Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil lave bredere aftaler end sin forgænger på posten, og derfor er det relevant at vide, hvad de øvrige partier på området vil have. Det ser Altinget Ajour nærmere på i denne udsendelse. ____________________________ Uddannelsespolitikken skal vendes 180 grader. Det var meldingen fra Pernille Rosenkrantz-Theil, da hun satte sig i stolen som ny undervisningsminister i Mette Frederiksens regering. Hvad den vending helt præcist dækker over står endnu ikke helt klart, men et af ministerens ønsker bliver formentlig at lave nogle bredere aftaler på området. Men hvad er det så for nogle ønsker, de øvrige partier på området har? Et emne går igen hos mange – mere frihed i folkeskolen. Men hvad dækker det over, og hvordan passer den dagsorden ind i Socialdemokratiets? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse med journalist på uddannelsesområdet, Martin Mauricio.

Mette Frederiksen har gjort sit for at distancere sig fra Bjarne Corydons vækstpolitik og vende tilbage til de socialdemokratiske rødder. Men nu møder statsministeren kritik fra fagbevægelsen om dagpengene, og det er skidt for den fortælling. https://www.altinget.dk/artikel/farvel-til-velfaerdsstaten-husk-din-forsikring

Jakob Ellemann forsøger at sætte sig i respekt internt i Venstre-gruppen og at sætte det hold, der skal sikre det nye projekt. Imens leverer flere profiler solomeldinger i medierne. Altinget Ajour ser nærmere på partiet med Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. __________________ Kristian Jensen fik fjernet alle sine ordførerskaber og medlemskaber af udvalg, da han ikke løb sine politiske udmeldinger forbi gruppeledelsen, inden han gik i medierne. Inger Støjberg og Jakob Ellemann havde forskellige holdninger om USAs attentat mod den iranske general, Qasem Soleimani. To hændelser, der ikke ligefrem giver billedet af, at alle i Venstre gruppe står på lige række og marcherer i takt. Men imens de sager tog mediedagsordenen har Jakob Ellemann-Jensen samtidig forsøgt at sætte det hold internt, som skal løfte det nye projekt med ham som formand. En ny rådgiver i form af Jesper Kraft og en ny partisekretær i form af Christian Hüttemeier. Hvad kan man læse ud af Jakob Ellemanns beslutninger i den forgangne uge om Kristian Jensen, og ud af hans nye ansættelser internt i partiet? Det ser Altinget Ajour nærmere på i selskab med Altingets politiske kommentator Erik Holstein.

Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, har inviteret tre gæster i studiet til at klæde dig på til de kommende overenskomstforhandlinger for det private arbejdsmarked og sætte forhandlinger i det rette perspektiv. Gæsterne er arbejdsmarkedsforsker, Nana Wesley Hansen, tidligere beskæftigelsesminister og direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jørn Neergaard Larsen og tidligere formand i 3F, Poul Erik Skov Christensen. De fortæller om de største dramaer, de har oplevet, om tilstanden for den danske model og om de nuværende forhandlinger.

Når industriens parter skal forhandle sig frem til en ny overenskomst, er udfaldet ikke kun vigtigt for arbejdstagerne og -giverne. Resultatet kan også ses som et spejl på den danske økonomi, siger tidligere beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen. De første forhandlinger om de private overenskomster gik i gang i sidste uge, og den dagsorden kommer formentlig til at præge arbejdsmarkedsområdet resten af vinteren og en stor del af efteråret. De første forhandlinger imellem industriens parter kaldes et såkaldt spydspidsforlig og kommer til at sætte retningen for de mange af de kommende overenskomstforhandlinger. Udfaldet af møderne har i første omgang stor betydning for 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked, men altså også for landets økonomi helt overordnet, fordi resultatet afspejler virksomhedernes tilstand. Denne udgave af Altinget Ajour er en forsmag på den store optakt til OK20, som Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, har lavet forud for forhandlingerne. Med i studiet havde han tidligere Venstre-beskæftigelsesminister og direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jørn Neergaard Larsen, tidligere formand for 3F Poul Erik Skov Christensen samt arbejdsmarkedsforsker fra FAOS, Nana Wesley Hansen. Denne udsendelse præsenterer de mest aktuelle dele af interviewet, mens den fulde udsendelse udkommer tirsdag morgen, hvor snakken også bevæger sig ind på tilstanden for den danske model og de største dramaer.

Udnævnelsen af Barbara Bertelsen tyder på et generationsskifte og på, at en ny type embedsmænd har indtaget Statsministeriet. En type, der skal få skiftende regeringers politiske ønsker til at gå i opfyldelse. ___________ Mandag morgen møder Barbara Bertelsen ind til sin første dag som departementschef i Statsministeriet.  Hendes udnævnelse er udtryk for et generationsskifte, men den har også langt dybere perspektiver, vurderer Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen: “Der er tale om helt ny måde at være embedsmand på. En måde, hvor man i langt højere grad tænker politisk i et forsøg på at fremme regeringens mål,” siger Jakob Nielsen. Han understreger, at han ikke ser udnævnelsen af Bertelsen som partipolitisk. “Det er ikke partipolitiske folk, hun udpeger. Det er folk, hun har erfaring med, og som hun stoler på som embedsmænd.” Fokus på forandring En af de kvaliteter, der har bragt Barbara Bertelsen til tops, er hendes evne til at drive forandringer, mener Altingets chefredaktør. Hun har gennem hele sin karriere vist sig som en, der lægger ekstremt meget energi i at drive processer fremad. Hun accepterer ikke et nej, og hvis hun får at vide, at noget ikke kan lade sig gøre, insisterer hun på at finde en måde alligevel,” siger Jakob Nielsen. Og netop den evne er noget af det, Mette Frederiksen har været på udkig efter. Statsminsteren er dybt optaget af at gøre en forskel og ikke bare sidde som administrator af det danske velfærdssamfund. “For Mette Frederiksen og hendes nærmeste er det værste mareridt, at de efter fire, otte eller ti år ved magten sidder udmattede tilbage – og at de så ikke engang kan sige, at de drejede skibet en lille smule. Det skal kunne ses, at de at de har været her”, siger Jakob Nielsen. Her udfylder den nye departementschef en vigtig rolle, fordi hun netop skal bidrage til at skabe de forandringer. Modsat opfatter statsministeren nogle af de klassiske embedsmænd som lidt for systembevarende og forsigtige i deres tilgang. “Det blev noteret med irritation i regeringstoppen, da embedsværket lige efter valget i 2019 forsøgte at tale Mette Frederiksen fra at give en undskyldning til de såkaldte godhavnsdrenge. Det bekræftede dem i, at nogle af embedsmændene havde mere travlt med at pege på problemer end med at pege på muligheder,” lyder det fra Altingets chefredaktør.  Ny struktur på vej Lidt længere ude i fremtiden kan Barbara Bertelsen få som opgave at gennemføre en større reform af den måde, danske ministre bliver betjent på, vurderer Jakob Nielsen. “En tanke, der nævnes i regeringen, er at splitte rollen som departementschef op, sådan at der findes en politisk tænkende departementschef, som hjælper ministrene med at gennemføre forandringer, og at der ved siden af måske er en slags direktør for selve forvaltningen, som mere skal tage sig af driften,” siger Jakob Nielsen. Han taler mere om den nye departementschef i Statsministeriet og om hendes særlige rolle i dagens udgave af Altingets politiske podcast, Ajour.

Hvordan ser man tilbage på Lars Løkke Rasmussens tid som statsminister og partiformand? Og hvilke knaster venter der for Socialdemokratiet i 2020? Det ser Altinget Ajour nærmere på. _______________________ Da Lars Løkke Rasmussen gik af som partiformand efter hårdt pres, gik der seks års erfaring som statsminister og ti års erfaring som partileder ud ad døren. Derfor skulle Venstre derefter finde sine egne ben, og hele efteråret har Socialdemokratiet haft meget lidt modstand fra den nye oppositions største parti. Men hvordan vil man se tilbage på den tid, hvor Lars Løkke Rasmussen stod i spidsen for Danmark og sit parti? Det ser Altinget Ajour nærmere på i denne udsendelse, hvor der også bliver gået i dybden med Socialdemokratiets første seks måneder som regering, og de udfordringer der venter i 2020. Altinget politiske kommentator, Erik Holstein, er gæst i studiet i den sidste udsendelse af tre om året i dansk politik.

Socialdemokratiet genvandt magten, mens Rasmus Paludan fik masser af medietid under Folketingsvalget 2019. Og valget 2019 gjorde samtidig op med blokkenes altafgørende betydning. Altinget Ajour ser tilbage. ______________________ Det så hele vejen vanskeligt ud for Venstre at genvinde magten ved Folketingsvalget i 2019. Løkke prøvede dog med en strategisk udmelding om en SV-regering, og derfor endte Venstre faktisk med den næststørste fremgang ved valget. Rasmus Paludan blev ikke valgt, men hans person fik større betydning end som så, og så var valget året, hvor blokkenes betydning blev nedtonet. Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, ser tilbage på Folketingsvalget 2019 og spørger, hvad vi kan lære af det. Afsnittet er nummer to af tre udsendelser om 2019 i dansk politik.

Befolkningen blev i 2019 mere optaget af klimaspørgsmålet end udlændingedebatten. I denne udsendelse ser Altingets politiske kommentator tilbage på, hvad der skete. ___________________________ I langt de fleste af valgene over de seneste to årtier har udlændingespørgsmålet været det emne, der optog danskerne mest. Men i 2019 tog klimaemnet over og afgjorde udfaldet af Folketingsvalget. Altinget ser i tre udsendelser over jul og nytår tilbage på året der gik, og dykker i denne udsendelse ned i, hvorfor skiftet skete. Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er gæst.

Mette Frederiksen ville bruge mindre tid på at rejse end sine forgængere, sagde hun inden valget. Seks måneder efter valget har hun skulle håndtere en stribe internationale sager om alt fra Trump til EU’s budget. Ajour gør status. __________________________ Budgettet skal hæves i EU, Danmark skal finde nye alliancepartnere efter Brexit, og så ville Donald Trump købe Grønland. Der har været masser af internationale sager at se til for Mette Frederiksen i det første halve år som statsminister, og hun har derfor brugt masser af tid sammen med sine EU-kolleger. Før valget fortalte hun ellers i en bog af Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, at hun ville rejse mindre end sine forgængere. Men resten af verden bliver ved med at banke på statsministerens dør, og Altinget Ajour gør status over, hvilken type statsminister Mette Frederiksen er, når hun repræsenterer Danmark i verden, og hvordan hun har klaret opgaverne. Dagens gæst er chefredaktør Jakob Nielsen.

Når der skal forhandles en ny sundhedsreform skal kommunerne og regionerne påny forsøge at nå til enighed. Altinget Ajour ser på, hvorfor det er så svært at finde en løsning. ________________________________ Lars Løkke Rasmussen fik aldrig muligheden for at gennemføre den sundhedsreform, som han præsenterede inden Folketingsvalget i 2019. I stedet skal der laves en ny aftale med Mette Frederiksen og Socialdemokratiet ved bordenden – det blev aftalt i økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne. Her skal både Danske Regioner og Kommunernes Landsforening komme med input til, hvordan man løser de mest iøjnefaldende problemer på sundhedsområdet. Det er eksempelvis overgangen imellem regionerne, kommunerne og de praktiserende læger, samt hvordan flere patienter bliver behandlet udenfor sygehusene. Men de to parter har en lang historik for at være uenige om meget og enige om lidt, og optakten til de næste forhandler har ikke ændret på det. Hvorfor er det så svært at blive enige for KL og Danske Regioner? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor sundhedspolitisk analytiker Ole Toft er gæst.

I 2017 fik Folketingets partier 52 millioner kroner ekstra til deling i gruppestøtte. Men hvad bliver de penge brugt til? ______________ Hvordan bruger Folketingets partier de ekstra penge i gruppestøtten, som de blev enige om at tildele sig selv i 2016? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse. Formålet med loven var at tildele partierne et såkaldt eksperttilskud, så Folketingets partier stod stærkere over for regeringen og embedsværket. Men da aftalen blev indgået blev den mødt af kritik fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der ikke kunne se, hvorfor der var brug for at hæve gruppestøtten med 40 procent. Altinget Ajour er dykket ned i regnskaberne fra partierne og ser på, hvad partierne så egentlig bruger pengene på. Dagens gæst er journalist, Malte Bruhn.

Hvad har det parti, som Uffe Elbæk har stiftet, fået sat af aftryk på dansk politik, og hvad venter der arvtageren? Altinget Ajour ser på Elbæks tid som formand. _______________ Det hele sluttede hvor det begyndte. På det gadehjørne på Frederiksberg, hvor Uffe Elbæk præsenterede idéen om partiet Alternativet for første gang i 2013, stod han mandag og fortalte, at han fra 1. februar er fortid som politisk leder for partiet. Partiet strøg ind i Folketinget ved sit første valg i 2015, men nu viser meningsmålingerne, at partiet nærmer sig spærregrænsen på to procent. Det til trods for, at klimaspørgsmålet aldrig har været mere centralt end nu. Hvorfor går det ikke bedre for Alternativet – og hvilket eftermæle får det parti, som Uffe Elbæk var politisk leder for? Det ser magasinredaktør Esben Schjørring nærmere på i dagens udsendelse af Altinget Ajour.

Regeringen har sat sig for at spare på konsulenter på statsligt niveau, og måske kan kommuners brug af resultatlønnede konsulenter sprede den indsats til kommunerne. Altinget Ajour giver overblik over sagen. _____________________ Det møder hård kritik fra aktører på socialområdet, at 19 kommuner har hyret private konsulentfirmaer til at finde besparelser på handicappede og psykisk syge borgere. Konsulentbureauerne er blevet betalt ud fra, hvor store besparelser de har fundet frem til, og den tilgang bliver kritiseret, og Danske Handicaporganisationer kalder på at gøre den tilgang ulovlig. Samtidig kan sagen måske få det socialdemokratiske ønske om at spare på konsulenter i staten til at sprede sig til det kommunale område. Altinget Ajour giver et overblik over hele sagen i dagens udsendelse, hvor socialredaktør Simon Lessel er gæst.

Et helt centralt register for dansk sundhedsdata er ikke tilgængeligt for nogen, og det kan både svække statens kvalitetskontrol af sundhedsvæsnet og Danmarks globale førerposition inden for sundhedsforskning. ______________________ Ingen kan få fat i data fra Landspatientregistret, der er et af de helt centrale registre for dansk sundhedsdata. Landspatientregistret består af sundhedsdata fra patienter på de danske sygehuse, og registret leverer også data til en række andre registre, eksempelvis Dansk Lunge Cancer Register (DLCR). Problemerne møder hård kritik fra mange aktører på sundhedsområdet – og nogen af dem frygter, at det vil gå udover patienterne, mens andre frygter for dansk sundhedsforsknings globale førerposition. Altinget Ajour sætter fokus på den sag i dagens udsendelse, hvor digitalredaktør Chris Lehmann og sundhedsredaktør, Signe Løntoft, er gæster.

Er økonomien så god, at der er plads til bedre vilkår for arbejderne, eller får arbejdsgiverne sin vilje? Altinget Ajour sætter fokus på de kommende private overenskomstforhandlinger. _____________________________ Fronterne er så småt ved at blive trukket op til de private overenskomstforhandlinger i 2020. De private arbejdsgivere mener ikke, at økonomien er klar til bedre forhold, mens lønmodtagerne mener det modsatte. Lønmodtagerne har oveni ikke glemt, hvordan det gik ved de sidste overenskomstforhandlinger i 2017. Der var en stor del af 3F’s medlemmer utilfredse med den aftale, som deres egne forhandlere var nået frem til med arbejdsgiverne, og mange af medlemmerne stemte derfor nej. Havde det kun været op til 3F’s medlemmere, var forhandlingerne derfor endt ud i en storkonflikt, men de øvrige fagforbunds stemmer gjorde, at det blev undgået. I begyndelsen af det nye år skal der forhandles nye overenskomster, og Altinget Ajour sætter fokus på, hvor knaster er henne i forhandlingerne, og om risikoen for en storkonflikt igen er til stede. Dagens gæst er arbejdsmarkedsredaktør Søren Elkrog Friis.

Hvad sker der egentlig, hvis man bryder klimaloven? Og hvorfor har politikerne haft behov for at nævne så mange hensyn til eksempelvis velfærdssamfundet og erhvervet i aftaleteksten? ____________________________ I fredags blev landets politkere enige om en aftale, der skal sikre det ambitiøse mål om at reducere drivhusgasserne med 70 procent inden 2030. Det er første skridt på vejen mod et klimaneutralt samfund i 2050. Men hvordan gik det egentlig med alle de knaster, der var undervejs i forhandlingerne – og hvad vil der ske, hvis en regering i fremtiden ikke overholder klimaloven? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor vi også se nærmere på, hvorfor politikerne har haft behov for at skrive, at klimaindsatsen skal tage hensyn til eksempelvis velfærden og erhvervet. Dagens gæst er klimaredaktør Morten Øyen.

Regionerne får 600 millioner kroner til at levere bedre psykiatri. Det er et godt skridt på vejen, men kommunernes psykiatriindsats mangler også at blive styrket. Altinget Ajour ser nærmere på den sag i dagens udsendelse. _____________________ Et mærkbart løft til psykiatrien var en del af den aftaletekst, som underskriverne af finansloven blev enige om. 600 millioner kroner hvert år fra årsskiftet skal sikre bedre psykiatribehandling på regionalt niveau. Det tiltag får ros mange steder fra, men det bliver i samme ombæring pointeret, at kommunernes psykiatriindsats også skal styrkes på et tidspunkt. Hvor er det, at problemet imellem regionerne og kommunen opstår i landets psykiatriindsats? Og hvor langt kommer man for 600 millioner kroner? Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor Signe Løntoft, sundhedsredaktør på Altinget, er gæst.

Den nye finanslov er bedre for SF, end nogen af de finanslove, partiet var med til at lave som regeringsparti, siger Altingets politiske kommentator Erik Holstein, der efter finansloven vurderer de forskellige partiers udkomme af at deltage i en regering. _______________________ Den næste finanslov er landet, og det er med elementer, som alle underskriverne af aftalen kan sole sig i. SF fik minimumsnormeringerne med i aftalen, og hvis man generelt sammenligner finanslovsaftalen med dengang partiet var i regering, er der meget mere at glæde sig over i SF-lejren. SF brændte nallerne på regeringsdeltagelsen under Helle Thorning-tiden, og det samme gjorde Liberal Alliance, da de i sidste valgperiode var i regering. På den anden side vil Radikale helst være en del af regeringsmagten. I dagens udgave af Altinget Ajour er Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, gæst, og han ser nærmere på, hvornår det bedst kan betale sig at være regeringsparti, og hvornår det bedst kan betale sig at være støtteparti.

Der gemmer sig måske en lovfastsat mindsteløn i finansloven, der kan være et forsøg på at sikre fred ved de kommende overenskomstforhandlingerne i 2020. Altinget Ajour tager arbejdsmarkedsbrillerne på og ser på finansloven. ________ Det var ikke ventet, at der i årets aftaletekst til finansloven blev skrevet en mulig lovfastsat mindsteløn på transportområdet ind, ligesom det var overraskende, at arbejdsgiverne fik så lille en lussing, som det trods alt blev til. Tiltaget om den mulige mindsteløn skal ses som et led i de initativer, der skal styrke kampen imod social dumping – men også som et tiltag, der potentielt set kan få stor betydning, når OK20 skal forhandles til næste år. Altinget Ajour har taget arbejdsmarkedsbrillerne på og ser på den finanslov, der landede mandag aften. Dagens gæst er arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis.

Nato-alliancens ledere møder hinanden ovenpå den franske præsidents udtalelse om, at alliancen er “hjernedød”, og så skal Mette Frederiksen stå ansigt til ansigt med Donald Trump. Få styr på de vigtigste emner her. ________________________ Tyrkiets angreb i Syrien, Emmanuel Macrons udtalelse i The Economist, de famøse to procent, Rusland og Donald Trump. Der er nok at diskutere for Natos ledere, når de møder hinanden i London 3.-4. december. Også Mette Frederiksen får sin ilddåb til mødet, hvor hun, som én af kun fire, skal have én-til-én møde med Donald Trump. De øvrige er Frankrigs, Tysklands og Italiens øverste ledere. I løbet af de dage kommer hun formentlig til at skulle svare på spørgsmål om, hvorfor Danmark ikke har en plan for, hvornår man vil bruge to procent af BNP på forsvaret. I dagens udsendelse ser Altinget Ajour nærmere på de vigtigste emner til mødet i London. Dagens gæst er Andreas Krog, forsvarsredaktør.

Et nyt eksempel er blevet tilføjet til manøvren om at tilbyde tidligere departementschefer en ny stilling som kommitteret i et andet ministerium eller styrelse. Det er ikke en uvant tilgang, og det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse. _______________________ Agnete Gersing meldte i sidste uge ud, at hun er blevet tilbudt en stilling som kommitteret i Finansministeriet og dermed var stoppet som departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Den manøvre er også sket for en række andre departementschefer tidligere. Men hvorfor bliver departementscheferne ikke bare fyret? Og er manøvren et optræk til endnu et kapitel i debatten om politiske embedsmænd? Den sag ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse. Gæst er journalist Malte Bruhn.

Fleksibel tilbagetrækning skal gøre, at ældre bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Men skal det kunne lade sig gøre, skal arbejdsmarkedet og pensionssystemet tilpasses. ____________________ Seniortænketanken kom i sidste uge med 20 anbefalinger til, hvordan man får ældre til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. For et flertal af danskerne ender arbejdslivet fortsat med en brat opbremsning, når man rammer den officielle pensionsalder på 65,5 år. En central pointe fra tænketanken er, at man skal smidiggøre og tilpasse de strukturer, som i dag gør det vanskeligt at lave en glidende fleksibel tilbagetrækning. Skal det kunne lade sig gøre, kræver det input fra mange forskellige aktører. Den sag ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse og spørger også, hvordan et længere liv på arbejdsmarkedet hænger sammen med Socialdemokratiets ønske om tidligere tilbagetrækning for bestemte grupper. Dagens gæst er Søren Elkrog Friis, der er redaktør for Altingets nye ældre-medie, der går i luften torsdag 28. november.

Færøerne handler med russerne og overvejer at lade kinesiske Huawei stå for 5G-netværket. Det møder kritik flere steder fra Vesten. Altinget Ajour ser nærmere på den sag. _____________________________ Færøerne overvejer at lade Huawei stå for at rulle 5G-netværket ud på øerne, og samtidig handler færingerne med russerne på trods af EUs sanktioner mod landet. Det betyder, at den færøske økonomi klarer sig strålende, men flere danske politikere er ikke glade for den beslutning. Samtidig slår amerikanerne på tromme for, at Huawei ikke bør rulle Færøernes 5G-netværk ud. Hvordan reagerer Færøerne på at stå midt imellem så mange store lande på verdenscenen? Og hvornår skal færingerne træffe beslutningen, og hvornår har de ikke hjemmel til det selv? Den sag ser Altinget Ajour på i dagens udsendelse, hvor arktis-redaktør Andreas Krog er gæst.

150 millioner kroner mere skal staten betale end budgetteret for de nye løsninger for digital post og for løsningen for at logge ind til det offentlige. Ajour ser nærmere på hvorfor. ______________________________ Snart er det ikke længere e-boks, der leverer løsningen til digital post for private, men i stedet Netcompany. Og snart skal vi ikke længere bruge NemID, men i stedet MitID. Det står klart efter at to udbud er blevet afgjort, hvor prisen efterfølgende er blevet højere, end hvad der var budgetteret med i første omgang. Altinget Ajour ser nærmere på, hvad der kommer til at ændre sig med de nye løsninger, og hvorfor prisen for de udbud endte med at blive højere. Dagens gæst er digitalredaktør, Chris Lehmann.

Bloggeren Fie Laursen reklamerer lystigt for skønhedsoperationer – hun udlodder dem sågar i konkurrencer til sine mange hundredetusinde følgere. Noget, der har fået politikere til at kræve indgreb mod reklamer for skønhedsoperationer. Er Fie Laursens krop farlig?&nbs

Han var den gal-geniale komponist med strittende hår og vilde øjne. I år er det 250 år siden Ludwig van Beethoven blev født. Men hvem var manden bag de store symfonier? Og hvorfor gør han stadig voksne mænd bange?

De bestemmer, hvilke reklamer du kan se på din telefon og hvilken forsikring, du kan få lov til at købe. Ny bog forklarer, hvordan algoritmer styrer vores liv, og hvorfor vi ikke skal stole på de matematiske formler.

Lørdag aften faldt Kristian Jensens politiske karriere fra hinanden. Igen. Denne gang med et interview i Jyllands-Posten om Venstres og hele Danmarks fremtid. Og så blev han fyret fra alle sine poster. Er Jensen for tonedøv til top-politik?

Hvis danske virksomheder vil være grønne, kan de købe klimakompensation. Mange af dem har puttet deres penge i projekter, der forærer komfurer til familier i Kenya. Komfurerne skal få kenyanerne til at bruge mindre træ, men de bliver ikke brugt.

Klimaforandringerne har gjort de australske naturbrande værre og givet ny luft til en debat, landets politikere har forsøgt at tie ihjel. Nu er den kul-elskende premierminister under pres. Har Australien selv skabt den katastrofe, der er i fuld gang?

I Saudi-Arabien kan homoseksuelle stadig straffes med døden. Alligevel sagde stjerner fra hele verden ja til at deltage i en musikfestival, der skulle promovere landet positivt. Hvor går grænsen for, hvad kendte mennesker bør lægge ansigt til på sociale medier?

Søndag blev den italienske fodboldspiller Mario Balotelli igen udsat for racistiske tilråb under en kamp. Han er et af fodboldens mange ofre for diskrimination. Hvorfor fylder had så meget i en sport, der dyrkes af mennesker i alle farver?

Siden USA slog Irans stærke mand Qassem Suleimani ihjel, har uroen bredt sig i Mellemøsten. Alle venter på, at Iran hævner drabet. Men hvem var Suleimani, hvorfor skulle han dø, og hvad sker der nu?

Det lyder umiddelbart som en god ide, når vi forsøger at købe os fra vores skam over at lukke CO2 ud i luften. Men kan vi stole på, at vi gør noget for klimaet, når vi køber kompensation for vores flyrejse? Eller er det hele bare varm luft? Det satte Politikens gravergruppe sig for at undersøge.

For tiden raser det største ungdomsoprør siden 1968. Det handler om klima, køn, seksualitet og præstationskultur. Men hvad er målet? Hvem kæmper ungdommen mod, og hvem er de nye reaktionære?

Du lytter til Politiken er gået på juleferie og er tilbage igen med nye og aktuelle historier den 2. januar i det nye år. Men vi har håndplukket syv afsnit fra de forgangne måneder til dig, som du kan lytte til i dagene mellem jul og nytår.I dag kan du høre begge afsnit i serien om en af verdens hidtil største dopingsager. Sagen begyndte, da to Politiken-journalister for syv år siden satte sig til at grave i noget mistænkeligt. Nemlig at en dansker så ud til at stå bag salget af ulovlige steroider på det sorte marked i Danmark – ja, hele Europa. Afsløringen involverede en indisk hotelreceptionist, et to-dages turistvisum, sene nattetimer og mere end en måneds research. I torsdags fik danskeren ti års fængsel. Hvad fældede ham?Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkKan du kun høre DLTP mandag og fredag, og er du ked af at gå glip af alle de andre interessante afsnit af podcasten, kan du tegne et abonnement på Politiken her.

Du lytter til Politiken er gået på juleferie og er tilbage igen med nye og aktuelle historier den 2. januar i det nye år. Men vi har håndplukket syv afsnit fra de forgangne måneder til dig, som du kan lytte til i dagene mellem jul og nytår.Savner du stadig Radio24Syv? I dag kan du høre hele historien om radioens lukning. Om hvad der skete, da LOUD vandt udbuddet og om hvorfor politikerne egentlig brugte 800 millioner skattekroner på at skabe en radiostation, som de så lukkede igen.Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkKan du kun høre DLTP mandag og fredag, og er du ked af at gå glip af alle de andre interessante afsnit af podcasten, kan du tegne et abonnement på Politiken her.

Du lytter til Politiken er gået på juleferie og er tilbage igen med nye og aktuelle historier den 2. januar i det nye år. Men vi har håndplukket syv afsnit fra de forgangne måneder til dig, som du kan lytte til i dagene mellem jul og nytår.I dag kan du høre om, hvordan Mette Frederiksen hylder 1970’ernes arbejderidyl. Hun skriver helst sine taler med kuglepen, advarer mod indvandring og lover at passe på Danmark. Cirka sådan skrev Politikens Kristian Madsen i weekenden. Men er det et fair billede af statsministeren? I hvor høj grad fedter hun bare for vælgerne? Og hvad vil hun med sin nostalgiske retorik?Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkKan du kun høre DLTP mandag og fredag, og er du ked af at gå glip af alle de andre interessante afsnit af podcasten, kan du tegne et abonnement på Politiken her.

Du lytter til Politiken er gået på juleferie og er tilbage igen med nye og aktuelle historier den 2. januar i det nye år. Men vi har håndplukket syv afsnit fra de forgangne måneder til dig, som du kan lytte til i dagene mellem jul og nytår.I dag kan du høre om Kirkeministeriet, som har godkendt de danske spiritister som trossamfund. Dermed har spiritisterne fået lov til at døbe, gifte og begrave folk – og slipper for at betale skat. Hvorfor har de, der taler med de døde, nu fået den danske stats blå stempel? Tag med, når mediet Greta Andersen taler med døde i dagens afsnit.Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkKan du kun høre DLTP mandag og fredag, og er du ked af at gå glip af alle de andre interessante afsnit af podcasten, kan du tegne et abonnement på Politiken her.

Du lytter til Politiken er gået på juleferie og er tilbage igen med nye og aktuelle historier den 2. januar i det nye år. Men vi har håndplukket syv afsnit fra de forgangne måneder til dig, som du kan lytte til i dagene mellem jul og nytår. I dag kan du høre om filmen ’Valhalla’, der er en fortolkning af den nordiske mytologi og bygger på den legendariske tegneserie med samme titel. Men de sagnomspundne fortællinger om Thor og Odin er i virkeligheden udtryk for fri fantasi. Så hvor meget ved vi egentlig om vikingernes asatro?Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkKan du kun høre DLTP mandag og fredag, og er du ked af at gå glip af alle de andre interessante afsnit af podcasten, kan du tegne et abonnement på Politiken her.

Du lytter til Politiken er gået på juleferie og er tilbage igen med nye og aktuelle historier den 2. januar i det nye år. Men vi har håndplukket syv afsnit fra de forgangne måneder til dig, som du kan lytte til i dagene mellem jul og nytår. I dag kan du høre om Apple, som har kastet sig ind i kampen mod Netflix, HBO og alle de andre streamingtjenester. Hvad gør de for at få vores opmærksomhed – og for at holde fast på den – for enhver pris?Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkKan du kun høre DLTP mandag og fredag, og er du ked af at gå glip af alle de andre interessante afsnit af podcasten, kan du tegne et abonnement på Politiken her.

Du lytter til Politiken er gået på juleferie og er tilbage igen med nye og aktuelle historier den 2. januar i det nye år. Men vi har håndplukket syv afsnit fra de forgangne måneder til dig, som du kan lytte til i dagene mellem jul og nytår. I dag kan du høre om, hvordan der for 11 år siden ramte en bombe psykiatrien i Danmark. ”Barn var spændt fast i bælte i et år”, stod der på forsiden af Politiken. Det var historien om en pige, som var blevet spændt fast til en sygeseng 390 gange. Senere blev de fleste bæltefikseringer af pigen kendt ulovlige. Nu fortæller hun selv sin historie.Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkKan du kun høre DLTP mandag og fredag, og er du ked af at gå glip af alle de andre interessante afsnit af podcasten, kan du tegne et abonnement på Politiken her.

Lise Rønne satte med en kronik i Politiken gang i debatten. En debat om de usynlige strukturer, der ifølge hende gennemsyrer vores forståelse for køn. Men kan sproget afsløre, om der er forskel på den måde, vi som kultur forholder os til mænd og kvinder?

Mattias Tesfaye luftede i denne uge muligheden for at afskaffe au pair-ordningen. En rapport viste, at ni ud af 10 kommer fra Filippinerne. For at tjene penge. Men hvad var den oprindelige tanke bag ordningen?

I dag mødes Demokraternes syv tilbageværende præsidentkandidater til debat i Los Angeles. Politikens Sandra Brovall har fulgt den førende kandidat, Joe Biden, på charmetur i Iowa. Hvordan tager vælgerne imod ham? Og kan han slå Trump?

I dag er der premiere på den niende Star Wars-film, ’The Rise of Skywalker’. Det er også den sidste i serien, hvis man skal tro folkene bag. Hvad har George Lucas villet fortælle med sin legendariske saga?

Færøerne er blevet slagmark for en kamp mellem verdens to førende stormagter, USA og Kina. En kamp, hvor den kinesiske techgigant Huawei og et færøsk 5G-netværk spiller en stor rolle. Hvorfor slås de to stormagter om Færøerne? Og hvilken rolle spiller Danmark?

For en uge siden døde Marie Fredriksson fra det svenske popband Roxette, 61 år gammel. Det gav genlyd verden over med lange nekrologer i verdens største medier. Men hvad var det, Marie Fredriksson kunne? Og hvilken rolle spillede Roxette i det, man har kaldt det svenske popmirakel?

I november gik chilenske kvinder på gaden, med en protestsang om landets voldtægtskultur. Den chilenske protest er den seneste i en verdensomspændende bevægelse, hvor kvinder råber op om seksuel vold og drab på kvinder. Hvornår begyndte protesterne? Og hvad er forklaringen på den kønsbestemte vold?&nbs

Kender du dine folkevalgtes klimaaftryk? Det gør vi heller ikke, men vi kan i lørdagens avis i hvert fald fortælle, at Folketingets medlemmer i perioden 2015-2019 fløj det, der svarer til 10 gange frem og tilbage til Månen. Eller opgjort mere jordnært: 189 gange rundt om Jorden. Men så har de vel betalt klimakompensation?Nope. Bo Elkjær og Ulrik Dahlin har sat en robot til at indsamle data om de forfløjne parlamentarikere samt grebet den gode gamle knogle og ringet til dem for at høre, hvad de synes om, at deres arbejdsplads ikke kompenserer for den udledning som deres aktivitet medfører. De to gravere besøger mig i studiet. Det er den første grund til at høre Radio Information i denne uge. Den anden grund er, at Rune Lykkeberg tager os i skole: rigsretssagskole. For i denne uge indleverede Nancy Pelosi langt om længe det endelige anklageskrift mod præsident Donald Trump til Senatet. Så nu kører bussen. Men hvordan kører sådan en bus helt konkret? Lyt med og bliv klogere. Og som belønning får vi en lille optur over, at der endelig kom gang i valgkampen mellem de gamle kammersjukkere Warren og Sanders. Move over the Kardashians. Det er vores nye favoritreality-tv. Og dæleme om der ikke også er en tredje grund til at lytte med! Christian Monggaard er her for at tale om Jojo Rabbit, den nye nazikomedie af den newzealandske instruktør Taika Waititi. Man griner og græder.Med Hitler. Eller dvs. med Hitler som den 10-årige dreng Jojo’s fjollede usynlige ven.

Samtlige moralske dilemmaer, som danskerne potentielt kunne stifte bekendtskab med under Besættelsen, men meget få i realiteten gjorde, sidder rundt om familien Skovs middagsbord i Anders Refns nye film De forbandende år. Det er ikke bare historisk utroværdigt. Det gør det desværre også til en film, der vil fortælle alt for meget og derfor ender med alt for lidt. Anita Brask Rasmussen har anmeldt filmen og gør det også her i Radio Information. Men måske var hun bare uopmærksom. I hvert fald er det en stadig større udfordring for kulturen at få vores udelte opmærksomhed i en virkelighed, der er stadig mere flimrende og digital. Det tager vi fat på i en ny serie, som vi har kaldt De moderne hjerner og kunsten. Rasmus Bo Sørensen kommer i studiet, hvor vi blandt andet skal tale om i søndags, hvor vi stenede over det samme maleri i en hel time.  Rune Lykkeberg kigger også forbi med en optur over, at vi ikke fik krig mellem USA og Iran og alle de andre i denne uge. Men forholdet mellem de to stormagter er historisk dårligt, og det vil få konsekvenser – måske for det kommende amerikanske præsidentvalg? Og lyt så med til allersidst i programmet, hvor I får lidt af Anna Lunds historie. Hun gjorde i en årrække skade på sig selv, når hun havde det dårligt. Du kan læse hendes historie og tre andre unge kvinders fortællinger om selvskade i Moderne Tider lørdag.

Velkommen til 2020, velkommen til hverdagen, velkommen til Radio Information! Vi lægger benhårdt ud med de australske naturbrande– dem, der i stigende grad får betegnelsen ’klimabrande’ på de sociale medier i den kamp om ord, som den grønne omstilling i vores hoveder også er. Men er det dem, der kan få verdens største eksportør af kul til at vågne op?Jørgen Steen Nielsen fortæller. Det gør Tue Andersen Nexø også. Vi tager nemlig allersidste hug i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie 20 før 20. Denne gang om året, hvor psykiske sygdomme fylder på en hel ny måde: Tiden, hvor de syge insisterer på at have noget, at skulle have sagt.  Forresten så er eksperimentet jo slut – i hvert fald i denne omgang for gaaad vide om der ikke både kommer en bog og en podcastserie. Men du kan læse her, hvilke foreløbige overvejelser de tre kritikere gør sig omkring det at skrive litteraturhistorie med begivenheder som omdrejningspunkt.  Og så har Rune Lykkeberg ramt det nye årti løbende og optursagtigt. Han har simpelthen en optur over det, vi går i møde. For de nye 20’ere brøler på forandring, og vi leverer, forudser han.

Så er det årets sidste pip fra os her på Radio Information i år! Derfor skal vi selvfølgelig gøre lidt status over året. Det gør vi med debatredaktør Gry Inger Reiter og chefredaktør Rune Lykkeberg i studiet. De ser tilbage på året ude i verden, herhjemme i politikken og i kulturen. Og så tillader vi os at være lidt ananas i egen juice. Vores administrerende direktør Stine Carsten Kendal kigger forbi til en lille snak om året, der gik i Dagbladet Informations lille husholdning. Og det var slet ikke så skidt igen. Og journalistikken skal vi ikke glemme. Indlandsredaktør Anton Geist er her for at tale om de store graversatsninger i år – dem der helt konkret rykkede ved verden omkring os.

Hvordan kan det være, at Vesten – der har overvundet alle rivaler og præsteret frihed, fred, lighed, velstand og fremskridt på et niveau, ingen havde regnet for muligt – er ved at tabe til sig selv? Det har chefredaktør Rune Lykkeberg sat sig for at undersøge i bogen Vesten mod Vesten. Gennem læsninger af af ungdomsbøger som Harry Potter og The Hunger Games, romaner, film, musik og idéhistorie fortæller Rune Lykkeberg den kulturhistorie, som er konteksten for det 21. århundredes politiske konflikter i Vesten. Torsdag d. 12 december holdt Rune Lykkeberg et foredrag om bogen på aftenskolen FOF København, som vi nu udgiver som podcast i tre afsnit. Her i tredje og sidste del af foredraget er vi nået til håbet. For måske er Vestens opgør med sig selv i virkeligheden både en nødvendig og god ting?

Hvordan kan det være, at Vesten – der har overvundet alle rivaler og præsteret frihed, fred, lighed, velstand og fremskridt på et niveau, ingen havde regnet for muligt – er ved at tabe til sig selv? Det har chefredaktør Rune Lykkeberg sat sig for at undersøge i bogen Vesten mod Vesten. Gennem læsninger af ungdomsbøger som Harry Potter og The Hunger Games, romaner, film, musik og idéhistorie fortæller Rune Lykkeberg den kulturhistorie, som er konteksten for det 21. århundredes politiske konflikter i Vesten. Torsdag d. 12 december holdt Rune Lykkeberg et foredrag om bogen på aftenskolen FOF København, som vi her udgiver som podcast i tre afsnit. Her i andet afsnit handler det om forklaringerne på, at verden har ændret sig så drastisk – og hvad der ligger bag det politiske opbrud i Vesten.

Hvordan kan det være, at Vesten – der har overvundet alle rivaler og præsteret frihed, fred, lighed, velstand og fremskridt på et niveau, ingen havde regnet for muligt – er ved at tabe til sig selv? Det har chefredaktør Rune Lykkeberg sat sig for at undersøge i bogen Vesten mod Vesten. Gennem læsninger af ungdomsbøger som Harry Potter og The Hunger Games, romaner, film, musik og idéhistorie fortæller Rune Lykkeberg den kulturhistorie, som er konteksten for det 21. århundredes politiske konflikter i Vesten. Torsdag d. 12 december holdt Rune Lykkeberg et foredrag om bogen på aftenskolen FOF København, som vi her udgiver som podcast i tre afsnit. Her i andet afsnit handler det om forklaringerne på, at verden har ændret sig så drastisk – og hvad der ligger bag det politiske opbrud i Vesten.

42 år. TOOGFYRRE ÅR! Så længe har filmredaktør Christian Monggaard måttet vente på den nye Star Wars-film, The Rise of Skywalker. Med den afsluttes nemlig en livslang følgesvend: Den monumentale, genredefinerende og helt igennem eventyrlige rumsaga om familien Skywalker, som George Lucas påbegyndte med Star Wars i 1977. Monggaard har set den nyeste og sidste film om Skywalker-familien, og mens de øvrige anmeldere er lunkne, er han flyvende. (Det er de andre, der tager fejl, siger han, og jeg tør ikke at argumentere imod). Og selv om man næsten har lyst til at springe det over – for det er sgu lidt deprimerende – skal vi tale om COP25, FN’s 25. klimatopmøde. Det blev ikke et møde, der leverede på de unges krav eller videnskabens nødråb, men i det mindste ser man ikke længere tilbage på COP15 i København som det mest fesne topmøde. Martin Bahn var i Madrid, og nu er han her.  Rune Lykkeberg er her også med en optur over, at det faktisk blev til en rigsretssag mod Donald Trump. Ikke at han bliver dømt – det gør han ikke. Men det gør det næsten til en endnu større optur, at de gør det alligevel. Hør, hvordan det hænger sammen. Og så er det årets sidste ordinære Radio Information, så vi skal sige farvel til 10’erne. Næste lørdag udkommer Moderne Tider som et særnummer, der forsøger at indfange det vilde årti. Med alle facetterne OG kogt ned til en eneste sætning. EN! Og du må vente til allersidst i programmet med at høre hvilken. Det er ikke mindre end en verdenspremiere.

Så blev det simpelthen ugen hvor vi fik en klimalov. Og i den står nu nedskrevet, at vi skal have et borgerting, der kan være med til at sikre borgernes ejerskab til den store omstilling. Jørgen Steen Nielsen kommer i studiet og fortæller om loven og vejen frem mod en handlingsplan. Og Rune Lykkeberg kigger forbi for at få sig – måske – årets optur over dette grønne nybrud i det danske folkestyre. Det britiske af slagsen fik natten til fredag en ordentlig rusker, da de britiske konservative med Boris Johnson i spidsen fik en historisk valgsejr. Men hvordan vil han indfri løftet om en resolut Brexit? Og hvor skal Labour hen post-Corbyn? Jakob Illeborg er igennem fra London. Og så er vi nået til 2015 i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie 20 før 20. Det var året hvor der gik flygtninge på vores motorveje, og de fandt vej ind i dansk litteratur. Og det blev starten på en debat mellem forskellige litteratursyn, som der stadig er ild i jf. den seneste debat i Information sat i gang af Christina Hagens åbne brev til litteraturredaktør Peter Nielsen. Læs hendes tekst om littaraturens rolle fra 2017 her. Tue Andersen Nexø ser tilbage og gør os klogere.

Vi er i en undtagelsestilstand. Forskerne siger det, EU siger det, og hvis du orker at lytte til din mave, så siger den det samme. Alligevel opfører vi os, som om alting er ved det normale. Det gælder også for den netop indgåede finanslovsaftale, skriver Rune Lykkeberg i en leder denne uge.  For godt nok var finansloven noget grønnere end sine forgængere, men små grønne skridt er i praksis tilbageskridt. »For den finanslov, der i normaltilstanden ville være skridt i den rigtige retning, bevæger os i undtagelsestilstanden længere og længere fra det, vi ved, vi skal gøre.«  Så grøn nok er den ikke. Men er den så bred nok og rød nok? Anton Geist udlægger teksten.  Og så skal vi tale om Iran. For i denne uge kom en rapport fra Amnesty International, der satte tal på, det man formodede: At det iranske præstestyre i skikkelse af revolutionsgarden brugte meget brutale metoder, da de for nylig slog det folkelige oprør ned, som havde bredt sig til store dele af landet. Men hvad afspejler den strategi? Kan det lykkes for styret at proppe trolden tilbage i æsken? Og hvad betyder det for Irans rolle i regionen? Lasse Ellegaard kommer i studiet. Sidst – men virkelig ikke mindst – skal vi tale om dansk kunst i året, der gik. Kunstredaktør Maria Kjær Themsen skrev i denne uge en opsamling af ti ting, der definerede kunstverdenen anno 2019. Hun kommer forbi med en håndfuld af dem – jeg kan afsløre, at vi taler kvindelig vrede.

Denne gang skal vi tale om dommedag nu. Ikke den i virkeligheden – det må vente til næste uge – men den i Francis Ford Coppolas fremragende antikrigsfilm fra 1979. Den har netop haft premiere for tredje gang i en Final Cut-version, og vi kan ikke få nok. Både Monggaard og Lykkeberg har set den, og vi forkæler dig med en dobbeltanalyse! De har dog begge også andet på hjertet. Christan Monggaard vil gerne fortælle om årets julekalender i Dagbladet Information, hvor filmredaktionen kårer de bedste 24 film i 21. århundrede. Læs med og brok dig! Rune Lykkeberg vil gerne levere en optur. Denne gang over at Jane Fonda på 81 år er blevet inspireret af Greta Thunberg på 16 årtil at blive klimaaktivist. Sidst, men ikke mindst kommer Ulrik i studiet for at tale om ’Julie’. En 16-årig pige, der sidste vinter tog sit eget liv efter en række systemsvigt i behandlersystemet. Hendes forældre har delt historien med Information i ønsket om, at ingen andre ender i samme situation. Du kan læse første del af Julies historieher.&nbs

Vi er ved at uddø! … eller det er vi på et tidspunkt. Måske. Og måske kun de af os, der er lyserøde. Forskere peger nemlig på, at den lave fødselsrate på verdensplan betyder, at mange lande ikke kan opretholde deres befolkninger. Men hvad er årsagerne? Hvad gør vi for at vende udviklingen? Og er det faktisk et problem? Lærke Cramon har set på begrebet ’fertilitetskrise’og kommer i studiet. Gennem på telefon har vi vores mand i Berlin Mathias Sonne. For lige nu er de tyske kristenkonservative iCDU samlet til årsmøde. Og der er nok at tage fat på: De præsterede elendigt i delstatsvalgene, er for nedadgående i de nationale meningsmålinger, og det er ikke lykkedes for Merkel at installere en solid efterfølger til tronen. Hvad nu, CDU? Und… så er vi nået til året 2012 i vores danske litteraturhistorie 20 før 20. Det var det år, hvor daværende kulturminister Uffe Elbæk lukkede og slukkede for Brian Mikkelsens kulturkanon.Klik! Og hjemmesiden var nede og ambitionen om at give os et litterært nationalt referencepunkt det samme. Men hvad er en kanon og er en kanon virkelig så fjollet som dens rygte? Erik Skyum-Nielsen øser af sin indsigt. Sidst, men ikke mindst, så har jeg givet Rune Lykkeberg lov til at udskifte sin optur med en … røvtur. For han er så splitter ragende tosset på Barack Obama, at han næsten ikke kan være i sin egen krop. Hør hvorfor.

»Når folk beskylder os for at rykke partiet til venstre, må jeg svare, at vi ikke rykker partiet til venstre. Vi flytter partiet hjem.« Sådan siger den amerikanske socialist Alexandria Ocasio-Cortez. Og hun har ret, mener chefredaktør Rune Lykkeberg. Han har læst den nye bog The Triumph of Injustice – How the Rich Dodge Taxes and How to Make Them Pay af de to franske økonomer (og rådgivere for Elizabeth Warren) Gabriel Zucman og Emmanuel Saez. Den ser på udviklingen af det amerikanske skattesystem, fra dengang det var verdens mest progressive, til i dag hvor de allerrigeste ifølge forfatterne har et lavere skattetryk end en helt almindelig amerikansk lønmodtager. Der er bogmesse i weekenden. Og mon ikke man ikke kan finde Jussi Adler Olsen på en scene et sted. I 2011 var han at finde på alles læber. ’Jussimania’ havde ramt landet, skrev Jyllands-Posten, og han modtog boghandlernes pris, De Gyldne Laurbær. Krimien kom på de fines bord, men blev den fin af det? Vi er nået til 2011 i vores litteraturhistorie 20 før 20. Tue Andersen Nexø er i studiet.  Du skal da for resten komme forbi os på Bogmessen. Se det samlede program på Informations scene her. Ulrik Dahlin kommer også. Han han nemlig undersøgt, hvor mange der egentlig får dispensation på grund af handicap ved ansøgning af statsborgerskab: Kun én procent af alle ansøgere under Mette Frederiksens regering. Til sammenligning fik 96 procent af ansøgere dispensation under Thorning-regeringen.

Hvad hjælper det at skrive digte, når mængden af kultveilte i atmosfæren alligevel stiger? Det spørgsmål stiller litteraturanmelder Tue Andersen Nexø i fredagens litteraturtillæg. Vi er nået til år 2010 i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie 20 før 20. Året hvor klimakrisen kom til dansk litteratur. Tue kommer i studiet. I det hele taget bliver det en Radio Information i klimaets tegn. For det var også ugen, hvor 11.000 forskere skrev under på et opråb om at erklære klimanødstilstand, hvis vi fortsat ønsker en beboelig planet. Rune Lykkeberg har set på opråbet og ikke mindst de konkrete opfordringer til handling. Og så er der nyt i sagen om oksekødrapporten. For det viser sig, at Informations afsløring af, at forskere ved Aarhus Universitet lod Landbrug & Fødevarer og Danish Crown påvirke en rapport om oksekøds klimapåvirkning, langt fra var et enkeltstående tilfælde. En intern undersøgelse har nemlig fundet fejl og mangler i hele 34 ud af de 55 rapporter, som Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet har fået ekstern finansiering til. To af journalisterne bag afsløringen, Louise Drivsholm og Martin Bahn, kommer i studiet, hvor de også fortæller om et særdeles vanskeligt arbejde med at vriste de informationer ud af Aarhus Universitet, der gør en kritisk journalistisk granskning mulig.

I denne uge udkommer Moderne Tider i en særudgave med tyve fortællinger om livet i de kinesiske genopdragelseslejrei landets nordvestlige provins Xinjiang. Her er hundredtusinde mennesker fra de muslimske minoriteter interneret og gennemgår såkaldt genuddannelse – og tortur.  Den amerikanske journalist Ben Mauk har gennem rejser til grænselandet i Kasakhstan indsamlet vidnesbyrd fra tidligere fanger og pårørende til internerede. En kvinde har mistet tre sønner og 14 børnebørn, en mand sin kone, et lille barn sin mor. Andre er undsluppet, men er blevet tortureret, ydmyget og forsøgt hjernevasket. Hør redaktør Mikkel Vuorela fortælle om det kinesiske genopdragelsesprojekt af op mod to millioner mennesker. Og hør et uddrag af 31 årige Rahima Senbais vidensbyrd. Og så var det ugen, hvor den danske forfatter Jonas Eika modtog Nordisk Råds Litteraturprisog valgte at bruge anledningen til at sende en slagside mod en feststemt statsminister. I Danmark trives »statsracismen«, sagde forfatteren og opfordrede til at lukke udrejselejrene. Var det tog til tiden eller langt over grænsen?Jeg spørger litteraturanmelder Lone Nikolajsen. Og sidst, men ikke mindst kommer Rune Lykkeberg forbi og har en optur over, at Twitter nu vil forbyde politiske annoncer. En lidt billig omgang, fordi det så absolut gør mere naller på konkurrenten Facebook, men ikke desto mindre en godomgang.

Det siger ikke så lidt, når den mangeårige retspolitiske medarbejder – nu indlandsredaktør – Anton Geist kalder noget for et »retspolitisk rædselskabinet«. Det gjorde han i onsdagens leder om regeringens hastegennemførte lovforslag om at fratage danske fremmedkrigere deres statsborgerskab uden dommerkendelse og med tilbagevirkende kraft. Anton Geist kommer i studiet. Det gør Lasse Medier Jensen også. For det har ved Gud været en vild mediepolitisk uge. Radio24syv tabte udbuddet om den nye DAB-radiokanal til Radio Loud og det afsluttede – med Lasses ord: »en af de mest uskønne, politisk betændte og kaotiske forløb i nyere dansk mediehistorie«. Vi får os blandt andet en snak om, hvad de unge vil have. Heldigvis hører vi også lidt fra de unge selv. Og så har Rune en optur over Bernie Sanders, der ikke alene er tilbage efter sin sygemelding, men tilbage med 120 i timen og med Alexandria Ocasio-Cortez, Cardi B og ungdommen i ryggen. Og vi kan mærke det. Ja, vi kan faktisk mærke det, som vi ikke har mærket det siden den her… nååårh!

Det synes kun at være et spørgsmål om få uger, måske endda kun dage, før Rojava og den kurdiske autonomi i Syrien er forhenværende. Det skrev Lasse Ellegaard i denne uge. Men hvad er historien om Rojava, og hvordan kan det være, at stort set alle aktører synes at have en fælles interesse i at kurdisk autonomi er fortid. Vi ringer til Lasse Ellegaard. Og så skal vi tale om isolationsfængsling i de danske fængsler. Brugen af langvarig isolation på mere end 14 dage er de seneste år steget med hele 9.528 procent. Hvor syv indsatte i 2015 fik isolationsstraf i mindst to uger, gjaldt det for 674 i 2018. Hvad er det, der sker? Journalist Louise Schou Drivsholm har undersøgt det.  Og så er vi nået til året 2007 i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie ’20 før 20’. Det var det år, hvor den danske koloniale fortid rykkede i litteraturen med udgivelser som Kim Leines Kalak og begydelsen på Jakob Ejersbo afrikatriologi. »Det danske« blev nu iagttaget udefra. Erik Skyum Nielsen var der og iagttog det.

Donald Trump vil ikke længere samarbejde med demokraterne i rigsretsprocessen. Det stod klart, da han tirsdag afviste at stille flere vidner og dokumenter til rådighed for undersøgelsen i Repræsentanternes Hus. Samme uge viste han med sin tilbagetrækning af amerikanske soldater og de efterfølgende tyrkiske angreb på kurderne i det nordlige Syrien – USA’s tidligere alliererede – at det kun kan gå for langsomt med at afsætte ham. Det mener vores USA-korrespondent Martin Burcharth. Han er i byen og besøger mig i studiet. Vi mødte første gang Tjalfe og Røskva i Ulven er løs, første bind i Peter Madsens 15 bind lange tegneserieserie fra 1979. Næste gang vi så noget til de to menneskebørn var i tegnefilmen Valhallafra 1986. Og i denne uge opstår de igen – denne gang i Fenar Ahmad filmatisering af den nordiske mytologi i børnehøjde. Lone Nikolajsen brugte en ikke ubetydelig del af sin barndom på at læse tegneserien, og nu har hun set filmen. Torsdag var en festdag på kulturredaktionen – trods alt. For selv om Det Svenske Akademi har klokket gevaldigt i det det seneste år, så er det alligevel en skøn tradition, at vi alle mødes i redaktionssekretariatet, hvor fjernsynet tændes, og sammen venter på at de hvide fløjdøre går op og årets Nobelpris i litteratur kåres. Og i år var der hele to. Jeg taler med litteraturredaktør Peter Nielsen inden uddelingen. For hvad var det nu, der sendte Svenska Akademien ud i den største kulturskandale i nyere svensk historie? Og i det øjeblik hvor det stod klart at modtagerne blev … polske Olga Tokarczukog østrigske Peter Handke. Hvad Peter Nielsen mener om de valg, kan du læse her.  Og naturligvis ingen uge uden Lykkeberg. I denne uge har chefredaktøren optur over, at det lykkedes for de deltagende byer ved C40-konferencen i København at få vedtaget en klimaftale– endda en man kan kyles ud af, hvis man ikke lever op til målene.

Det blev en rød finanslov. Men udpræget grøn blev den til gengæld ikke. Regeringen havde ellers lovet, at den grønne omstilling skulle iværksættes fra dag ét, men det er ikke rigtig til at se på dens første finanslovsforslag. Klima- og miljøjournalist Jørgen Steen Nielsen udlægger den tekst.  Grøn har man aldrig kunne beskylde Mette Frederiksen for at være. Men når hun nu er endt i spidsen for en regering, indsat på et historisk grønt mandat, skal hun jo til at lære det. Og der er et stykke vej endnu. Ifølge Rune Lykkeberg missede statsministeren nemlig muligheden for at formulere en progressiv fælles missionmed udgangspunkt i krisen. I stedet så hun nostalgisk tilbage og tegnede et dystert billede af nutiden – faktisk ikke så ulig Donald Trumps indsætningstale. (Av!). Lykkeberg kommer i studiet og forklarer. Og så er vi nået til et ophedet år i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie 20 før 20. I 2005 udgav Jørgen Leth udgav sin erindringsbog Det uperfekte menneske, og den indeholdt de to små sætninger: »Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret.« Og så eksploderede Debatdanmark. Vi ser tilbage på en af de hedere debatter i dansk litteraturhistorie, men også på teksten. For hvad STÅR der egentlig i teksten om kokken datter? Erik Skyum-Nielsen kan heldigvis læse.

Man bliver ikke klogere af Naomi Kleins nye bog, On Fire, men man bevæges. Og det er måske lige netop det, der er brug for i den krise som vi befinder os i, siger Rune Lykkeberg. At vi hver især bevæges lidt mere. Som en ros til bogen, men ikke mindst som en personlig erkendelse oven på en uge, hvor en 16-årig svensk skolepige viste sin bevægelse. Og mindede os andre om, at vores følelsesmæssige reaktion på klimakrisen er helt ude af trit med dens alvor. Læs også det interview med Naomi Klein, som vi bragte for nylig. Og vi skal naturligvis tale om den mulige rigsretssag mod den amerikanske præsident, Donald Trump, men vi kan jo ikke sidde den britiske premierminister Boris Johnsons kriseoverhørig. Den britiske højesteret fandt nemlig tirsdag, at Boris Johnsons suspendering af parlamentet var ulovlig og ugyldig, og underkendte dermed premierministerens fem uger lange suspendering af parlamentet. Heldigvis har vi ved hånden David Rehling, der foretager en sammenlignende analyse. For de to kriser minder ikke bare om hinanden. De har også til dels samme rødder. Men nu skal det jo ikke være bulder og ballade det hele. På Downton Abbey hersker ro, renlighed og iver efter at passe sin plads i hierarkiet og derved sikre den britiske landadels fortsatte relevans. Filmen, der afslutter seks sæsoner om livet på og omkring godset Downton Abbey, er reaktionær sødsuppe. Og Lone Nikolajsen slubrer den lystigt i sig.Hør hvorfor. (Og gider du ikke at gense serien, så gider du i hvert fald godt at læse Lones genfortælling.)

Skulle du have misset det, så siger vi det igen: Denne uge er den store klimauge. I New York, hvor stats- og regeringsledere skal gøre deres for at speede omstillingen op ved FN’s ekstraordinære klimatopmøde. På gader og stræder, hvor børn over hele verdenen fredag stejkede, og næste fredag, hvor det er de voksens tur. Og her i Radio Information, hvor Jørgen Steen Nielsen er gæst. Og så skal vi selvfølgelig tale om dansk litteratur i 2003. Der er vi nået til i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie ’20 før 20’. Tue Andersen Nexø er i studiet for at fortælle om en mikrobegivenhed, der statte gang i noget langt større, nemlig da digter Lars Skinneback begyndte at læse op som en båndptager, der var gået i stykker. Hør, hvordan det lyder. Og så er Rune Lykkeberg vist den eneste anmelder i Danmark, der synes at Rambo – Last Bloodhar en berettigelse i verden. Hør, hvorfor han synes, at den femte og sidste Rambo-film kan noget. Ps. Og når du så har hørt udsendesen, kan du jo læse det store interview med den amerikanske aktivist og forfatter Naomi Klein fra fredagens litteraturtillæg, hvor The Guardians journalist bl.a. spørger, hvad der alligevel giver hende håb midt i hendes klimadesperation:  »Det giver mig kampmod at se en ny generation, som er så determineret og fuld af kræfter. Jeg bliver også inspireret, når jeg ser de unges vilje til at gå ind i partipolitik, for i min generation – da vi var i tyverne og trediverne – var holdningen, at vi ikke ville snavse vores hænder til ved at gå den vej.&laquo

En kiosk på Vesterbro uden varer på hylderne og en fabriksbygning med bederum i Hvidovre. Det er nogle af de adresser, der har dækket over et formodet momssvindel for over 800 millioner kroner. I samarbejde med Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans har Information foretaget en omfattende kortlægning af flere store danske sager om momssvindel. Et netværket af 14 forretningsmænd, der har forbindelser til syrienkrigere og terrordømte, står bag svindlen. Og to af bagmændene er selv jihadister. To af journalisterne bag, Sebastian Gjerding og Bo Elkjær, fortæller. Og så skal vi tale om lokaliteter i litteraturen. Knud Romer tager os til Falster, Helle Helle til Sydsjælland, og Thomas Korsgaard til et sted syd for Skive. Stedet har fyldt meget i den danske litteratur de sidste 20 år. Vores anmeldertrio har valgt udgivelsen af Erling Jepsens roman Kunsten at græde i kor som den begivenhed, der bedst beskriver begyndelsen på den nye bølge af det, der engang hed hjemstavnslitteratur. Vi er nået til året 2002 i vores litteraturhistorie. Erik Skyum-Nielsen beærer mig med sit selskab. Chefredaktør Rune Lykkeberg er også på pletten. Og i højt humør. Han har nemlig optur over Ellen Trane Nørby – eller, faktisk ikke, men han har optur over, at hun ikke er Inger Støjberg. Det tvinger nemlig Venstre til at vælge aktivt, om det vil gøre Inger Støjberg til næstformand og fastholde partiets tolerance over for hendes intolerance, eller om det vil gøre op med partiets udskejelser i udlændingepolitikken.

»Tirsdag den 12. december kl. 9.59 stiger en ca. 35-årig mand af toget Bertel Thorvaldsen, der netop er ankommet til Københavns Hovedbanegård fra Tyskland. Manden, en meget tynd, sygeligt udseende, formodentlig narkoman, medbringer ingen bagage ud over den smule tøj, han har på: Kondisko, tynde grå joggingbukser, træningsjakke og en Apple-reklamekasket trukket omvendt ned over hovedet.« Sådan starter en artikel bragt i Dagbladet Information 1. marts 2001. Og sådan begynder også Informations nye ambitiøse satsning: At skrive en begivenhedsorienteret dansk litteraturhistorie fra år 2000 til i dag. De næste 20 weekender vil anmeldertrioen Tue Andersen Nexø, Erik Skyum-Nielsen og Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen slå ned på en begivenhed i dansk litteratur fra hvert år. Vi lægger ud med manden, dengang kendt som Claus Beck-Nielsen, der gik undercover som hjemløs. Og Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen kommer i studiet og fortæller den historie. Denne uges helt store begivenhed var selvfølgelig Lars Løkke Rasmussens farvel som formand for Venstre – som også ville være en god litterær figur, mener Rune Lykkeberg, et sted mellem Olsenbanden og Bergman, siger han. Rune har en slags optur over den tidligere statsminister, der på en måde er Danmark. Men hvad så nu? Hvem skal tegne kursen i Danmarks store liberale parti?Noget tyder på, at vi skal til at lære endnu en Ellemann-Jensen godt at kende. (I kan evt. begynde med dette portræt). Og høre hvordan indlandsredaktør Anton Geist har det med udsigten til, at vi måske også skal se Inger Støjberg få endnu mere magt. Og så skal vi tale om god journalistik. Vores, selvfølgelig! Jeg hentyder naturligvis til Informations afsløring af landbruges massive fingeraftryk på Aarhus Universitets rapport om forskellige nydelsesmidlers klimabelastning, den såkaldte oksekødsrapport. To af journalisterne bag afsløringen, Louise Schou Drivsholm og Lasse Skou Andersen, fortæller om, hvad der er sket siden sidst. Og det er ikke småting

Hvad i himlens navn er det, der foregår i britisk politik? Jeg ringer til vores mand i London, Jakob Illeborg, der kan berette om et shakespearesk rænkespil uden lige. Men også om at det kan ende med at gøre Boris Johnson til en endnu mere populær »handlingens mand.« I en noget mindre skala er der også gang i de borgerlige herhjemme. Her har man et valg: Man kan gå over på eb.dk for at følge hver lille bitte udvikling i sagen om formandsposten i Venstre, eller man kan blive her hos os. For hvis man vil forstå tumulten omkring Lars Løkke Rasmussen, er man nødt til at se tilbage på hans seneste 20 år som politiker. Hans evne til at rode sig ud i problemer har aldrig slået fejl. Men hidtil er det jo så også lykkedes at overleve dem. Sebastian Abrahamsen har set tilbage og kommer i studiet og fortæller om Løkkes politiske nærdødsoplevelser. Og Jørgen Steen Nielsen er her. Han har besøgt Thorupstrand, Danmarks eneste tilbageværende kystfiskersamfund, der er truet på sit levebrødaf store hollandske skibe, der med deres bomtrawl også beskyldes for at skade havbunden. Onsdag besatte en gruppe fiskere så Udenrigsministeriets Fiskerikontorfor at fremlægge deres krav til regeringen omkring det hollandske bomtrawlfiskeri. Jørgen var med. Rune Lykkerberg er her også. Og han har haft en helt særlig weekend. Han fik nemlig æren af at interviewe den franske forfatter Michel Houellebecq på scenen til Louisiana Literature – en optræden, der ifølge hovedpersonens hustru bliver hans sidste. Hør om Lykkebergs katastrofale første forsøg på at få et kvæk ud af manden for 11 år siden. Og om, hvordan det så gik denne gang. Og genlæs evt. hans fremragende anmeldelse af Houellebecqs seneste roman. Og så vil jeg gerne undskylde: Jeg lovede sidste gang, at I denne gang skulle høre om Informations nye gigantsatsning, nemlig at skrive dansk litteraturhistorie fra 2000 til i dag. Af praktiske årsager må det vente til næste gang, men litteturredaktør Peter Nielsen kigger alligevel forbi og løfter lidt af sløret.

300 af de 536 kvinder, der blev dræbt mellem 1992 og 2016, blev slået ihjel af deres partner. Det svarer til 56 procent af alle drab på kvinder. Generelt udgør partnerdrab mere end hvert fjerde drab i perioden, hvilket gør det til den største enkeltstående gruppe. Det viser et nyt, omfattende studie, der kortlægger 1.417 drab i Danmark gennem 25 år og giver dermed de mest omfattende data på området siden 1970’erne. Journalist Line Vaaben står bag denne weekends særudgave af vores weekendtillæg, Moderne Tider, der handler om drab i Danmark. Hun kommer i studiet. »Det begyndte som en dårlig joke, så blev det til virkelig krise, og nu er vi så nået til det punkt, hvor vi diskuterer, om det forbløffede mobbeoffer ikke også selv bærer en del af skylden.« Sådan skriver udlandsredaktør Emil Rottbøll i fredagens leder. Han kommer også i studiet og fortæller, hvordan han ser på balladen om Trump, Frederiksen og Grønland. Debatredaktør Gry Inger Reiter gør os opmærksom på, at der sker noget meget vigtigt lige nu, nemlig forhandlinger om økonomiaftalen mellem regeringen, regionerne og kommunerne, der fordeler op mod halvdelen af de samlede offentlige udgifter. Kan Wammen og Frederiksen gå fra sympatiske hensigtserklæringer til solid realpolitik? Og så er Rune Lykkeberg her. Men en kæmpe optur over Elizabeth Warren – kvinden, der skal banke Trump i 2020.

– med radioaviser, aktualitet, baggrund og debat. www.dr.dk/p1morgen

Det er nødvendigt med en hårdere kurs over for fremmedkrigere og terrorister, mener regeringen, der i går fremlagde planen ‘Vi passer på Danmark’. Men passer regeringen også på retssikkerheden og frihedsrettighederne i Danmark? Vi taler med justitsministeren. Den røg der kommer fra de kommunale forbrændingsselskabers skorstene, bør renses for CO2 inden den ryger ud i atmosfæren. Sådan lyder en samlet opfordring fra blandt andre de kommunale affaldsselskaber. Men det kræver blandt andet, at politikerne vil lette nogle afgifter. Den teknologiske udvikling giver nogle gange demokratiet baghjul. Derfor foreslår en tech-kommission i en rapport i dag, hvordan vi kan få teknologien til at være en mindre trussel i fremtiden. Vi taler med formanden for kommissionen. Værter: Tinne Hjersing Knudsen og Mathias Bay Lynggaard. www.dr.dk/p1morgen

Forbrugerrådet vil have forbud mod at reklamere for kosmetiske operationer. Men hvad vil konsekvenserne af et totalforbud være? Socialdemokratiet og Venstre står alene med et nej til lempelse af offentlighedsloven. Hvorfor vil Socialdemokratiet ikke lempe offentlighedsloven? Tennis-turneringen Australian Open starter om få dage. Hvor meget har skovbrandene i Australien påvirket Caroline Wozniackis forberedelser til hendes sidste turnering i karrieren? Ved værter: Tinne Hjersing Knudsen & Anders Bech-Jessen. www.dr.dk/p1morgen

Hvorfor opstår jordfaldshuller? Hvorfor er det et problem, at Danske Spil arrangerer VIP-rejser for storgamblere? Og hvordan får flere muslimske kvinder ret til en skilsmisse? Værter: Tinne Hjersing Knudsen Og Anders Bech-Jessen. www.dr.dk/p1morgen

Hvorfor er der brug for bedre hjælp til ME-patienter? Hvad er forklaringen på, at flere unge stemte ved EP-valget? Og får vi nogensinde sandheden at vide om Ahmed Samsam? Værter: Eva Dalgaard Andreasen og Jan Falkentoft. www.dr.dk/p1morgen

Hvorfor går den nye Venstre-ledelse så hårdt til Kristian Jensen? Hvorfor har det britiske kongehus travlt med at finde en løsning på Harry og Meghans ønske om at træde tilbage? Og hvorfor gør Randers en ekstra indsats for at få ældre ledige under uddannelse? Værter: Eva Dalgaard Andreasen og Jan Falkentoft. www.dr.dk/p1morgen

Hvorfor indrømmer Iran nu sin skyld i flystyrtet? Er en godnat-app en dårlig forældre-erstatning? Og hvorfor er det først nu, at vi ser en dansk film beskæftige sig med den problematiske samarbejdspolitik med nazisterne under krigen? Værter: Ole Brink og Jan Falkentoft www.dr.dk/p1morgen

Først var meldingen, at der var tale om en teknisk fejl, da et passagerfly tidligt tirsdag morgen styrtede ned ved den iranske hovedstad Teheran – men nu peger både videooptagelser og efterretninger på, at der var tale om en nedskydning af flyet. På et pressemøde i går udtalte den canadiske premierminister Justin Trudeau, at flyet med stor sandsynlighed blev ramt af et iransk jord-til-luft missil, men at det måske skete som en fejl. Vi ser på reaktioner og analyserer situationen i Iran. I Storbritannien stopper Jeremy Corbyn som leder af Labour til april, og nu begynder kandidaterne til formandsposten at melde sig. Men hvem er de, og hvad kommer formandsopgøret til at handle om? Vi ser også på et bokseprojekt målrettet til folk, der lever med sygdommen parkinsons. Værter: Anders Bech-Jessen og Tinne Hjersing Knudsen. www.dr.dk/p1morgen

Hvor efterlader det indsatsen mod IS, at Danmark og andre lande, nu midlertidigt trækker dele af deres soldater ud? Hvad er problemet med det udligningssystem, som vi har i dag? Og hvor kommer mystiske radiosignaler i rummet fra? Værter: Tinne Hjersing Knudsen og Anders Bech-Jessen www.dr.dk/p1morgen

Hvilke danske dilemmaer giver den anspændte situation mellem Iran og USA? Hvilke konsekvenser vil det få at lægge låg over prisen på studierejser? Og hvorfor er diskrimination eller racistiske udtalelser fra etniske minoriteter et problem? Værter: Tinne Hjersing Knudsen og Anders Bech-Jessen. www.dr.dk/p1morgen

Skal aldersgrænsen for køb af alkohol hæves til 18 år? Hvad vil danske brandmænd kunne hjælpe med i Australien? Og hvor tidligt skal børn forholde sig til andres nøgne kroppe? Værter: Ole Brink og Eva Dalgaard Andreasen. www.dr.dk/p1morgen

Mens alle venter på Irans modsvar på fredagens missilangreb, truer Trump med omfattende bombardementer af 52 iranske mål. Imens erklærer det irakiske parlament, at udenlandske tropper bør forlade landet. Vi spørger, hvilke konsekvenser det vil få, hvis Irak gør alvor af deres melding og ser nærmere på reaktionerne på begge sider af konflikten. De massive skovbrande fortsætter med at hærge i det ellers klimaskeptiske Australien. Vi ser nærmere på, hvad vi ved om sammenhængen mellem brandene og klimaforandringer, og hvad den gør ved den politiske debat i landet ‘down under’. Herhjemme er regeringen ude med et forslag, om at sende ikke-vestlige indvandrere, som er på offentlige ydelser, i aktivering 37 timer om ugen. Vi spørger, hvad forslaget vil betyde, og hvorfor det ikke skal gælde alle, uanset etnicitet? Værter: Eva Dalgaard Andreasen & Ole Brink. www.dr.dk/p1morgen

Denne morgen ser vi nærmere på den anspændte situation i Mellemøsten, som får det meste af verden til at holde vejret – USAs angreb på den iranske general Soleimani, da han var i Irak, har fået Iran til at love hævn. Men har USA og præsident Trump en klar strategi med drabet? Det er der ikke meget der tyder på, så i USA – såvel som i resten af verdenen – er der bekymring for, at situationen i Mellemøsten nu kan eskalere voldsomt. Vi dykker ned i de amerikanske reaktioner på drabet. Vi skal også til Australien, hvor brandfolk kæmper til lands, til vands og fra luften for at bekæmpe de enorme naturbrande, der indtil videre har brændt et område større end Danmark ned. Vi taler med en australsk helikopterpilot, som er med til at bekæmpe brandene. I sin nytårstale udtalte statsminister Mette Frederiksen, at flere udsatte børn skal bortadopteres. Vi får besøg af Simone, som er tidligere anbragt. Hun forklarer, hvorfor hun ønsker, at andre skal fjernes tidligere, end hun selv blev. Værter er Eva Dalgaard Andreasen og Tinne Hjersing Knudsen. www.dr.dk/p1morgen

Et opråb fra tidligere Kulturminister Brian Mikkelsen har rejst spørgsmålet: har vi en kulturpolitik i Danmark? Den australske premierminister har ellers benægtet sammenhængen mellem klimaforandringerne og de voldsomme brande – men hvordan påvirker brandene egentlig landets klimapolitik? Og hvor anspændt er forholdet mellem USA og Iran efter nattens luftangreb, der dræbte blandt andet den iranske generalmajor Qassem Soleimani? Værter: Ole Brink og Eva Dalgaard Andreasen. www.dr.dk/p1morgen

Allerede inden hun satte sig i statsministeriet, gjorde Mette Frederiksen klart, at hun vil være børnenes statsminister – og i aftes var børn det altoverskyggende tema, da hun holdt sin første nytårstale. Vi taler blandt andet med en retoriker, som roser talen og med vores politiske analytiker, som er mere forbeholden. Vi får også politiske reaktioner og taler med Børns Vilkår om statsministerens udmeldinger. Vi gør også status i Brasilien efter det første år med præsident Jair Bolsonaro, der på mange måder har forandret Brasilien. Video-appen TikTok blev en af de mest fremadstormende i 2019 – den er især populær blandt børn og unge. Men en ekspert i kinesisk techindustri advarer forældre om, at appen ikke er så uskyldig, som den giver sig ud for at være. Værter er Ole Brink og Eva Dalgaard Andreasen. www.dr.dk/p1morgen

Her på årets sidste dag kaster vi et blik på Australien, hvor skovbrandene, der har hærget store dele af landet, kun bliver værre. Vi taler blandt andet med en forsker i klima og vejr om, hvordan brandene kan skabe deres egne vejrsystemer. I dag er det også 20 år siden, at Vladimir Putin kom til magten i Rusland. Vi ser nærmere på, hvad han har udrettet på de to årtier – blandet andet i landets militær, økonomi og udenrigspolitik. I flere uger har der floreret billeder af et knastørt Victoria Falls, som er Afrikas største vandfald, der ligger mellem Zambia og Zimbabwe. Tilbage står nu en hel by, der er truet på dets levebrød. Vores kollega Betty Kandindima er taget til området for at tale med de lokale erhvervsdrivende om, hvad billederne har betydet for dem. Værter er Tinne Hjersing Knudsen og Ole Brink. www.dr.dk/p1morgen

Mere end 235.000 personer er blevet tvunget på flugt i Idlib-provinsen i det nordvestlige Syrien de seneste to uger. Folk flygter fordi præsident Bashar al-Assads syriske regime med hjælp fra russiske styrker i de her uger har optrappet antallet af angreb i provinsen. Vi tegner et billede af den situation, der tvinger de civile på flugt. Træer er blevet voldsomt populære i 2019. Et hurtigt voksende antal danskere har fået øjnene op for, at de kan blive afgørende i kampen for at bremse klimaforandringerne. Vi får besøg af én, som har besluttet sig for at kæmpe for flere træer i verden ved at cykle jorden rundt. Der er sket rigtig meget i dansk politik i år med to valgkampe, to statsministre, en ny regering og et historisk formandsopgør i et af landets største partier. Vi kaster et blik på det politiske år 2019. Værter er Tinne Hjersing Knudsen og Ole Brink. www.dr.dk/p1morgen

Hvorfor køber vi fortsat ikke klima-venlige biler? Hvilke fordele er der ved at bruge video-opkald, når man er i kontakt med 112? Og er overvægt en sygdom? Medvirkende: Tinne Hjersing Knudsen og Maria Dohn. www.dr.dk/p1morgen

For nylig vedtog et næsten enigt Folketing en klimalov, hvor målet er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030. I løbet af foråret skal politikerne så finde ud af, hvordan det skal ske – og allerede nu bliver ny teknologi igen og igen blevet nævnt som en del af løsningen. Vi ser på, hvordan både ny og gammel teknologi i nye klæder kan få os godt på vej til at nå målet. For er det vejen ud af klimakrisen? Selvom fyrværkeri er pænt at se på, så er det langtfra alle, der nyder nytårskrudtet. Flere lande har indført restriktive regler for affyring af fyrværkeri, og i mange storbyer rundt om i verden har man helt indført forbud mod, at private kan skyde krudt af. Bør vi få et forbud i Danmark? Vi ser også på et nyt landsdækkende forsøg, som muligvis kan gavne patienter, der lider af tarmkræft. Værter er Eva Dalgaard Andreasen og Anders Bech-Jessen. www.dr.dk/p1morgen

P1 Morgen er denne særlige juleaftensmorgen anderledes end normalt. Vi har samlet en håndfuld gode historier, virkelige hændelser, som bliver fortalt af de mennesker, der oplevede det. Hør om den unge kvinde, som bliver ramt af noget helt usandsynligt og temmelig fatalt ikke bare en gang men to gange, om en kendt dansk journalist, som under en ferie bliver involveret i et blodigt bandeopgør på et hospital i New Jersey eller om ornitologen, som i efteråret kastede hele sin faglige stolthed ind på at finde noget helt usædvanligt på Bornholm. Værterne Ole Brink og Maria Dohn har selskab i studiet af de to professionelle historiefortællere filminstruktør Malene Kirkegaard og teatermanden Kasper Sørensen. www.dr.dk/p1morgen

Til nytår er det to år siden, at en forsøgsordning med medicinsk cannabis trådte i kraft. Ordningen giver læger mulighed for at udskrive en ny type cannabisprodukter, som ikke tidligere har været lovlige i Danmark. Men flere vælger at gå på det sorte marked efter medicinen, selvom de er godkendt til forsøgsordningen. Vi ser på, om prisen for medicinsk cannabis står i vejen for forsøgsordningen. Vi vender også blikket mod EU-medlemslandet Polen, hvor regeringen i fredags vedtog en række love, der tilsammen sikrer fuldkommen politisk kontrol med landets domstole – trods kraftige advarsler fra EU. Julemaden fylder meget i disse dage – vi ser på danskernes julevaner, og taler med dem, som sikrer at overskydende mad når frem til dem, der har brug for det. Værter: Maria Dohn og Anders Bech-Jessen. www.dr.dk/p1morgen

“Åh, hvor den savler nu min kusse. Den længes efter 6-7 tommer stiv pik…” Ja, sådan en liderlig sætning kunne måske være en del af teksten i en rap – men den stammer faktisk fra en række kærestebreve udvekslet mellem gymnasten Jørgen Peter Müller og hans kone Marie Schønberg tilbage i 1890’erne. Vi får besøg af professor og dr. phil Hans Bonde, som i sin nye bog beskriver, hvorfor Jørgen Peter Müller bør tilskrives en helt ny central rolle i det kropslige gennembrud. Hør mere om de vilde kærlighedserklæringer og om, hvorfor Jørgen Peter Müller var så forud for sin tid. Vi ser også på udflytningen af de statslige arbejdspladser og hvorfor Facebook er på vej i graven. Værter er Tinne Hjersing Knudsen og Jan Falkentoft. www.dr.dk/p1morgen

I 2030 skal vi have den første generation af unge der er røgfri. Det er ambitionen efter en bred aftale mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, de Radikale, Alternativet, Venstre og de Konservative blev indgået onsdag. Forslagene i aftalen er blevet kaldt, “de vigtigste sundhedsforebyggende tiltag vi har set de seneste ti år” af en forsker, vi taler med senere i udsendelsen. Et ekspertpanel anbefaler et korps af veluddannede bistandsadvokater, som voldtægtsofre kan komme i hurtigt kontakt med, også inden de anmelder en voldtægt til politiet. Vi taler med et af medlemmerne af ekspertpanelet om, hvorfor det er en god idé. Homo erectus uddøde for mellem 108-117.000 år siden, slår ny forskning fast og er den mest succesfulde menneskeart nogensinde. Værter: Maria Dohn og Eva Dalgaard Andreasen. www.dr.dk/p1morgen

Hvilke konsekvenser får det, at smagsstoffer forbydes i e-cigaretter? Hvor meget ændrer det, at rigsretssagen mod Trump kommer nu? Og taler vi for meget om psykiske sygdomme i samfundet? Værter: Eva Dalgaard Andreasen og Jan Falkentoft. www.dr.dk/p1morgen

Værnepligtige får kritik for at lave sexistisk sang, men må man i forsvaret godt lave sådan en sang til en afslutningsfest iført uniform? Hvem kommer efter Corbyn? Og hvorfor er Danmark røget ned af ranglisten over ligestillede lande? Værter: Tinne Hjersing Knudsen og Jan Falkentoft. www.dr.dk/p1morgen

Grækenland og Tyrkiet er kommet på kolisionskurs om, hvem der har retten til det østlige Middelhav. Tyrkiet har i forbindelse med sin intervention i Libyen gjort krav på en stribe hav hele vejen ned til den Libyske del af Middelhavet. Et område der går lige ved siden af den græske ø Kreta, og som grækerne opfatter som deres. Området råder potentielt over store gasforekomster og har geostrategisk betydning for begge lande. Grækerne har blandt andet planer om en gasrørlinje mellem Israel og Grækenland – noget som de tyrkiske krav vil spolere. I en række afrikanske lande bliver det stadig sværere at skelne mellem original medicin, der kan redde liv, og piller af hvedemel og kalk. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, dør 100.000 afrikanere hvert år som følge af indtagelse af falsk kopimedicin, og på verdensplan når tallet op på 700.000. Hvorfor bliver det ved med at ske, spørger vi i dagens Orientering. Vi skal til Kina, hvor drageøkonomien ikke spyr så meget ild for tiden – det bliver højst til lidt stikflammer og gnister. Væksten er den laveste i 30 år og det er ikke det eneste problem: Kineserne føder nemlig også færre børn. Hvor stort et problem det er for verdens næststørste økonomi, kan du høre mere om i Orientering. Værter er Mette Vibe Utzon og Louise Windfeld-Høeberg. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/orientering

Regeringen fremlægger i dag et samlet udspil om syrienskrigere. Udspillet lægger blandt andet op til at fjerne børn fra radikaliserede forældre og give opholds- og kontaktforbud for personer, der er dømt for terror. Regeringens udspil møder stor kritik fra støttepartier og civilsamfund. Vi dykker ned i udspillet og kritikken. Er Putin ved at stramme grebet om Rusland eller er han ved at forberede sin afgang i 2024 på demokratisk vis? I sin tale til nationen i går lagde Putin op til en række ændringer i den russiske forfatning, men fortolkningerne af hans træk er meget forskellige. Nogle mener, at Putin vil forlænge sit greb om magten. Andre ser ændringerne som et skridt i en mere demokratisk retning. Vi analyserer de forskellige muligheder. I de seneste par måneder har danske svineproducenter tjent penge, som var der en omvendt finanskrise i gang. Kina har været storaftager af dansk svinekød, fordi deres egen produktion er ramt af et alvorligt udbrud af afrikansk svinepest. Men i går skrev den amerikanske præsident og Kinas vicepremierminister under på første fase af den nye handelsaftale, og hvad betyder det så for de gyldne dage hos danske svinebønder? Værter er Mette Vibe Utzon og Louise Windfeld-Høeberg. Erik Weir redigerer udsendelsen. www.dr.dk/orientering

Fremover skal udenlandske chauffører ikke køre rundt i Danmark til lønninger, der ligger langt under, hvad deres danske kolleger får i løn. Det er resultatet af en politisk aftale, som et bredt flertal i Folketinget er enig om. Men aftalen løser ikke alle problemer, påpeger ekspert. Nye dieselbiler udgør en alvorlig risiko for sundhedsskadelig luftforurening i byerne. Med nye standarder for dieselbiler har branchen ellers hævdet, at dieselbiler nærmest er med til at gøre luften i byerne renere. Men den påstand punkterer en ny undersøgelse med et brag. Danmarks bier, padder, edderkopper, græshopper og svampe er i tilbagegang. Over halvdelen af de vurderede fugle er rødlistede, det gælder for eksempel viben, blishønen og nattergalen. Men hvis man vil ændre på det, så skal den danske natur se helt anderledes ud. Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering

EU-kommissionen præsenterer i dag det, der skal danne grundlag for dens højtprofilerede European Green Deal, nemlig finansieringen. En væsentlig del består af en fond, der skal hjælpe de lande i EU, der især vil risikere at komme i klemme ved omstillingen fra sort til grøn energi. Orientering ser nærmere på dagens præsentation og på om landene kan lægge den interne konkurrence fra sig, i den grønne aftales navn. Et møde i Moskva mellem Libyens stridende parter skulle være endt med underskrivelsen af en fælles våbenhvileaftale. Men oprørsgeneralen Haftar, der rent militært har fat i den lange ende, forlod Moskva uden at skrive under. Der er tilsyneladende lang vej endnu før Libyens hårdt prøvede befolkning kan få fred. I langt de fleste tilfælde, hvor børn fjernes, sker det på baggrund af en vurdering af forældrenes evne til at være forældre. Det sker igennem den såkaldte forældrekompetenceundersøgelse. Men der er stor variation i, hvordan forældres evner undersøges af de forskellige kommuner Louise Windfeld-Høeberg og Karen Hjulmand er værter. Tine Møller Sørensen redigerer www.dr.dk/orientering

Da Jakob Ellemann-Jensen blev valgt som formand for partiet Venstre, skulle der være plads til forskellige meninger og synspunkter, slog han fast. Men der var alligevel ikke plads til den tidligere næstformand, Kristian Jensens, tanker om at lave store reformer henover midten af dansk politik. Og det skyldes simpelthen, at Ellemann, siden han blev valgt, er blevet mere og mere presset, siger en analytiker, vi taler med. En dansk statsborger sidder fængslet i Spanien. Her er han i gang med at afsone en dom på 8 års fængsel for at have tilsluttet sig terrorbevægelsen Islamisk Stat. Men i følge Berlingske er manden slet ikke terrorist – han har derimod været rekrutteret for både Politiets og Forsvarets Efterretningstjeneste i en periode fra december 2012 til oktober 2015. Berlingskes historier bygger på anonyme kilder, så det har ikke været muligt for os at få den bekræftet. Men at der sidder en dansker fængslet for terror i Spanien, det ved vi – og vi får besøg af én, der har interviewet ham flere gange. Et stigende antal ældre ender i økonomisk ingenmandsland. De ryger ud af dagpengene, men kan heller ikke få kontanthjælp. Det viser statistik fra Danske A-kasser. Men hvordan klarer man sig så? spørger vi i dagens program. Mette Vibe Utzom og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

Knap er 2020 gået i gang før udfordringerne for EU’s nye topfolk tårner sig op. Den prestigefyldte atomaftale med Iran hænger i en tynd tråd. Flystyrtet i Iran har kostet europæiske liv. Tyrkiet har sendt droner og soldater afsted til Libyen. Og EU’s nye udenrigschef Josep Borell inviterer til en diplomatisk løsning. Vi ser på EU’s udenrigspolitiske strategi. Og spørge hvorfor Frankrig følger EU’s linje når det gælder Iran, men sin egen når det gælder Libyen. Hør også hvad danske fiskere og folk fra medico-branchen holder øje med i EU i 2020. Vært: Marianne Skovlund. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

Dommere fra hele Europa demonstrerer til støtte for polske dommere i Warszawa lørdag. “Tusind kappers march” hedder manifestationen. Orientering Weekend taler med formanden for Den Danske Dommerforening, Mikael Sjöberg, der også er med på gaden. Rusland samarbejder med Iran og har taget skarpt afstand fra drabet på den iranske general Soleimani. Men den russiske præsident vil gerne ses som den, der kan tale med alle. Hør hvad Tysklands kansler Angela Merkel fik med hjem fra mødet med Vladimir Putin i Moskva om den højspændte situation i Mellemøsten. Og så er Orienterings udsendte i Libanon, hvor håbet om forandringer stadig lever, selv om alting bliver dyrere og man ikke engang kan få fat på de penge i banken, man faktisk har. Vært: Brita Kvist.

Kronprins Frederik mødes i det skjulte med de højeststående chefer i det danske forsvar. Og det er problematisk lyder det fra flere kanter. Vi ser nærmere på møderne og kritikken. Irak har de seneste uger lagt jord til konflikten mellem USA og Iran. Både de amerikanske og iranske angreb har fundet sted i Irak, og mange irakere er efterhånden alvorligt trætte af udenlandsk indblanding. Vi ser nærmere på en ny irakisk nationalisme. Flight PS752 fra Ukranian International Airlines var på vej fra Teheran i Iran til Ukraine med 167 passagerer og ni besætningsmedlemmer. Alle omkom i styrtet. Men hvad var det, der fik flyet til at styrte? Vi ser nærmere på seneste nyt Orhan Gökcen redigerer, Mathias Bay Lynggard og Mette Vibe Utzon er værter. www.dr.dk/orientering

Udsatte børn, handicappede medborgere og andre med særlige, sociale problemer koster mange penge. Faktisk er udgifterne til de specialiserede grupper konstant stigende, og det gør det til en af de største økonomiske udfordringer for kommuner i hele landet. Emnet fylder også på det kommunal-økonomiske topmøde, der finder sted i Aalborg i dag. Rusland havde et tæt forhold til den dræbte iranske general Qassem Soleimani. Alligevel har Rusland indtil videre reageret forholdsvist behersket på drabet, men måske rummer konflikten mellem USA og Iran også fordele for russerne. På lørdag får den russiske præsident så mulighed for at vise sig frem som fortaler for fornuft og stabilitet, når han mødes med den tyske kansler i Moskva. I dag blev der meldt om skiftedag i statsministeriet – ikke sådan rent politisk, men i stolen hos den øverste embedsmand, nemlig departementschefen. Her bliver Christian Kettel skiftet ud, fordi regeringen har indstillet ham til at være vicepræsident i den europæiske investeringsbank. Orhan Gökcen redigerer, Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er værter. www.dr.dk/orientering

I nat kom så Irans svar på USAs drab på den højtstående iranske general Qassem Soleimani. Missiler, afsendt fra Iran, ramte to amerikanske baser i Irak. Herunder den base, hvor 130 danske soldater er stationeret. Vi følger i dagens program reaktionerne på nattens angreb, bl.a. hvad det betyder for de danske soldater. Banker og forsikringsselskaber har sagt nej til at finansiere en kæmpestor ny kulmine i Australien . Dermed bliver det op til regering og parlament om minen skal åbne, lød det fra en økonom i går. Vi skal høre om den tendens til sige fra over for store klimaskadelige investeringer ses andre steder. Esbjerg Kommune har fjernet den offentligt betalte ledsager til 27-årig udviklingshæmmet, der kun kan sige fire ord. Og det har kommunen gjort med den begrundelse, at den udviklingshæmmede ikke selvstændigt har givet udtryk for, hvad han ønsker at bruge ordningen til. Vi ser på, hvad der er op og ned i den historie. Mette Vibe Utzon og Mathias bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/Orientering

Nyreligiøse og kulindustrien presser den australske premierminister og regeringen til ikke at handle drastisk i forhold til klimaforandringer. Men store dele af kontinentet brænder, og efterhånden som brandene bliver værre, melder både banker og forsikringsselskaber fra til finansieringen af en kæmpestor ny kulmine. Vi ser i dag på Australiens store økonomiske afhængighed af kulindustrien. I TV og radio har vi set masser af rasende menneskemængder i Iran kræve død over USA efter drabet på en højtstående general. Men hvordan ser danske iranere på krisen i Mellemøsten? Vi har altid lært, at et hundeår svarer til syv menneskeår. Men nu er der afgørende nyt om hundes aldring. Det viser sig, at hunde ældes hurtigere i de første leveår, hvorefter aldringen flader ud. Mennesker ældes i øvrigt heller ikke lineært. Det taler vi også om i dagens program. Karen Hjulmand og Søren Carlsen er dagens værter, Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/Orientering

“Død over USA” råbte medlemmerne af Irans parlament tidligere i dag i protest over mordet på general Souleimani. Og bølgerne går højt mellem Iran og Irak og i første omgang USA. Men også Danmark, for hvad skal vi gøre? Internationalt plejer vi at stå skulder ved skulder med USA, men er det også det klogeste denne her gang? Det spørger vi om i dagens Orientering. Danske regioner melder sig på banen i klimakampen. Regionerne vil gerne i samarbejde med kommuner udarbejde regionale klimatilpasningsplaner, der skal forberede land og by til fremtidens stadig mere ekstreme vejr. Danskernes og virksomhedernes gæld til det offentlige er fordoblet siden år 2005. I dag er gælden på 123 milliarder, og i dagens Berlingske opfordrer flere eksperter skatteministeren til at afskrive dele af gælden. Det er nemlig urealistisk at få alle pengene tilbage, og derfor skal man måske strege noget af det ud, og begynde på en frisk, siger professor Bent Greve, som vi taler med. Karen Hjulmand og Sørens Carlsen er dagens værter, Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/Orientering

Kroatien holder præsidentvalg. Forholdet til Jugoslavien er en vigtig værdipolitisk kampplads i valgkampen. Den nuværende præsident forsøger at blive valgt en gang mere med en skarp nationalkonservativ linje, og Titos Jugoslavien har hun ikke noget godt at sige om. Hør i Orientering Europa om de politiske strømninger i Kroatien, der fra nytår har overtaget formandskabet i EU. I 75 års jubilæumsåret for afslutningen på Anden Verdenskrig fordømmer Præsident Vladimir Putin Polen for antisemitisme i tiden op til Anden Verdenskrig og siger, at Sovjetunionen gjorde alt for at undgå krigen. Hør fortolkningen at hans lange og harmfulde historiske udredning om krigsudbruddet. I selskab med Dansk Metal og Danske Regioner ser vi frem mod, hvad der er vente i det næste halve år i EU. Og vi spørger, om en bro mellem Nordirland og Skotland er et fatamorgana eller en ide med nyt liv efter Brexit. Vært: Brita Kvist. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

USA’s drab på en iransk general skaber en ildevarslende og uforudsigelig situation. Hør om reaktioner og konsekvenser i Orientering Weekend. Vi er også igennem til Ukraine, hvor håbet om fred brænder med en svag og blafrende flamme i en affolket landsby med få hundrede meter til fronten. Vi tager også hul på året, hvor det er 100 år siden, Sønderjylland stemte sig hjem til Danmark igen efter at have hørt til Tyskland i 56 år og spørger, hvordan det bliver en begivenhed, som hele landet går op i. Vært: Brita Kvist.

USA dræbte tidligt i morges den øverstkommanderende for Quds-styrken i Irans Revolutionsgarde, Qassem Soleimani i et luftangreb. Quds-styrkerne er en særlig enhed af elitesoldater under Irans Revolutionsgarde, som er landets sikkerhedsstyrke. Angrebet foregik i den irakiske hovedstad Bagdad, hvor Qassem Soleimani befandt sig. Den 62-årige Qassem Soleimani var reelt en af de mest magtfulde personer i Iran, og dermed et topmål for USA’s præsident Donald Trump, som har givet ordren til angrebet, det oplyser Pentagon. Angrebet havde til formål at forhindre fremtidige iranske planer om angreb, skriver de i en meddelelse. Meget mere om det i dagens Orientering. Statsminister Mette Frederiksen lagde ikke fingrene imellem i sin nytårstale – Danmark skal med tvang både fjerne og bortadoptere flere børn fra deres familier: Men det er ikke uproblematisk at fjerne børn fra familier med tvang. I sidste ende risikerer Danmark at komme på kant med den Europæiske menneskerettighedsdomstol. Det er i hvert fald sket for Norge i en række sager. Vi har social- og indenrigsminister Astrid Krag i studiet til at svare på kritikken og udlægge regeringens tanker angående de udsatte børn. Hans tilhængere har i årevis kaldt ham for ‘tryllekunstneren’. Israels længst siddende premierminister Benjamin Netanyahu har netop trukket endnu en kanin ud af hatten. Med tre korruptionsanklager hængende over hovedet, ansøgte Netanyahu onsdag aften Knesset om at give ham immunitet for retsforfølgelse, så han uforstyrret kan fortsætte med “at tjene jer: mine borgere” som han udtrykte det. Hanne Foighel er med fra Tel Aviv og udlægger teksten. Værter er Karen Hjulmand og Søren Carlsen mens Erik Weir redigerer dagens program. www.dr.dk/orientering

Statsminister Mette Frederiksen annoncerede i sin nytårstale i går, at der skal ske flere tvangsanbringelser og bortadoptioner. For mange børn bliver ikke fjernet fra deres forældre i tide, sagde hun. Men hvad siger forskningen om, hvordan det går de børn, der faktisk bliver fjernet fra deres biologiske forældre? Det spørger vi om i dagens udgave af Orientering. USAs “Maximum pressure” politik over for Iran slået fejl. Iranerne er ikke blevet bløde – tværtimod har de gennemskuet, at USA ikke vil reagere militært og er derfor blevet endnu sværere at have med at gøre. Vi analyserer det, der ligner endnu en udenrigspolitisk kikser for USA. Den 17. december fik en såkaldt exo-planet,som danske forskere opdagede i 2011, et nyt navn – den bliver opkaldt efter ildjætten Surt. Den stjerne, som planeten kredser om, har også fået navn fra nordisk mytologi, nemlig “Muspelheim” Navnene til planeten og stjernen, dem kom Max Broberg Hansen med. Han er 14 år og går i 8. klasse. Og i dag er han i studiet hos os. Karen Hjulmand og Mette Vibe Utzon er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktøren. www.dr.dk/orientering

www.dr.dk/orientering

www.dr.dk/orientering

Vi har talt en hel del om svindel i det forgangne år. Det er sagen om Britta Nielsen og de mange millioner hun hev ud af Socialstyrelsen. Det er historien om de private indkøb i forsvarets Ejendomsstyrelse. Og efterdønningerne efter den store udbytteskatskandale, hvor statskassen blev lænset for svimlende 12,7 milliarder kroner. De mange sager har nu fået NGO’en Transparency International Danmark, der kæmper mod korruption, til at komme med fem anbefalinger til danske politikere, hvis svindelen og korruptionen skal undgås. Dynger af små satelitter vil i denne uge blive sendt i kredsløb om jorden af det amerikanske firma SpaceX. Projektet kaldes “Starlink”, og de mange satellitter er sidste nye skrig i højhastigheds-internet. Når netforbindelsen kommer fra rummet, er den nemlig ikke begrænset af kabler eller sendetårne. SpaceX vil sende de små satellitter op 60 stykker ad gangen og vil i løbet af et års tid være oppe på at have omkring 1.500 satellitter susende rundt. Og da flere andre går med lignende planer – et britisk firma, OneWeb, vil opsende mellem 650 og 2000 satellitter – kan der i midten af 2020’erne være omkring 12.000 satellitter i luften. Og så skal vi høre en hel masse om, hvorfor dialekterne er på vej ud af Folketinget. Og det ærgrer i den grad det mangeårige socialdemokratiske medlem Bjarne Laustsen. Hør nogle af de gamle dialekter, som de engang blev talt på Tinge – og hvorfor de er på vej ud af Folketinget. Værter er Mette Vibe Utzon og Thomas Tjaerandsen mens Erik Weir redigerer. www.dr.dk/Orientering

Vi ser tilbage på 2019. Et år hvor Venstre vandt EP valget. Men tabte regeringsmagten. Hvor Margrethe Vestager ikke blev formand for EU Kommissionen. Men en anden kvinde blev det for første gang. Et år hvor frygten for højrefløjen blev skudt til hjørne af et klimavalg og har givet EU sit eget “man on the moon moment”. Men også et år hvor EU’s værdier og retsstatens principper fortsat er under pres. Det og meget mere taler vi om i årets sidste Orientering Europa. Vært: Marianne Skovlund www.dr.dk/orientering/orientering-europa

Ugens markante tendenser og begivenheder fra Orienteringsredaktionen. Orientering Weekend spejler ugen der gik med focus på internationale begivenheder og tendenser. Markante indslag fra Orienteringsredaktionen og et nyt blik på det, der sætter spor, skaber brud og peger fremad.

Den nye gasrørledning gennem Østersøen, North Stream 2, er tæt på at være færdig, men amerikanerne forsøger i sidste øjeblik at lægge hindringer i vejen for projektet med sanktioner mod de virksomheder, som er med til at bygge ledningen. Giver det mening? spørger vi et par af de store kritikere af rørledningen. Et planlagt sønderjysk kaffebord, som skulle løbe nedover grænsen er blevet aflyst. Kaffebordet skulle have været en del af festligholdelse af 100 året for genforeningen. Men det 70 kilometer lange vildsvinehegnpå grænsen mellem Danmark og Tyskland, har fået den tyske kultur -og naturformidlingsforening Alte Schule Niehuus, som skulle have stået for kaffebordet, til at aflyse det. Vi vil ikke fejre genforeningen med et vildsvinehegn i nakken, siger de til Flensborg Avis. Vi har aldrig nogensinde på verdensplan taget så meget medicin som vi gør lige nu. Vi har utrolig meget medicin, der helbreder, behandler, lindrer og forebygger. Vores enorme medicinforbrug skaber alligevel en række udfordringer. Ny medicin har nemlig aldrig været dyrere. Samtidig bliver gammel, men stadig livsvigtig medicin, sværere og sværere at få fat på, og prisen på medicin svinger voldsomt. Adgangen til medicin er emnet for Orienterings tema i hele anden time af dagens program. Brita Kvist og Thomas Tjaerandsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/Orientering

Flere forsvarsadvokater finder det bekymrende, at politikere i stor stil kommenterer konkluderende på sager, der ikke er afgjort. Det kan nemlig være et retssikkerhedsmæssigt stort problem. Kristian Mølgaard, advokat, formand for landsforeningen af forsvarsadvokater debatterer med forsvarsadvokat Janus Malcolm Pedersen. “In reality they’re not after me – they’re after you” – “I virkeligheden er de ikke efter mig – det er dig, de er efter. Jeg står bare i vejen”. Sådan står der på et twitter-opslag på et billede af den amerikanske præsident Trump, som ser dystert ud mod os med en finger, der peger på læseren. Trump lagde billedet på sin twitterprofil kort tid efter, det blev besluttet at indlede en rigsretssag mod ham – som kun den 3. præsident nogensinde. Michael Jarlner – international redaktør på Politiken – analyserer udsagnet. Vi skal også en tur til Bethlehem. Byen, som alverdens kristne orienterer sig mod ved juletid, for fortællingen siger, at her blev jesusbarnet blev født og lagt i en krybbe i en stald. Men efter 52 års israelsk besættelse, kniber det med juleromantikken – for selv om byens hoteller er udsolgte, så mødes turisterne af en 8 meter høj betonmur.- og de lokale synes, at det handler mere om at opfylde en turistmæssig “to do liste” end at forstå de lokales situation. Hanne Foighel har været en tur i Bethlehem. Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er værter. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/orientering

Orientering Europa ser nærmere på, hvordan det ser ud med klimaambitionerne hos vores store nabo Tyskland. Her har man netop vedtaget en stor klimaaftale, men efter at den tyske forbundsdag har haft planen til behandling, er der spekulationer om, hvor meget den egentlig vil batte. Finland debatterer, ligesom resten af Europa, hvad man skal stille op med de kvinder og børn, der sidder i lejre i Syrien. Men i modsætning til herhjemme, vil den finske regering gerne hente børnene hjem. Dog uden mødrene, hvilket har ført til store diskussioner. Og så vedtog Europa-Parlamentet forleden en betænkning, der skal føre til en mere retfærdig beskatning af den digitale økonomi. Socialdemokraterne ville gerne have set nogle konkrete tal for minimumsselskabsskat, men blev nedstemt af den konservative gruppe i parlamentet. Vi tager en debat mellem de to parter. Vært: Brita Kvist. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

I Australien hærger voldsomme skovbrande på grund af ekstrem tørke. Mange er påvirket, men regeringen nægter at taler om, hvordan klimaforandringer måske er en del af problemet. Og det kan måske blive et problem for regeringen på sigt. Russiske mødre slår sig sammen for at kæmpe for deres børns uskyld i retssager, og i denne uge var der demonstrationer udenfor mens præsident Putin holdt sit årlige pressemøde. Mere end halvdelen af danskerne mener, at kødforbruget skal ned og den tendens har især fat i de unge. Ca. 20 procent af unge spiser kødfrit mere end halvdelen af ugens måltider, ifølge dagligvarekæden Coops undersøgelser. Men den tendens holder fri i julen. Vært: Karen Hjulmand.