nok til at lægge en dæmper på volden og protesterne? Vi får en analyse fra Bagdad. Marcus Knuth trak sig også i går, og skifter fra Venstre til de Konservative. Det begrunder han med et ønsket om en hårdere udlændinge politik. Vi taler med Marcus Knuth. Pink Floyds ‘The Wall’ er det bedst sælgende dobbeltalbum nogensinde i verden. Men har det stadig magi her 40 år efter? Vi tager en snak med en musikjournalist, der tager rundt og holder foredrag om netop det album. Værter: Sophie Bremer og Jan Falkentoft. www.dr.dk/p1morgen

På trods af fokus på ligestilling i samfundet, så er ungdomsuddannelserne stadig ikke kønsneutrale, viser ny rapport fra EVA. Hvilken rolle spiller vejlederne i det ikke-kønsneutrale uddannelsesvalg? Lige nu ligger omkring 50.000 straffesager for længe, og over 20.000 er blevet henlagt af anklagemyndigheden. Hvorfor er der ikke nogen, som har opdaget det? I weekenden går det løs for Danmarks håndboldkvinder i Japan. Hvad er det for et VM, vi kan se frem til? Værter: Ole Brink & Jan Falkentoft. www.dr.dk/p1morgen

Hvad kræver det at bestå indfødsretsprøven? Hvad skal vi gøre ved de mange henlagte straffesager? Og hvorfor er de høje valuarvurderinger et problem? Værter: Tinne Hjersing Knudsen og Ole Brink. www.dr.dk/p1morgen

Hvorfor fratage statsborgerskab i stedet for retsforfølgelse i Danmark? Hvad betyder julehjælpen for dem, der har brug for den? Og hvor stort et problem er det, at ministre ikke gider stille op til interview? Værter: Tinne Hjersing Knudsen og vært Ole Brink. www.dr.dk/p1morgen

Hvordan vil Socialdemokratiet sikre, at myndigheder bliver bedre til at håndtere sager om partnervold? Hvorfor skal 70-procent målsætningen ikke stå i klimaloven? Og hvorfor er fremtidsfortællinger ofte dystopiske? Værter: Jan Falkentoft og Anders Bech Jessen. www.dr.dk/p1morgen

11.000 mennesker vil de kommende år være nødt til at forlade deres hjem som konsekvens af ghettopakken, som et bredt flertal i Folketinget stemte igennem sidste år. En forsker kalder det et stort socialt eksperiment. Det fortæller vi om. I dag sætter FN fokus på vold mod kvinder for tyvende år i træk. Vi ser blandt andet på, hvorfor antallet af episoder med kvindevold- eller drab ikke falder trods øget fokus, og så taler vi med en kvinde, som tidligere har været i et fysisk og psykisk voldeligt forhold. Danmark skal være grønnere og derfor skal der senest i 2030 bygges en energiø – det står der i forståelsespapiret mellem S-regeringen og støttepartierne Radikale, SF og Enhedslisten. Tidligere har man i medierne kunne læse om planer om en kunstig energiø i Nordsøen, men nu foreslår verdens største havvindmølleejer, Ørsted, at man i stedet opfører en gigantisk møllepark ud for Bornholm. Vi spørger Ørsted om, hvorfor den lige skal ligge der. Værter er Anders Bech-Jessen og Jan Falkentoft. www.dr.dk/p1morgen

I dag er der demonstration foran den iranske ambassade i København. Det sker i kølvandet på Amnestys melding om, at der i den forgangne uge er dræbt mindst 106 iranere i Iran i forbindelse med protester i landet. Vi taler med Danmarks ambassadør i Iran Danny Annan. Forhandlingerne om en dansk klimalov er gået ind i den sidste og afgørende fase – men indtil videre ser det ikke ud til, at der er meget fokus på de internationale aspekter. Det ærgrer man sig over hos Dansk Flygtningehjælp og Dansk Erhverv. Hør hvorfor. Nationalmuseet er kommet i modvind på Facebook efter en joke, hvor de skiftede jul ud med vinter. Hør museets forklaring på, hvorfor de gjorde som de gjorde, og hvad de synes de har lært. Værter: Ole Brink og Tinne Hjersing Knudsen. www.dr.dk/p1morgen

I går kom regeringens Seniortænketank med 20 anbefalinger til, hvordan man får flere ældre til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Vi ser nærmere på anbefalingerne i dagens udsendelse. En sag om en tvangsfjernelse i Frederiksberg kommune kan vise sig at tegne et mere nationalt problem. For det er det ikke eneste eksempel på, at der til tider går noget galt i kommunernes håndtering af børnesager. Vi taler med Social- og indenrigsministeren senere i udsendelsen. Og så skal vi til Israel, hvor Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, er blevet tiltalt for korruption. Værter: Tinne Hjersing Knudsen og Anders Bech-Jessen. www.dr.dk/p1morgen

Fra april næste år kan omkring 220 børn og voksne se frem til at komme væk fra udrejsecenter Sjælsmark. Det har længe været et ønske – eller krav – fra de røde støttepartier til regeringen, som nu altså skal finde et andet sted, hvor børnene kan bo. Hvor det så kunne være, taler vi med Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye om. I går vidnede Donald Trumps EU-ambassadør Gordon Sondland i de offentlige høringer, som måske kan bane vej for en rigsretssag mod præsident Donald Trump. Vi taler med USA-eksperter om det kapitel i afhøringerne, som nogle betegner som en game changer. Teaterstykket Skatteøen på Folketeatret i København kritiseres for at være så gammeldags i synet på kvinder, at det ikke hænger sammen med nutiden. Men skal klassiske teaterstykker, film og bøger fornyes, så de passer til vores moderne verden? Det taler vi med Folketeatrets teaterchef Kasper Wilton om. Værter er Tinne Hjersing Knudsen og Anders Bech-Jessen. www.dr.dk/p1morgen

Professor Per Nikolaj Bukh mener, at færre i fremtiden skal have en kandidatuddannelse og flere skal i arbejde direkte efter deres bachelor. Men hvorfor har vi ikke brug for flere kandidater i Danmark? Storbritanniens konservative premierminister, Boris Johnson, og Labours leder, Jeremy Corbin, mødtes i går, for første gang i valgkampen, i en direkte tv-duel op til valget den 12 december. Hvordan gik den første duel? Lige nu er tilstrømningen af flygtninge til den græske ø Lesbos, så stor, at nødhjælpsorganisationer råber på hjælp. Skal vi acceptere at spædbørn dør i flygtningelejre inden for EU’s grænser? Ved værter: Tinne Hjersing Knudsen & Anders Bech-Jessen. www.dr.dk/p1morgen

Hvad kan man bruge mændenes internationale dag til? Hvor store er problemerne for de pårørende til syge? Og hvorfor har Vesten ikke modet til at støtte demokratiet i Hongkong? Værter: Jan Falkentoft og Eva Dalgaard Andreasen. www.dr.dk/p1morgen

Tusindvis af kvinder går rundt med den tabubelagte og stort set ukendte sygdom endometriose. Hvordan er det at leve med sygdommen, og hvordan hjælper vi dem, der har diagnosen? Der er fuld gang i finanslovsforhandlingerne mellem regeringen og rød blok. Minimumsnormeringer er blandt andet på dagsordenen, men hvordan en eventuel model skrues sammen kan have stor indflydelse på, om det vil kunne mærkes i de enkelte institutioner. Spørgsmålet om kønsidentitet er i øjeblikket genstand for megen debat. Vi spørger, hvor vigtigt det er, at skolerne har fokus på kønsidentitet og for eksempel vælger at blive mere kønsneutrale? Værter: Ole Brink og Eva Dalgaard Andreasen. www.dr.dk/p1morgen

Venstre holder landsmøde i Herning, hvor den nye formand Jakob Elleman Jensen skal holde sin første tale til partiet som formand. Kan han rejse partiet efter den interne krise i sommer? Der findes stadigvæk danskere, der rejser ud i verden for at fortælle om Jesus. Vi taler både med en historiker om danskernes traditioner for at være missionærer og volontør Marc, som lige nu befinder sig i Tanzania for at prædike kristendommen. Ishockeyspilleren Kristian Jensen rev en modstander omkuld og slog ham bevidstløs. Først fik han 17 kampes karantæne, men har nu også fået en straf ved domstolene – efter anmeldelse fra en tilskuer. Hvilke konsekvenser får dommen for sporten? Værter: Tinne Hjersing Knudsen og Jan Falkentoft- www.dr.dk/p1morgen

Shake the Building er et slang for, når udlejerne i beboelsesejendomme presser lejerne til flytte, så de kan renovere lejlighederne og skrue huslejen op. Vi taler i dag med en, der har oplevet det på egen krop og lejlighed. Det kan være ensomt og hårdt at være lastbilchauffør, men heldigvis er der flere og flere unge der gerne vil være lastbilchauffør. Vi taler med en ung lastbilchaufførelev senere i programmet. Og så vender vi situationen i Hong Kong. Værter: Tinne Hjersing Knudsen og Ole Brink. www.dr.dk/p1morgen

Siden juni har der været store demonstrationer i Hong Kong mellem demonstranter og politi. De sidste par dage er urolighederne kun blevet værre, og i dag lukker flere universiteter. Johan Schack Peteresen og Anna Fuglsang er danske udvekslingsstuderende på The Chinese University of Hongkong – og vi taler med dem, netop som de forlader campus for sidste gang. Siden 2014 er 67 mennesker døde i drukneulykker i de forskellige havne landet over, og 54 af dem har været mænd. Hvordan forhindrer man drukneulykker? “Boomer” er et udtryk for, at unge er trætte af kritik fra ældre generationer. Men hvad er “OK Boomer”-trenden et billede på? Værter: Tinne Hjersing Knudsen & Ole Brink. www.dr.dk/p1morgen

Den danske Syrien-kriger Ahmed el-Haj var for retten i går. Anklagemyndigheden rejste 3 sigtelser mod ham. Vi dykker ned i sagen i dag, hvor vi blandt andet får besøg af Naser Khader, der ikke er specielt begejstret for at el-Haj nu er i Danmark for at blive stillet for en dommer. De seneste 8 år er 38 personer blevet skudt og dræbt i Malmø, og med denne weekends eksplosioner har antallet af sprængninger i år rundet 70. Vi har sendt vores reporter til Malmø for at se nærmere på situationen. I Hong Kong er urolighederne nu så voldsomme, at DTU anbefaler deres studerende at rejse hjem. Værter: Tinne Hjersing Knudsen og Ole Brink. www.dr.dk/p1morgen

Grønlands indlandsis smelter nu syv gange hurtigere end i 1990érne – det offentliggør IPPC i dag i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature. Vi taler med to af forfatterne til artiklen. Amerikanske politikere og militærpersonel har systematisk vildledt og løjet for borgerne i årevis og dækket over den fejlslagne krigsindsats i Afghanistan. Det er kommet frem i en stor afsløring i Washington Post. Vi har læst artiklen og spørger også, hvad de danske politikere har vidst om krigsindsatsen i Afghanistan. Og mere forsvar: To topchefer i Forsvaret er blevet suspenderet fra deres stillinger i skandalen om svindel og regnskabsrod i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Det sker efter, at departementschefen har afleveret en redegørelse. Vi forsøger også at få svar på, hvad ministeriets øverste embedsmand, departementschef Thomas Ahrenkiel vidste, hvorfor ministeren ikke blev orienteret om problemerne tidligere, og hvorfor der ikke blev sat en stopper for den mulige svindel noget før. Louise Windfeld-Høeberg og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/orientering

Antallet af illegale indvandrere er det højeste i Danmark i 10 år; 26.000. Det viser en ny opgørelse fra Rockwool Fonden. Vi spørger hvorfor? Der er krig og naturgas på dagsordenen, når Ruslands præsident Putin i dag sidder ansigt til ansigt med Ukraines præsident Zelenskij. Mødet foregår i Paris med præsident Macron som vært og Tysklands kansler Merkel som bisidder. Det er første gang i tre år, at den konstellation mødes, men hvis man håber på at det ender med en fredsaftale, må man nok skrue forventningerne ned. Det vigtigste er, at parterne overhovedet mødes. Det internationale dopingagentur har valgt at udelukke Rusland fra international topidræt i fire år på grund af systematisk, statskontrolleret snyd med dopingkontrollen i landet. Dommen betyder blandt andet, at russiske atleter ikke kan stille op under Ruslands flag ved sommer-OL i Tokyo næste år og vinter-OL i Beijing i 2022. Men der er smuthuller, så russerne slipper i virkeligheden billigt, fortæller en ekspert til Orientering. Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/orientering

Orientering Europa diskuterer forsvarsforbeholdet. Den tidligere regering ville gerne have afskaffet forsvarsforbeholdet, og daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen forestillede sig, at danskerne skulle stemme om det i den her valgperiode. Nu er det en socialdemokratisk ledet regering, der står med den udredning om det danske forsvarsforbehold, som den borgerlige regering har bestilt. Vi skal ikke stemme lige nu, men lad os endelig diskutere, lyder det fra Socialdemokratiet. Orientering Europa fortæller også om de store protester over Macrons pensionsreform i Frankrig og hvad der er på spil for den ukrainske præsident i de forhandlinger med Rusland, der skal foregå mandag i Paris. Vært: Brita Kvist. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

Den største jordreform i 200 år gemmer sig under den undselige titel “udtagning af landbrugsjord” på den nye finanslov. Foreløbig er der sat to milliarder af til at købe og omfordele jord. Indsatsen skal på samme tid gavne klimaet, miljøet, udvikle landdistrikterne og række en hjælpende hånd til trængte landmænd. Og så er det endda meningen at det helst skal foregå frivilligt. Kan det lade sig gøre? Hør om forandringen af det danske landskab i Orientering Weekend. Vi følger også op på processen mod en rigsretssag i USA og de tyske socialdemokraters søgen efter, om de skal blive i regeringen i Berlin eller forlade den. Vært: Brita Kvist.

Danmarks forbehold over for forsvarssamarbejdet i EU vil komme til at koste i de kommende år. I takt med at de øvrige EU-lande styrker samarbejdet inden for forsvar og sikkerhed, kommer Danmark længere og længere ud på sidelinjen. Det fastslår en udredning, som blev præsenteret i dag. En tidligere medarbejder har fået renoveret sit eget hus for 1,7 millioner kroner. Der er blevet betalt regninger for arbejde, der aldrig er blevet gjort. Og en renovering af et cykelskur endte med at blive til et nyt tekøkken, der kostede 80.000 kroner mere. Det er nogle af eksemplerne fra det omfattende regnskabsrod i Forsvarets Ejendomsstyrelse, der i dag har fået skarp kritik fra statsrevisorerne. Odense har fået sin egen Tibet-sag. En tibetansk dansetrup har fået aflyst sin optræden, officielt på grund af en beklagelig dobbelt-booking. Spørgsmålet er, om der stikker en anden forklaring under? Louise Windfeld-Høeberg og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktøren. www.dr.dk/orientering

Danmark skal være med i en fransk-ledet flådemission i Hormuz-strædet, erfarer Orientering. Missionen går ud på at beskytte den internationale skibsfart mod angreb og kapring. Rigsfællesskabet skal arbejde tættere sammen med USA i Arktis – det fortalte statsminister Mette Frederiksen i går efter sit møde med USAs præsident Trump i forbindelse med mødet i NATO. Vi ser nærmere på, hvad det samarbejde går ud på. Hvad går man og tumler med i teenageårene? Og hvor går man hen, når det hele brænder? Flere unge piger sender beskeder med alt fra kærestesorger til selvmordstanker til deres idoler på nettet – influencerne. De unge mennesker søger hjælp hos deres idoler til både sociale og psykiske problemer. Og det kan volde problemer, fordi influencerne ikke ønsker at stå med et så stort ansvar. Louise Windfeld-Høeberg og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/orientering

Det to-dages NATO-topmøde slutter i dag. Og hvordan gik det så? For nogle dage siden kaldte den franske præsident Macron NATO for “hjernedød”. Vi spørger til NATOs tilstand efter topmødet. Og vi følger med i, hvordan det gik, da statsminister Mette Frederiksen mødte USA’s præsident Trump efter NATO-topmødet. Interessen for Grønland er skærpet. USA er på vej til Grønland med mandsstærkt konsulat. Kinesiske investorer har kastet sig ind i mineindustrien. Alle parter har i dag deltaget i en erhvervskonference i København. Vi får rapport fra konferencen. I Kenya tvinger regeringen folk til at benytte dyr jernbane for at betale gæld til Kina. Kenya har fået en ny jernbane mellem den vigtigste havneby Mombasa og hovedstaden Nairobi. Den er betalt med et kinesisk lån. Og kenyanerne SKAL bruge toget, selv om det koster meget mere, end hvis man transporterede gods med lastbil. For det er en udbredt opfattelse, at hvis Kenya ikke kan betale, så tager kineserne brugsretten over havnen. Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/orientering

På færøsk tv havde journalisterne en rigtig god historie, men 20 minutter inden den færøske TV-Avis gik i luften, bremsede det færøske landsstyre tv-indslaget med fogedforbud. Forbuddet kom efter, at kinesiske og færøske myndigheder holdt møder om 5-G netværkets fremtid. Finansminister Nikolaj Wammen kunne sent i går aftes meddele, at regeringen har samlet flertal for sin første finanslov. Det blev en finanslov med fokus på det grønne, uddannelse og børnepasning. Men også en finanslov uden de helt store ændringer, Allerede før NATO-mødet i London er gået i gang, har den amerikanske præsident Donald Trump ødelagt enhver forhåbning om at holde interne stridigheder internt. Vi ser nærmere på mødet og modsætningerne og taler med statsminister Mette Frederiksen om det møde, hun skal have med Trump i morgen. Mathias Bay Lynggard og Karen Hjulmand er værter. Orhan Gökcen redigerer. www.dr.dk/orientering

I 10 år har skiftende regeringer offentliggjort ghettolister. Lister over særligt udsatte boligområder, hvor særlig lovgivning gør sig gældende. Men hvilken betydning har det haft? Vi spørger Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune, der var med til at lancere den allerførste ghettopakke – samt en forsker, der peger på en række negative konsekvenser af ghettolisten Far er sur, den frække nevø kommer med en frisk bemærkning og den skøre onkel smider brænde på bålet. Nogenlunde sådan er set-up’et forud for en noget dysfunktionel Nato-families topmøde i morgen. Vi tegner et portræt af Nato anno 2019. I mobiltelefoner, bærbare computere og elbiler er batterier fyldt med mineralet litium afgørende, men prisen er høj for oprindelige folk i Chile og miljøet i jordens tørreste ørken, Atacama. Vi ser nærmere på udvindingen af det litium, der havner i produkter hos store globale virksomheder som Tesla, BMW og Apple. Mathias Bay Lynggard & Karen Hjulmand er værter, Orhan Gökcen redigerer. www.dr.dk/orientering

– ugens vigtige europæiske historier. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

Flere banker sender ukritisk nye Nem-ID kort til sine kunder uden at være sikre på, at det rent faktisk er kunden, der bestiller nøglekortet. Det betyder, at nøglekortet kan ende i hænderne på kriminelle, som derefter kan tømme din konto for penge. Vi taler med journalisten, som har fundet sikkerhedshullet. I denne uge kom der endnu et læk om Kinas kontroversielle lejre i Xinjiang. Dokumenterne bekræfter alt det man har hørt fra øjenvidner – nemlig, at folk er indespærret uden grund og udsat for vold. Vi taler med en forsker, som har studeret de tophemmelige lejre og mødt flere tidligere fanger. Vært: Jan Falkentoft.

Fra i dag af kan unge kvinder og mænd søge om at blive CYBER-værnepligtige i Forsvaret i en ny 10 måneders uddannelse. Og det kan være en rigtig god idé, hvis forsvaret skal have fat i ansatte med gode, digitale kvalifikationer. For på et arbejdsmarked, der lige nu skriger på cyber-specialister, har Forsvaret nemlig svært ved at tiltrække den dyre arbejdskraft. Finanslovsforhandlingerne mellem regeringen og dens støttepartier er tilsyneladende gået ind i sin sidste fase. Finansminister Nicolai Wammen vil i dag fremlægge en skitse, som han håber bliver det endelige resultat af forhandlingerne. Vi får en analyse af, hvor tæt på en finanslov vi egentlig er. I Irak er premierministeren trådt tilbage. Det kommer efter voldsomme demonstrationer, hvor 50 irakere har mistet livet og 1.000 sårede. Alle kæmper mod alle i et anarki, der i værste fald kan ende i borgerkrig, Vi får analyse. Mathias Bay Lynggard og Mette Vibe Utzon er værter, Orhan Gökcen redigerer. www.dr.dk/orientering

Har tre mænd forsynet Islamisk Stat med droneudstyr og har de været klar over, hvad dronedelene skulle bruges til? Det var det, der skulle afgøres i Københavns byret i dag, i en spektakulær sag, som flere DR-journalister har været meget tæt på. Vi ser på afgørelsen fra byretten og får besøg af journalisterne bag podcasten Dronekrigeren. Milliarder af mennesker i udviklingslande drømmer om at få adgang til elektricitet. Og hvis den drøm skal gå i opfyldelse, uden at det skader klimaet, skal strømmen komme fra sol og vind. Det er en af grundene til, at Investeringsfonden for Udviklingslande, IFU, som hører under udenrigsministeriet, netop har besluttet at stoppe for investeringer i fossile kraftværker i udviklingslande fra 2020. Verdens forbrug af plastik stiger og stiger. Ca. 350 mio. ton plastik bliver der produceret hvert eneste år. Det meste bliver brændt af, men man forsøger også at genanvende det, selv om det har vist sig at være rigtig svært. Søren Carlsen og Mette Vibe Utzon er værter. Orhan Gökcen redigerer. www.dr.dk/orientering

25 initiativer mod hvidvask skal sætte “turbo” på en fælles indsats, siger Finans Danmark. Vi får en analyse af de vigtigste initiativer. Vi skal holde temperaturstigningen under 1 1/2 graders celcius, lyder det, og derfor forhandles Klimaloven i øjeblikket også med det sigte. Men hvad hvis vi, og resten af verden, ikke klarer at holde temperaturstigningen nede, spørger vi Katherine Richardson, professor, leder af Sustainability Center på Københavns Universitet? Efter flere uger i sort er Iran tilbage på internettet. Voldelige videoer afslører nu, hvordan det iranske regime slog hårdt ned på demonstranter, mens der var lukket for internettet. Videoerne viser blandt andet, hvordan iransk politi og militær besvarede kampråb og stenkast med skarpe skud, tæsk og hårdhændede arrestationer under de uroligheder, der har plaget landet siden 15. november. Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/orientering

En amerikansk streamingtjeneste – Gaia hedder den – vil sælge konspirationsteorier i Danmark. Det seneste halve år har Gaia målrettet mere end 1000 reklamer mod Danmark, viser en kortlægning af P1 Orientering. Streamingtjenesten beskriver sig som “Netflix for spirituelle”, men det er ikke kun yoga og spiritualitet, der strømmer ud af skærmen, når man besøger Gaia.com. Gaia er fyldt med konspirationsteorier om alt fra vacciner, 5G, underjordiske kæmper og reptil aliens. Der er meget langt til grøn omstilling stadigvæk. FN skriver i dag, at klimaindsatsen skal femdobles, hvis verdens lande skal nå Paris-aftalens klimamål, om at holde temperaturstigningen under 1 1/2 graders celcius, men der er også godt nyt i rapporten. To personer er i dag blevet frataget deres danske pas/statsborgerskab efter en administrativ afgørelse af udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye. Han var i dag i samråd om den nye praksis. Det følger vi, ligesom vi fortæller, hvem det er, der er blevet frataget deres danske statsborgerskab. Karen Hjulmand og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/orientering

Regeringen gør ikke nok i kampen mod røgen. Det er budskabet i et fælles opråb fra otte borgmestre fra den københavnske vestegn i et indlæg i Altinget fra sidste uge. De fleste af dem er socialdemokrater ligesom regeringen. Vi lader en af borgmestrene debattere med socialdemokraternes sundhedsordfører. Det koster det samme som at være medlem af en A-kasse, men man får langt flere penge udbetalt hver måned, hvis man skulle være så uheldig at blive arbejdsløs. Et nyt tilbud udenom a-kassesystemet vækker debat – det er nemlig kun for de få og bryder med den traditionelle solidaritet mellem lønmodtagere, der bliver ledige. I mere end tre år har Tyrkiet holdt grænsen til Europa lukket for flygtninge og migranter. Det har EU’s lande betalt 45 milliarder kroner for. Men nu er det slut. I EU’s nye budget for 2020 er der ikke sat yderligere penge af til Tyrkiet. Og det er uklart om aftalen skal fortsætte. Vi spørger to europapolitikere. Louise Windfeld-Høeberg og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/Orientering

EU’s handelsaftale med Singapore er trådt i kraft. Forude venter endnu flere frihandelsaftaler med lande verden over, for mens USA isolerer sig og truer med handelskrig mod Kina, så vælger EU den modsatte vej. Hvis man gerne vil være medlem af EU, så skal man som land opfylde en helt utrolig masse krav om alt fra beskyttelse af mindretal til en velfungerende markedsøkonomi. Det er en meget lang og krævende proces, der normalt tager mange år. Men når man så kommer med i klubben, ja så er man medlem – og det kan være rigtig svært for de andre medlemmer at gribe ind, hvis udviklingen i det nye medlemsland går i en forkert retning. Det problem forsøger Frankrig nu at komme til livs. Frankrig foreslår i et såkaldt non-paper, der er en slags uofficielt dokument, en helt ny strategi for hvordan EU for fremtiden skal invitere nye lande med. Vi skal også se nærmere på gammelt mordmysterie i Malta, som i denne uge fik en dramatisk ny udvikling. Det handler om mordet på den kvindelige journalist Daphne Galizia, som i 2017 blev dræbt af en bilbombe. Siden har sagen ligget meget stille. Men onsdag blev en af Maltas rigeste mænd arresteret i sin luksus yacht efter han havde forsøgt at flygte til Italien. Maltas statsminister Joseph Muscat bekræfter, at rigmanden og casinoejeren er anholdt som en “person of interest” i sagen – men vil ikke sige så meget mere… Vært: Louise Windfeld-Høeberg. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

Eleverne på Filmskolen besatte skolen og fik et af deres mål opfyldt, da rektor gik af. Nu er de usikre på, om de får den uddannelse, de ønsker, og om de selv får indflydelse på den. Hør også en influencers historie om konsekvenser af usynlige likes på Instagram og om den lille forældreløse dreng, der har været i Al Hol lejren i Syrien og nu er i Danmark. Vært: Brita Kvist.

Hvert år smider vi 8000 ton medicin i skraldespanden. Det vil alliancen Stop Medicinspild forhindre. Hvordan det skal ske, spørger vi den nye alliance om i dagens Orientering. Den sidste tid har der været ekstra meget fokus på de sager om anbringelse af børn. Særlig opmærksomhed har der været på Frederiksberg kommune efter afsløringen af fejl i to tredjedele af sagerne. I dag kom Ankestyrelsen med en ny undersøgelse – Børnesagsbarometeret, som fortæller i hvor høj grad kommunerne overholder centrale krav i serviceloven, når de behandler sager om udsatte børn og unge. Det gør de langt fra altid. Der er snart skiftedag i toppen af Det Europæiske Råd. Ud går Donald Tusk, ind kommer Charles Michel, tidligere premierminister i Belgien. Og han var i dag på besøg hos statsminister Mette Frederiksen og forsøgte at overbevise hende om, at Danmark skal stemme ja til EU’s budget for næste år. Karen Hjulmand og Marianne Skovlund er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/orientering

Siden 2016 har hver anden forælder, der har klaget over, at deres barn var blevet tvangsfjernet akut fra hjemmet, fået afgørelsen ophævet. Juraprofessor vil have tvangsfjernelser væk fra kommunerne og over til en særlig børnedomstol. I dag landede en dreng på 11 måneder i Danmark. Han er søn af en afdød dansk-somalisk kvinde, der havde tilknytning til Islamisk Stat. Drengen har opholdt sig i al-Hol-lejren i Syrien. Vi taler med advokaten, der repræsenterer familien. 13,5 milliarder kroner ekstra i statskassen. Det kan vi få, hvis seniorerne vil arbejde ligeså meget som i Sverige og Norge. Men hvordan skal det ske. Vi spørger formanden for seniortænketanken, tidligere formand for LO, Harald Børsting. Mette Vibe Utzon og Karen Hjulmand er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/orientering

Grækenland vil lukke de tre største migrantlejre på de græske øer, der ligger nær Tyrkiets kyst i Det Ægæiske Hav. Blandt lejrene, der bliver lukket, er den berygtede og overfyldte Moria-lejr. 15.000 personer vurderes at være klemt sammen i lejren under trange kår. Lejren er bygget til at huse 3000 migranter. Vi ser på, hvad grækerne vil sætte i stedet. Apotekerne skal så vidt det er muligt altid udlevere den billigste medicin til kunderne. Men ikke alle apoteker er lige gode til at få det til at ske. Det viser en kortlægning fra DR viser af cirka 100 apoteker. Efterårets megen regn har fået Gudenåen til at gå over sine bredder – for nylig fangede en borger i Bjerringbro en laks på 5,5 kilo i sin nabos have. I går holdt syv borgmestre fra kommunernes langs Gudenåen møde med miljøminister Lea Wermelin, som udtrykte velvilje over for at hjælpe kommunerne. Vi kommer med et bud på, hvad der kan hjælpe. Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktøren. www.dr.dk/orientering

I nat meddelte USA’s udenrigsminister Mike Pompeo, at USA, efter at have undersøgt sagerne grundigt, ikke mener, at israelske bosættelser på Vestbredden som sådan er ulovlige ifølge international lov. Vi ser nærmere på konsekvenser af den amerikanske udmelding. Børn der er født for tidligt får en hård start på livet. Men det ender oftest godt – og de helbredsmæssige problemer bliver vi faktisk bedre og bedre til at håndtere. Det viser en ny undersøgelse hos Rockwool Fondens forskningsenhed. I øjeblikket forhandles der både ny klimalov og finanslov, hvor mere skov er på dagsordenen. Skovene er en vigtig del af klimaindsatsen. Men hvor meget må skove fylde i Danmark ? Er den et rent klima-kinder-æg eller tværtimod spild af god landbrugsjord? Orhan Gökcen redigerer. Louise Windfeld-Høeberg og Mathias Bay Lynggaard er værter. www.dr.dk/orientering

I det nordvestlige Bosnien er tusinder af flygtninge og migranter strandet i forsøget på at nå EU. Det lille Balkanland kan ikke følge med tilstrømningen, samtidig brede utilfredsheden sig blandt de lokale. I et forsøg på at holde styr på migranterne har myndighederne nu besluttet at lukke af for nogle af lejrene, og dermed reelt spærre folk inde. I går aftes kunne hele Storbritannien kigge med, da ITV sendte en hel times dokumentar om Boris Johnsons forhold til den unge amerikanske forretningskvinde Jennifer Arcuri i bedste sendetid søndag aften. Det er ikke lige hvad, Boris Johnson har brug for op til parlamentsvalget. De kontroversielle opdragelseslejre i Kinas Xinjiang-provins er omgærdet af stilhed fra de kinesiske myndigheder. Men i nye sjældne læk fra Kinas politiske top får man nu udlagt den store plan for masse-internering af etniske mindretal i regionen. Og det ser ud til, at planen kommer fra ingen ringere end præsidenten. Vi ser nærmere på det unikke læk. Orhan Gökcen redigerer. Søren Carlsen og Louise Windfeld-Høeberg er værter. www.dr.dk/orientering

Øget kontrol med EU’s ydre grænse er af mange politikere set som den bedste måde at sikre de europæiske borgeres sikkerhed. Men grænsekontrollen halter. For selvom EU’s lande kan udveksle data om efterlyste personer, flypassagerer, fingeraftryk og visa, så har hver anden grænsevagt været nødt til at træffe en beslutning om at lade nogen rejse ind, uden at have adgang til systemets oplysninger. Vi taler med EU’s Revionsret om dens nye rapport. I Bruxelles fortsætter slagsmålet om hvem der skal være nye kommissærer. To af tre blev godkendt denne uge. Men hvorfor trækker det sådan ud? Og hvad er det for et spil der foregår mellem de politiske grupper i Parlamentet? Og så er det denne søndag 30 år siden at tjekkerne “rev muren ned” og med fredelige demonstrationer fik brudt kommunistpartiets magtmonopol. Det vendte op og ned på tjekkernes liv. Vi taler med én der oplevede fløjsrevolutionen og én der kender historien gennem sine forældre. Vært: Marianne Skovlund. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

Det er dagen for Venstres landsmøde – det første siden formandsopgøret, der endte med Jakob Ellemann-Jensen i spidsen for partiet. Vi ser på hvad landsmødet viser om Venstres kurs fremover. I en ny bog foreslår journalist Kjeld Hansen, at vi simpelthen nedlægger landbruget – det har efterladt naturen ødelagt, landet affolket og har spillet økonomisk fallit, så hvorfor holder vi det stadigt kunstigt i live? Vi skal også til Randers, hvor man – ovenpå sidste weekends nazistiske angreb på byens jødiske gravplads – forsøger at samle bysbørnene til demonstration. Vært: Karen Hjulmand.