Dansk podcast-hitliste – top 100 populære danske gratis mest lyttede og hørte podcasts
Se hele top 100 podcast-hitlisten her…
Lynguide til brug af PodcastNews.dk:
Hvad ser du?
Du ser links til de seneste podcasts fra den specifikke kilde. Links bliver automatisk opdateret gennem et såkaldt RSS-feed.
Swipe vandret!
Du kan med fingeren eller musen swipe så du kan se flere kolonner på en side. Specielt nyttigt på mobilen.
Lyt ved at klikke!
Du behøver ikke downloade filer eller tilmelde dig abonnementer. Klik ind på de enkelte podcasts og lyt direkte.
Glæd andre med PodcastNews.dk!
Del et link på Facebook, Twitter eller send en mail til en der kunne få glæde af det. Samtidig støtter du PodcastNews.dk:-)
God fornøjelse!
Seneste blogindlæg:
[rpwe limit=”10″ thumb=””]
Altingets daglige podcast om politik
- Mænd og kvinder stemmer stadig mere forskelligtby Altinget on 14. april 2026 at 12:29
På billeder fra valgnatten er det tydeligt: Unge mænd ved ét parti – unge kvinder ved et andet. I denne episode fortæller journalist Xenia Heiberg Heurlin, hvad hun så, hvad forskningen siger – og hvorfor køn er en ny politisk skillelinje.Gæst: Xenia Heiberg Heurlin, journalist på Mandag MorgenVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på AjourProducer: Kristian Slee Vestergaard, podcastassistent Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- De kom chokerede ind i Folketinget – fra magt til forsiden af BTby Altinget on 10. april 2026 at 12:29
For fire år siden besøgte Helene Brydsholt og Katrine Daugaard Ajour som nyvalgte – med store forventninger til Folketinget. I dag er én genvalgt, og én er ude. Vi spiller deres gamle udtalelser og spørger, om det blev, som de havde regnet med.Gæster: Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet og Katrine Daugaard fra Liberal AllianceVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på AjourProducer: Kristiane Dicte Wedel, podcastassistent Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- Mens de forhandler regering, falder blå blok sammenby Altinget on 8. april 2026 at 13:00
Mens forhandlingerne om en ny regering fortsætter, præges blå blok af interne uenigheder og eksklusioner. Det rejser spørgsmål om blokkens styrke – samtidig med at flere mulige regeringskonstellationer stadig er i spil. Det taler Altingets chefredaktør Jakob Nielsen og politisk redaktør Esben Schjørring om i podcasten #dkpol, som du skal høre et kort uddrag af i dagens Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- Hemmeligheden bag Dansk Folkepartis opstigningby Altinget on 2. april 2026 at 3:00
Meningsmålingerne har længe spået en stor fremgang til Dansk Folkeparti, og til Folketingsvalget blev dette til en kendsgerning. Partiet blev nemlig mere end tredobbelt og fik 16 mandater. Men hvad skyldes comebacket?Vært: Xenia Heiberg Heurlin, journalist på Mandag MorgenGæster: Claus Kragh, Europaredaktør på Mandag Morgen, og Thobias Lisby Hermannsen, journalist på Mandag Morgen Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- Klimakampen lever stadig på Borgenby Altinget on 30. marts 2026 at 3:00
Valget er slut, og selvom de færreste på forhånd havde spået det, så endte drikkevand og svin med at blive valgets helt store emner. Men hvilken større historie fortæller folketingsvalget om dansk klimapolitik anno 2026? Det svarer valgforsker Søren Damsbo-Svendsen på i Altingets grønne podcast Aftryk, som du skal høre et uddrag af i dagens Ajour. Vært: Simon Friis, klimaredaktør, AltingetProducer: Kristiane Dicte Wedel, redaktionsassistent, Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- Tag med Holstein til valgnat på Christiansborgby Altinget on 26. marts 2026 at 6:00
Altingets politiske kommentator tager dig med ind i maskinrummet på valgnatten på Christiansborg, hvor stemninger skifter, og nye magtspil tegner sig. ”Hvis Løkke vælger en konstruktion, hvor han ikke selv bliver minister, vil det være den største overraskelse i alle mine år på Christiansborg,” siger Holstein. Lyt med i Ajour.Gæst: Erik Holstein, politisk kommentator på AltingetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- Kom med på rejsen mod det første krydsby Altinget on 23. marts 2026 at 20:30
Matilde går i gymnasiet, og i mere end tre uger har hun sendt opdateringer til Altinget om den valgkamp, hun har oplevet. Lyt med på hendes fire uger lange rejse fra valgudskrivelsen til valgdagen, hvor hun skal sætte sit første kryds til et folketingsvalg. “Jeg er megadårlig til at være uenig. Jeg skal lære at diskutere uden at skændes,” siger hun. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- Drømmer du også om at blive boligmillionær?by Altinget on 18. marts 2026 at 15:15
For nogle er boligen blevet den bedste investering i deres liv. For andre er den en lukket dør. Boligpriserne skaber ulighed på tværs af landet og gør det svært for førstegangskøbere at komme ind på markedet i de store byer.Boligpolitikken har i mange år været et varmt tema i valgkampe, men alligevel er politikerne varsomme med at ændre for meget på beskatningen af boliger. Dagens Ajour er live fra Altingets går, hvor Erik Holstein analyserer det politiske landskab og peger på tre centrale forklaringer på politikernes berøringsangst over for boligpolitikken.Gæst: Erik Holstein, Politisk kommentator, Altinget Vært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- Hun kan blive en gamechanger for hele folketingsvalgetby Altinget on 16. marts 2026 at 15:00
Forfatter og klimaaktivist Signe Wenneberg stiller op til Folketinget for Alternativet. Et parti, der balancerer på spærregrænsen – og hvor analytikere siger, at en stor profil som hende kan blive afgørende for både partiets skæbne og magtbalancen mellem rød og blå blok. Ajour er taget til Hellerup for at finde ud af, hvad hun vil i dansk politik.Gæst: Signe Wenneberg, journalist, forfatter, foredragsholder og klimaaktivistVært: Daniel Bue Lauritzen, journalist på Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- Kom med til Faxe, hvor DF uddeler billig benzinby Altinget on 12. marts 2026 at 13:30
I bragende solskin delte Messerschmidt billigt brændstof ud i Faxe. Altingets transportredaktør tog turen til Go’on tanken for at møde vælgerne – fra fartbøller til unge DF-fans og ejere af benzinslugende biler. I Ajour fortæller han, hvordan det er lykkedes at sætte benzinpriser på dagsordenen og få Venstre-folk til at gå mod partilinjen. Gæst: Daniel Bue Lauritzen, transportredaktør på AltingetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- Alle vil redde folkeskolen – men hvad er egentlig problemet?by Altinget on 11. marts 2026 at 4:00
Lilleskole, Tillidsskole og to-voksen-ordninger. Partierne konkurrerer om nye udspil til folkeskolen i valgkampen. Altingets uddannelsesredaktør dykker ned i de problemer, som politikerne tidligere har forsøgt at løse med reformerne i 2013 og 2024 – og hvorfor skolen er blevet en politisk kampplads i den her valgkamp.Gæst: Signe Løntoft, uddannelsesredaktør på AltingetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- Helle Ib: Der venter et opgør mellem Pia Olsen Dyhr og Lars Løkke Rasmussenby Altinget on 5. marts 2026 at 10:13
Mens partilederne mødes på højskole i et nyt TV2-program, så udspiller de afgørende magtrelationer sig et andet sted. Politisk kommentator Helle Ib fortæller, hvilke politiske relationer der kan tippe magten, og hvorfor Pia Olsen Dyhr overfor Lars Løkke Rasmussen er en af de vigtigste at holde øje med.Gæst: Helle Ib, politisk kommentator på AltingetTilrettelægger: Ida Ganderup FænkVært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- Debatten om fødevarer, som alle så – men ingen lyttede tilby Altinget on 3. marts 2026 at 4:00
En tredjebehandling af en fødevarecheck burde have været rutine. I stedet blev det mere end to timers højlydt opgør og den sidste debat, før valget blev udskrevet. I Ajour tager vi dig med ind i i folketingssalen og gennemgår debatten – fra råben på talerstolen til Orban-sammenligninger og Pia Kjærsgaards sidste ord.Gæst: Ella Hjalmsrud Jørgensen, journalist på AltingetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- Holsteins første 24 timers valgkamp: “Formueskat er der dynamit i”by Altinget on 27. februar 2026 at 16:04
Vi skal til valg den 24 marts og politikere og politiske kommentatorer går ind i nogle travle uger. Det første døgn har Erik Holstein tabt en øl i et væddemål, stillet op i seks forskellige medier, set partilederdebat og skrevet om Altingets første måling i valgkampen. I Ajour fortæller han om formueskat som et emne med sprængkraft – og om den valgkamp han tror, vi ser ind i. Gæst: Erik Holstein, politisk kommentator på AltingetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- Fra Vietnam til Trump. En af Danmarks mest ihærdige aktivister ser store ligheder mellem dengang og nuby Altinget on 21. februar 2026 at 5:06
Tove Jensen bliver stadig rørt, når hun tænker på Vietnamkrigens store demonstrationer, hvor hun stod i front. Hendes budskab er, at der altid vil være brug for aktivisme, men det er blevet sværere at trække folk op af sofaen og ud på gaden. Måske kræver det ligefrem en sag, som har kostet menneskeliv?Medvirkende: Tove Jensen, Forkvinde i foreningen Demos, tidligere i spidsen for De Danske Vietnamkomitéer og Amager Vietnamkomité Vært: Gitte Ballenstedt, redaktør, Altinget CivilsamfundProducer: Kristiane Dicte Wedel, redaktionsassistent Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- “Kan man retfærdiggøre at tage ud og slå ihjel, fordi man synes, det er spændende?”by Altinget on 16. februar 2026 at 13:37
Morten Kromann blev sendt i krig i Afghanistan. I Ajour fortæller han om at udpege en mand på en motorcykel – og “30 sekunder efter var han væk”. Om at stå tilbage med følelsen af ansvar for 20 års krig, fordi politikerne ikke har taget det på sig. Og om, hvorfor han stadig ville tage afsted igen.Gæst: Morten Kromann, dommerfuldmægtig i Københavns Byret, tidligere soldat og var i Afghanistan hvert år fra 2008 og 2015Vært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Altinget Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- De kysser på scenen – men stemmer aldrig på hinandenby Altinget on 13. februar 2026 at 4:00
Hun er fra Venstre. Han er fra Radikale. Begge har vundet DM i debat – og lever af at få ret. Og så er de kærester. I anledningen af valentinsdag fortæller Sofie Mosgaard og Jakob Skyggebjerg, hvordan de finder kompromiser i sofaen, selv om de aldrig bliver politisk enige.Gæster: Sofie Mosgaard, medlem af borgerrepræsentationen i Odense og folketingskandidat for Venstre, Jakob Skyggebjerg, medlem af borgerrepræsentationen i København for Radikale. De har vundet DM i debat i henholdsvis 2024 og 2025, som afholdes af PolitikenVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Altinget Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- Da Ali Aminali spurgte, hvornår han skal sendes hjemby Altinget on 10. februar 2026 at 4:00
GENHØR: Han har haft hemmelig adresse og bandemedlemmer efter sig. Men debatten om remigration fik Ali Aminali til at trække sig. I Ajour fortæller han om de hadbeskeder, han modtog, og hvorfor han nu sætter et punktum.Podcasten blev sendt første gang i december 2025.Gæst: Ali Aminali, seniorrådgiver i kommunikation og debattørVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- Klimakampen peakede i 2019. Nu kigger aktivisterne andre vejeby Altinget on 5. februar 2026 at 10:40
Engang blev Esther Kjeldahl anholdt for klimaet. I dag er hun blevet mor, klimaaktivismen har ramt en mur og hun har forsøgt sig i kommunalpolitik. Esther fortæller, hvordan det er blevet sværere at være klimaaktivist i Danmark, og hvorfor hun leder efter nye veje – og blandt andet er inspireret af USA.Gæst: Esther Kjeldahl, klimaaktivistVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- Derfor skaber fondsmillioner til børn så meget debatby Altinget on 30. januar 2026 at 7:57
Private fonde giver i dag millioner til vuggestuer, børnehaver og skoler – ikke kun til legepladser og sommerfester, men til pædagogik og strategiske indsatser. Og når fondsmillioner bevæger sig ind i velfærdens kerne, rejser det spørgsmål om hvem der egentlig former og har ansvaret for vores børns hverdag.Gæst: Mikala Rørbech, redaktør for Altinget FondeVært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- Talen, vi vil huske, når vi ser tilbage på den her skøre tidby Altinget on 27. januar 2026 at 11:45
Mark Carneys tale i Davos er allerede blevet kaldt en af de mest betydningsfulde i en kaotisk tid. I Ajour analyserer Jakob Nielsen, hvorfor talen rammer et ømt punkt i verdenspolitikken – og hvad den betyder for små lande som Danmark.Gæst: Jakob Nielsen, chefredaktør på AltingetVært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- Da fem norske pelsjægere hejste flaget i Grønlandby Altinget on 23. januar 2026 at 14:00
Fem norske pelsjægere hejste i 1931 det norske flag i Østgrønland og udløste en international krise. Danmark og Norge endte i stedet i en historisk retssag, der afgjorde Grønlands suverænitet – og som kaster skygger ind i nutidens stormagtsspil.Gæst: Niels Nørgaard, journalist og forfatter til “Stauning og Grønland”Vært: Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- Kom med Kommunal-Kim på KØFby Altinget on 21. januar 2026 at 4:00
Over 1.500 borgmestre og embedsmænd mødtes i midten af januar til ”kommunernes Roskilde-festival” i Aalborg, nemlig til årets Kommunal Økonomiske Forum. Altingets kommunalredaktør tager os med bag kulisserne – fra politiske headlinere til de konkrete udfordringer, der venter kommunerne de næste fire år.Gæst: Kim Rosenkilde, redaktør på Altinget KommunalVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- Pasta kødsovs har forfulgt Mette Frederiksen siden sidste valgby Altinget on 12. januar 2026 at 4:00
Fødevarepriserne stiger, og statsministeren erkender i sin nytårstale, at regeringen har været for længe om at reagere. Med 4,5 milliarder til en fødevarecheck og løfter om lavere moms kommer hun nu med et svar på en dagsorden, som er blevet kapret af andre partier og symboliseret af én ret: pasta kødsovs.Gæst: Dorte Ipsen Boddum, fødevareredaktør på AltingetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- Danmark og Grønland er vågnet med sidste års nytårstømmermændby Altinget on 8. januar 2026 at 8:43
Donald Trump taler igen om Grønland som et sikkerhedspolitisk anliggende. Danmark har allerede imødekommet stort set alle amerikanske ønsker, men presset fortsætter præcis som sidste år og skaber fortsat usikkerhed i både København og Nuuk.Gæst: Rasmus Raun Westh, arktisredaktør på AltingetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Du lytter til Politiken
- Kanye West vil gerne tilgives. Er vi klar til det?by Politiken on 16. april 2026 at 2:30
De sidste 20 år har han været umulig at komme udenom. I toppen af hitlisterne, på sociale medier og i alle hjørner af modeindustrien. Kanye West var overalt. Men så gik det helt, helt galt for ham. Nu har han udgivet det nye album ‘Bully’. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ spørger vært Kathrine Rossau Politikens musikredaktør Simon Lund, om det er vejen mod en ny musikalsk storhedstid for Kanye West – eller Ye, som han hedder i dag. Og om vi kan tilgive ham for alt det vanvid, han har budt verden de senere år.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Har du også en holdning til Palads? Så er du ikke den enesteby Politiken on 15. april 2026 at 2:00
Hver eneste gang du bygger en ny bygning, eller river en ejendom ned, forandrer det byen. Andre gange føles det, som om hele Københavns identitet er på spil. Sådan er det med Palads i København. I mere end 100 år har den tronet på Axeltorv og vækket meget stærke følelser hos københavnerne. Nu gør den det igen. For mandag aften gav rådhuset grønt lys til den lokalplan, der skal muliggøre en markant ombygning af den gamle biograf. Politikens Emil Bergløv har fulgt Palads’ farverige historie. Og han forklarer, hvorfor bygningen igen og igen får byens beboere op i det røde felt.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Fremtiden tilhører rummagterne. Men Europa glemte at komme med på bølgenby Politiken on 14. april 2026 at 2:30
Det skulle have været en milepæl i europæisk rumhistorie. For første gang skulle en raket opsendt fra Europa i kredsløb om jorden, og det skulle være Europas adgangsbillet til den rumindustri, som buldrer afsted anført af USA og Kina. Men noget kom på tværs. Alt fra bilkørsel til moderne krig afhænger af satellitter. For at satellitter kan komme i kredsløb om jorden, skal de sendes derop med en raket. Og der er Europa bagud. Meget bagud faktisk. Men hvordan gik det til, at Europa glemte at komme med på den teknologiske satellit-bølge, som bliver fuldstændig afgørende i fremtiden? Det spørger vært Kathrine Rossau Politikens journalist Jesper Thobo-Carlsen om i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Privatdetektiven og møbelhandleren fældede kirketyveneby Politiken on 13. april 2026 at 2:30
Hvis man vil være en folkekirke, skal man holde dørene åbne for alle, som har lyst til at komme. Når de har lyst til at komme. Også hvis det er, når der ikke er nogen hjemme i kirken – udover vorherre selvfølgelig. Så hundredvis af dansk kirker står åbne, og mange af dem er fyldt med dyre designermøbler. De på alle måder åbne døre blev en en god forretning for flittige kirketyve, der på et år stjal 169 stole fra 22 kirker i Jylland og på Fyn. Det, selv om amatørdetektiver forsøgte at stoppe den tyvagtige turné og fik et afgørende spor, da en møbelhandler fik øje på et stykke tyggegummi under en Børge Mogensen-stol. Vært Bo Søndergaard og Politikens kulturjournalist Camilla Stockmann ser nærmere på mysteriet om de forsvundne kirkestole i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Kaster Mette Frederiksen sig i favnen på midtermonsteret?by Politiken on 10. april 2026 at 2:30
Hvis dansk politik er et teaterstykke, så er det en af dem, hvor skuespillerne går rundt og siger deres replikker ud i den tomme luft og ikke til de andre medvirkende. Sådan et teaterstykke, hvor publikum keder sig og ikke helt ved, hvad meningen med det hele er. Og mest bare sidder og overvejer, om de skal købe dronningemandler eller guldkarameller i pausen. Men det er tilsyneladende sådan, man laver en regering. I dag er Politikens podcast ‘Sådan er Politik’ på besøg på kanalen, hvor du plejer at finde ‘Du lytter til Politiken’. Her spørger vært Bo Søndergaard Elisabet Svane og Noa Redington, om Mette Frederiksen tør gå over midten, hvis hun ikke kan lokke Lars Løkke Rasmussen til at spille sammen med Pelle Dragsted? Og om vi er på vej mod ekstraforestillingen, som ingen ønsker: ‘Nyvalg’?See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Han er højrefløjens posterboy – men snart kan det være ovre for Orbanby Politiken on 9. april 2026 at 2:30
Han er blevet en opslidende hovedpine for Europa. Han har spyet galde over alle os andre i det EU, han selv er medlem af – og så har han gjort sit land til et forbillede for højrenationalister og autokratiske tænkere verden over. Viktor Orbans Ungarn er blevet et af højrefløjens helt store flagskibe, som ovenikøbet har inspireret den amerikanske præsident Trump og hans folk. Men nu er han og hans Fidesz-parti i gang med at blive sejlet ned ved det skæbnevalg, ungarerne samles om på søndag. Udfordreren hedder Peter Magyar. Og i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ kan du høre vært Line Prasz og Politikens EU-korrespondent, Karin Axelsson, tale om, hvordan Orban har kunnet blive ved magten så længe – og om EU kan ånde lettet op, hvis han ikke længere er der.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Vi punger milliarder ud, men hvornår kan Europa egentlig forsvare sig selv?by Politiken on 8. april 2026 at 2:30
Donald Trump har sagt det før. Fortalt hele verden, at han ikke kan bruge Nato til noget. Og mandag aften sagde han det så endnu en gang. At Nato er en papirtiger, og at han faktisk overvejer at forlade alliancen. Så hvad gør vi andre, hvis USA ikke kommer, når vi kalder? Kan Danmark og Europa klare sig mod Rusland, hvis det kommer til stykket? Det taler vært Bo Søndergaard med Politikens forsvarsredaktør Jakob Hvide Beim om i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’. Ifølge ham har vi en smule travlt med at blive stærkere – men måske er vi ikke så svage og hjælpeløse, som vi tror.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Synes du også, at alle andre er dumme? Så er du ikke aleneby Politiken on 7. april 2026 at 2:30
Siden nullerne er den gennemsnitlige IQ – målet, vi bruger til at angive vores kognitive færdigheder – faldet så markant i USA, at forskeren, der sad og kiggede på resultaterne, følte, hun var med i en dyster science fiction-film. Så dumme var folk blevet. Og det gælder ikke kun i USA. For vi europæere er også blevet dummere. Eller … er vi? Det vælter frem med bøger, særudgivelser og artikler, der alle forholder sig til spørgsmålet om, hvorvidt vi som civilisation er flot i gang med at blive dummere. Hvorfor er børn og unge blevet dårligere til at læse? Gør sociale medier os dummere? Gør ai os dummere? Vi graver os ned i dumhedens guldalder med Politikens Søren Korsholm i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Hvad skal mennesket på Månen igen? Og hvorfor først nu?by Politiken on 1. april 2026 at 2:30
I et helt årti satte amerikanerne ALT ind på noget, der til at begynde med nærmest forekom umuligt. At sætte mennesker ind i en kabine i spidsen af en raket. Flyve til Månen. Lande. Og få dem sikkert tilbage igen. Og da det lykkedes i 1969, var det en milepæl og et vendepunkt i menneskehedens historie. Nu var rumrejsernes tid begyndt – troede vi. Men så skete der … ikke noget. I 50 år har astronauternes fodspor i månestøvet ligget uforstyrret hen deroppe. Så hvorfor vil amerikanerne nu igen af sted mod Månen? Er der igen gået et kapløb i gang? Og hvad kan det komme til at betyde for vores allesammens fremtid? Det spørger vært Nils Thorsen Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard om i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Inden VM-gyser: Er vi egentlig gode til fodbold?by Politiken on 31. marts 2026 at 2:30
Det danske herrelandshold løber tirsdag aften på banen i Prag for at spille mod Tjekkiet om en plads ved sommerens VM-slutrunde. Men hvor gode er vi egentlig? De fleste er enige om, at vi ikke ligefrem er verdensmestre. Men alligevel er det overraskende, at vi nu står på kanten af en fiasko, hvor de danske spillere skal bruge sommeren på holde ferie og se fodbold i tv, mens alle de andre spiller om VM-pokalen. Hvordan endte vi her? Det spørger vi Politikens Søren Lissner om. Han har fulgt det danske landshold de seneste år og er gæst i dagens afsnit af ‘Du Lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Efter årtier i skyggerne er Banksy blevet afsløret. Eller er han?by Politiken on 30. marts 2026 at 2:30
En anonym verdensberømthed, en håndskreven tilståelse til politiet og hemmelige kilder i ukrainske immigrationsmyndigheder. Det lyder måske som noget fra en kriminalroman af tvivlsom kvalitet, men i virkeligheden er det nogle af brikkerne bag en ny afsløring af navnet på den verdensberømte kunstner Banksy. Du kender måske den anonyme kunstner for politiske grafittiværker, der dukker op overalt i verden og bliver solgt for millioner. Og nu kan du også komme til at kende Bankys borgerlige navn. Eller måske.For hvad er det egentlig for et navn, der nu er blevet knyttet til den sagnomspundne graffitimaler? Og rager det egentlig os, når kunstneren i årtier bare gerne har villet arbejde i skyggerne?De spørgsmål stiller vi Politikens kulturjournalist Lars Eriksen, der måske – måske ikke – selv har mødt Banksy.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Iran-krigen rammer også din økonomi: Her er de værste og bedste scenarierby Politiken on 27. marts 2026 at 3:30
Det er noget af det værste, økonomer kan forestille sig for den globale økonomi – og det udspiller sig lige nu. For det er et reelt mareridtsscenarie – også for dine og mine penge – at skibe i ugevis ikke har kunnet fragte olie og gas ud til resten af verden gennem Hormuz-strædet i Mellemøsten, sådan som de plejer at gøre hver eneste dag.Efter angrebene fra USA og Israel har Iran lukket for trafikken gennem Hormuz-strædet. Det har kastet verdensøkonomien over bord.Allerede nu – efter kun få ugers krig – skal danskere grave dybere i lommerne, når de tanker benzin eller køber flybilletter. Og Danmarks Nationalbank frygter, at inflationen kan blive dobbelt så høj i år, som de ellers havde regnet med. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ er Politikens økonomiredaktør, Per Thiemann, rejseguide på en tur fra konflikten i Hormuz-strædet til vores alle sammens privatøkonomi, og vært Johanne Lerhard spørger ham, hvor længe vi egentlig kan vente på, at skibene begynder at sejle igen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- En bromance er forbi. Kan Donald Trump klare sig uden Joe Rogan?by Politiken on 26. marts 2026 at 3:30
Joe Rogan og Donald Trump var engang politiske hjertevenner. Men de seneste måneder, har verdens mest magtfulde podcastvært vendt verdens mest magtfulde præsident ryggen. For nylig kaldte Joe Rogan nemlig USA’s krig i Iran både vanvittig og uforklarlig i sin podcast ‘The Joe Rogan Experience’, der ikke kun har millioner af lyttere. Den har også et fast greb i en afgørende vælgergruppe for Trump. Og de føler sig lige nu svigtet af en præsident, der har travlt i Mellemøsten, mens de kan se benzinpriserne stige, hver gang de kører ind på en tankstation. I dag taler vi med Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang om en krig, der har fået støtten omkring Trump til at vakle i både hans inderkreds og blandt vælgerne. Vi spørger ham, hvorfor lidt modstand fra en podcastvært kan blive så farlig for præsidenten.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Valget: Hvem vandt, hvem tabte, hvem får magten?by Politiken on 25. marts 2026 at 4:26
Så fik vi talt de sidste stemmer op og fundet valgets vindere og tabere. Men hvem får magten over Danmark i de kommende år? Elisabet Svane og Noa Redington analyserer folketingsvalget og ser frem mod et par uger med regeringsforhandlinger, der bliver lige så spændende, som de bliver bøvlede. Få det hele i ’Du lytter til Politiken’. Vært: Bo Søndergaard Producer: Jonas Schrøder-Andreasen Research: Karoline Bentzen Redaktør: Nina Kragh Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på sep@pol.dk.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- I dag bliver det afgjort, så hvem har vundet valgkampen?by Politiken on 24. marts 2026 at 3:30
Nu er der ikke rigtigt mere, politikerne kan gøre. Kampagnebussen er kørt i garage, den sidste hånd er trykket, og den sidste pamflet er delt ud. Nu skal millioner af vælgere sætte deres kryds, så vi kan få en ny regering. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ spørger vært Bo Søndergaard, hvad der egentlig er sket, siden Mette Frederiksen udskrev valg fra Folketingets talerstol 26. februar. Siden har vi fået utallige meningsmålinger, endnu flere udspil og været på højskole med partilederne og lært, at man faktisk kan lave en politisk giftig musikquiz. Så hvad er der kommet ud af alle de anstrengelser? I studiet er Elisabet Svane og Noa Redington. Producer er Stella Buur Rasmussen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Et overset organ er afgørende for, hvor længe du leverby Politiken on 23. marts 2026 at 3:30
Bag brystbenet sidder en superstjerne i kroppen, som indtil for nylig blev betragtet som en statist. Thymus hedder det lille organ, der folder sig ud som en sommerfugl mellem lungerne og har gjort et så beskedent nummer ud af sig selv, at læger bogstaveligt talt plejer at smide det i skraldespanden. Men måske kommer de til at lade det sidde fremover. For nu viser ny forskning, at thymus har afgørende betydning for ikke bare vores sundhed, men også for, hvor længe vi lever. Det taler Johanne Lerhard med videnskabsjournalist Lasse Foghsgaard om i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Valget: Er statsministerens grise-glæde det rene hykleri?by Politiken on 20. marts 2026 at 3:30
Mette Frederiksen har noget med dyr. Hun kluklo sig gennem historien om kamelen Ali og elefanten Ramboline, hun græd over de døde mink, og nu dør hun af grin med grisene. Men havde hun planlagt, at det her skulle være et grisevalg? Og hvis det er så vigtigt, at svinene har det godt, inden vi spiser dem, hvorfor har politikerne ikke gjort noget ved dyrevelfærden de seneste år? Det taler vi om i dag, hvor der også bliver tid til at opklare mysteriet om drabet på Store Bededag. Og så fortæller vores ondeste satiriker, hvad politikerne skal lade være med at gøre, hvis de ikke vil være til grin. Det er Elisabet Svane, Noa Redington og Lars Dahlager, der er med i studiet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Politikerne slås om drikkevandet – kan vi redde det?by Politiken on 19. marts 2026 at 3:30
Vi danskere har altid fået at vide, at vores vand er rent, sundt og noget helt særligt. Men det er måske løgn. Nu er valgkampen blevet en kamp om vores drikkevand. Og mange politikere peger fingre ad landmændene. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ spørger vi Politikens klimaredaktør, Magnus Bredsdorff, om vores vand ligefrem er blevet farligt at drikke, hvad der er sket med det fine danske grundvand, og om det står til at redde? See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Kan Trump vinde sin krig i Iran?by Politiken on 18. marts 2026 at 3:30
Med en længere række luftangreb den 28. februar startede USA og Israel en krig mod Iran. Den morgen lovede den amerikanske præsident sine landsmænd, at fjerne truslen fra det islamiske præstestyre. Iranerne lovede han, at frihedens time var kommet. Men præstestyret leder stadig Iran, landet angriber nabolandene og har lukket Hormuzstrædet, så krigen har skabt en global energikrise og rystet verdensøkonomien. I dag spørger vi internationale kommentator, Michael Jarlner, hvad der gik galt, og hvad Trumps krig ender med. See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Hvordan kan en film vinde Oscars hovedpris, når ingen gider at se den?by Politiken on 17. marts 2026 at 3:30
Vi kender lyden. Vi kender billederne. Når Hollywood fejrer sig selv og resten af filmbranchen, er det den helt store glimmerkanons fornemmeste øjeblik. Første gang en af de gyldne Oscar-statuetter blev uddelt, var mere ydmygt i 1929 til en privat middag på et hotel i Hollywood. Siden er Oscar-showet blevet en af årets største aftener i filmverdenen, og selv om færre ser med, trækker uddelingen stadig millioner af tilskuere.Men for nogle af de film, der vinder en Oscar, går det mere trægt med at få trukket folk i biografen. En af dem er årets helt store vinder – ‘One Battle After Another’, der blandt andet tog prisen for Bedste Film. I dag spørger Line Prasz filmkritiker Ann Lind Andersen, hvor filmbranchen er i dag, når en film kan vinde Oscars hovedpris – selv om næsten ingen gider at se den i biografen?See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Alle talte om præsten, der dræbte sin kone. Men hvad skete der bagefter?by Politiken on 16. marts 2026 at 3:30
Hvad sker der, når det værste er sket? Det har min kollega Line Vaaben skrevet en bog om. Den handler om drabet på Maria From Jakobsen, og det der skete, efter hendes mand sognepræst Thomas Gothardt blev fængslet og dømt for at have slået sin kone ihjel. Det er en bog om en familie, der slår ring om parrets to børn. Og som skal leve med chokket og sorgen, mens de kæmper med en kommune, der ikke vil hjælpe dem med at hjælpe børnene. I dag spørger vi Line Vaaben, hvad der skete med familien efter drabet. Og om bøger som hendes er nødvendige, eller blot ender som grufuld underholdning for true crime-fans.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Valget: Målingerne slingrer, men det er svært at køre uden om Løkkeby Politiken on 13. marts 2026 at 10:05
S på 20, V på 10, LA har 11 – og Lars Boje er inde. Det siger Merian, Voxmeter, Megafon eller Epinion. Men hvad siger vores eksperter Elisabet Svane og Noa Redington? Og kunne politikerne tale lidt mere grimt? Det ønsker vores satireredaktør Mads Zacho Teglskov sig. Hør det hele i dagens særafsnit af ’Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Hvad foregik der egentlig i køkkenet på Noma?by Politiken on 12. marts 2026 at 3:30
Der var engang, hvor alle ville besøge Noma – og hvor gastroturister strømmede til restauranten. Den blev et nationalklenodie, det fineste af det fineste. En ægte eventyrfortælling for dansk gastronomi – og stjernekokken i spidsen hed René Redzepi. Men som succesen voksede, strømmede der også andre fortællinger ud om restauranten. For hvad foregik der egentlig i køkkenet bag den fine facade? Vi spørger journalist på Politiken Johanne Lerhard, hvorfor fine dining slet ikke er så fint, når man ser ordentligt efter, og om det er tid til at bruge pengene på noget andet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Store læber og lange vipper: Hvorfor ser kvinderne omkring Trump ud på en særlig måde?by Politiken on 11. marts 2026 at 3:30
Hvorfor får kvindelige politikere i Trumps regering – og kvinder i Trumps indercirkel – lavet deres ansigt om, så deres træk kommer til at ligne hinanden? Med store læber, glat hud, høje kindben og et yngre look, der er skulptureret og forandret ved hjælp af dyre plastikoperationer og injektioner med botox og filler. I det her afsnit udfolder kulturjournalist på Politiken Camilla Stockmann fænomenet, der er blevet døbt Mar-a-Lago-face, altså Mar-a-Lago-ansigt, opkaldt efter præsident Trumps resort, Mar-a-Lago, i Florida. Camilla Stockmann har blandt andet interviewet en amerikansk professor, som har kigget dybt i de forandrede ansigter. Professoren, der er kønsforsker og forfatter, byder ind med et svar på, hvorfor de kvindelige Trump-støtter ligner hinanden. Det handler om at gå efter at få et ansigt og et look, som er politiseret – og som giver adgang til magt.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Skal de franske A-våben nu beskytte Europa?by Politiken on 10. marts 2026 at 3:30
I 1960’erne marcherede danskere i tusindvis i protest mod atomoprustningen i Europa. Og i 1980’erne ønskede et flertal i Folketinget, at Norden skulle være atomvåbenfri zone. Danmark ville ikke engang tillade amerikanske krigsskibe at have våbnene ombord, når de lagde til i danske havne. For atomvåben kan måske nok – hvis man er heldig – afskrække fjender og forhindre konventionelle krige, men de kan også koste os alle sammen livet. Så hvad er det, der sker nu? Hvor vi – måske – ikke længere kan regne med, at amerikanernes atomvåben beskytter os mod russiske angreb. Og alene tvivlen gør os mere udsatte. Nu vil Frankrig måske træde i stedet med sine atomvåben. Men skal vi danskere så til at elske atombomben? Kan Frankrig virkelig beskytte Europa? Og hvad kommer det til at betyde for Nato? Det spørger Nils Thorsen Politikens forsvarsredaktør Jakob Hvide Beim om i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Radio Information
- Fredshåb, pattegrise og opgøret med Orbánby Dagbladet Information on 10. april 2026 at 4:00
I ugens Radio Information taler vi om våbenhvilen og Trumps vilde trusler imod Iran. Men vi skal også forbi svinestaldene – for der blev lovet en masse i valgkampen, men bliver det ført ud i livet? Endelig prøver vi at forestille os, hvordan verden bliver, hvis Orbán taber søndagens valg i Ungarn. Din vært i denne uge er Kristian Villesen. — I denne uge truede Donald Trump med at udslette Iran som civilisation, inden der natten til onsdag dansk tid blev indgået en aftale om våbenhvile. Chefredaktør Rune Lykkeberg er i studiet, og han ser et vist håb i, at Trump nu viser, at han vil gøre rigtig meget for at få afsluttet krigen – selv om vejen til varig fred er besværlig. Han taler også om de mulige indenrigspolitiske konsekvenser af den vilde trussel om udslettelse. Forholdene for de søde, små grisebasser blev et centralt tema i valgkampen. Færre pattegrise skal dø, halerne skal ikke kuperes, søerne skal ikke fikseres, transporttiden skal være kortere, løfterne var mange. Problemet er bare, at man har forsøgt at forbedre forholdene i svinestaldene før, uden at det er lykkedes. Informations førende svinejournalist, Marie Sæhl, kommer i studiet og taler om, hvorvidt det rent faktisk vil lykkes denne gang – og hvad det i givet fald vil koste. På søndag skal Ungarn til valg, og taburetten vakler for første gang under Viktor Orbán, som har siddet tungt på magten i 16 år. Valget i Ungarn handler ikke bare om, hvem der skal være premierminister, det er også en slags folkeafstemning om den autokratiske styreform, som Orbán er symbolet på – og så vil resultatet selvsagt have stor betydning for EU, USA, Rusland og krigen i Ukraine. Informations tysklandskorrespondent Nina Branner har været på reportagerejse i Ungarn og er med på en telefonlinje til sidst i udsendelsen.
- Den parisiske café, den globale energikrise og vores eget lille Jesusmomentby Dagbladet Information on 2. april 2026 at 4:00
I ugens Radio Information taler Rune Lykkeberg med Bodil Skovgaard Nielsen om cafeen som institution i vores liv og med Jørgen Steen Nielsen om energikrisen, som udstiller vores afhængighed af naturødelæggende energikilder. — Det er påske i Radio Information, og Rune Lykkeberg er vikar, fordi Rasmus Bo Sørensen er på ferie. Vi taler om det bedste og det værste i de vestlige samfund. Cafeen som et kunstnerisk sted for modernisterne og det æstetiske sted for intellektuelle og samtalens sted for de moderne demokratier. Og om energikrisen, som afdækker og udstiller vores samfundsundergravende afhængighed af energikilder, der ødelægger vores natur. Om cafeen som rum i vores liv og kulturinstitution taler vi, fordi Bodil Skovgaard Nielsen har set og anmeldt udstillingen Café Society på Orddrupgaard. Bodil kommer i studiet og fortæller, hvad det er, hun finder på malerierne fra 1800-tallets magiske metropol, Paris, som hun savner i sit liv i dag. Hun fortæller om nostalgien ved at genbesøge den parisiske café, men også om det utopiske løfte, hun finder på udstillingen. Om energikrisen kommer Jørgen Steen Nielsen og taler, fordi han igen har dækket den for avisen og har det helt store overblik. Vi står nu igen i en akut krise, fordi vi er alt for afhængige af fossil energi. Det ville jo være godt, hvis det fik efterspørgslen på fossil energi og forbruget af den til at falde. Men det ville ikke være godt, hvis det går ud over dem, der har mindst, eller hvis det accelererer økonomisk ulighed og politisk utilfredshed. Vi tager den store tur gennem energikrisens transformative potentiale og sociale risici. Og så minder vi i anledning af påsken om, at vi er langt mere tilgivende og tolerante over for folk, som har begået fejl i fortiden, end vi normalt antager.
- Valgets bøvlede tale og Irans strategiske overlegenhedby Dagbladet Information on 27. marts 2026 at 5:00
I ugens Radio Information analyserer vi valgets vindere og tabere og taler om, hvorfor drikkevandet løb med opmærksomheden. Samtidig ser vi mod Iran, hvor krigen går ind i sin femte uge, mens Trump leder efter en udvej. — Bliver de kommende regeringsforhandlinger de længste i danmarkshistorien? Sammen med journalistisk chefredaktør Anton Geist, indlandsredaktør Jette Aagaard og journalist Mathias Sindberg dykker vi ned i det brogede politiske puslespil, som står tilbage efter folketingsvalget tirsdag. Vi ser blandt andet nærmere på Lars Løkkes rolle som ’kongemager’ og Morten Messerschmidts vilde comeback, men vi dykker også ned i kvindernes rekordhøje repræsentation i det nye Folketing, vælgervandringerne fra Socialdemokratiet, og så giver vi et bud på, hvorfor valget endte med at blive afgjort på drikkevand og mishandlede svin. Mens regeringsforhandlingerne står på herhjemme, fortsætter den højspændte situation i Iran, hvor krigen er på vej ind i sin femte uge. Donald Trump taler om ’historiske gennembrud’ og ’produktive samtaler’ med iranerne, som de har præsenteret for en fredsplan – men samtidig er flere tusinde amerikanske kamptropper på vej mod regionen. Niklas Hessel og Rune Lykkeberg analyserer situationen og giver deres vurdering af, hvem der lige nu har den strategiske overhånd – og om Trump kan finde en vej ud af krigen, som han kan sælge som en sejr.
- En lavintens verdenskrig, manosfæren på nettet og Grønlands skæbnestundby Dagbladet Information on 20. marts 2026 at 5:00
Irankrigen er på tredje uge eskaleret til det, Rune Lykkeberg kalder ’en lavintens verdenskrig’, hvilket præger ugens udgave af Radio Information. Vi dykker også ned i ‘manosfæren’, runder ugen i politik og rapporterer fra hverdagslivet i Grønland i skyggen af det storpolitiske spil. — Krigen i Iran har nu stået på i tre uger, og intet tyder på, at en deeskalering er undervejs. Sammen med Rune Lykkeberg vender vi den seneste uges begivenheder og taler blandt andet om Irans angreb på olie- og gasanlæg i flere nabolande, situationen i Libanon, der balancerer på kanten af et kollaps og den faldende støtte til krigen i Trumps eget MAGA-bagland. Højt mod nord står Grønland klemt i det storpolitiske spil mellem Danmark og USA. Så hvordan reagerer grønlænderne i dén situation? De lever deres liv, selvfølgelig. For kan man andet? Mikkel Vuorela og Sigrid Nygaard rapporterer fra det grønlandske samfunds- og hverdagsliv på et meget mærkeligt tidspunkt i landets historie. Vi tager også et dybt dyk ned i den aktuelle maskulinitetskrise sammen med Bodil Skovgaard Nielsen og Matthias Dressler-Bredsdorff. Med udgangspunkt i Louis Therouxs nye Netflix-dokumentar taler vi om ’manosfæren’ – en giftig parallelverden, hvor hårdtpumpet kvindehad og kynisk marketing går hånd i hånd. Og endelig skal vi også nå en tur omkring vores valgpanel, hvor Natalie Barrington Rosendahl runder ugens vigtigste politiske begivenheder i selskab med Anton Geist, Laura Friis Wang og Mathias Sindberg.
- Magtskifte i Iran, vold på Noma og blå bloks indre splittelseby Dagbladet Information on 13. marts 2026 at 5:00
Ugens Radio Information handler om den nye ayatollah i Iran, om stjernekokken René Redzepis fald og om blå blok, der både leder efter et fælles projekt og en samlende figur. — Mojtaba Khamenei har erstattet Ali Khamenei som Irans nye leder. Sønnen har arvet magten fra faderen som i et kongedømme. Det vidner om et desperat regime, der har forrådt sine egne principper og tror på krig mod alle som dets sidste chance. Rune Lykkeberg udlægger magtsituationen i det vaklende iranske præstestyre og gør status på en planløs krig, der truer med at sprede sig kaotisk til hele Mellemøsten. Han var Nomas mangeårige chef og et af de største navne inden for gastronomiens verden. Men nu har René Redzepi trukket sig som chef for Noma efter at flere tidligere ansatte har fortalt om dårlige arbejdsforhold, vold og ydmygelser på stjernerestauranten. Jeg taler med Rasmus Elmelund og Lærke Cramon om det, der måske kan blive kokkefagets MeToo-øjeblik. Og så skal vi også høre fra vores ugentlige valgpanel, som gør status på valgkampen for de blå partier, der – efter en noget klodset start – nu mærker en snert af momentum. Men hvad er egentlig det fælles blå projekt, og kan man overhovedet blive enige om, hvem der skal lede det? Det diskuterer Jette Aagaard, Laura Friis Wang og Villads Andersen sammen med Natalie Barrington Rosendal.
- En farlig krig, fiktionens kvindelige politikere og valgpanelet om pensionby Dagbladet Information on 6. marts 2026 at 5:00
I ugens Radio Information udlægger Rune Lykkeberg, hvorfor krigen mod Iran er både dum, ulovlig og farlig. Vi undersøger også fiktionens blik på kvindelige politikere, og så fælder valgpanelet dom over pensionsudspillet fra Socialdemokraterne. — USA og Israels krig mod Iran er knap en uge gammel. Regimets øverste leder, Ali Khamenei, er død, Irans atomare infrastruktur er mere eller mindre lagt i ruiner, og regimet vakler. Er det en håbefuld begyndelse på et nyt Iran, vi ser konturerne af – eller er det snarere en farefuld start på en storkrig med uforudsigelige konsekvenser? Rune Lykkeberg udlægger situationen for både det iranske styre, amerikanerne, europæerne, russerne og regionens mange nabolande, der nu risikerer at blive trukket ind i en krig, der både er dum, ulovlig og ekstremt farlig. Kvindernes kampdag 8. marts falder i år midt i en folketingsvalgkamp. Og det har fået kulturredaktionen på avisen til at stille sig selv spørgsmålet: Hvordan ser det egentlig ud, når kvindelige politikere portrætteres i tv-serier og billedkunst? Jeg taler med kulturredaktør Anita Brask Rasmussen og kunstkritiker Bodil Skovgaard Nielsen om fiktionens blik på ’kvinder i politik’. Og så skal vi også høre fra vores ugentlige valgpanel, som i dag diskuterer det store pensionsudspil, som Socialdemokratiet præsenterede torsdag. Udspillet har været på vej i snart flere år, men nu er det her altså. Og så er spørgsmålet bare, om det har været ventetiden værd. Indlandsredaktør Jette Aagaard, journalistisk chefredaktør Anton Geist og journalist Sebastian Gjerding taler med Natalie Barrington Rosendal om udspillet sidst i programmet. Vil høre hele valgpanelets snak, foregår det i vores valgpodcast ‘Information går til valg’, der udkommer mandag til torsdag på information.dk og i vores app. Det kræver abonnement, , og så er det jo heldigt, at du lige nu kan blive abonnent på Information for 0 kr. og få fuld adgang, ikke bare til valgpodcasten men til hele vores digitale univers samt papiravisen Information Weekend, der bliver leveret direkte til din postkasse. Bestil på information.dk/tilbud.
- Valgspecial: Kan venstrefløjen vinde på fritid og formueskat?by Dagbladet Information on 26. februar 2026 at 17:41
I denne særudgave af Radio Information taler Informations skarpe valgpanel om nogle af de emner, som vi tror og håber bliver en del af valgkampen. Og om den kyniske timing i valgudskrivelsen. — Vi skal stemme den 24. marts, og Informations valgpanel, som i denne uge består af journalist Laura Friis Wang, journalistisk chefredaktør Anton Geist og ansvarshavende chefredaktør Rune Lykkeberg, kommer med deres bud på de store temaer i valgkampen. Truslen fra USA og Donald Trump er stor, og Rune Lykkeberg efterlyser klare svar fra de politiske partier på, hvordan vi bliver uafhængige af USA og genvinder vores digitale, efterretningsmæssige, militære og politiske selvbestemmelse. Og så efterlyser han et modspil fra venstrefløjen til den etablerede sandhed om den militære oprustning som svaret på alle udfordringerne. Da Mette Frederiksen torsdag udskrev valget, sagde hun, at Socialdemokratiet går til valg på at indføre en formueskat på 0,5 procent, som rammer de allerrigeste i landet. Tidligere på ugen foreslog Enhedslisten en formueskat, og i et interview her i Information siger Pia Olsen Dyhr, at også SF går til valg på en formueskat, som skal udligne uligheden. Moderaterne og Venstre er kritiske – og skattepolitikken ser ud til at udgøre en klar politisk skillelinje i valgkampen. En skillelinje på venstrefløjen kan meget vel blive den, som handler om arbejde over for fritid. Socialdemokratiet har med SVM-regeringen haft stort fokus på arbejdsudbuddet, som Mette Frederiksen i 2023 kaldte den »ny valuta«. SF ønsker at give danskerne mere fritid og går til valg på at genindføre Store Bededag såvel som fjumreåret og forlænge barselsorloven med en måned – og det er noget, der sagtens kan være stemmer i. Klimaet glemmer vi naturligvis ikke, selvom statsministeren ikke nævnte det i sin tale. Det er ikke så meget co2-udledningen, som det er de nære, miljømæssige spørgsmål – i form af rent drikkevand og rene fjorde og dyrevelfærden i de danske stalde, som har vist sig at give genlyd i befolkningen. Endelig får Anton Geist lov til at rase ud over den kyniske timing i valgudskrivelsen, som fandt sted få minutter efter at Folketinget havde hastebehandlet den fødevarecheck, som deler unødvendige, skattefri gaver ud til en stor del af danskerne. I denne uge er det gratis at lytte til valgpanelet, men fremover vil kun et uddrag af paneldebatten være en del af Radio Information. Hvis du ønsker at få hele baduljen – og adgang til Informations daglige valgpodcast Information går til valg, samt talrige artikler, analyser, kommentarer og ledere om valget, så skal du være abonnent på Information. Du kan få en måned gratis lige her https://mit.information.dk/tilbud.
- Nekrolog over midterregeringen, techgiganterne for retten og Gisèle Pelicot som vor tids heltby Dagbladet Information on 20. februar 2026 at 5:00
I ugens Radio Information skriver vi SVM’s politiske testamente. Vi anmelder også Gisèle Pelicots stærke selvbiografi, og så fortæller vi om en 20-årig kvinde, der har taget kampen op mod verdens største techgiganter. — Mens valgtrommerne buldrer, rykker slutdatoen for den udskældte midterregering stadig nærmere. Ambitionen var, at midten skulle kunne det, blokkene ikke magtede: tage de upopulære beslutninger. Flytte de tunge brikker, som ingen andre turde røre. Erfaringen har vist noget andet. De vidtgående reformer, som SVM-partierne lovede hinanden ved magtovertagelsen – og som Lars Løkke Rasmussen (M) siden har presset på for – er aldrig blevet til virkelighed. Lars Trier Mogensen skriver nekrolog over midterregeringens ambitioner, der smuldrede undervejs. Gennem næsten ti år blev Gisèle Pelicot bedøvet og systematisk udsat for brutale seksuelle overgreb i sit eget hjem – alt sammen orkestreret og filmet af hendes mand. Senere, under retssagen i 2024, blev hun et verdenskendt feministisk ikon, da hun insisterede på fuld åbenhed med budskabet: »Skammen skal skifte side.« Nu er hendes selvbiografi udkommet, og Bodil Skovgaard Nielsen har sovet dårligt i tre dage for at kunne anmelde den for os. Er sociale medier som Instagram og TikTok bevidst designet til at gøre unge brugere afhængige? Og kan de stilles til regnskab for deres psykologiske skadevirkninger? Det er lige nu omdrejningspunktet for en spektakulær retssag i Californien, hvor en 20-årig kvinde har taget kampen op mod nogle af verdens største techgiganter. Louise Schou Drivsholm fortæller om retssagen – og hvad vi egentlig ved om sociale mediers påvirkning af børn og unges trivsel.
- Europas hullede forsvar, historien om folkedrab og nye stormfulde højderby Dagbladet Information on 13. februar 2026 at 5:00
Hvad skal der til, hvis Europa skal kunne forsvare sig selv uden hjælp fra USA? Det giver vi et bud på i ugens Radio Information, hvor vi også fortæller den utrolige historie om to holocaustoverleveres indflydelse på den internationale retsorden – og så anmelder vi Wuthering Heights. — Vil USA være der for os, hvis Europa skulle blive angrebet? Og kan vi forsvare os selv, hvis ikke? Det er de ubekvemme spørgsmål, som udgør bagtæppet for weekendens sikkerhedskonference i München. Niklas Hessel har set nærmere på, hvad der konkret skal til, hvis Europa skal vikle sig ud af sin afhængighed af USA og blive i stand til at tage vare på sin egen sikkerhed. Det bliver dyrt og besværligt, men det er ikke umuligt, hvis altså viljen og sammenholdet er der. Har Israel begået folkedrab? Eller forbrydelser mod menneskeheden? Debatten raser for tiden blandt eksperter og lægfolk. Og vil man for alvor forstå diskussionen, er den utrolige historie om ophavsmændene til de to begreber et godt sted at starte. Hersch Lauterpacht og Raphael Lemkin var begge store juridiske begavelser fra det 20. århundrede, de var begge jøder, og de undslap begge Holocaust. Men de kom op med hvert deres forskellige begreb til at indfange grusomhederne – rent juridisk. Anton Geist har været en tur i de historiske arkiver for at fortælle hele historien bag den aktuelle debat. Og efter al den død og ødelæggelse, har vi vist brug for noget kærlighed – og så er det jo heldigt, at Lone Nikolajsen har været i biografen og se Emerald Fennells nye filmatisering af Wuthering Heights – Stormfulde højder – der netop har fået premiere lige op til Valentinsdag. Et tematisk tyndt, men visuelt overvældende drama med silende regn og indestængt liderlighed i lange baner, lyder dommen. Lone uddyber sidst i programmet.
- Epstein-filernes hemmeligheder, elevloftet i folkeskolen og vinterens bedste sangeby Dagbladet Information on 6. februar 2026 at 5:00
Ugens Radio Information handler om Epstein-filernes nedslående indblik i magtelitens gustne netværk. Men vi uddeler også karakterer til Socialdemokraternes nye folkeskoleudspil og taler om vinterens bedste sange i anledning af snestormen derude. — Siden det amerikanske justitsministerium i sidste uge frigav tre millioner dokumenter, 180.000 billeder og 2.000 videoer fra den afdøde milliardær Jeffrey Epsteins arkiv, er bukserne blevet trukket ned på både kendte og kongelige, og en moralsk korrumperet magtelite er blevet udstillet og offentligt ydmyget. Men hvad kan vi lære af det nedslående indblik i magtens gustne netværk? Det har Rune Lykkeberg et bud på. Der skal være lavere til loftet i den danske folkeskole. I hvert fald lavere til klasseloftet. Det mener Socialdemokratiet, som onsdag lancerede deres nye politiske udspil, Lilleskolen, der i sin essens går ud på at indføre et klasseloft på 14 elever i indskolingen fra 0.-3. klasse. Det skal blandt andet ske ved at uddanne flere lærere og bygge nye klasselokaler. Med forslaget har partiet muligvis fundet den magiske formel, der skal sikre Mette Frederiksen en tredje periode efter det kommende folketingsvalg. Men vil det nye klasseloft også løse de udfordringer, folkeskolen står med i dag? Det taler vi med Louise Schou Drivsholm om. Det er hvidt herude, minusgrader, kølig blæst og is på søerne, snestormen er kommet til Danmark, og selv om der er rigeligt af problemer i verden at tage sig af, så skal man også nogle gange bare tage sig tid til at sætte sig med noget varmt i koppen, lægge et lille slumretæppe om fødderne og så måske nyde nogle af de mange smukke sange om frost, blæst og sne, vi har. Det gør vi så med Kristian Villesen, sidst i programmet.
- Ny afsløring i Findsen-sagen, mørket i Stephen Miller og et uomgængeligt mesterværkby Dagbladet Information on 30. januar 2026 at 5:00
I ugens Radio Information afslører vi hidtil ukendt viden om Lars Findsen-sagen. Vi tegner også et portræt af hjernen bag de stadig mere brutale deportationer i USA, og så anmelder vi en hjerteskærende dokumentar om den femårige palæstinensiske pige Hind Rajabs alt for korte liv. — Ved et hidtil mørklagt retsmøde i 2022 erkendte Lars Findsen, at han havde bekræftet kabelsamarbejdet med USA over for to journalister. Det fremgår af en aktindsigt, Information har fået i retsbogen, hvis indhold hidtil har været ukendt for offentligheden, fordi retsmødet foregik bag dobbelt lukkede døre. Anton Geist og Sebastian Gjerding fortæller, hvad den afsløring betyder for vores forståelse af sagen – og så runder vi selve kabelsamarbejdet, der med USA’s nye uforudsigelige kurs fremstår i et noget andet lys nu, end da aftalen blev indgået. Drabene på to tilsyneladende uskyldige mennesker i Minneapolis, USA, har udløst sorg og bølger af vrede protester over metoderne i Trumps immigrationspolitik. Mathias Sindberg udlægger den voksende modstand mod de maskerede ICE-agenter og grænsebetjente og tegner et portræt af hjernen bag den stadig mere brutale udvisningspolitik, vicestabschef i Det Hvide Hus Stephen Miller – eller som Vanity Fair tidligere har omtalt ham: ’Mørkets engel’. Og endelig skal det handle om hybriddokumentaren Hind Rajabs stemme, der er bygget op om et autentisk opkald til alarmcentralen i Ramallah i januar 2024. På lydklippet hører man den femårige palæstinensiske pige Hind Rajab, fanget i Gaza i en bil under beskydning fra det israelske militær. Bilens seks øvrige passagerer, alle familiemedlemmer, er allerede skudt og dræbt, og mens nødhjælpsarbejderne taler pigen til ro, forsøger de at få en ambulance frem til hende. Men ambulancen når aldrig frem. “Et uomgængeligt mesterværk,” siger vores anmelder Lone Nikolajsen om filmen, som vi taler om sidst i programmet.
- Særudgave: Hvad stiller Europa op med Trump nu?by Dagbladet Information on 23. januar 2026 at 12:23
Hvordan skal Europa forholde sig til USA, når der tilsyneladende ikke er en rationel aktør at forhandle med, og alt kan ændre sig på en formiddag? Det diskuterer vi med Anton Geist, Mathias Sindberg og Laura Friis Wang i denne særudgave af Radio Information. — Konflikten mellem Europa og USA over Grønland blev tilføjet endnu et dramatisk – og forvirrende kapitel – i ugens løb. Først truede Trump med straftold, hvis ikke han fik Grønland. Siden kunne han i Davos berolige verden om, at straftolden nu var sat på standby, og at han i øvrigt heller ikke ville bruge militærmagt til at erobre ’det store stykke is’, som han konsekvent omtalte Grønland. “Det er nok den største erklæring, jeg har fremsat, fordi folk troede, jeg ville bruge magt. Jeg behøver ikke at bruge magt. Jeg ønsker ikke at bruge magt. Jeg vil ikke bruge magt,” forsikrede Trump. Men dermed er konflikten så langt fra løst. Trump ønsker nu at forhandle en såkaldt ’rammeaftale’ om Grønland, der ifølge præsidenten vil være ’god for alle’, men det er fortsat uklart, om det i hans øjne forudsætter et ejerskab, eller om mindre nu kan gøre det. »Dagen sluttede bedre end den startede,« konstaterede Lars Løkke Rasmussen onsdag med en formulering, der vel kandiderer til at være århundredets diplomatiske underdrivelse. Torsdag aften mødtes synligt lettede europæiske stats- og regeringschefer til topmøde i Bruxelles med bevidstheden om, at presset måske nok er aftaget – men at Europa stadig står over for det samme spørgsmål: Hvordan skal vi forholde os til USA, når der tilsyneladende ikke er en rationel aktør at forhandle med, og alt kan ændre sig på en formiddag? Dét og meget mere taler vi om i denne særudgave af Radio Information, hvor jeg har besøg af journalist Mathias Sindberg, journalist Laura Friis Wang og journalistisk chefredaktør Anton Geist.
- Skæbnemødet i Washington, opstanden i Iran og Orwells forudsigelserby Dagbladet Information on 16. januar 2026 at 5:00
I ugens Radio Information taler vi både om den tilspidsede konflikt med USA, den blodige opstand i Iran, en ny dokumentarfilm om George Orwell – og så er Cavlingprisen igen kommet hjem til Information. — En knytnævehilsen og en lettelsens smøg blev billedet på ugens skæbnemøde mellem kongeriget Danmark og USA, der gik så godt, som man realistisk kunne have håbet. Lars Løkke Rasmussen og Vivian Motzfeldt undgik Zelensky-agtige scener ved mødet med JD Vance og Marco Rubio, men uenighederne består, det amerikanske synspunkt er intakt og konflikten er langt fra løst. Så hvad gør Danmark herfra? Lars Trier Mogensen analyserer. I Iran vokser den folkelige opstand mod det forhadte regime dag for dag. Mindst 2.500 iranere formodes at have mistet livet, og flere end 10.000 menes arresteret, siden demonstrationerne begyndte d. 28. december. Samtidig truer Trump med en militær intervention, der kan hamre det sidste søm i ayatollahernes ligkiste. Men hvem skal så tage over? Rune Lykkeberg udlægger perspektiverne i et muligt iransk regimeskifte. Hvis man i løbet af det seneste år har siddet foran sit tv og stirret vantro ind i en nyhedsstrøm præget af fake news og autoritære strømninger, har man muligvis også undervejs nået at tænke: ’Det er jo helt orwellsk!’ Nu har den anerkendte instruktør Raoul Peck så i en ny dokumentarfilm sat sig for at vise, præcis hvor profetisk George Orwell faktisk var. Anita Brask Rasmussen har anmeldt filmen, der overbeviser om forfatterens skarpsindighed, men ikke nødvendigvis om instruktørens. Og endelig kigger avisens to nykårede Cavling-prisvindere, Lasse Skou Andersen og Sebastian Gjerding, forbi. For ja, de tog den sgu, landets fineste journalistpris, for – sammen med kolleger fra Danwatch – at have afsløret, hvordan dansk militært udstyr er endt i Israel og blevet brugt i bombningen af Gaza. De fortæller om deres nu prisvindende arbejde sidst i programmet.
- Særudgave: Hvad gør vi, hvis Trump mener det bogstaveligt?by Dagbladet Information on 9. januar 2026 at 5:00
Vil USA tage Grønland med magt? Hvilke scenarier kan man forestille sig? Og hvad kan Danmark stille op? Alt det forsøger vi at pakke ud i denne særudgave af Radio Information med chefredaktør Rune Lykkeberg og politisk analytiker Lars Trier Mogensen. — Danmark står midt i den værste udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig, og i de her dage udvikler konflikten med USA sig nærmest time for time. I et interview med CNN’s Jake Tapper slog Trumps vicestabschef Stephen Miller i ugens løb fast, at det er »USA’s regerings formelle holdning, at Grønland bør være en del af USA« – og så tilføjede han: »Vi lever i en verden, i den virkelige verden, der styres af styrke, der styres af magt«. Siden har den danske regering haft travlt med at indhente solidaritetserklæringer til sit retsmæssige krav på Grønland fra de største europæiske NATO-lande. Men med USA’s spektakulære angreb i Venezuela natten til lørdag, spørger mange nu sig selv, om den gamle verdensorden – baseret på fælles regler og aftaler – overhovedet gælder mere. Eller om vi, med Millers ord, lever i en verden, hvor magten styrer. »Jeg tror, at præsidenten vil gå så langt, som der skal til, for at det lykkes,« gentog USA’s vicepræsident, JD Vance over for Fox News natten til torsdag, hvor han samtidig langede kraftigt ud efter Danmarks sikkerhedsmæssige håndtering af Grønland. Men hvad betyder det alt sammen? Vil USA tage Grønland med magt? Hvilke andre veje kan man forestille sig? Hvad kan Danmark stille op? Har amerikanerne en sag? Og hvad kan grønlænderne få ud af det? Alt det forsøger vi at pakke ud i denne særudgave af Radio Information sammen med chefredaktør Rune Lykkeberg og politisk analytiker Lars Trier Mogensen.
- Nytårsspecial: Året, der gik – med Rune Lykkebergby Dagbladet Information on 29. december 2025 at 5:00
I denne særlige nytårsudgave af Radio Information gør Rune Lykkeberg status på året, der gik i både indland og udland og dét der udefinerbare sted mellem himmel og jord, hvor åndeligheden råder — Det har været et vildt år i verden. Et år hvor den gamle verdensorden smuldrede og konturerne af en ny kiggede frem. Et år med krig og fred og den mellemting, vi lærte at kalde en hybrid. Et år med droner og oprustning, med Gaza og Ukraine, med stigende temperaturer og dalende momentum for klimaet. Et år, hvor det for alvor gik op for Europa, at vi er alene hjemme, og at vi ikke kan regne med USA. Et år, hvor Trump gjorde krav på Grønland – og vi ad omveje blev konfronteret ikke bare med vores eget blik på grønlænderne, men også med grønlændernes blik på os. Et år med kommunalvalg, med pavevalg og med personlige valg som ’bør jeg måske preppe andet og mere end en dåse confit de canard og en god flaske hvidvin?’ I denne særlige nytårsspecial af Radio Information kommer vi ind på det hele, når Rune Lykkeberg gør status på året, der gik i både indland og udland og dét der udefinerbare sted mellem himmel og jord, hvor åndeligheden råder.
- Julespecial: Lars Løkke Rasmussen og Rune Lykkeberg om Danmark i den nye verdenby Dagbladet Information on 22. december 2025 at 11:03
Hvad gør man, når den største trussel mod vores værdier er USA, som vi også er totalt afhængige af og ikke klar til at bryde med? Det taler Rune Lykkeberg og Lars Løkke Rasmussen om i denne særudgave af Radio Information, hvor de sammen gør status på Danmark i den nye verden — Alt det, vi stolede på som forsikringer og alliancer i verden, blev rystet i 2025. Og hele den internationale orden, som i over et halvt århundrede har leveret sikkerhed, frihed og betingelser for en spektakulær dansk global forretningsmodel, blev definitivt knust af Trump. I denne julespecial gør Rune Lykkeberg og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) status på de udfordringer, som Danmark og Europa står i efter et år med Donald Trump. Løkke er ikke inviteret til samtalen som magthaver, der skal drages til ansvar og konfronteres. Han er derimod inviteret til midlertidigt at overtage den plads i vores podcast Lykkeberg & Corydon, som blev ledig, efter sidstnævnte blev generaldirektør for Danmarks Radio. Det betyder også, at han som analytiker skal besvare de obligatoriske spørgsmål i showet. Han og Lykkeberg giver en karakter fra 1 til 10 over, hvor alvorlig de mener verdenssituationen er for Danmark. 1 svarer til de fredeligste tider, 10 svarer til Anden Verdenskrig. De leverer også begge en såkaldt »forced ranking«, en rangliste over de tre ting, som de vil huske det vanvittige år 2025 for. Løkke siger, at han svinger mellem karakteren 7 og 8 om verdenssituationen. I denne uge giver han 7. Rune Lykkeberg 7.5. Lyt til hele samtalen her.
- Det frie ord under pres, Strindbergs kvindehad under lup og en mulig Cavling-pris undervejsby Dagbladet Information on 19. december 2025 at 5:00
I ugens Radio Information sætter vi os om et fiktivt julebord og taler om ytringsfrihedens vilkår i Europa, om Informations nu Cavling-nominerede F-35-serie og om August Strindbergs notoriske kvindehad – ikke mindst til maleren Sofie Holten — Hvad har den tidligere britiske fodboldspiller Joey Barton til fælles med den folkekære irske forfatter Sally Rooney? Svar: De er begge ramt af de stadigt mere snævre rammer for ytringsfrihed i Storbritannien. Barton modtog for nylig en dom på seks måneders betinget fængsel, 200 timers samfundstjeneste og i alt cirka 200.000 pund for sine antifeministiske og anstødelige kommentarer på nettet om en kvindelig fodboldkommentator. Og Sally Rooney risikerer at blive anholdt, hvis hun lander i Storbritannien, fordi hun vil donere penge til Palestine Action, der arrangerer demonstrationer, laver blokader og opfordrer til civil ulydighed. Også i Tyskland bliver tusindvis af mennesker retsforfulgt på grund af ytringer på internettet. Og i Danmark har vi de seneste år haft en række sager om såkaldt »billigelse af terror«. Så har den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, ret, når han siger, at Europa har et problem med ytringsfriheden? Mathias Sindberg udlægger sagen. Den 9. januar bliver Danmarks fineste journalistpris, Cavling-prisen, uddelt, og Information er igen i år blandt de nominerede. Sammen med journalister fra DanWatch har Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen afdækket, hvordan dansk militært udstyr er endt i Israel og blevet brugt til at bombe i Gaza – på trods af de vedvarende anklager om Israels krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. De to kigger forbi og fortæller om deres nu prisnominerede projekt. Vi får også besøg af Lone Nikolajsen og Peter Nielsen, som begge bidrager til årets julekalender, Bordplanen. Her fortæller skiftende journalister om en kendt person – levende eller død – som de gerne ville sidde ved siden af til et middagsselskab. Nu er der imidlertid sket det, at Lone har inviteret en notorisk kvindehader, August Strindberg, til bords, som har et personligt mellemværende med Peters borddame, Sofie Holten – så nu er der lagt op til skandale ved årets fiktive julebord. Hør, hvad det alt sammen går ud på – og få rigelige mængder sladder fra den fælles kulturhistorie.
- Stramninger uden ende, kunstnerisk ’rage bait’ og jagten på en etisk flæskestegby Dagbladet Information on 12. december 2025 at 5:00
I ugens Radio Information ser vi nærmere på et udlændingepolitisk strammerkapløb, der har varet siden årtusindskiftet. Vi går på jagt efter en etisk flæskesteg til jul og ser tilbage på et popkulturelt år præget af vrede som lokkemad — Med mindre end et år til næste folketingsvalg er der for alvor gået overbudspolitik i udlændingeområdet – senest med Venstres ønske om at trække Danmark ud af statsborgerretskonventionen. Journalistisk chefredaktør Anton Geist har fulgt dansk udlændingepolitik i årevis og leverer det store overblik over et strammerkapløb, som har stået på siden årtusindskiftet, og hvor remigration og statsborgerret blot er den foreløbige og logiske kulmination. Begge dele, siger han, bygger på den præmis, at nogle af de mennesker, der er kommet udefra, aldrig kan blive rigtige danskere – heller ikke selv om de får dansk statsborgerskab. Efter at have set TV2-dokumentaren om mishandlede grise er journalist Natalie Barrington Rosendahl gået på jagt efter en ’etisk’ flæskesteg til jul. Men findes sådan en overhovedet? Hvornår kan man tale om, at en gris har haft et værdigt liv? Og er hendes egen familie villig til at betale prisen? Hør, hvor hendes søgen førte hen – og hvad hun lærte undervejs – senere i programmet. Og endelig skal vi også nå en lille årskavalkade fra kulturens verden. ’Rage bait’ var nemlig ikke bare årets ord, det var også årets æstetiske strategi, mener Bodil Skovgaard Nielsen, som ser tilbage på et popkulturelt 2025, der leverede madding til raseriet og tirrede den latente vrede, men som i øvrigt ikke bidrog med meget andet mindeværdigt.
- Netanyahus benådning, hvinene fra svinestien og en moderne Emma Gadby Dagbladet Information on 5. december 2025 at 5:00
I ugens Radio Information taler vi om Netanyahus anmodning om at blive benådet, om konsekvenserne af den enorme danske svineproduktion, og om hvordan man bedst begår sig i moderne tider — Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har anmodet landets præsident, Isaac Herzog, om at blive benådet for forbrydelser, som han endnu ikke er dømt for, og som han heller ikke erkender sig skyldig i. Set i lyset af de krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, han står anklaget for af Den Internationale Straffedomstol, kan et anklageskrift om bedrageri og bestikkelse måske synes ubetydeligt. Men en benådning af Netanyahu vil være endnu et led i nedbrydningen af den israelske retsstat, mener Anton Geist, der udlægger hele den barokke sag. Endnu engang har en tv-dokumentar konfronteret os med vilkårene for de over 40 millioner grise, som hvert år bliver født i Danmark. Og endnu engang har landbrugstoppen – med hjælp fra Venstre – ihærdigt forsøgt at aflede opmærksomheden fra de elendige forhold i staldene. Marie Sæhl, der selv har skrevet indgående om emnet, fortæller om bagsiderne af den enorme danske svineproduktion, der ikke alene har problemer med dyrevelfærden, men som også bidrager til kilometervis af sojaørkener i Amazonas. Spørgsmålet er, om vi overhovedet er villige til at betale for en forandring, der batter. Måske du også går og føler det? Verden er i skred i alle retninger, og der synes ikke længere at være nogen, der tror på det, vi engang kaldte samfundets spilleregler. Men det har Informations etikette-medarbejder Lasse Lavrsen sat sig for at ændre på. I en ny serie, ’Sådan begår man sig i moderne tider’, forsøger han at definere et moderne dekorum for en verden, der føles, som om den er ved at falde fra hinanden. En slags Emma Gad for 2020’erne, kunne man sige. Hør ham dele ud af sine gode råd – og forklare projektets berettigelse – sidst i programmet.
- Et absurd fredsteater, en litterær retssag og den sande historie om et ikonisk fotografiby Dagbladet Information on 28. november 2025 at 5:00
I ugens Radio Information går vi bag om kulisserne på den seneste uges forhandlinger om fred i Ukraine, der har været én stor teaterforestilling til ære for Trump. Men vi skal også nå at runde retssagen mod forfatteren Thomas Boberg og den sande historie om et ikonisk fotografi — Siden amerikanerne i sidste uge forsøgte at presse Kyiv til at acceptere en fredsaftale, der mest af alt lignede en opskrift på ukrainsk overgivelse, har der udspillet sig en teaterforestilling for øjnene af hele verden. En forestilling, som alle aktører – både russerne, europæerne og ukrainerne – opfører til ære for Donald Trump i et forsøg overbevise ham om, at de i hvert fald ikke står i vejen for hans fred. Europakorrespondent Martin Gøttske har talt med flere centrale ukrainske politikere, og udlægger hvad man tænker om det diplomatiske spil set fra Kyiv. Hvor meget virkelighed må man skrive ind i en roman og stadigvæk kalde den for fiktion? Det er det principielle spørgsmål, som er på spil i en af tidens mest opsigtvækkende retssager. Den foregår i retten i Nykøbing Falster, hvor forfatteren til romanen Insula, Thomas Boberg, og hans forlag Gyldendal sidder på anklagebænken, sagsøgt af restauratør Frank Strathe, der føler sig misbrugt i fiktionens tjeneste. Informations Niels Malmos har fulgt med fra pressepladserne og aflægger rapport fra den litterære retssag. Og til en anden opsigtsvækkende sag: For måske er fortællingen bag et af verdens mest ikoniske fotografier slet ikke, som vi tror, den er. I en ny Netflix-dokumentar rejses der i hvert fald tvivl om, hvem der egentlig tog det ikoniske fotografi af »Napalm-pigen« under Vietnamkrigen i 1972. Hør hvem, der blev skrevet ud af historien og hvorfor, når fotoredaktør Sigrid Nygaard anmelder dokumentaren. Og til sidst skal vi med Kristian Villesen nå at runde vores årlige julesangskonkurrence, hvor læserversene strømmer ind i rekordtal. Der skrives i år på melodien: »Sikken voldsom trængsel og alarm«, og du kan også være med – bare send dine vers til: julesang@information.dk
- Valgets vildeste dramaer, største rævekager og mest kuriøse konstitueringerby Dagbladet Information on 21. november 2025 at 5:25
I ugens Radio Information tager vi en tur i afdelingen for kuriøse konstitueringer og lokale valgdramaer. Men vi udlægger også valgets tale og de røde partiers hævn over Socialdemokratiet – og så gør vi status på valgets oversete lillebror — Kommunalvalget blev ikke et jordskredsvalg, hvor hele landskabet flyttede sig på én gang. Det blev en afskalning, hvor lag for lag løsnede sig og efterlod den politiske midte udhulet. Vores politiske analytiker, Lars Trier Mogensen, gør status på de landspolitiske forskydninger, som sender et tydeligt signal ind til Christiansborg: Nej tak til midterregeringen. Men vi tager os også tid til en fornøjelig tur rundt i afdelingen for kuriøse konstitueringer og vilde valgdramaer og besøger nogle af de kommuner, hvor der for alvor er blevet bagt rævekager og slebet knive siden valgaftenen. Over hele landet tegner der sig et tydeligt mønster: Socialdemokratiet er ikke bare blevet straffet af vælgerne. De er også blevet straffet af deres politiske kolleger på mange rådhuse, som har valgt at indgå utraditionelle alliancer for at holde sosserne fra fadet. Alle mod Socialdemokratiet, synes at have været devisen flere steder. Men hvordan kom det dertil? Og er det overhovedet i de andre røde partiers interesse? Sebastian Gjerding, Natalie Barrington Rosendahl og Laura Friis Wang udlægger historien. Og endelig skal vi også nå at runde det oversete valg, regionalvalget, som Louise Schou Drivsholm i sidste uge holdt forsvarstale for her i programmet. Blev vælgerne overbevist om valgets betydning?
- Valg-ekstra: Hævnen er sød, men også tom for venstrefløjen, der har brug for Socialdemokratietby Dagbladet Information on 19. november 2025 at 11:43
I denne særlige valgudgave af Radio Information udlægger chefredaktør Rune Lykkeberg og indlandsredaktør Jette Aagaard valgets tale og peger på årsagerne til Socialdemokratiets blodige tilbagegang i både byer og provins — 100 års bystyre i København er tabt for Socialdemokraterne, der har fået et endnu dårligere valg end frygtet og går tilbage over hele landet. Også Venstre mærker kulden fra vælgerne, mens SF og Liberal Alliance til gengæld kan fejre markante valgsejre. Hvilke politiske forskydninger er vi vidne til? Hvad er årsagerne bag, og hvad kan de få af konsekvenser for et kommende folketingsvalg, som ligger mindre end et år ude i fremtiden? Alt det forsøger vi at besvare i denne særlige valgudgave af Radio Information, hvor chefredaktør Rune Lykkeberg og indlandsredaktør Jette Aagaard sidder i panelet.
- Valgspecial: Socialdemokratiets krise, Messerschmidts sagsanlæg og det oversete regionalvalgby Dagbladet Information on 14. november 2025 at 5:25
I denne valgudgave af Radio Information udlægger Lars Trier Mogensen Socialdemokratiets svindende lokale tilslutning, Mathias Sindberg forklarer Morten Messerschmidts politiske sagsanlæg og Louise Schou Drivsholm giver det oversete regionalvalg en smule oprejsning — Socialdemokratiet balancerer på kanten af sit svageste kommunalvalg nogensinde. Partiet bliver efter al sandsynlighed stadig størst på landsplan, men kurven hælder nedad mod et historisk lavpunkt i den lokale vælgeropbakning. Tilbageslaget for Mette Frederiksens parti finder sted på to afgørende fronter samtidig: Pludselig siver vælgerne både i storbyerne og ude i provinsen. Lars Trier Mogensen klæder os på til at forstå det mest dramatiske kommunalvalg i mange år. Og vi bliver i det politiske i denne særlige valgspecial af Radio Information. For lige bag det dramatiske kommunalvalg står en lille grå mus ved navn regionalvalget, som også beder om at blive set. Louise Schou Drivsholm har indsamlet fem centrale tal og sat sig for at overbevise os allesammen om, hvorfor valget til regionerne faktisk er det vigtigste af tirsdagens to valg. Og endelig skal vi også nå omkring ugens måske mest opsigtsvækkende politiske begivenhed. Den fandt sted mandag til en partilederdebat i Randers i anledning af ’Demokratiets Dag’. Her meddelte Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, at han vil lægge sag an mod de Radikales Martin Lidegaard for at »sprede løgne« om, at Dansk Folkeparti vil »deportere udlændinge på baggrund af deres hudfarve«. Mathias Sindberg udlægger sagen – og dens betydning for hele det politiske debatklima – sidst i programmet.
- Klimatopmøde i Brasilien, kokain i Kattegat og incest i litteraturenby Dagbladet Information on 7. november 2025 at 5:00
Fra på mandag og 14 dage frem mødes politikere, diplomater, klimaforskere, ngo’er og journalister til COP30 i Belém i Brasilien. Men giver det overhovedet mening med endnu en COP? Dét spørgsmål synes Marie Sæhl og Otto Lerche Kristiansen er dumt – ikke desto mindre svarer de på det i Radio Informations store optakt til klimatopmødet, hvor vi også gør status over, hvordan det går med kloden. Danmark er blevet et strategisk smørhul for kokainsmugling, og to retssager om flere hundrede kilo flydende kokain i de danske farvande blotlægger smuglernes metode. Ida Nygaard Espersen tager os med ud til forbavsede hundeluftere i Sejerøbugten og forvirrede kriminelle i Kattegat. En ny bølge af bøger om incest og pædofili skyller ind over os, og Bodil Skovgaard Nielsen har fundet hele 14 eksempler på tendensen. Hun kommer sidst i programmet og fortæller om, hvordan de nye bøger adskiller sig fra de gamle klassikere om emnet, og om, hvordan de bør få os alle sammen til at forholde os til ubehagelighederne.
- Den amerikanske venstrefløjs nye håb, inklusionens historie, og kunsten at koge en bjørnby Dagbladet Information on 31. oktober 2025 at 5:00
I ugens Radio Information tegner vi et portræt af den amerikanske venstrefløjs nye håb, Zohran Mamdani. Vi bliver også klogere på, hvorfor inklusion på ti år er gået fra ideal til politisk tabersag. Og så anmelder vi en fremragende, ny svensk krimiserie, ’At koge bjørn’. — Med al sandsynlighed bliver Zohran Mamdani, en 34-årig muslim og erklæret socialist, i næste uge valgt som New Yorks næste borgmester. Endda på et tidspunkt, hvor Det Demokratiske Parti er historisk upopulært, styret af fokusgruppeundersøgelse og rige donorer, bange for deres egne ideer. Mamdani er noget andet, og mange i hans nærhed er allerede begyndt at tale om ’Obama-vibes’. Mathias Sindberg og Rune Lykkeberg gør os klogere på den progressive venstrefløjs nye håb i New York. I debatten om uro i klasselokalet, uregerlige elever og en folkeskole i krise, er inklusion blevet udråbt til en af hovedskurkene. For bare ti år siden var alle ellers enige om, at børn med særlige behov så vidt muligt skulle undervises sammen med deres kammerater. Men nu er det gamle ideal blevet en ny tids politiske tabersag. Louise Schou Drivsholm fortæller historien om, hvorfor det gik galt. Og så til spørgsmålet: Hvor meget man egentlig kan lære om menneskers forskellighed ved at lade dem koge en bjørn sammen? En hel del viser det sig, hvis man ser den svenske krimiserie At koge bjørn, baseret på Mikael Niemis roman af samme navn. Serien beskriver nybyggernes indtrængen på samernes områder i 1800-tallet – og alt det onde, vi retfærdiggør i civilisationens og fremskridtets navn. Anita Brask Rasmussen anmelder.
P1 Morgen
- Torsdag 16. april 2026by DR on 16. april 2026 at 4:05
Hvorfor har boligejere i landdistrikterne svært ved at få udskiftet deres asbesttage? Hvilken betydning får dom mod Ticketmaster? Hvorfor holder Socialdemokratiet seminar om AI, som en del af regeringsforhandlingerne? Dagens værter: Thomas Tjaerandsen og Bjarne Steensbeck.
- Onsdag 15. april 2026by DR on 15. april 2026 at 4:05
Lykkedes Molslaboratoriet med sit rewilding-projekt? Hvordan er stemningen i Ungarn efter valget? Hvad har du reelt mistet efter scan-selv kassen er blevet indført? Dagens værter: Bjarne Steensbeck og Ole Brink.
- Tirsdag 14. april 2026by DR on 14. april 2026 at 4:05
Er det usædvanligt at en amerikansk præsident ender i konflikt mod paven? Hvorfor skal danskerne betale mere for benzin- og diesel end alle vores naboer? Hvad er det for nogle udfordringer K står med i regeringsforhandlingerne? Dagens værter: Niels Frederik Rickers og Ole Brink.
- Mandag 13. april 2026by DR on 13. april 2026 at 4:05
Er forhandlingerne mellem USA og Iran kørt ud på et sidespor? Hvilken betydning har det, at Mette Frederiksen nu vil afsøge, om en bred regering over midten kan lade sig gøre? Hvad er dansk-ungarers reaktion på valgresultatet? Dagens værter: Ole Brink og Niels Frederik Rickers.
- Søndag 12. april 2026by DR on 12. april 2026 at 6:05
Hvad ved vi om gårsdagens fredsforhandlinger? Hvordan favoriserer det ungarnske valgsystem Fidesz? Og hvordan går det for Mette Frederiksen med at love udsatte børn en reel ny start gennem tvangsadoption? Dagens vært: Søren Carlsen.
- Lørdag 11. april 2026by DR on 11. april 2026 at 6:05
Hvordan foregår forhandlingerne i dag mellem Iran og USA i den pakistanske hovedstad, Islamabad? Hvordan får vi flere mænd i køkkenet? Hvor bevæger regeringsforhandlingerne sig hen? Dagens værter: Anne Kirstine Hermann og Søren Carlsen.
- Fredag 10. april 2026by DR on 10. april 2026 at 4:05
Hvorfor tilbyder Netanyahu fred med Libanon midt i krig mod Hizbollah? Hvorfor ser lærerne ikke mobningen? Hvordan går det med regeringsforhandlingerne? Dagens værter: Bjarne Steensbeck og Pernille Rudbæk.
- Torsdag 9. april 2026by DR on 9. april 2026 at 4:05
Hvorfor bliver Israel ved med at angribe Libanon på trods af våbenhvile? Hvilken situation står skibe i Hormuzstrædet i lige nu? hvad kan det betyde for de børn, hvis forældre lever af at lave Onlyfans? Dagens værter: Bjarne Steensbeck og Pernille Rudbæk.
- Onsdag 8. april 2026by DR on 8. april 2026 at 4:05
Hvordan påvirker situationen i Iran dansk-iraner? Hvorfor går unge piger under radaren, når de havner i opioidmisbrug? Er våbenhvilen en stor sejr for Iran? Dagens værter: Bjarne Steensbeck og Pernille Rudbæk.
- Tirsdag 7. april 2026by DR on 7. april 2026 at 4:05
Hvad vil Iran gå med til for at åbne Hormuz-strædet? Hvorfor har EU-parlamentariker fået wakeup-call af besøg i Kina? Og hvad skal der egentlig til for, at et nyvalg bliver aktuelt? Dagens værter: Julie Toft og Ole Brink.
- Mandag 6. april 2026by DR on 6. april 2026 at 6:05
Verden er med udviklingen af kunstig intelligens under hastig forandring. Men i hvilken retning? Hvad er det for en fremtidig verden de store tech-entreprenører drømmer om? Det giver professor og forfatter Anders Søgaard sit bud på i dagens P1 Morgen. Og så debatterer tre politikere det skræmmende – og det fascinerende – ved kunstig intelligens. Vært: Ole Brink.
- Søndag 5. april 2026by DR on 5. april 2026 at 6:05
Hvorfor er det vigtigt for Bornholmerne at markere 80 årsdagen for befrielsen? Er Borgernes Parti ved at nedsmelte? Hvor stor en rolle spiller algoritmerne i Iran-krigen? Dagens vært: Bjarne Steensbeck.
- Lørdag 4. april 2026by DR on 4. april 2026 at 6:05
Hvorfor er det så vigtigt for NASA at komme til månen netop nu? Hvordan har kræften påvirket tidligere kræftpatients krop og sexliv? Hvad gør man som pilot, hvis man pludselig befinder sig bag fjendens linjer? Dagens værter: Julie Toft og Bjarne Steensbeck.
- Fredag 3. april 2026by DR on 3. april 2026 at 6:05
Kunstig intelligens er ikke bare fascinerende – den er også mere og mere dødelig. Den kunstige intelligens er nemlig gledet ind i våben-industrien, så når der i dag bliver udkæmpet krige i Ukraine, i Gaza eller i Iran, spiller den kunstige intelligens en fremtrædende rolle. Dét – og meget mere om kunstig intelligens – i dagens P1 Morgen. Vært: Ole Brink.
- Torsdag 2. april 2026by DR on 2. april 2026 at 6:05
Kunstig intelligens er ved at forandre verden, som vi kender den. For nogen er det fascinerende – for andre er det dybt skræmmende. Dagens P1 Morgen ser nærmere på udviklingen af kunstig intelligens, og hvad den kan komme til at betyde for os alle sammen. Vært: Ole Brink.
- Onsdag 1. april 2026by DR on 1. april 2026 at 4:05
Hvad er forskellen på danske og svenske fødevarepriser efter Sveriges halvering af momsen? Hvad foregår der bag dørene i regeringsforhandlingerne lige nu? Og er der noget tilbage af NATO-alliancen? Dagens værter: Thomas Tjaerandsen og August Stenbroen.
- Tirsdag 31. marts 2026by DR on 31. marts 2026 at 4:05
Hvad kan vi forvente os af de kommende regeringsforhandlinger? Hvorfor tror LA ikke på, at er kommer en drone-evaluering? Og hvordan klarer aktierne i danske virksomheder Iran-krigen? Dagens værter: Ole Brink og August Stenbroen.
- Mandag 30. marts 2026by DR on 30. marts 2026 at 4:05
Hvorfor måtte Pizzaballa og de andre ikke komme ind i Gravkirken – og hvad har reaktionerne været fra den katolske verden? Har svinevalget haft indflydelse på, hvilken slags grisekød, der bliver handlet med fra køledisken? Hvad er konsekvensen af den her virtuelle krigsførsel, der finder sted mellem især USA og Iran? Dagens værter: Bjarne Steensbeck og August Stenbroen.
- Søndag 29. marts 2026by DR on 29. marts 2026 at 6:05
Hvorfor blev drikkevandet det gennemgående tema i valgkampen? Hvor står krigen i Iran en måned inde? Og hvordan er man værdikriger i folketinget anno 2026? Dagens vært: Thomas Tjaerandsen.
- Lørdag 28. marts 2026by DR on 28. marts 2026 at 7:05
Hvordan gik første dag med regeringsforhandlinger? Hvorfor skal vi gøre op med kvinders alders-forskrækkelse? Fører Iran hybridkrig mod USA? Dagens værter: Pernille Rudbæk og Thomas Tjaerandsen.
- Fredag 27. marts 2026by DR on 27. marts 2026 at 5:05
Hvor står Trumps krig mod Iran? Hvad vil landbruget gøre, hvis en ny regering gennemfører et nationalt sprøjteforbud? Hvor ligger Jordskreds kandidaters loyalitet? Dagens værter: Pernille Rudbæk og Søren Carlsen.
- Torsdag 26. marts 2026by DR on 26. marts 2026 at 5:05
Kan SF og Konservative tænkes at gå i regering sammen? Hvorfor har Venstre tabt København og mange byvælgere? Hvem er de to nye grønlandske ansigter i Folketinget? Dagens værter: Julie Toft og Søren Carlsen.
- Onsdag 25. marts 2026by DR on 25. marts 2026 at 5:05
Hvilket folketing bliver valgt ind nu? Hvordan lød valgaftenens taler? Har Venstre et hovedstadsproblem? Dagens værter: Pernille Rudbæk og Julie Hornbek Toft.
- Tirsdag 24. marts 2026by DR on 24. marts 2026 at 5:05
Hvad viser Færøernes seneste meningsmåling? Hvordan er det ikke at kunne stemme i dag? Hvilke grønlandske kandidater er værd at holde øje med? Dagens værter: Pernille Rudbæk og Anne Kirstine Hermann.
- Mandag 23. marts 2026by DR on 23. marts 2026 at 5:05
Hvem kom bedst afsted under partilederdebatten? Er Libanon i risiko for at opleve civile angreb, der minder om dem i Gaza? Hvor meget er vi selv herre over, hvor vi sætter vores kryds? Dagens værter: Pernille Rudbæk og August Stenbroen.
Orientering – P1
- Rigtig danskby DR on 11. april 2026 at 3:00
Så diskuterer vi igen, hvad det vil sige at være dansk. Kan man være mere eller mindre dansk eller er danskhed en absolut størrelse, som fortrænger alt andet? Er danskhed en særlig kærlighed? Til dannebrog? Til demokratiet? Til de bølgende marker, til fodboldlandsholdet eller Arne Jacobsen? Eller handler det slet ikke om bestemte nationale attributter, men om selve hengivenheden i vores hjerter? Diskussionen er langt fra ny. I 1848 skrev Grundtvig om den danske folkelighed: “Til et Folk de alle høre, Som sig regne selv dertil, Har for Modersmaalet Øre, Har for Fædrelandet Ild”. Udsyn spørger Christian Albrekt Larsen, professor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, hvad det er, vi forsøger at afklare med disse diskussioner og hvorfor vi nu har dem igen? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
- Et AI-angreb er det bedste forsvarby DR on 28. marts 2026 at 4:00
Gennem de seneste fire ugers valgkamp har vi – underligt nok – slet ikke snakket om AI, selvom så godt som alle er enige om, at teknologien vil blive afgørende for vores fremtid. Det er som om, der er opstået en sær fatalisme, når det gælder AI. Vi er grundlæggende henvist til at vælge mellem to forskellige katastrofer: I den ene får techmilliardærerne ret, og AI vil overtage omkring 30% af alle jobs inden for få år, hvilket vil skabe en social katastrofe uden sidestykke. I den anden kan AI ikke indfri forventningerne, og de enorme investeringer i sektoren vil gå tabt, hvilket vil skabe en finansiel katastrofe uden sidestykke. Men der er selvfølgelig også en tredje vej – som måske i virkeligheden er den mest sandsynlige – hvor AI i et tempo, hvor arbejdsstyrken kan nå at omstille sig, vil øge produktiviteten og på sigt forandre visse områder af vores arbejdsmarked. Så lad os for en kort stund droppe fatalismen og de mest spektakulære skrækscenarier og se på, hvad vi egentlig ved om denne nye teknologi, som så mange har så stor tiltro til. Udsyn spørger Stine Lomborg, professor i digital kommunikation på Københavns Universitet og leder af Center for Tracking and Society, hvad det er, AI egentlig kan og gør. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
- Hele verden er en sceneby DR on 21. marts 2026 at 4:00
Politik er et teaterstykke, og partilederne er karaktererne. Der er ikke bare forskel på, hvad formanden for Enhedslisten og de Konservative mener, men også hvordan de går klædt og måden de taler og gestikulerer på. Der er visse krav til lederen af Socialdemokratiet og helt andre til lederen af Liberal Alliance. Vi bedømmer ikke alene politikerne på deres performance i debatterne, men også på, hvordan de fremstår som mennesker. At personlighed fylder noget i toppolitik, især op til valg, er ikke en nyhed, men det virker som om, der er føjet nye lag til, hvad det kræver. I hvert fald ser vi nu kuraterede bag-facaden-billeder af toppolitikere, mens de bager eller strikker derhjemme. Vi ved, hvad de spiser, og hvad de læser. Politikerne skriver endda selv bøger – og ikke bare om politik, men om deres barndom og sygdomsforløb. Toppolitik er blevet en disciplin, hvor man ubesværet skal kunne veksle mellem det formelle og det uformelle, mellem det polerede og det autentiske, uden at miste troværdighed. Udsyn spørger Lene Aarøe, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, hvad det betyder for den måde, vi vælgere orienterer os på. Stemmer vi på nogen eller noget? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
- Underskud i det politiske råderumby DR on 14. marts 2026 at 4:00
Det flyver rundt med økonomiske forslag i valgkampen – pensionsalder, boligskat, formueskat. Men forstår vi egentlig, hvad det betyder for samfundsøkonomien? Og handler politikernes forslag i virkeligheden mere om at fremstå troværdige og kompetente end om selve økonomien? Udsyn spørger professor Jesper Rangvid fra CBS, om økonomisk troværdighed er blevet den vigtigste egenskab for enhver politiker, der griber ud efter magten. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
- Evolutionen i vælgerhavetby DR on 7. marts 2026 at 4:00
Indimellem kan man få en fornemmelse af, at forskellene i dansk politik er meget små: LA synes grundlæggende godt tilfredse med, at Danmark er en velfærdsstat, og SF er vist også godt tilfredse med, at vi har en stram udlændingepolitik. Men er det så en enighed, der er kommet med den “mærkelige” midterregering, eller er samarbejdet mellem de traditionelt ideologiske centrer i hver sin blok et produkt af netop en sådan enighed? Eller måske er fornemmelsen slet ikke rigtig? Måske er der lige så meget uenighed i dansk politik, som der altid har været. Udsyn spørger lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Karina Kosiara-Pedersen, hvordan det danske politiske landskab egentlig ser ud i dag – findes de grundlæggende ideologiske forskelle stadig, og orienterer vi os stadig efter de røde og blå blokke? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
- Men du lovede…by DR on 28. februar 2026 at 4:00
Valgløfter har eksisteret siden antikken og synes at være et fundamentalt træk ved demokratiet selv. Når politikere lover noget i en valgkamp, skaber de en forbindelse mellem dem selv og vælgerne. De binder sig til bestemte, forudsigelige handlinger – hvis vælgerne altså vælger dem. Valgløfter formulerer ikke bare politiske værdier på en konkret og let forståelig måde; de er samtidig en håndfæstning, en underordning af – eller i det mindste en sidestilling mellem – den folkevalgte og den enkelte vælger. I valgets første partilederrunde blev afskaffelsen af store bededag diskuteret heftigt. Kritikken fra oppositionen gik ikke så meget på afskaffelsen i sig selv, men mere på, at den ikke havde været varslet – at den uden videre blev taget fra folk, “som en tyv om natten”, som stort set alle partilederne i oppositionen gentog igen og igen. Valgløfter er altså ikke bare valgflæsk og overbudspolitik, men noget vi forventer af de folkevalgte. Men hvor går grænsen? Udsyn spørger Troels Bøggild, lektor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, hvad man som politiker kan og skal love – og hvornår det kammer over. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
- Psykologisk beredskabby DR on 7. februar 2026 at 4:00
Siden 00’erne har vi talt om hybridkrig, men først for nylig er det blevet en fast del af vores sprog. Hybridkrig dækker over alt muligt, fra droneangreb til påvirkningskampagner. Spørgsmålet er, hvordan vi bør forstå begrebet, når det dækker over så meget. På den ene side peger begrebet på, hvordan nye teknologier og virtuelle arenaer skaber nye betingelser for, hvordan vi opfatter virkeligheden – og dermed for manipulation. På den anden side dækker begrebet over alle mulige fysiske aktiviteter, der skal destabilisere og på anden måde påvirke befolkninger. Måske er begrebets egentlige formål ikke så meget det, det forsøger at rumme, men mere det, det gør. Måske er begrebet en portal, en lille sprække i tiden, der tillader os at se konturerne af en mulig fremtid, hvor sandt og falsk, det virtuelle og det virkelige, er stadig mere sammenfiltret og ikke lader sig dechifrere med vores nuværende kognitive og politiske værktøjer. Udsyn spørger Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS, hvordan vi bedst forbereder os til fremtiden. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
- Midlertidighedens regimeby DR on 31. januar 2026 at 4:00
For øjeblikket diskuterer vi, hvem der burde modtage en fødevarecheck – og nok især, hvem der ikke burde. I det hele taget går der næppe en dag, uden at vi mener noget om velfærdsstaten. Måske synes vi, at vi burde bruge flere penge på de ældre og mindre på folkeskolen, eller måske mere på psykiatrien og mindre på kontanthjælp. Til gengæld tænker vi sjældent over det modsatte – altså hvordan forvaltningen opfatter os som borgere. Vi ved selvfølgelig godt, at vi grundlæggende er retssubjekter, og vi mærker det, når vi træder ind i forvaltningens mange systemer og forvandles fra privatpersoner til patienter i sundhedssystemet, til elever i uddannelsessystemet, til jobsøgende i beskæftigelsessystemet, til anklagede i retssystemet osv. osv. De måder, forvaltningen opfatter os på, forandrer sig ikke kun afhængigt af, hvilke systemer vi befinder os i, men også over tid i takt med, at forvaltningens organisering har udviklet sig. Udsyn taler med Niels Åkerstrøm Andersen, professor i politisk ledelse ved Copenhagen Business School, om, hvorvidt vi bør reflektere mere over, hvordan forvaltningen egentlig betragter os som borgere, for noget tyder på, at relationen er ved at forandre sig grundlæggende, og det er selve vores retsstat, der er på spil. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
- Demokratiske dødskramperby DR on 24. januar 2026 at 4:00
At følge med i international politik i dag føles mere og mere som at se et surrealistisk teaterstykke. Hvem vi er, hvor vi befinder os, hvad vores ord betyder, og hvad vi vil, er uklart – ikke som et eksistentielt billede på den menneskelige eksistens, men i realpolitiske termer. Det er ellers ikke mange år siden, at vi alle – i hvert fald i vores del af verden – kunne blive enige om, at demokratiet var den bedste af alle styreformer. Op gennem historien har demokrati nærmest været synonymt med velstand og fremgang, og ethvert land, der ønskede sig vores levestandarder, kunne vi belære om, at de først skulle den lange vej om demokratiet for en dag at lykkes. Men hvad nu, hvis det ikke er sandt længere? Hvad nu, hvis demokratiet ikke længere har monopol på at skabe rige og magtfulde samfund? Udsyn spørger professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet, Mikkel Thorup, om demokratiet kan overleve. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
- Verdens største skilsmisseby DR on 17. januar 2026 at 4:00
Hele kongeriget åndede lettet op, fordi mødet med en af vores nærmeste allierede ikke udviklede sig til en total offentlig ydmygelse. Det hele er vildt og historisk: Danmarks og Europas alliance med USA har ikke blot været en formel aftale, men et dybt værdimæssigt fællesskab funderet i demokratiske værdier og en lang fælles historie. Ja, endda mere end det: Vi var i familie med hinanden, for alle amerikanere havde europæiske forældre eller bedsteforældre, som også var vores. Man kan betragte det som en gigantisk skilsmisse. Det handler ikke længere om at få forholdet til at fungere, men om at administrere splittelsen. Hvem skal have hvad, og hvordan kan vi med tiden udvikle et nogenlunde mindeligt forhold til hinanden? Og når bodelingen og det praktiske så er overstået, venter selvfølgelig mere fundamentale spørgsmål: Hvem er vi overhovedet, når vi ikke længere er en del af den amerikanske familie? Udsyn spørger i dag Jacob Hariri, professor i komparativ politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvem Danmark og Europa er i denne helt nye verden. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
- Flydende grænserby DR on 10. januar 2026 at 4:00
Når vi taler om grænser, har vi ofte en opfattelse af, at de er resultater af historiske krige og kulturelle fællesskaber, som med en vis nødvendighed har ordnet og inddelt verden, som den nu engang er. For det meste tænker vi ikke over, at de tydelige linjer på verdenskortet ikke blot er fikserede afgrænsninger, men markeringer af glidende overgange. I en verden, hvor Trump netop har afsat Venezuelas præsident og overtaget kontrollen med landets olieproduktion, og nu igen truer med at overtage Grønland, og hvor Europa på tredje år kæmper en bitter kamp om Ukraine, er det måske værd at reflektere over, hvad grænser egentlig er. Måske er grænser i det 21. århundrede ikke helt så absolutte og ukrænkelige, som vi gerne forestiller os, men snarere noget relativt. Udsyn taler med Martin Klatt, lektor ved Syddansk Universitets Center for Grænseregionsforskning, om, hvorvidt grænser i virkeligheden altid har været til forhandling. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
- Virkelighedslitteraturby DR on 27. december 2025 at 4:00
Thomas Boberg og Gyldendal blev som forventet frifundet for injurieanklager, og vi har nu igen rettens ord for, at kunsten er fri. Forfattere må skrive præcis, hvad de vil, hvis der blot står roman på forsiden af bogen. Og måske bliver det bare nødt til at være sådan – ikke fordi det nødvendigvis er rimeligt, men fordi det modsatte ville være helt uoverskueligt. For forestil dig et samfund, hvor det ikke længere var tilladt at skrive om virkeligheden. Forestil dig en verden, hvor store virksomheder og magtfulde personer rutinemæssigt kunne sagsøge forlag og forfattere for millioner, hver gang en roman udkom, som man blot kunne mistænke for at omhandle virkelige personer og begivenheder. Det ville ikke bare hæmme, men dræbe litteraturen. Men selvom kunsten er fri – rent juridisk – er der så ikke visse hensyn og regler, som virkelighedslitteraturen trods alt må overholde? Udsyn spørger redaktionschef for Opinion hos Politiken, Lotte Folke Kaarsholm, hvilken rolle virkelighedslitteraturen spiller. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
- Fredshandlingerby DR on 20. december 2025 at 4:00
Hvert år den 24. december kl. 12 udlyses julefreden fra byen Turku i Finland – en tradition, der kan spores tilbage til 1300-tallet. Om det var denne udlysning af en julefredsånd, der nåede skyttegravene i Normandiet i 1914, vides ikke, men et faktum er det, at de stridende parter julenat spontant nedlagde våbnene og mødtes til en fælles skål i det udbombede ingenmandsland. Året efter gentog man begivenheden og tilføjede en fodboldkamp. Hvis det var udlysningen af julefreden, der skabte de spontane våbenhviler for mere end hundrede år siden, kan man håbe, at denne fredsånd igen vil gøre sin virkning og bringe fred til Gaza, Ukraine, Sudan og alle andre steder, der er mærket af krig og ufred. I den anledning er det måske værd at reflektere over, hvad fred overhovedet vil sige. Hvordan opstår fred, og hvordan fastholdes den? Er fred blot et fravær af den vold og dramatik, som krigen består af, eller har freden sin egen logik, handlinger og begivenheder, som vi let kan overse, fordi de ikke i dramatik kan måle sig med krigens massakrer, heltedåd og historiske vendepunkter? Udsyn spørger i dag Isabel Bramsen, leder af freds- og konfliktstudier ved Lunds Universitet, hvordan vi kan nærme os freden i en verden i brand. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
- Danmarks stille erhvervsrevolutionby DR on 13. december 2025 at 4:00
Verden er i krise; der er krig i Europa, og vi er bange – og alligevel forventes det at julesalget vil slå alle rekorder. For selvom vi muligvis lever i de sidste tider, er den danske økonomi stærkere end nogensinde og stærkere end næsten alle andre økonomier i verden. Det skyldes ikke mindst den stille revolution, som det private erhvervsliv i Danmark har gennemgået de sidste 20 år. En revolution, hvis implikationer vi endnu ikke helt har forstået. Hvor Danmark tidligere bestod af mange mindre og mellemstore virksomheder, domineres vi nu af nogle få store, globale selskaber. Udsyn spørger Martin Jes Iversen, lektor på Institut for Strategi og Innovation på CBS, hvordan vi skal lære at forstå vores erhvervsliv, og hvilken betydning det har for vores demokrati og samfund som helhed, når få giganter får stadig større betydning for vores økonomi. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
- Vi skal længere ud på landetby DR on 6. december 2025 at 4:00
Modsætningerne mellem land og by er i stigende grad både udgangspunkt og konklusion på mange politiske diskussioner – således også ved det netop overståede kommunal- og regionsvalg. Land-by-konflikten er en megatrend, der går igen i alle mulige sammenhænge, ikke kun i Danmark, men i hele verden, og konflikten er skarpt skåret op: Byerne vil have grøn omstilling og woke. Landet vil have infrastruktur, faste kønsroller, mere landbrug og lavere benzinpriser. Land og by er ikke bare fundamentalt forskellige, men et modsætningspar, der gensidigt definerer hinanden negativt. Men holder dette modsætningsforhold egentlig, når man undersøger det nærmere? Urbaniseringen fortsætter nemlig, og ikke kun som en tilstrømning til de største byer. Faktisk bor 60 % af danskerne i byområder med mindst 10.000 indbyggere – og hvilken status har de? Udsyn spørger professor i bysociologi ved Aalborg Universitet, Anja Jørgensen, i hvor høj grad land/by-diskussionen overhovedet afspejler virkeligheden. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
- Folk og fæby DR on 29. november 2025 at 4:00
Som en del af den grønne trepart har regeringen pålagt mælkeproducenter at bruge “metanreducerende produkter”, som Bovaer, der reducerer køernes udledninger. Men nu advarer landmændene om, at dyrene bliver syge af produktet, og hvis det er sandt, hvad gør vi så? Er dyrevelfærd vigtigere end klimaet? Dilemmaet viser, hvordan dyrevelfærd og klimapolitik ofte ikke går hånd i hånd, og det er samtidig et eksempel på, hvordan vi tvinges til at reflektere over vores forhold til de millioner af husdyr i Danmark, som lider under industrielle forhold, vi ofte ignorerer. I Udsyn spørger vi lektor i bioetik Mickey Gjerris, hvordan vi burde behandle husdyr, og om et meningsfuldt liv overhovedet er muligt for de dyr, vi opdrætter og slagter på en industriel skala. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
- Beskidte boligdrømmeby DR on 22. november 2025 at 4:00
Alt for mange af os drømmer om store huse og lejligheder – stuer med stuk, smukt lysindfald, spisekøkken og adgang til det fri, hvor børnene kan løbe og lege. Og det bliver ikke ved drømmene – vi optimerer, bygger til og skaffer os mere plads. Men alle kvadratmeterne – alt nybyggeriet – koster dyrt på klimaregnskabet og kolliderer med de planetære grænser. Af hensyn til klimaet lægger regeringen derfor op til, at det skal være sværere at rive ned for at bygge nyt. Men samtidig står mange byer og skriger på nye boliger. Så hvad kan – og skal – vi overhovedet bygge til fremtiden? Det diskuterer vi med boligforsker ved Aalborg Universitet, Mette Mechlenborg. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
- Proxyvalgby DR on 15. november 2025 at 4:00
De smiler venligt ned til os fra plakaterne på landets lygtepæle – politikerne. Ved folketingsvalget genkender vi mange af dem, men når det gælder kommunalvalget, er det faktisk de færreste kandidater, vi ved, hvem er. I det hele taget er det, som om kommunalpolitik ikke helt kan bære sin egen vægt – underligt nok. For vi bor jo alle i en kommune, hvor de kommunalpolitiske prioriteringer påvirker alt, hvad der vedrører vores børn og unge, ældre, trafik, boligforhold og meget mere. Alt sammen vigtige og nære ting. I Udsyn i dag diskuterer vi sammen med lektor i statskundskab ved KU, Frederik Hjorth, hvad vores udbredte lokalpolitiske uvidenhed egentlig betyder for vores valg. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
- Er kysten klar?by DR on 8. november 2025 at 4:00
Kystsikring, oversvømmelser, stormflod. Uanset hvor lidt vi har lyst, kommer vi til at tale en hel del om den slags i de kommende år. For sikkert er det, at vandet kommer. Selv hvis hele verden stoppede med at udlede drivhusgasser i morgen, ville havet fortsat stige i mange år – endda århundreder – og forandre det verdenskort, vi har kendt, siden vi var børn. Her i flade Danmark er vi selvfølgelig særligt udsatte med vores lange, smukke kyststrækninger, der indtil for nylig var de mest attraktive steder at bo, men som nu risikerer at blive ubeboelige. Men hvor meget vand kan vi forvente, og hvor hurtigt vil det komme? Og hvad kan vi redde – og hvad må vi ofre? Det undersøger Udsyn i dag sammen med professor i landskabsarkitektur og planlægning ved Københavns Universitet, Henrik Vejre. Vært: Kaspar Colling Nielsen
- Forbandede ungdomby DR on 1. november 2025 at 4:00
Nogle af dem kan knap nok komme ud af sengen, mens andre blot har trykket kortvarigt på pause, inden de tager næste skridt på vej ind i voksenlivet. Knap 45.000 unge mellem 15 og 25 år står i dag uden job og uddannelse – og ifølge et bredt politisk flertal på Christiansborg, er det alt for mange. Tilbage i 2017 vedtog man initiativer, der skulle halvere antallet af marginaliserede unge frem mod 2030, men den ambition har vist sig svær at realisere. Faktisk er antallet senest steget en smule. Nu forsøger man sig så med nye, målrettede tiltag og puljer under navnet “Ungeløftet.” Spørgsmålet er, om det denne gang vil lykkes at få flere af de unge omdannet til aktive samfundsborgere? Det diskuterer vi med adjunkt og sociolog ved Aalborg Universitet, Helle Bendix Kleif. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
- Den største begivenhed i verdenshistorienby DR on 25. oktober 2025 at 3:00
Trump kaldte det den største begivenhed i Mellemøsten i 2000 år, da han præsenterede sin fredsplan. Jesu fødsel var altså trods alt en større begivenhed – men kun indtil dagen efter, hvor Trump nu kaldte aftalen for den største begivenhed i verdenshistorien. Uanset hvad man måtte mene om Trump og hans sans for selviscenesættelse, må man dog give ham, at det faktisk er lykkedes ham at forhandle en fredsaftale, som nyder bred opbakning. Indtil videre har planen resulteret i udvekslinger af gidsler og fanger samt en skrøbelig våbenhvile – som dog allerede er blevet brudt et par gange. Spørgsmålet er nu, om Trumps insisteren på fred faktisk også kan udvikle sig til en egentlig, langvarig fred i virkelighedens verden. Det – og meget andet – diskuterer vi i Udsyn med seniorforsker i sikkerhedspolitik i Mellemøsten ved DIIS, Helle Malmvig. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
- Macrons verden 5:5: Kan Macrons atomkraft redde klimaet?by DR on 31. juli 2023 at 3:04
Macron vil bygge atomkraftværker så langt øjet rækker, og han vil gøre det i klimaets navn. Hvilket grønt aftryk sætter Macron på verden? Kommer han – og sin franske atomkraft – til at kunne gøre en reel forskel for klimaet? I dette sidste afsnit binder Michael Reiter, DRs tysklandskorrespondent, sammen med Stéphanie Surrugue, DR’s internationale korrespondent, en sløjfe på rejsen gennem Macrons verden. Vært: Michael Reiter, tysklandskorrespondent. Gæst: Stéphanie Surrugue, international korrespondent. Tilrettelægger: Karoline Engelund.
- Macrons verden 4:5: Den fejlslagne fredsmægler?by DR on 31. juli 2023 at 3:03
I en tid hvor verdensordenen er i opbrud, træder Macron ikke blot ind på verdensscenen. Han braser ind. Som fredsmægler og som indpisker. Men hvad driver den franske præsident til at ringe ufortrødent til Putin og forsøge at mægle ham til fornuft? Og hvilket stof er man gjort af, hvis man tør sige storebroderen USA i mod? Det undersøger Michael Reiter, DRs tysklandskorrespondent, sammen med Stéphanie Surrugue, DR’s internationale korrespondent i denne særudgave af Udsyn. Over fem afsnit forsøger de at forstå Emmanuel Macrons verden. Vært: Michael Reiter, tysklandskorrespondent. Gæst: Stéphanie Surrugue, international korrespondent. Tilrettelægger: Karoline Engelund.
- Macrons verden 3:5: Holder drømmen om et magtfuldt EU?by DR on 31. juli 2023 at 3:02
Når Macrons hjerte banker, banker det et ekstra slag for Europa. Med EU-flaget på den ene side, og det franske flag på den anden, forsøger Macron at være selve bindeleddet i et stærkere EU. Men hvad er egentlig den franske præsidents drømme for unionen – og hvem skal spille hovedrollen? Og var det ikke også noget med strategisk autonomi? Det undersøger Michael Reiter, DRs tysklandskorrespondent, sammen med Stéphanie Surrugue, DR’s internationale korrespondent i denne særudgave af Udsyn. Over fem afsnit forsøger de at forstå Emmanuel Macrons verden. Vært: Michael Reiter, tysklandskorrespondent. Gæst: Stéphanie Surrugue, international korrespondent. Tilrettelægger: Karoline Engelund.
- Macrons verden 2:5 Hvorfor brænder de franske forstæder?by DR on 31. juli 2023 at 3:01
Frankrigs forstæder står i flammer. Skuddrabet på en 17-årig dreng med afrikanske rødder, fik tusinder af franskmænd på gaden i voldsomme demonstrationer. Men hvad er egentlig så sprængfarligt, at et europæisk land bryder ud i så eksplosive protester? Og hvad har Macrons politik med optøjerne at gøre? Er det den, der har splittet Frankrig? Det undersøger Michael Reiter, DRs tysklandskorrespondent, sammen med Stéphanie Surrugue, DR’s internationale korrespondent i denne særudgave af Udsyn. Over fem afsnit forsøger de at forstå Emmanuel Macrons verden. Vært: Michael Reiter, tysklandskorrespondent. Gæst: Stéphanie Surrugue, international korrespondent. Tilrettelægger: Karoline Engelund.
RADIO4 Morgen
- Feed has no items.
RADIO4 4-toget
- Feed has no items.
[echo-content-down-arrow id=”temp-id” class=”temp-class” size=”80″ type=”epda-icon-arrow-soft” animation_type=”bounce-effect-1″ color=”2c5ba7″ duration_time=”10000″ bouncing_speed=”2000″ move_to=”” scrolling=”false” disable_bouncing=”false” disable_duration=”false” ]
Podcast. Stor oversigt over nyeste danske og gratis podcast. Her generelle nyheder fra danske medier
Bliv her på PodcastNews.dk inspireret til at høre nye podcasts. Se oversigter over de seneste episoder og klik direkte på en link for at høre det. Her finder du de fleste væsentlige danske podcastserier. Her på forsiden af PodcastNews.dk finder du generelle nyheder og nyhedsudsendelser som Podcasts. Du kan klikke på de enkelte links og høre de seneste af disse podcasts.

