Vi skal snakke #MeToo. Selvfølgelig skal vi det. Sofie Lindes nu så berømte ord satte gang i en lavine, der vil ændre den danske mediebranche for altid. Og det er optur for os alle sammen, mener Rune Lykkeberg. Som han skriver i en leder: »De unge er blevet kritiseret for at være krænkelsesparate og overfølsomme. Men deres forståelse for, hvad man ikke skal finde sig i og skal sige fra over for, har vist sig som et kritisk beredskab, der er frigørende for os alle sammen.« Han kommer i studiet og uddyber. Og så skal vi tale om, hvordan #MeToo helt konkret har udfoldet sig på Ekstra Bladet. Information kunne tidligere på ugen berette, at 46 tidligere og nuværende kvindelige ansatte havde stilet et brev til chefredaktør Poul Madsen og Ekstra Bladets direktion, hvori de beskriver en arbejdsplads præget af en sexistisk kultur. Med upassende kommentarer, befamlinger og et overgreb. Journalisterne bag, Louise Drivsholm og Laura Friis Wang, kommer i studiet.   Trump har ret: Medier behandler ham anderledes. Sådan kunne man læse på forsiden af Information i denne uge. Undersøgelser af forholdet mellem positivt og negativt vinklede nyhedshistorier om Trump viser en overvægt af negative historier. Og ingen anden præsident kunne blive sammenlignet med Hitler og Mao på åben skærm uden et efterfølgende ramaskrig. Men kan man lave klassik journalistik om en så anderledes præsident? Vores journalist Mathias Sindberg har talt med kloge hoveder i USA.  Vi skal også tilbage til en historie, der var breaking news i august 1945: Sprængningen af Knivsbjerg- monumentet i Sønderjylland. En af gerningsmændene var en modstandskvinde, der gik under navnet Pistulla. Journalist Ramus Bo Sørensen fortæller over tre afsnit historien, der også kan kvalificere de aktuelle debatter om nedriving af monumenter.

I sidste uge fremlagde elbilkommissionen en rapport med anbefalinger til, hvordan Danmark får flere elbiler og færre fossilbiler på vejene. Rapporten er 246 sider lang, kommissionen har arbejdet i 18 måneder, og konklusionen er denne: Det vil koste 5,7 milliarder i 2030 at få en million biler på vejene om ti år. Men nu viser det sig, at beregningerne af omkostningerne bygger på misvisende tal. Det får omstillingen til at se dyrere ud, end den i virkeligheden er, siger flere eksperter. Martin Bahn og Mathias Sindberg fra indlandsredaktionen er med i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg er også med. Som altid, og som altid med en optur. I denne uge over filmen Coastal Elites, som både er en komedie og en analyse af problemerne i det amerikanske samfund: Vi tror alle sammen, problemet er Trumps populisme, men ifølge filmen er det i virkeligheden de liberales provinsialisme. Det er måske ikke en rigtig analyse, men det er sjovt at se den foldet ud af fem fiktive personer fra ’the coastal elite’ over 87 minutter. Og ikke mindst, live fra Osted på Midtsjælland: Filmredaktør Christian Monggaard om streamingtjenesten Disney+, som i denne uge kom til Danmark. Det har betydning for konkurrencen, for økonomien, for indholdet og for fremtiden på det danske tv-marked, men ikke mindst: Det har stor betydning for Christian personligt. Det fortæller han om. Otto Lerche er vært.

»Regeringens CO2-regnestykke er en katastrofe.« Sådan kunne man læse i onsdagens avis i en kommentar af Jørgen Steen Nielsen. Anledningen var, at vi med Eldrup-kommissionens udspil om 750.000 elbiler på de danske veje om ti år er nået dertil, hvor der kan gøres status på regegeringen fremskridt på klimaområdet. Og der tegner sig desværre efterhånden et klart billede af, at det lovbundne nationale mål om 70 procents reduktion i 2030 ikke kan nås med den klimastrategi, regeringen indtil nu har forfulgt. Jørgen Steen Nielsen kommer i studiet. (Ham, der i sidste uge vandt Publicistklubbens jubilæumspris, spørger du? Jep, ham.) Og nu vi er ved elbiler. Det er faktisk ikke så svært, som det lyder. Det ved vores nyhedsredaktør Anders Fjordbak-Trier. Han har nemlig sat sig for at skifte den gamle benzinbil ud med el, og over sommeren har han skrevet en klummeserie om det projekt. ’Anders vil ha’ elbil’ kaldte vi den. Anders fik elbil og kommer forbi mig for at overbevise os andre om det samme. Jeg ved ikke, hvordan han kom dertil, men vores mand i Berlin Mathis Irminger Sonne tog sidste lørdag til en nedlagt klosterkirke i byen Halberstadt for at overvære en hel særlig begivenhed: Avantgardekomponisten John Cage ville være fyldt 108 år, og i den anledning skete et sjældent toneskift i hans skøre og – i filosofisk forstand geniale – orgelværk As SLow aS Possible. Det har allerede spillet i 20 år og skal spilles ultralangsomt helt frem til år 2640 – hvis den art, vi kalder mennesker, altså findes til den tid. Sidst, men ikke mindst, kommer Rune Lykkeberg forbi. Han er efterhåneden så led og ked af at høre The New York Times, Hollywood og tidligere strateger for Obama pibe over, at alt er Trumps skyld. For gu er det ej. Det er ikke Trumps skyld, at en amerikaner ryger på gaden, fordi en amerikaner er så uheldig at få en lungebetændelse. Han vil have nye, vrede, radikale, systemkritiske, opturstemmer ind i vores dækning af USA op til valget, og det vil jeg også, og det er jeg ret sikker på, at du også vil. Og det skal vi få! Lyt med sidst i programmet og hør nærmere.

Den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel har betydet så meget for vores forestillinger om modernitet, historie og fremskridt, at vi alle er hegelianere – de fleste af os ved det bare ikke. Hegel fyldte 250 år den 27. august, og det fejrede vi på Information med et arrangement på dagen. Der var quiz, fødselsdagssang og debat med Rune Lykkeberg og forskerne Anna Cornelia Ploug og Niels Grønkjær. Lyt med her. 

Mette Frederiksen er ikke længere i begyndelsen af sin regeringsperiode. Hun er lige midt i den. Derfor er det på høje tid, at regeringen sætter handling bag de grønne løfter. Og derfor var det lidt nedtur, at det ikke var klimaforandringerne, regeringen annoncerede krig imod, da de mandag fremlagede finasnloven, men konsekvenserne af coronavirussen.  »Det vigtigste for regeringen er at genskabe hverdagsdriften i Danmark med børn, der går i skole, forældre, som går på arbejde, og forlystelser sig. Problemet er bare, at den måde, vi i dag driver den hverdag på, har langsigtede konsekvenser for de næste generationers betingelser for at gå i skole, på arbejde og more sig,« skriver Rune Lykkeberg i en leder. Han kommer i studiet og uddyber.  Til gengæld blev regeringen og dens støttepartier tirsdag enige om, at voldtægtslovgivingen i Danmark skal ændres, så den blivet samtykkebaseret. Det har delt vandene: Blandt juridiske ekperter, i befolkningen og også her på avisen, hvor vi tidligere har skrevet en leder imod samtykkelovgivning. Men i denne uge blev læserne mødt af en leder med rubrikken ’ja tak til samtykkelov’. Skribenten, Lasse Skou Andersen, forklarer hvorfor. Og så skal vi tale om det amerikanske valg. For kan vi overhovedet regne med et frit, fair og legitimt valg i USA? Efter årtiers tiltagende splittelse og fire år med Trump er Amerika – verdens ældste moderne demokrati – blevet sådan et land, hvor partierne anklager hinanden for valgfusk, og ingen ved, om den siddende præsident vil anerkende et nederlag. Vores Mathias Sindberg har talt med en række amerikanske eksperter, der giver deres bedste – og ærligt talt ret skræmmende – bud på, hvad der kommer til at ske.  Og så kan vi byde velkommen til Informations osteskole, som hen over efteråret vil føre os gennem 12 af de vigtigste oste fra ostens moderland – Frankrig. Kan du dem, er du nemlig rigtig godt kørende udi ostens fortryllende verden. Vi lægger hårdt fra land med intet mindre end ostenes konge: Brien. Lærke Cramon besøger studiet til sidst i programmet og har en brie med.

Så er der radio! I denne uge til dels dedikeret til det, der kan blive den mest alvorlige efterretningsskandale i nyere dansk historie. Tilsynet med Efterretningstjenesterne udsendte mandag en pressemeddelelse, hvori der var opregnet en række alvorlige kritikpunkter vendt mod Forsvarets Efterretningstjeneste. Ifølge tilsynet indikerer dokumenter, at FE ulovligt har indhentet og videregivet oplysninger om danske statsborgere, at de har tilbageholdt centrale oplysninger for tilsynet og har givet tilsynet usande oplysninger, og at FE ulovligt har »behandlet oplysninger om en ansat i tilsynet«. Hvis den sønderlemmende kritik af FE står til troende, har tjenesten krænket de frihedsrettigheder, som den har til opgave at beskytte. Men det står også klart, at politikerne har givet FE alt for frit spil.Sebastian Gjerding udlægger sagen.  Og så skal vi tale med kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde om en af de mest hypede serier lige nu. ’I May Destroy You‘ hedder den, og den er skrevet, instrueret, produceret OG spillet af den ghanesisk-britiske Michaela Coel. Temaet er voldtægt, og Coel tør fortælle historien om en sådan så præcist forvirrende og åbent som virkeligheden så ofte er.  Rune Lykkeberg kigger også forbi. Til en kort snak om Republikanernes konvent, men ikke mindst til en optur over noget, der skete et helt andet sted i landet: Til et pressemøde med Doc Rivers, cheftræner hos basketballholdet Los Angeles Clippers. Her sagde han noget om forholdet mellem sorte og hvide, der vil gå over i historien. Eller som i hvert fald burde, mener Rune Lykkeberg.

Hvad foregår der i Hviderusland? Og kan vi være vidne til ’Europas sidste diktators’ sidste tid? Vores journalist Serge Savin har fulgt udviklingen og gør os klogere. Og så kom regeringens længe ventede pensionsudspil. Det giver dem, der har været længst på arbejdsmarkedet mulighed for at trække sig tidligere tilbage, men er det nødvendigvis dem, der har mest brug for det? Og hvad gør det ved et i forvejen ulige arbejdsmarked, at det kun er 37 procent af dem, der kan benytte sig af den nye rettighed, som er kvinder? Journalist Laura Friis Wang kommer forbi. Og så har Rune Lykkeberg været sent oppe. IGEN! Han har nemlig set talerne fra det demokratiske partikonvent. Det er optur, at de til sammen fremstår som en solid knytnæve mod den orange mand i Det Hvide Hus – og så lever vi med, at det også er en smule kvalmende. C. V Jørgensen derimod frembringer ene og alene dejlige følelser i kroppen og vores teateranmelder i det jyske, Trine Wøldiche er heldigvis glad for teaterkoncerten, der tager udgangspunkt i hans sange.

Velkommen til den første ordinære Radio Information efter sommerferien. Jeg har sendt vikaren – ham vi kender som Rune Lykkeberg – på ferie, men heldigvis er det her hus smækfuld af optursmennesker.  En af dem er Christan Bennike, vor mand i EU. Han har stillet et godt spørgsmål: Hvordan kan det være at aktiemarkedet spinder som en veltilfreds mis, midt i den værste økonomiske krise i 100 år? 81 procent af den globale arbejdsstyrke har været under en eller anden form for nedlukning. Over halvdelen af alle verdens lande – 102 i alt – har ansøgt om lån fra IMF. Spanien og Storbritanniens økonomier er skrumpet en femtedel andet kvartal af 2020! Og 32 millioner amerikanere modtager arbejdsløshedsunderstøttelse.  Men aktiemarkederne? De faldt da godt nok cirka 30 procent på nogle få uger i marts, hvilket var helt uhørt og historisk, men siden kurverne ramte bunden, er det kun gået én vej: op. Hvad i himlens navn foregår der? Lone Nikolajsen har set det nye geopolitiske trekantsdrama Vores mand i Amerika af instruktør Christina Rosendahl om diplomaten og verdensmanden Henrik Kauffmann, der tog sig en del friheder som dansk ambassadør i Washington under Besættelsen. Hvem var han, og hvilken rolle spillede hans hustru? Og så skal vi naturligvis tale om ugens helst store historie: Kamala Harris er blevet den første farvede, kvindelige vicepræsidentkandidat. Mette-Line Thorup låner lidt af Runes optursenergi over det faktum. Der er en mere afventende og skeptisk steming i vores første indslag. Det handler nemlig om Corona-vaccinen, der jo kommer før eller siden. Men ét er at lave den. Noget andet er, at overbevise folk om, at de skal tage imod den. For er det ikke sund fornuft at være skepsis over for de vacciner, som bliver udviklet i stor hast og i en politisk presset situation? Vil de være testet ordentligt?

Jeg har lovet jer en overraskelse. Og i dag afslører vi, hvad den er. Det kommer lige om lidt. Vi har lavet tre langsomme samtaler om verdens virkelige tilstand. Den første var med Ditte Brasso Sørensen om Europa, den med Simone Aaberg Kærn om pandemien og den tredje var med Bo Lidegaard om de store linjer i verden. Dem kan du stadig nå at høre. Men det mest radikale tema har jeg gemt til den fjerde og sidste samtale: klima. Jeg har ikke villet afsløre, hvem jeg har inviteret til at tale om klima, fordi vi ville slutte med overraskelsen. Én person har langt mere end nogen andre lært mig, hvor komplekst, forfærdende og totalt klimaproblemet er. Men den samme person har også demonstreret, hvor inspirerende og meningsfuldt det kan være at beskæftige sig med klimaet. Viden om klimaet kan være noget af det mest deprimerende i verden, men kampen mod klimaforandringerne kan fremkalde det højeste i os alle sammen og det bedste i fællesskabet. Det har jeg lært af dagens gæst. Jeg kan ikke skjule det længere. Dagens gæst, sommerens overraskelse er min forgænger som chefredaktør, vores forbillede som engageret kollega og Informations vidunderlige klimajournalist: Jørgen Steen Nielsen. Vi taler om, hvor kampen mod klimaforandringerne står, hvor svært det bliver, men også hvorfor han ikke kan lade være med at være håbefuld. Lyt endelig med – håbet smitter. Rune Lykkeberg, vikar for Anna von Sperling

Jeg er så heldig at være omgivet af en masse, som ved mere, end jeg gør, og som godt kan lide at diskutere verdens virkelige tilstande. Og når der sker noget, jeg har svært ved at forstå, og det gør der ofte, sender jeg som regel et par af dem en sms med et spørgsmålstegn. Ofte får jeg gode og klare svar på sms. Men endnu oftere bliver sms’en anledning til lange telefonsamtaler, som ikke sjældent ender med, at vi aftaler at mødes og drikker en kop kaffe og tale videre.   En af dem, jeg skriver og taler mest med, er min forhenværende chef og nuværende ven, Bo Lidegaard. Og det er efterhånden blevet en sommertradition, at jeg hvert år tager ud og besøger ham i hans sommerhus og spørger til de helt store linjer i verden. Jeg tager en båndoptager med og deler hans svar med dem, der vil lytte med i den sommerserie, vi kalder ’Langsomme samtaler om verdens virkelige tilstand’.   Bo forklarer i år, at vi skal have et stærkt samarbejde med såvel USA som med Kina, hvis vi vil håndtere klimatruslen. For de kan hver især udlede så meget drivhusgas, at de kan få klodens temperatur til at stige til et katastrofalt niveau. Europa, USA og Kina skal alle gøre deres bedste og gøre det sammen, hvis vi skal så tæt som muligt på at leve op til Parisaftalen.   »Hvordan gør vi det« spørger jeg Bo.   Det svarer han rent faktisk på, og jeg lover, at man får svaret, hvis man lytter med på denne særudgave af Radio Information. God fornøjelse.   Rune Lykkeberg, vikar for Anna von Sperling.

Det er sommer og sæson til at tage tankerne med på tur og føre langsomme samtaler om, hvor det hele er på vej hen. Så det gør vi her i Radio Information. I denne uge har jeg inviteret kunstneren og piloten Simone Aaberg Kærn i studiet til en snak om det, vi drømte om, dengang i foråret, da Danmark var lukket ned. Om hvordan verden bliver som et stykke blødt ler, vi kan forme helt forfra. Hvordan hun før de fleste andre opdagede, at en farlig pandemi var på vej, og hvad man kan se, når man bevæger sig højt over verden i sin egen lille flyvemaskine. Det er den anden af i alt fire langsomme samtaler med kloge folk om det, jeg synes, vi har brug for at opholde os ved. Den første var min snak med EU-rådgiver Ditte Maria Brasso Sørensen om det nye Europa, i denne uge er det som sagt Simone Aaberg Kærn, og i næste uge tager jeg ud til min gamle ven Bo Lidegaard i hans sommerhus til vores årlige samtale om den store verdensorden. Endelig kan jeg love jer en overraskelse til min sidste samtale om klima. Jeg håber, I vil lytte med på vores langsomme samtaler om verdens virkelige tilstand. Vi kalder det Radio Information Special, og jeg håber, I vil lytte med. Rune Lykkeberg, vikar for Anna von Sperling

Kære lytter, Det er sommer, og vi lader, som om verden står stille. Det er sæson for at gå ture, tage sig god tid og føre lange samtaler om, hvor det hele er på vej hen. Sådan er det i hvert fald på Radio Information. Anna von Sperling, Radio Informations stemme og temperament, er taget på ferie. Og jeg ved godt, at det aldrig bliver det samme uden Anna, men hun skal jo også holde fri engang imellem. Jeg er hendes vikar, og jeg vil gøre mit bedste for, at vi klarer de næste fire uger uden Anna. Så jeg har lavet fire langsomme samtaler med kloge folk om det, jeg synes, vi har brug for at opholde os ved. Vi skal mindes den tid, hvor Danmark var lukket ned. Vi skal tale om Europa og den store verdensorden, og vi skal gøre status over, hvordan det egentlig i det helt store billede går med kampen mod klimaforandringerne. Jeg har inviteret EU-rådgiver Ditte Maria Brasso Sørensen til at tale om det nye Europa, kunstneren Simone Aaberg Kærn til en samtale om vores drømme fra dengang, Danmark var lukket ned, min gamle ven Bo Lidegaard til vores traditionelle samtale om den store verden, og endelig kan jeg love jer en overraskelse til min sidste samtale om klima. I det første afsnit fortæller Ditte Maria Brasso Sørensen om, hvordan Europa er ved at finde en ny plads i verden mellem USA og Kina. Hvordan EU har udkastet en offensiv vision for frihandel og globalisering. Og hvorfor det tilsyneladende tekniske begreb »åben strategisk autonomi« dækker over noget afsindigt spændende, som vi sammen går på opdagelse i. Tag dig tid til at lytte med til vores langsomme samtaler om verdens virkelige tilstand.  Vi kalder det Radio Information Special, og jeg håber, I vil lytte med. Rune Lykkeberg, vikaren

Sara Mering er 23 og bange for den fremtid, hendes generation går mod – med klimaforandringer, ulighed og et uoverskueligt internet. I en ny podcast fra Dagbladet Information undersøger hun sin frygt i håbet om til sidst at slutte fred med fremtiden.   Find Sara slutter fred med fremtiden i din foretrukne podcastafspiller og lyt med fra 11. juli og fem uger frem.

På søndag den 12. juli afholdes anden runde af det polske præsidentvalg. Og valget er klart: Skal den europæiske gigant i Øst have en nationalkonservativ, Trump-venlig, EU-skeptisk og LGBT-fjendtlig præsident? Eller bliver det en liberal, EU-venlig og LGBT-progressiv præsident, der vil kæmpe mod den kontroversielle PiS-regering?. Europakorrespondent Mathias Irminger Somme har fulgt den bistre vagtkamp. Og så skal vi tale om noget så crazy og fascinerende som den teoretiske fysiks avantgarde. Det er alle dem, der i udkanten af det videnskabelige miljø sidder og nørkler med alternativer til den altdominerende teori om altings sammenhæng, superstrengteorien. Når det er muligt for Information at lave en serie om det – og at vi kan garantere, at skribenten har fattet en hat af det hele – er det fordi vi har en kollega, der hedder Niels Alstrup. Han er oprindelig forsker i fysik, så byggede han nogle broer, og nu sidder han på Dagbladet Information og holder styr på alle de date som genereres af en moderne avisdrift. Og denne sommer kan i møde ham i en sommerserie og i din radio. (I indslaget taler vi om en kvindelig græsk fritænker-fysiker, der har udvikler nogle ure, der kan regulere din sindsstemning.) Jeg får også besøg af Sara Mering, en kvinde på 23 år, der for et års tid siden kontaktede avisen med en idé: Hun var bange for fremtiden, og det ville hun gøre noget ved. Og måske var hun ikke den eneste i sin generation, der havde det sådan. Det var vi glade for. Mød Sara til sidst i programmet og hør, hvad hun gjorde Sidst, men ikke mindst, kommer Rune Lykkeberg forbi. For sidste gang i denne sæson for dette er den sidste ordinære omgang radio Information på denne side af en laaaang sommerferie. De næste fire uge overtager Rune mikrofonen og bruger roen i huset til at invitere kloge hoveder til lange samtaler. Lyt med og hør hvad vi kan vente os. Og hør Runes optur over … fianskapitalismen. Men hov! Er den ikke ond? Jo, det kan du bande på, men den er vores sidste håb.

Vi siger ikke at, det er tilfældet, men hvis der overhovedet er bare en minimal risiko for huller i din viden om Hegels filosofi, så er denne sommer på Information en sommer for dig. Georg Wilhelm Friedrich Hegel fylder nemlig 250 i år, og i den anledning har vi bedt seks forskere om at afdække seks temaer i hans filosofi. Rune Lykkeberg elsker Hegel og er den drivende kraft i det projekt. Han besøger radioen, hvor han vil forklare sine tre favoritbegreber. Og så har vi også fået Judith Butler med.  Torsdag fik vi resultatet af den russiske folkeafstemning, hvor – til ingens overraskelse – præsident Putin fik opbakning til en forfatningsændring, der bla. betyder, at han kan blive siddende til 2036. Vores Rusland-medarbejder Ida Sparre-Ulrich har fulgt sagen. Og så skal vi tale om en vanskelig sag, nemlig drabet på Bornholm, der har sat gang i en heftig debat om hadforbrydelser i Danmark og mediernes rolle i den forbindelse. Sebastian Abrahamsen har gjort det eneste, som en journalist kan gøre i en sag, der føres for lukkede døre, nemlig at tage til øen for at indsamle brikkerne til de to sigtedes historie.

Der var ellers en stolt regering, der søndag nat på Twitter annoncerede, at Danmark var blevet et grønnere sted at være. Her på redaktionen var modtagelsen af den hastegennemførte klimaaftale, der i wekenden blev lukket, mere lunken. Aftalen er nemlig hverken halvt eller helt i mål i forhold til at finde de CO2-reduktioner, der skal til, for at Danmark kan reducere med 70 procent i 2030. Som minimum forudsætter den i hvert fald, at der bliver bred politisk opbakning til en grøn skattereform, med en meget høj CO2-afgift. Og så efterlader den en tung byrde til transport og landbrug – en byrde, som de umuligt kan løfte. Vores klimaredaktion, Jørgen Steen Nielsen og Martin Bahn, kommer i studiet.  Jeg får også fint besøg af vores litteraturanmelder OG heksekorrespondent Nanna Goul. Hun har besøgt Ribe og Danmarks første museum for hekseforfølgelser HEX! Museum of Witch Hunt, der åbner i næste uge. Hør blandt andet museuminspektør Lulu Anne Hansen forklare, hvorfor der har aldrig været så meget prestige i at beskæftige sig med hekseprocesserne, og hvad vi kan lære om coronakrisen ved at spole tilbage til år 1617 og Christian 4.’s berygtede forordning mod troldfolk.  Rune Lykkeberg har bare været i Vietnam. Med Spike Lee. Og det kan du også komme. På Netflix har der nemlig i denne uge været premiere på Do The Right Thing-instruktørens nye film Da 5 bloods. Og den er optur. Fordi Spike Lee, i modsætning til rigtig mange andre instruktører, undgår at falde i de oplagte fælder, når det sorte Amerikas historie skal fortælles. De andre aviser synes, at det er en dårlig film. Vores Christian Monggaard er begejstret.  Og hæng ved til allersidst og hør om vores sommerbogklub om klassekamp!

Bare indrøm det: Du har gået og ventet på, hvad Slavoj Žižek har fået ud af coronapandemien. Nu behøver du ikke vente længere. Pamfletten Pandemi!: Covid-19 ryster verden af den speedskrivende slovenske filosof, ligger nemlig klar på dansk. Vores Niels Ivar Larsen har oversat Žižek i 20 år. Han besøger mig og fortæller om den nye bog, der blandet andet argumenterer for, hvorfor pandemien bør ende ud i en tro på en solidarisk organisering, der ikke knytter sig til nationalstaterne. Og det er, ifølge Rune Lykkeberg, hvad EU barsler med: For kun tre måneder siden frygtede mange unionens sammenbrud. Men den redningspakke for de hårdest ramte lande og det forslag til et syvårsbudget, som Kommissionen fremlagde for et par uger siden, er intet mindre end en ny og radikal strategi for globaliseringen, skriver han. Det er optur – og så glemmer vi lige en stund, hvor nedtur den danske holdning til de sager er.  Vi skal tale lidt mere om Covid-19. For sammenlignet med andre lande ligner den danske genåbning en rygende succes. Men kan vi læne os trygt tilbage i forvisning om, at dey fortsætter? Indlandsjournalist Louise Schou Drivsholm har talt med dem, der ved mest, og hun kommer i studiet og gør os klogere.   Sidst, men ikke mindst, skal vi tale om Det Danske Akademi. Først gik fire medlemmer i protest, så gik sekretæren, og nu er der igen ballade efter en udtalelse om Black Lives Matter. Og hver gang hedder stridens omdrejningspunkt Stidsen. Men hvad er det for en institution, hvem er Marianne Stidsen, og hvorfor rager det os, at de er i totterne på hinanden ude på Rungstedlund? Kulturjournalist Rasmus Elmelund svarer. 

Onsdag udpegede den svenske anklagemyndighed Stig Engström, kendt som Skandiamanden, som Olof Palmes morder. Til manges skuffelse var der ingen nye vidner, tekniske beviser eller mere kvalificerede bud på, hvad der skulle være hans motiv. Så man kan, som Information skrev på forsiden torsdag, kalde sagen for afsluttet, ikke afgjort. Men hvad er det for en efterforskning, der nu afsluttes efter 43 år? Journalist Sebastian Abrahamsen har stået på hovedet i den gamle sag, der forandrede Sverige: Han kommer i studiet og fortæller. I studiet har vi som altid Rune Lykkeberg. Han har fulgt grundigt med i meningsmålingerne fra USA her oven på COVID-19-krisen og mordet på George Floyd. Og de peger på, at USA – med Runes ord – er tættere på at komme af med Donald Trump som præsident end nogensinde før. At det betyder, at vi pludselig er kommet på hold med Georg W. Bush, må vi så støtte hinanden for at komme overens med … Og så skal vi tale om alletiders bedste, danske naturdigte. Sidste uge indledte vi en serie i litteraturtillægget, hvor litteraturanmelder Erik Skyum-Nielsen har udvalgt de 20 bedste, og hver uge læser han et helt nært, men også ind i sin samtid. Fordi digte altid er en berigelse, men også fordi vi derigennem kan komme nærmere på den naturkrise, vi lever i. Vi begynder med Thomas Kingos Fjerde aftensang, der kan minde os om, at vi alle sammen skal dø. Juhu!

I USA fortsætter urolighederne. Over hele landet har vrede borgere de seneste to uger været på gaden, efter den afroamerikanske mand George Floyd i sidste uge blev kvalt under en anholdelse i delstaten Minnesota. »USA har ikke oplevet lignende optøjer siden mordet på Martin Luther King,« skrev vi på forsiden af tirsdagens avis. Informations korrespondent i USA, Martin Burcharth, er med telefon fra Cambridge. Rune Lykkeberg han er også med, direkte på bånd fra studiet i Store Kongensgade. Han har optur over, at budgetunderskud har fået comeback, efter i årtier at have været dømt ude af det politiske etablissement. Det er nye tider for de offentlige finanser, og det er optur, siger Rune Lykkeberg. Endelig skal det handle om Mette Frederiksen, som har været statsminister et år. Journalist på indlandsredaktionen Laura Friis Wang har talt med en række eksperter om hendes første år, og ikke mindst om, hvordan hun har redefineret rollen som statsminister og samlet magten omkring sig selv og Statsministeriet. »Magtfuldkomne Mette« bliver hun kaldt af nogle kommentatorer.

Måske har du lagt mærke til, at din fredagsavis ikke helt ser ud, som den plejer. Vi har nemlig for en stund smidt alle nyheder, analyser og baggrundsartikler på porten og overladt avisen til en lang række kunstnere, som hver giver deres bud på, hvordan verden kan komme til at se ud efter coronakrisen – hvis vi altså sætter drømmene og fantasien løs. Hør chefredaktør Rune Lykkeberg fortælle om særavisen og om, hvorfor vi midt i krisetid, voksende arbejdsløshed og økonomier i frit fald også skal fokusere på det positive og sætte utopierne fri. Vi har tidligere talt om det i Radio Information – og nu gør vi det igen! Hør indlandsredaktør Anton Geist og indlandsjournalist Ulrik Dahlin fortælle om Instrukskommissionen, hvor hovedpersonen selv – selveste Inger Støjberg – nu er blevet afhørt i sagen om den ulovlige instruks om at adskille asylpar, hvor den ene er under 18 år. Hør dem fortælle om det uventede kort, den tidligere udlændingeminister trak frem, som måske – måske ikke – sætter hende i en bedre situation. Og så får vi besøg af indlandsjournalist Laura Friis Wang, som fortæller om en af ugens store debatter – nemlig kvinders æg og holdbarheden på dem. I dag er det sådan, at kvinder i fertilitetsbehandling, som får udtaget æg, kun må have dem på frost i fem år. Herefter destrueres de, selv om de er sunde og raske. Et nyt borgerforslag vil gøre op med dette og forlænge æggenes holdbarhedstid, til når kvinderne er 46 år, som er den grænse, vi har sat i Danmark for, hvor længe man vil hjælpe kvinder med at få børn.

Fra Danmark til Luxembourg til Schweiz til Hongkong og videre til Singapore og det sortlistede skattely Caymanøerne. Den tredjestørste modtager af lønkompensation i Danmark, cateringselskabet Gate Gourmet, er ejet fra Caymanøerne, der er på EU’s sortliste. Alligevel er det tvivlsomt, om nye danske regler kan stoppe støtte til selskabet. Og der troede vi lige, at venstrefløjen havde fået en kæmpe sejr igennem. Hør, hvordan det kan hænge sammen, når graverduoen Lasse Skou Andersen og Sebastian Gjerding kommer i studiet. Anderledes heldig har DR været med deres nye store dramadokumentar Grænseland. I anledningen af 100-året for genforeningen har de valgt at fokusere på den opslidende konflikt, der gik forud. Det begejstrer vore historiemedarbejder Anita Brask Rasmussen. Rune er også i festhumør. Over, at coronakrisen tydeligvis er en af den slags kriser, der politisk set holder med de gode. Verden over vrider de autoritære ledere sig, fordi den her kan hverken forties eller køres hjem på charmen. (optur) Og sidst, men virkelig jo ikke mindst, skal vi snakke om nattehimlen. Det eneste, som vi deler over både tid og sted med vores ældste forfædre og vores fjerneste nulevende. Og den er ved at forandre sig på grund af – ja, du gættede det – mennesket. Blandt andet har den excentriske teck-milliardær Elon Musk fået tilladelse til at sende 12.000 satellitter op i de inderste baner, og de kan allerede ses med det blotte øje på nattehimlen. Det er nu, vi træffer valget, om vi skal skinne om kap med stjernerne. Mathias Sindberg har talt med en række eksperter – og en russisk reklamemand, der har ansøgt om at få lov til at skrive Coca-Cola over vores himmel. Lyt med: Der er garanti for at blive oprørt!

Den blev populært – og uden tvivl til ministerens store tilfredshed – kendt som barnebrudssagen. Men den politiske undersøgelseskommission, der torsdag begyndte ved retten på Frederiksberg, handler slet ikke om barnebrude. Den skal derimod belyse det samlede begivenhedsforløb omkring den instruks, som den daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg udsendte i februar 2016. En instruks, der pålagde hendes embedsværk straks at adskille alle unge asylpar på centrene, hvor den ene part var under 18 år. Og om, hvorvidt der er grundlag for, at nogen drages til ansvar for den ulovlige instruks. Vores mand på sagen er Ulrik Dahlin. Han har fået en plads i retten og vil følge Instrukskommissionen de næste 18 måneder. Efter en dramatisk første dag fanger vi ham på andendagen i en pause. Jeg har også hul igennem til Berlin, hvor vores europakorrespondent Mathias Irminger Sonne har fat i en anden sag af større principiel betydning – og i værste fald meget konkret betydning for EU’s sammenhængskraft. Det er nemlig den dom, som den tyske forfatningsdomstol netop har fældet i en sag om Den Europæiske Centralbanks krisepolitik. For hvad sker der lige for, at det er EU-duksen Tyskland, der lige midt i en af de største økonomiske kriser i Europa i nyere tid, ryster fællesskabet? Og så skal vi snakke om vildt klog og tæskesjov ny dansk litteratur. Stine Pilgaards nye roman Meter i sekundet har fået vores litteraturanmelder Lone Nikolajsen helt op på superlativerne. Hun kommer forbi og fortæller, hvorfor det er sådan en fryd at læse. Du kan også læse et fremragende interview med Stine Pilgaard her. Og så kan du jo altid styrte ned i din lokale boghandel og samtidig støtte den. Chefredaktør Rune Lykkeberg har i stedet set fjernsyn, nærmere bestemt Netflix’ nye dokumentarserie The Last Dance, der fortæller historien om basketballspilleren over dem alle og måske verdens største sportsstjerne: Michael Jordan (og hans hold Chicago Bulls). Det er ikke bare en fremragende sportsdokumentar. Det er også en historie om, hvad det kræver at blive en stjerne i USA, hvis du tilfældigvis også er sort. Jeg håber, du lytter med. Og uanset hvad, håber jeg, at du får en skøn weekend.

Bager du surdejsbrød? I så fald var du engang super sej. Nu er du bare del af en bred trend. For brødbagning med surdej er netop nu en global bevægelse. Men hvordan kan det være, at menneskehedens kollektive svar på den truende apokalypse er at røre en bakteriesuppe? Det satte avisens største surdejsbager Line Vaaben sig for at finde svar på. Hun kommer i studiet og fortæller. Og har en gave til mig … Jørgen Steen Nielsen er jo en gave helt i sig selv. Og i denne uge har han endda godt nyt med. For hvis vi vil, så kan de danske drivhusgasudledninger reduceres med mere end 70 procent i 2030. Og det behøver ikke engang at blive så dyrt. Det viser en ny model udviklet af Kenneth Karlsson, direktør for konsulentvirksomheden Energy Modelling Lab. Man kan læse Jørgens formidling af rapporten her. Eller man kan selv kaste sig over rapporten her. Og så var det jo ugen, hvor Dagbladet Information fyldte 75 år. Det fejrede vi i avisen med en masse gode tekster. En af dem handlede om, hvordan Information er blevet brugt i fiktionensom en symbolmættet rekvisit. Hør om det gedigne røvhul af en far, der ikke forstår sin datters frihedsprojekt i Lars von Triers film Idioterne. Men også om den bedste far i dansk tv-historie, nemlig Nannas far fra børneserien af samme navn. En ting har de to mænd til fælles: De læser Information. Og hvad siger det så om dem? Så taler jeg med indlandsredaktør Anton Geist om den stigende kritik af, at regeringen putter for meget med grundlaget for de politiske beslutninger, der er blevet taget under coronakrisen. Nu har oppositionen samlet sig i en såkaldt »åbenhedsalliance«. Indlandsredaktøren byder den velkommen. Men han håber så også, at Venstres nye glæde ved åbenhed vil afspejle sig i deres holdning til offentlighedsloven.  Og bare rolig: Rune Lykkeberg er her også. Med en optur over, at vi er ved at åbne vores samfund igen.

Dagbladet Information har været på røven i to tredjedele af dets liv. Blandt andet derfor er det OPTUR, at avisen på tirsdag den 5. maj fylder 75 år. Rune Lykkeberg kommer i studiet og råber højt hurra. Og bliver du hængende til allersidst, kan du høre en bid af et interview, som pressehistorikeren, lektor Erik Lund lavede med avisens grundlægger Børge Outze i 1975. En redigeret version af den fulde interview kan læses i Moderne Tider. I anledning af jubilæet har jeg sat gang i en lille serie portrætter af alle de vigtige funktioner, der eksisterer på en avis, og som er besat af folk, der ikke er så “kendt fra medierne”. Vi starter med ham, der hver eneste dag holder øje med debatterne på Information.dk. Ham, som sørger for, at debatten lever og spræller – uden at nogen kommer alvorligt til skade. Han hedder Espen Fyhrie.  Og så ringer jeg til vores musikanmelder Ralf Christensen og får en snak om den amerikanske singersongwriter og pianist Fiona Apples om hendes nye, femte og fremragende album, Fetch The Bolt Cutters. Hent boltsaksene: »Dem, man klipper hængelåse og særligt tykke stålkæder over med. Dem, der glider gennem indhegninger, som var de smør.« Så skal vi tale med vores videnskabsredaktør Louise Drivsholm, om det helt store spørgsmål: Hvor dødelig er Covid-19? For der er efterhånden skabt mere forvirring end vished, om sygdommens farlighed. Svarene fra forskerne svinger helt fra promiller til op mod to procent. Eksempelvis har professor i virologi Astrid Iversen fra University of Oxford udtalt i Berlingske, at hendes »bedste bud« er, at den reelle dødelighed kan være to procent. Men det er alt, alt for højt mener andre. Lyt med og bliv lidt klogere – i hvertfald så kloge, som vi kan blive på dette tidspunkt. Og så en sidste lille ting: Vi har netop lanceret en ny serie om dansk litteratur fra år 2000 til i dag. I kan finde den samme sted, hvor i finder Radio Information. ’20 før 20’ hedder den, og herfra skal lyde en varm anbefaling. 

Digteren Yayha Hassan er død, 24 år gammel.  Da Informations litteraturanmeldere skrev deres bud på det 21. århundredes litteraturhistorie, var de ikke i tvivl om, hvem kapitlet om 2013 skulle handle om. I afsnittet ’YAHYA’ kan du høre Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen fortælle om, da Yahya Hassan gjorde digtoplæsning til breaking news. Samtalen med Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen er optaget i december og er en del af podcasten 20 før 20: Informations litteraturhistorie.