Tirsdagens valg til både de grønlandske kommunalbestyrelser og det grønlandske landsting blev en overbevisende sejr til venstrefløjspartiet IA, der fik mere end hver tredje stemme og ser ud til at sætte sig på 12 af Landstingets 31 pladser. Men betyder det, at de grønlandske vælgere sætter naturen over det økonomiske fundament for fuld selvstændighed? Martine Amalie Krog og Jesper Løvenbalk har fulgt valgkampen og ikke mindst den kamp om mineprojektet ved Kvanefjeld, der blev omdrejningspunkt. Og så skal vi tale om den faldende rente, der får uligheden til at stige. For når den Europæiske Centralbank fører lempelig pengepolitik og sænker renterne, er det de rigeste danskere, der får de klart største gevinster. Det viser et nyt dansk studie. Sebastian Gjerding har set på sagen og opfordrer til et ungdomsoprør mod den skævvridende krisepolitik. Men alderdommen kan også noget – i hvert fald i Washington. I denne uge bebudede den amerikanske finansminister, at hun vil kæmpe for en global selskabsskat og at hun vil starte på ugens G20-møde. Chefredaktør Rune Lykkeberg har optur: »Det, der for kort tid siden var en solidarisk utopi, er blevet til en virkelig politisk mulighed: Den amerikanske regerings kamp for en global selskabsskat kan være med til at skabe en mere retfærdig økonomisk verden.« Og så skal vi tale om den amerikanske skuespiller Melissa McCarthy – du er undskyldt, hvis du ikke ved, hvem hun er, for det gjorde jeg ikke. Og det er jo pinligt, da det viser sig, at hun er en af de største komiske talenter på det hvide lærred lige nu. Som filmredaktør Christian Monggaard skriver: »Melissa McCarthy er en blændende komisk begavelse. Hun har funny bones, som man siger: Timingen, både verbalt og fysisk, til at få en vittighed eller en visuel gag til at fungere, og fysikken til at gå selv de mest garvede falden på halen-mestre i bedene.« Det lyder vist som en, man bør kende.

Kan I huske den her? »Fem eller ti år fra nu har vi et helt andet parti. Så vil vi se et arbejderparti«, »et parti for folk, der er rasende over ikke at have fået en reel lønstigning i 18 år«. Således sagde Trump i maj 2016, og eliten i Det Republikanske Parti rystede i golfbuksen, og vi andre tænkte, at han da måtte være vanvittig. Det kan man diskutere, om vi fik ret i, men partitoppen har til gengæld i dag omfavnet nødvendigheden af, at de udvikler en retorik, der taler til den nye vælger: den hvide arbejderklasse. Og samme udvikling ses over hele den vestlige verden, ikke mindst hos De Konservative i Storbritannien. Men hvordan kan sådan en konservativ arbejderpolitik tegne sig i praksis? Mathias Sindberg har set på sagen. Og så skal vi tale om den sag, der i den forgangne uge har lagt beslag på al politisk energi herhjemme, nemlig spørgsmålet om, hvad Danmark skal stille op med børnene i de kurdiskledede flygtningelejre i Syrien. Ifølge den aftale, der blev indgået tidligere på ugen, skal en taskforce nu undersøge mulighederne for at få dem hjem uden deres mødre. Men det bliver svært. Og heldigvis for det, siger indlandsredaktør Anton Geist. Hør hvorfor. Sidst, men ikke mindst, så frelser chefredaktør Rune Lykkeberg din påske – for hey, de havde sgu da lovet godt vejr, så hvad er det her for noget pjask? (Skrevet på Falster langfredag morgen, red.) Heldigvis har Rune tre dugfriske anbefalinger til, hvad du skal se på tv – en fransk komedieserie, en amerikansk dokumentar og så en film om Karl Marx, der ender lykkeligt. Må din påske gøre det samme!

Så meget skulle gå op i en højere enhed, at det virker usandsynligt, at livet på Jorden nogensinde er opstået. Men det er det. Jeg skriver dette, og du læser dette, og intet af det ville have været muligt, hvis ikke en hel masse ting var sket samtidig, og en lille bakterie ikke havde fået en genial ide. Jeg får besøg af Johanne Pontoppidan Tuxen, der vil fortælle om det seneste afsnit i Informations store naturvidenskabssatsning, hvor du hver uge i hele 2021 kan læse en god historie om alt det, der omgiver os.  Og så skal vi tale om digital kunst. Og penge. Kryptopenge. For 2021 blev for alvor året, hvor den digitale kunstverden gik mainstream, og kunstværker blev solgt i de etablerede aktionshuse for trecifrede millionbeløb. Men hvor betaler nogen så mange penge for noget, der kun lever på en skærm, og som i princippet kan ses af alle? Kulturredaktiones Johann Steen Nielsen forklarer.  Sidst men ikke mindst er Rune Lykkeberg igennem til en snak om en ung mand ved navn Nick Larsen, der listede en lille fuckfinger ind på et billede af statsminister Mette Frederiksen. Sikke en lømmel! Næh, siger Rune Lykkeberg, det var optur. Hør hvorfor.

I Storbritannien blev den 33-årige Sarah Everard i starten af marts bortført på åben gade og dræbt, da hun var på vej hjem fra en veninde. Det har pustet ild til debatten om drab på kvinder i Storbritanien, en debat, der det seneste år er blevet rejst i en lang række lande og på et seneste ført til store gadeprotester.  I flere medier, herunder Information, har man i ugen kunne læse om kvinders oplevelse af sårbarhed i det offentlige rum. Men kigger man på statistikken befinder truslen sig et andet sted, nemlig derhjemme. Og der ligger næsten altid en relativt forusigelig forløb op til drabet. For ’crime of passion’ er en myte. Journalist Line Vaaben har beskæftiget sig med emnet i en årrække og kommer i studiet og fortæller om de aktuelle protester, den nyeste forskning og ikke mindst om, hvad vi som samfund kan gøre – for der er noget at gøre. Og så skal vi tale om en ny bog af Morten Messerschmidt– med anmelder Erik Skyum Nielsens ord »den selvrekrutterede korsridder«. Dansk Folkepartis næstformand har nemlig skrevet en ny bog, denne gang om hans forhold til kristendommen. Egentlig taget en sympatisk bog, tænkte Skyum, der var imponeret over Messerschmidts greb om striden mellem Kirkegaard og Grundvig. Men så læste han den færdig og forstod, hvad forfatteren egentlig ville … Og så kommer Rune Lykkeberg forbi til en optur over, at EU på flere og flere områder gør op med frihandelsdoktrinen og sætter politik over marked. Vi lægger simpelthen i kakkelovnen til DET ENDELIGE OPGØR MED NEOLIBERALE VERDENSORDEN!

Denne gang skal en god bid af Radio Information handle om ’cancel culture’, det regime i den offentlige debat, hvor unge, woke venstreorienterede udpeger folk som racister og sexister og har  magten til at få dem fx fyret. En samlet dansk presse, herunder Information, kastede sig for eksempel ind i sagen om en journalist, der måtte forlade The New York Times efter på en studietur at have sagt ting, nogle studerende fandt anstødeligt. Men en anden historie om ytringsfrihed i den amerikanske medieverden har imidlertid ikke tiltrukket sig tilnærmelsesvis samme opmærksomhed. Den handler om Nathan Robinson, en ung, Harvard-uddannet venstreintellektuel, der i januar blev fyret som klummeskribent fra The Guardian. Hans forbrydelse? En vittighed på Twitter om USA’s massive økonomiske støtte til Israel. Mathias Sindberg har talt med ham og blandt andre politologen Norman Finkelstein om, hvad der sker, når kritik af statens Israel forveksles med antisemitisme.  Og vi bliver ved emnet, for i starten af måneden kom det frem, at forlaget, der har udgivet de i USA så populære børnebøger af Dr. Seuss, ikke længere vil udgive en del af titlerne på grund af deres fremstillinger af ikke-hvide folk. Men måske er der bøger, der simpelhen ikke behøver at blive genudgivet – og uanset, så bliver vi mere bevidste børnebogslæsere af at have diskussionerne, siger Anita Brask Rasmussen. Lasse Ellegaard er igennem på telefone. Det er nemlig her i marts 10 år siden, at borgerkrigen i Syrien startede – en krig, der blandt andet sendte halvdelen af befolkningen på flugt. Men hvordan kunne det ske, at det, der, på godt og ondt, lignende et stabilt land, endte i en så altomfattende krig? Lasse Ellegaard dækkede den fra starten og ser tilbage. Det samme gør Rune Lykkeberg – dog kortere og uden nogen som helst sammenligning – på et år under coronarestriktioner. Det har været træls, men det har ikke kun været en kollektiv nedtur. Hør hvorfor.

Har du set Badehotellet? Nej? Nåh, men så er det bare med at komme i gang. I hvert fald hvis man stoler på Anita Brask Rasmussens smag udi historisk dramatik – og det mangler jeg at se eksempler på, at man ikke bør. Hun kommer i studiet og fortæller, hvorfor et lystspil faktisk er en fremragende ramme til for eksempel at behandle besættelsestidens store dramaer. Vi får også besøg på Skype af Bo Elkær, der fortæller om den nye store satsning fra gravergruppen. I samarbejde med mediet Finans har han og Sebastian Gjerding sat sig for at undersøge de svindelnetværk, der tog over, da danmarkshistoriens største sag om økonomisk kriminalitet, den såkaldte Operation Greed, i 2017 satte et netværk af formodede svindlere ud af spillet. Jeg kan afsløre, at svindlen, der hvert år koster statskassen milliarder, lever i bedste velgående. Og så var det ugen, hvor Informations bogkritikerpris, Montanaprisen, blev uddelt. Og i år gik den til et stykke enestående kvindehistorie: Et åbent øjeblik – Da mine mødre gjorde noget nyt af Pernille Ibsen. Kritiker Lone Nikolajsen, der sidder i dommerpanelet, fortæller hvorfor det er et fremragende valg. Rune Lykkeberg kommer i studiet for at fortælle om et stykke historie, der er ved at blive skrevet, nemlig et gryende opgør med de techgiganterne. Den australske regering er gået forrest – måske for langt, men i det mindste forrest – for at få Facebook til at spytte i kassen. Men hvad tænker chefredaktøren om Dagbladet Informations afhængighed af Facebook, og det faktum at vi betaler rigtig mange reklamekroner til en virksomhed, som vi samtidig er så kritiske over for i avisens spalter?

Så kom dommmen, som desværre ikke kan overraske en lytter af Radio Information:  »Det er Klimarådets vurdering, at regeringens samlede klimaindsats ikke anskueliggør, at klimalovens 70 procentsmål i 2030 nås,« lød den kontante konklusion i den rapport, der blev offentliggjort fredag. Det er ikke lykkedes regeringen at overbevise eksperterne om, at det kan lykkes den at leve op til klimaloven, og nu skal der nye boller på suppen. Hør hvilke. Jørgen Steen Nielsen gør os, som han har for vane, klogere. Det lykkedes heller ikke at lande en bred aftale om genåbningen af Danmark. Man kan beskylde de borgerlige partier for ikke at tage pandemien alvorligt – eller ligefrem at være på kynisk vælgerjagt. Men man kunne også hilse det velkommen, at der har indfundet sig lidt hverdag på Borgen. For er det ikke en grundpille i vores samfundsorganisering, at meninger mødes og strides?  Som Lars Trier Mogensen skriver: »Pandemien har nemlig ramt Danmark skævt, både økonomisk og geografisk, og har skabt voksende spændinger mellem fastansatte og selvstændige, mellem unge og ældre og mellem øst og vest. Grundlæggende er det et sundhedstegn for folkestyret, at alle disse stridigheder langt om længe også forplanter sig til Christiansborg.« Ham taler jeg med. Og vi bliver ved genåbningen. For en forudsætning for, at den ikke får smitten til at eksplodere, er at vi alle sammen fortsætter de gode vaner. Men en ny rapport fra HOPE-gruppen på Aarhus Universitet viser, at at vores adfærd har ændret sig. Og den politiske polarisering kan faktisk påvirke den i negativ retning. Louise Drivsholm forklarer. Rune Lykkeberg er i studiet. Denne gang har jeg bedt ham om at afsløre et par af hans kantarelsteder på internettet. Hvilke podcasts lytter chefredaktøren til? Vi får tre opturs-podcast – og så en guilty pleasure …

Har du hørt det? Der er en fejde i gang! En litterær en af slagsen. Og den handler om … Glostrup! For nylig lagde Gyldendals litterære chef, Simon Pasternak, et digt af Henrik Nordbrandt på Facebook som en lille appetizer op til udgivelsen af digterens nye digtsamling. Heri hedder det i de indledende strofer: »Der er ord, der er værre end ordet Glostrup. Der er steder, der er værre end stedet Glostrup. Der er dage, der er værre end den sidste dag i august på et busstoppested lidt uden for Glostrup.« Det fik hans digterkollega Thomas Boberg til at reagere ved at skrive et moddigt om Glostrup i Information, der så igen fik hans kollega Morten Søndergaard til at svare med et digt, som så inspirerede forfatter Merete Pryds Helle til at give hendes poetiske Glostup-replik. Og denne fredag hører vi så fra en, der mener at vide, at Glostrup er et rigtigt sted, hvor folk faktisk bor. Sikke en fest, tænkte litteraturredaktør Peter Nielsen, der kommer i studiet og fortæller om den litterære fejdes dramaturgi. Jeg taler også med Christian Bennike i Bruxelles om Emmanuel Macrons kontroversielle lov om ’respekt for republikkens principper’, der blev vedtaget i den franske Nationalforsamling tirsdag. Loven blev udformet i efteråret og fik luft under vingerne, da historielæreren Samuel Paty i oktober blev halshugget på åben gade af en ung jihadist, fordi han havde vist tegninger af profeten Muhammed i sin undervisning. Loven er blevet kaldt racistisk af venstrefløjen og for blød af højrefløjen. Spørgsmålet er, om den overhovedet vil virke. Sidst, men ikke mindst, kommer Rune Lykkeberg i studiet og har sig en optur over menneskets evindelig søgen efter svar på de store mysterier, og at vi vil rejse med 20.000 km i timen for at finde dem.

Fremover skal du høre Langsomme samtaler om verdenssituationen i podcastens egen kanal. Søg på ‘Langsomme samtaler’ i din podcastafspiller. Kære lytter Den amerikanske digter Claudia Rankine har skrevet en fantastisk bog, som er et lille stykke fælles amerikansk virkelighed. Hun har opsøgt de mennesker, hun ellers ikke taler med, og skrevet ned, hvordan hun selv oplevede møderne. Det har hun sendt til de andre, som så har svaret og reflekteret over deres oplevelse af mødet. Der var ubehag, frustrationer og misforståelser i disse møder. Men øvelsen for Rankine var at blive i situationen alligevel og danne fælles forståelser af, hvordan verden er. Det kan godt være, det ikke lyder af så meget. Men måske er det netop det, vi har brug lige nu. At undersøge vores møder med andre mennesker, skabe langsomme fælles forståelser og knytte nye bånd til hinanden. Claudia Rankines bog, Just Us, som er resultatet af disse anstrengelser er en af de mest interessante, inspirerende og opbyggelige refleksioner, jeg har læst over, hvordan vi skal sætte verden sammen i fællesskab. Hun forklarer i denne samtale, hvordan hun skrev bogen, hvorfor hun havde behov for at gøre sig fri af akademiske begreber om hvid sårbarhed og hvide privilegier, hvorfor der har været behov for at rive statuer ned, og hvorfor hun blev taknemlig, da hun hørte Joe Bidens indsættelsestale. Jeg håber, du vil få lige så stor fornøjelse af lytte til samtalen, som jeg havde af at kunne stille alle mine spørgsmål til Claudia Rankine. Og høre hendes svar. Rune Lykkeberg

I lørdags udkom Information med et helt særtillæg om biomassens bagside. I dag udkommer Radio Infomation med næsten en særudgave om det samme. I hvert fald har jeg sat god tid af til, at vores mand på stoffet, Martin Bahn, kan forklare, hvordan ’den grønne afløser’ for kul og olie er endt med at blive en alvorlig trussel mod den biologiske mangfoldighed og en markant belastning af det globale klima. For at forstå det skal vi tilbage til en skæbnesvanger fejl, der blev begået for godt 20 år siden.  Men der bliver også tid til lidt andet. Blandt andet kigger Lone Nikolajsen forbi til en snak om et fremragende amerikansk realityprogram, der hedder ’Parterapi – elsker du mig stadig?’. Det kan lige nu ses på DR. Og det skal man tilsyneladende gøre, fordi alle taler om manden Mau, der forventer, at hans kone ved, hvornår han er tørstig. Det har han jo sine grunde til, grunde som terapeut Orna Guralnik ikke dømmer, men udforsker de følelsesmæssige aspekter af. Og det minder os om, at de fleste folk har deres grunde til at være umulige. Og så kommer Rune Lykkeberg naturligvis også i studiet, og selv om det ikke er spor optur, så har jeg bedt ham om at knytte et par tanker til den aktuelle rigsretsag mod Donald Trump. 

Kære lytter Jeg har altid tænkt på den amerikanske borgerrettighedsbevægelse som et forbillede for, hvordan man kan gøre op med skandaløs uretfærdighed. Og det gør jeg stadig. Det lykkedes Martin Luther King Jr. og de andre aktivister at udstille – moralsk og politisk – den systematiske diskrimination af sorte i sydstaterne på en måde, så den amerikanske regering greb ind. De appellerede til landets politiske ledelse og højeste principper og fik gennemført virkelige forandringer. Det er der lavet mange mesterlige film om, og det bliver i dag betragtet som en triumf. Men der skete også noget andet med borgerrettighedsbevægelsens sejre i 1960’erne. Det har den konservative amerikanske forfatter og journalist Christopher Caldwell skrevet en bog om – The Age of Entitlement, der udkom sidste år. Der blev skabt en ny politisk kultur og en ny måde at regere USA på, hævder han. Og det er den, som er omdrejningspunktet for de totale politiske kampe, vi har set i USA de seneste år, og for den polarisering, som der er blevet talt så meget om. »Jeg tror ikke på, at kampen handler om race,« som han siger i denne langsomme samtale om verdenssituationen. »Jeg tror, den handler om den revolution, der skete i vores måde at styre landet på, som blev frembragt af vores forsøg på at løse raceproblemet. Den virkelige diskussion handler efter min opfattelse om, hvordan landet skal regeres politisk.« Det synspunkt folder han i denne samtale, hvor han også forklarer, hvorfor Trump er blevet meget svagere, og hvad der er Joe Bidens sværeste opgave. God fornøjelse Rune Lykkeberg

Kære lytter, Da jeg voksede op i 1970’erne, var jeg helt sikker på, at de rigeste lande også var de frieste lande. At de lande, hvor man kørte i de største biler, havde adgang til den nye teknologi og kunne gå i det mest mondæne tøj, også var de lande, hvor man havde frihed til at sige det, man mente og selv kunne være med til at bestemme, hvem der skulle være landets politiske ledere. Rigdom og frihed hang sammen. Sådan tænkte Branko Milanovic også, selvom han voksede op i en helt anden del af verden på et andet tidspunkt. Han voksede op i det kommunistiske Jugoslavien i 1960’erne og tænkte, at der var rigdom og frihed i det kapitalistiske Vesten. Men måske er det ikke sådan længere: Kina bliver en større og større økonomisk stormagt samtidig med at det bliver en mere og mere autoritær stat. Det rejser en masse spørgsmål om sammenhængen mellem kapitalisme og demokrati, velstand og frihed i verden. Og heldigvis er økonomen Branko Milanovic en enestående kapacitet, som har studeret data, lavet overbevisende ulighedsundersøgelser og netop har skrevet en ny bog om en verden, hvor kapitalismen er den eneste mulige samfundsform. Og han besvarer alle mine spørgsmål på en måde, så jeg kom meget klogere fra samtalen: »Kapitalismen har vundet globalt, fordi den har skabt den indre etik hos den enkelte om, at du har ret og pligt til at realisere dit begær efter velstand. Kultur og økonomi hænger på den måde sammen. Det er jo en succes. Men det betyder også, at de samfund, som kan levere økonomiske fremskridt for deres borgere, opnår opbakning i deres befolkninger. Og det, kan vi se nu, er ikke nødvendigvis demokratiske samfund.« God fornøjelse med denne langsomme samtale med en ven af huset, Branko Milanovic. Rune Lykkeberg

I denne uge meldte Inger Støjberg sig ud af Venstre. Forventeligt, men alligevel lidt vildt. For hun har været frontkvinde i den udlændingefjendtlige kurs, der har defineret partiets regeringsprojekt. Og det bliver afgørende for udviklingen i dansk politik, hvor hun nu vælger at lægge sine politiske kræfter. Og hvor efterlader hun Venstre? Indlandsredaktør Anton Geist er i studiet.  Det er Jørgen Steen Nielsen også. Til en snak om det skrottede landbrugsudspil. I mandags meldte den nye minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), ud på ministeriets hjemmeside at det færdige politiske klimaudspil om landbruget, der blev udviklet under hans forgængeren Mogens Jensen, nu er er blevet helt skrottet. Rasmus Prehn ønsker om ’en ny proces’. »Ministeren kalder det pragmatisk. Andre vil kalde det absurd,« skriver Jørgen i en leder torsdag. Han uddyber i radioen. Kunstredaktør Maria Kjær Themsen har lyttet til kunst, nærmere bestemt to af Kirsten Justesens lydværker fra 1970’erne. De handler om kvinder i kunstverdenen, og de er lige så relevante i dag, som da de blev lavet. Lyt med og få nogle ideer til, hvor du kan finde kunst at lytte til. Blandt andet her.  Og så har vi Rune Lykkeberg i huset – eller faktisk derhjemme. På Skype. Men man kan lave det meste hjemmefra for tiden, inklusiv at vælte aktiemarkedet. En ny aktivisme har set dagens lys og indført en ny form for velgørende risko på aktiemarkedet. Hør mere!

Terningerne er kastet. Et flertal i Folketinget har nu vedtaget en rigsretstiltale mod Inger Støjberg for hendes ulovlige instruks om adskillelse af asylpar. Og debatten gik ikke stille for sig. Ulrik Dahlin og Anton Geist taler i denne episode af podcasten Støjbergs instruks om den heftige folketingsdebat om tiltalen og fokuserer især på Dansk Folkeparti og Nye Borgerliges forsvar for Inger Støjberg – samt på hovedpersonens egen tale, som hun leverede som den sidste deltager i debatten fra Folketingets talerstol. Og så vender de en ting, som begge har bemærket: Det er altså ikke et imponerende vidensniveau om sagen, folketingsmedlemmerne lægger for dagen. Ulrik Dahlin og Anton Geist har været med til at grave sagen ud journalistisk inden nedsættelsen af kommissionen. De har fulgt kommissionens afhøringer, og nu følger de rigsretsprocessen tæt, både i avisen og i denne podcast.

Lige nu er venstrefløjen i USA stærkere, end den har været i årtier. Den har ideer, energi og indflydelse. Nytænkningen i Det Demokratiske Parti og de store mobiliseringer, som har sat dagsorden, kommer fra de venstreorienterede, der uden frygt for fortidens fjendebilleder kalder sig for socialister. Men hvad kan den amerikanske socialisme egentlig opnå? Er socialisme bare deres ord for socialdemokrati eller har de en vision for, hvordan det amerikanske samfund skal forandres radikalt? Jeg har været så heldig at få mulighed for at stille alle de spørgsmål om socialismen i USA til Bhaskar Sunkara, som er en definerende intellektuel for socialismen i USA, grundlægger af og redaktør for tidsskriftet Jacobin Mag og forfatter til bogen The Socialist Manifesto. »Vi kæmper for, at vi kan få en robust stat, som drager omsorg for sine udsatte borgere, og for at skabe et arbejderklasseparti og nogle institutioner for arbejderklassen, så de kan bestemme selv og gøre sig gældende. På kort sigt vil vores mål være at gennemføre nogle socialdemokratiske reformer i USA,« siger han i denne langsomme samtale om verdenssituationen og fortsætter: »Det er efter min mening en forudsætning for, at vi kan danne et socialistisk samfund. Den socialdemokratiske logik kan tages videre til næste niveau, hvor den muligvis kan føre til demokratisk socialisme.« Hvis du vil høre mere om, hvorfor det skal ske, og hvordan det skal finde sted, kan du jo lytte til min samtale med ham. Han er realist på kort sigt, idealist på lang sigt og sjov og generøs med sine betragtninger om et USA, der er gået i stykker. God fornøjelse Rune Lykkeberg

Selvfølgelig er der også jura i det, men den mildest talt gavmilde minkaftale var også i høj grad udtryk for, at både Socialdemokratiet og Venstre havde noget, de skulle købe aflad for. 18,8 milliarder kroner – eller hvad der svarer til op mod 13 millioner kroner per bedrift –er et svimlende beløb, siger vores politiske kommentator Lars Trier Mogensen, der også vil forsøge at give et bud på et spørgsmål med et mindre oplagt svar: Hvorfor i himlens navn gik radikale og SF med? Der findes næppe en borger i dette land, der så kontinuerligt har været udsat for så massiv had på internettet som youtuber, realitystjerne og senest sugardater Fie Laursen. For tiden kan man på DR3 se et portræt af den unge kvinde, og det skulle du tage at gøre, siger anmelder Bodil Skovgaard Nielsen. For Fie Laursen repræsenterer en hel masse af de udfordringer og dilemmaer, som vi som samfund står over for i forhold til internettet. Jørgen Steen Nielsen er også i studiet. Denne gang til en snak om »decoupling«, altså muligheden for at afkoble de klimamæssige konsekvenser fra den økonomiske vækst. Det spørgsmål er blevet reaktualiseret af de mange coronastimulipakker: For kan man sprøjte massive mængder penge ud over en nødstedt planet, uden at det også fører til, at vi slider endnu mere på den? Nu har det europæiske miljøagentur meldt sig på banen med en konklusion.Hør hvilken.  Og vi bliver ved klimaet. For Joe Biden har i denne uge givet den fuld skrue på netop den front. Ooooog det kunne godt gå hen og blive overraskende optursagtigt, mener Rune Lykkeberg.

Inger Støjberg skal stilles for Rigsretten, og nu har Folketinget besluttet, hvad hun skal tiltales for, og sendt en tekst om det til den forhenværende udlændinge- og integrationsministers advokat. Teksten er endnu ikke offentliggjort, men vi ved nogenlunde, hvad den handler om. Og mens vi venter på kommentarer fra advokaten, taler vi i denne lille update i podcast-serien »Støjbergs Instruks« om den tiltale, som Folketinget har lagt sig fast på. I studiet er som vanligt journalist Ulrik Dahlin og indlandsredaktør Anton Geist, der løbende har dækket sagen om Inger Støjbergs ulovlige instruks.

Efter en tør periode er det i denne uge lykkedes mig at lokke en optur ud af Rune Lykkeberg! Men vi skal lige igennem en lang mørk vinter først. For mens chefredaktøren faktisk nærer stort håb til, at indsættelsen af Joe Biden reelt kan ændre USA til det bedre, så synes han, at indsættelsesceremonien var direkte »UHYGGELIG!«. Hør hvorfor. Hør også, hvorfor Biden har så gode muligheder for at bedrive en solidarisk politik med fokus på de flestes fælles interesser. Litteraturredaktør Peter Nielsen sad ikke og så ceremonien, men han kunne efterfølgende konstatere, at den blandt andet indeholdt en regulær litterær sensation, der delte vandene. Den 22-årige Amanda Goremans digt, der afrundede indsættelsen, var for mange en meget stor oplevelse, men der var også kritiske røster, der – i litterær forstand – var mindre imponerede. Peter Nielsen kommer i studiet og forklarer, hvorfor han fik armene i vejret over lejlighedsdigtet. »Kald det bare en kliché og dårlig poesi. Jeg kalder det en mægtig poetisk appel,« skriver han i sin analyse. Og så skal vi tale om modstanden mod regeringens coronapolitik. For har vi i medierne – også jer derude på de sociale af slagsen – og de politikere, der holder os alle sammen hjemme, været for dårlige til at gå i dialog med dem, der af den ene og anden grund er imod den danske coronastrategi? Vores videnskabsredaktør, Louise Drivsholm, har blandt andet talt med aktivister fra Men In Black og Folkebevægelsen For Frihed, der føler sig overhørt og afskrevet som sølvpapirshatte.

Goddag kære lytter, For over tyve år siden læste jeg en bog af en amerikansk filosof, som forklarede, hvorfor demokraterne i USA ikke kunne skabe stærke fællesskaber. Demokraterne byggede nemlig ifølge filosoffen på en politisk liberalisme, som ikke appellerer til folks følelser, deres stolthed over at komme et bestemt sted fra, deres følelser for deres familie og lokalsamfund og deres patriotisme. Filosoffen hedder Michael Sandel, han er professor på Harvard og en af USA’s vigtigste politiske tænkere, og hans bog hedder Democracy’s Discontent. Jeg har ofte tænkt på Sandel og den bog, når jeg har set, hvordan republikanerne med deres appeller til værdier og patriotisme og kamp mod den kulturelle overklasse har overtaget arbejdervælgere, mens demokraterne er blevet et parti for dem med de lange uddannelser, de høje indtægter og de samfundsdefinerende stillinger i storbyen. Det var derfor vidunderligt, at Michael Sandel sagde ja til at stille op til et interview med os og forklare, hvad der er gået galt for demokraterne, og hvordan Joe Biden skal gentænke partiet. Sandel siger til mig i denne langsomme samtale om verdenssituationen: »Biden og demokraterne skal forstå, at de skal forbinde deres kritik af neoliberalismen med nogle værdier og den patriotisme, som højrefløjen ellers har monopoliseret. De skal tale til arbejdende folks følelser af at høre til et sted. De skal tale til det, som arbejdere drømmer om og længes efter. Deres kritik af globaliseringen skal hænge sammen med et forsvar for de lokale samfund, som folk er en del af og er formet af. De skal være patrioter på en måde, som ikke er fremmedfjendsk og racistisk, hvis de skal have arbejderne tilbage.«. Sandel fortæller også om sin nye bog The Tyranny of Merit, om universiteternes alt for store magt i det amerikanske samfund, og om sin første samtale med den filosof, der havde defineret den liberalisme, som Sandel fik et gennembrud på at gøre op med: John Rawls. God fornøjelse med samtalen Rune

Du har nok gættet det: Vi skal tale en hel masse om rigsretssager i denne uges Radio Information. Jeg har besøg af Ulrik Dahlin, der jo med al sandsynlighed bliver vores mand på rigsretssagen mod Inger Støjberg, når den engang går i gang. Og vi er så heldige, at han tydeligt kan huske sidste gang. I 1993 var han nemlig også retspolitisk medarbejder og dækkede derfor rigsretssagen mod Erik Ninn-Hansen. Men hvad er lighederne og hvori ligger forskellene mellem tamilsagen og sagen om den ulovlige adskillelse af asylpar? Og Rune Lykkeberg er her. For at forsvare sin holdning til den rigsretssag, som Demokraterne vil rejse mod afgående præsident Donald Trump. Torsdag skrev han en leder, hvori han kaldte den beslutning juridisk tvivlsom og politisk uklog. Det fik en del læsere til tasterne. Jeg forholder Rune de argumenter. Og så skal vi til Tyskland, hvor det sandsynligvis vil gå anderledes kedeligt for sig, når kansler Angela Merkel om få måneder takker af efter – hold nu fast – 16 år på posten. Men kedelige er magtkampene om, hvem der skal efterfølge hende, ikke, siger tysklandskorrespondent Mathias Sonne, som jeg har igennem på telefon. Om man er politisk enig eller ej, så vi jeg mene, at Mutti hører til i supermenneske-kategorien, men hun når ikke Wanda til sokkeholderne. Wanda Maximoff er en af hovedpersonerne i den nye superhelteserie Wandavision på Disney+. Christian Monggaard har set den og kan ikke få armene ned. Men hvad så med sådan en som mig, der aldrig helt har forstået, hvad voksne mennesker skal bruge superhelte til? Jeg spørger, og han forsøger at hjælpe mig ind i det univers, der truer med helt at overtage populærkulturen.

Velkommen til en vild første uge af 2021. Ikke mindst i den amerikanske hovedstad, hvor et par tusinde Trump-tilhængere onsdag stormede kongresbygningen. Det var et angreb på det amerikanske demokrati, men det var også kulminationen på Trumps regeringstid og vil forhåbentlig står tilbage i historien som Trump-æraens afslutning, siger Rune Lykkeberg. Som han skriver i fredagens leder: »Donald Trump tid som præsident begyndte som et realityshow med en vild millionær, der lovede at dræne sumpen, bekæmpe systemet og tage det demokrati tilbage, som var blevet stjålet fra folket. Den endte onsdag aften med spektakulære scener tv-transmitteret til hele verden, hvor hans tilhængere med flag og skilte trængte ind i den smukke hvide kongresbygning i Washington, D.C.«  Det blev også ugen, hvor vi fik konklusionen på den advokatundersøgelse, som Folketinget havde anmodet om, efter Instrukskommissionens delkonklusion. Og de to advokaters juridiske vurdering var klar: Tidligere Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg kan stilles for en rigsret og med al sandsynlighed dømmes. Nu venter vi bare på, at de uafklarede partier bliver afklarede.I en hulens fart. Ulrik Dahlin udlægger den sag. Og så var torsdag Store Helle Helle Dag. Der udkom forfatteren med romanen Bob,og den har vores litteraturanmelder Tue Andersen Nexø læst. Hør om den sidst i programmet – og snyd ikke dig selv for dette interview med forfatteren.

Kære lytter Den tyske filosof Jan-Werner Müller er en af Informations mange yndlingsfilosoffer. Han udgav sin bog ’Hvad er populisme?’ samme år, som Brexit fandt sted, og Donald Trump blev valgt. Den var et tankevækkende og originalt forsøg på at forstå de vilde opbrud, som dengang forekom os uforståelige. Vi valgte at oversætte og udgive bogen på Informations Forlag, vi inviterede Jan-Werner Müller til landet, og han har løbende stillet op til interviews med os for at hjælpe os med at trække de store linjer i en verden, som kan forekomme kaotisk og uoverskuelig. Derfor var det oplagt for mig at vende tilbage til Jan-Werner Müller nu, hvor Trumps tid som præsident er ved at være forbi og høre, hvad vi har lært, hvor det hele kom fra, og hvor vi er på vej hen. Han forklarer i vores samtale, at Trump er en slags tegneserieudgave af Ronald Reagan, og at vi måske skal forstå hans præsidentperiode som »afslutningen på noget gammelt snarere end begyndelsen på noget nyt. Og måske er vi virkelig i en overgangsfase«. Hvis du vil vide, hvad der slutter, og hvad der kan komme efter, og i øvrigt høre Müllers overvejelser over hele verdenssituationen, så skal du være velkommen til at lytte med i denne langsomme samtale med Jan-Werner Müller. Det var sjovt at lave, forhåbentlig er det også sjovt at lytte til. Rune Lykkeberg

Kære lytter Du er hermed kommet igennem 2020 og ankommet til året 2021, og med den bedrift vil Radio Information ønske dig stort tillykke. Det gør vi med en nytårsspecial, hvor jeg har bedt Rune Lykkeberg om at tage optursbrillerne på og se tilbage. Hvad vil vi – altså det lille ’vi’, Radio Informations-vi’et – huske 2020 for? Vi skal tale om Mette Frederiksens coronahåndtering, om håbet om et nyt USA, der blev til mere af det gamle – men hey, den orange mand er væk – om Europa, der så ud til at falde fra sig selv, men endte året som et stærkere fællesskab, der til gengæld solgte ud af sine muligheder for at støtte kampen for frihedsrettigheder i Ungarn. Og meget, meget mere. Og et par små overraskelser. Lyt med! Og så ønsker jeg dig en blød landing i et nyt år. Som vi er ret sikker på bliver et optursår. Kh Anna

Det har været et fremragende år for dansk film, og aldrig har så mange danskere valgt en dansk film til bif-turen. For det første fordi der ikke var særlig mange andre muligheder, da de store amerikanske selskaber har udskudt premiererne på deres storfilm, men altså også fordi kvaliteten har været tårnhøj, siger vores filmredaktør Christian Monggaard, der vil gennemgå de allerbedste – som vi alle sammen kan streame her i ferien. Talk about news you can use i en coronajul! Og så er der gode nyheder. Fra Kina endda. Forud for kommunistpartiets 100-års jubilæum har den sidste kinesiske landkommune nået de nationale mål for fattigdomsbekæmpelse. Det fik partisekretær Xi Jinping til tidligere på måneden at erklære Kinas endelige sejr over fattigdom. Og det må man give dem: Det er imponerende! Men det har også både været dyrt, uden garanti for varig effekt, og metoderne har været kontroversielle. Vores asienkorrespondent Lasse Karner fortæller. Og så er Rune Lykkeberg her med en optur over … ja, gæt engang.

Kære lytter Den franske økonom og forfatter Thomas Piketty skriver i sin nye bog, at han tror på en deltagelsessocialisme. Han skriver også, at den bygger på liberale og demokratiske principper. Hans veldokumenterede bestsellere om kapitalismens historie og status i det 21. århundrede har de seneste år inspireret kampen mod ulighed og for social retfærdighed i hele verden. Jeg talte for nylig med ham på Det Kongelige Bibliotek i København om, hvad han så egentlig mener med socialisme, og hvordan det kan være løsningen på de problemer, som det liberale demokrati har ført med sig ind i det 21. århundrede. Jeg spurgte ham også om, hvordan han så præsidentvalget i USA, og hvilke forhåbninger han har til præsident Joe Biden. Her er samtalen, som jeg håber, du vil få lige så stor fornøjelse af at lytte til, som jeg havde af at deltage i den. Glædelig jul. Rune Lykkeberg