Videnskab.dk Podcast
- S7 Ep4: Zebrafisken kan hjælpe med at lappe ødelagte menneskehjerterby Videnskab.dk on 26. januar 2023 at 7:00
Når vi skærer os i fingeren eller skraber huden af knæet, så reparerer det sig selv. Men sådan er det ikke med hjertet. Får du en blodprop i hjertet, går dele af dit hjerte i stykker og kommer sig aldrig igen. Altså: Medmindre du er en zebrafisk. Hvis en zebrafisk mister en god bid af hjertet, eller en finne for den sags skyld, så kan den nemlig reparere sig selv eller gro en ny finne. Og det kan vi måske lære noget af. Det er i hvert fald, hvad Ditte Caroline Andersen, der er professor på Klinisk Institut på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital forsøger på med sin forskning. Zebrafisken ligner forbavsende meget os mennesker. Faktisk deler vi 85 procent af vores gener med den. Og så ligner dens hjerte vores påfaldende meget. Det er den indsigt, der har givet Ditte Caroline Andersen forhåbning om, at vi mennesker kan blive i stand til at efterligne zebrafiskens evne til at regenerere sit hjerte. Hvordan hun og hendes kolleger vil bære sig ad med det, kan du blive klogere på i denne podcast. I samme ombæring bliver du klogere på, hvad genterapi egentlig er, hvordan det går med at transplantere grisehjerter over i mennesker, og hvor langt vi egentlig er fra, at vores hjerter så småt begynder at kunne helbrede sig selv. Medvirkende: Ditte Caroline Andersen, professor på Klinisk Institut på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital Thomas Vorup-Jensen, professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving HansenTeknik: Kristian HøjgaardMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S7 Ep3: Skyttegravskrig på sociale medier skader den grønne omstillingby Videnskab.dk on 24. januar 2023 at 7:00
Der er mange stopklodser på vejen mod et grønnere samfund. En af dem er den digitale skyttegravskrig, der foregår på sociale medier mellem virksomheder og grønne NGO’er. Hør hvorfor – og hvordan vi måske kan komme polariseringen til livs – i denne podcast. Her fortæller lektor på CBS Julie Uldam om skyttegravskrigen, der udspiller sig omkring virksomheders sociale og grønne ansvar på blandt andet Facebook. Og ikke mindst om, hvordan hun arbejder på at finde en vej fra mistillid og polarisering til dialog og samarbejde mellem virksomheder og grønne NGO’er. »Der er helt sikkert potentiale for, at vi kan få et mindre varmt klima, hvis der kommer en lidt varmere dialog mellem virksomheder og ngo’er og aktivister,« siger hun i podcasten. Et laboratorium for ideudvikling De sociale medier spiller en stadig større rolle i vores relationer til hinanden, og en stor del af vores kommunikation foregår her. Det gælder også for virksomheder og grønne NGO’er. Ikke mindst her i Danmark. Vi danskere er nemlig vilde med sociale medier. 90 procent af os har faktisk en profil på et – eller flere – sociale medier. Det viser en opgørelse fra Kulturministeriet. Når der ifølge Julie Uldam er potentiale for at hjælpe klimaet lidt på vej ved at skabe fred mellem virksomheder og grønne NGO’er på sociale medier, så skyldes det, at sociale bevægelser – som blandt andet NGO’er – spiller en stor rolle i forhold til at drive den grønne omstilling. Blandt andet fungerer de sociale bevægelser som et laboratorium for ideudvikling, hvor det er muligt at prøve grønne løsninger af, fortæller professor i statskundskab på Københavns Universitet, Lars Tønder, i podcasten. Hvis vi kan skabe våbenhvile – og endda dialog – mellem virksomhederne og klimaaktivisterne, kan vi altså også skabe bedre vilkår for den grønne omstilling. Lyt med og bliv klogere på, hvordan Julie Uldam forhåbentlig kan få de to parter lidt op af skyttegravene – og hvad Trump, Brexit og en kendt chokoladebar har med det hele at gøre.Medvirkende: Julie Uldam, lektor Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation (MSC) på Copenhagen Business School Lars Tønder, professor MSO på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving HansenTeknik: Kristian HøjgaardMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S7 Ep2: Kommende kræftvaccine kan være lavet på sukkerby Videnskab.dk on 17. januar 2023 at 8:00
Alle vores celler er dekoreret med et lag af sukker og fedt. Men på kræftceller sidder der nogle specielle sukkerstoffer – og dem vil professor på DTU, Mads Hartvig Clausen, og hans kolleger gerne vil lære immunforsvaret at kunne genkende. Hvis det lykkes, vil de nemlig kunne lave en vaccine, der gør immunforsvaret i stand til at opspore og bekæmpe kræft. Men hvordan fungerer sådan en sukker-vaccine egentlig? Det kan du blive klogere på i denne podcast, hvor Mads Hartvig Clausen tager os med helt ned på nano-niveau og fortæller om bittesmå kunstigt fremstillede molekyler, der svømmer rundt i blodet og rekrutterer T-celler (immunforsvarets ‘soldater’). Indtil videre er det lykkedes Mads Hartvig Clausen og hans kolleger at vise, at vaccinen stimulerer nogle særlige immunceller, INKT-cellerne. Det er dem, der skal ‘rekruttere’ T-cellerne, så immunforsvaret kan få bugt med kræftcellerne. Der kan dog snildt gå op mod ti år, før forskerne kan stå med en godkendt vaccine i hånden, forklarer klinisk professor på Københavns Universitet, Inge Marie Svane, som du også kan møde i podcasten. Lyt med og blive klogere på, hvordan sukker kan forsøde vores tilværelse, måske også i form af en bedre kræftbehandling. Medvirkende: Mads Hartvig Clausen, professor på Danmarks Tekniske Universitet Inge Marie Svane, klinisk professor på Københavns Universitet og leder af forskningsenheden Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving HansenTeknik: Kristian HøjgaardMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S7 Ep1: Kan ældgamle isbjørne-fossiler redde arktiske dyr fra klima-klemme?by Videnskab.dk on 10. januar 2023 at 8:00
Isen i Arktis smelter. Meget hurtigere, end vi troede. Faktisk går opvarmningen tre-fire gange hurtigere her, end på resten af kloden. Men hvad betyder det egentlig for de dyr, der skal vænne sig til at leve i en klimaforandret verden uden is? Det er Eline Lorenzen, lektor på Globe Institute på Københavns Universitet, i gang med at undersøge. I denne podcast fortæller hun, hvordan hun ved hjælp af 10-20.000 år gamle knogler og tænder fra blandt andet isbjørne forsøger at svare på netop dét spørgsmål. I podcasten kan du kan også høre DNA-forskeren Eske Willerslev fortælle om fortidens evne til at forudsige fremtiden. Lyt med og få et smugkig på det store detektivarbejde, der ligger i at sammenstykke helt utroligt mange fossile fund for at skabe et vindue ind til fremtiden. Samtidig kan du så også blive klogere på, hvorfor DNA-forskere er vilde med knogler, der ligner fetaost, og hvad tynde skiver pølse har med fossilt DNA at gøre. Medvirkende: Eline Lorenzen, lektor, Københavns Universitet Eske Willerslev, professor på Københavns Universitet og Cambridge University Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving HansenTeknik: Kristian HøjgaardMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S5 Ep6: Ny medicin kan potentielt afhjælpe farlige følgesygdomme ved psoriasisby Videnskab.dk on 11. oktober 2022 at 8:52
Psoriasis har været kendt siden tiden før Kristi fødsel. Dengang kunne man dog ikke rigtig skelne mellem psoriasis og spedalskhed, men heldigvis er vi blevet meget klogere på hudsygdommen siden. Ikke mindst i de senere år, hvor det er blevet klart, at det faktisk ikke ‘bare’ er en sygdom, der sidder i huden. Det fortæller Lars Iversen, overlæge og professor på Aarhus Universitet samt medicinsk direktør i firmaet MC2 Therapeutics i denne Vov at Vide-podcast.Biologisk medicin mod følgesygdomme »I de seneste 20-30 år er der kommet en stigende erkendelse af, at også hjertekarsygdom og metabolisk syndrom – som er en fællesbetegnelse for forhøjet blodtryk, tendens til sukkersyge og overvægt – også er følgesygdomme ved psoriasis,« siger han i podcasten. Lars Iversen har forsket i psoriasis og dens følgesygdomme i mange år. Han er netop nu ved at afslutte et nyt studie, hvor han har undersøgt om en bestemt type medicin kan reducere risikoen for hjertekar-problemer hos personer med psoriasis. Lyt med og bliv klogere på, hvordan det egentlig kan være, at en sygdom, der giver udslæt på huden, også hænger sammen med en øget risiko for at få blodpropper i hjertet – og hvordan den nye medicin potentielt kan reducere den risiko og samtidig hjælpe patienterne med at komme det generende udslæt til livs. Lyt til flere afsnit! Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’. Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden! Mikroskopiske molekylemaskiner kan blive fremtidens teknologi Kan religion forklare ulighed på tværs af samfund? Ny teknologi kan hjælpe den grønne omstilling … og Godzilla Medvirkende: Lars Iversen, overlæge og professor på Institut for Klinisk Medicin – Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitet samt medicinsk direktør i firmaet MC2 Therapeutics. Produceret af: Peter ØrbækMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S5 Ep5: Sådan spreder tyk-aktivismen sig og ændrer vores syn på kvindekroppenby Videnskab.dk on 4. oktober 2022 at 9:29
Når du scroller rundt på sociale medier på din telefon, er du måske faldet over opslag, hvor tykke kvinder viser deres kroppe frem. Opslag, hvor kvinder deler deres smertefulde erfaringer med at være tyk i det samfund, vi lever i i dag, og på personlig vis fortæller om, hvordan det er at blive set som forkert, mindreværdig – eller endda ulækker – på grund af størrelsen på sin krop. Men det er ikke kun på Instagram, at kropspositive budskaber om, at vi skal acceptere og omfavne alle kroppe uanset størrelse, fylder meget. For hvad der plejede at være en subkultur på sociale medier har efterhånden spredt sig til mainstream-medier, hvor tyk-aktivistiske budskaber nu finder vej til spalterne. Og det ændrer gradvist måden, vi forholder os til tykke mennesker på. Det er netop udbredelsen af denne kropspositivisme Lene Bull Christiansen, som du kan møde i denne Vov at Vide-podcast, forsker i. Hun er lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet og i et nyt forskningsprojekt forsøger hun at kortlægge, hvordan det fælles syn på tykke mennesker ændrer sig i Danmark.Hvad er motorerne bag? I projektet vil Lene Bull Christiansen derfor undersøge den lige linje, der findes fra kropsaktivistiske subkulturer over Instagram til mainstream mediernes spalter – for i sidste ende at forstå, hvordan bevægelsen påvirker danskernes holdning til tykke mennesker. Helt overordnet har hun fundet ud af, at der er kortere fra kropsaktivismen på de sociale medier til hvordan vi opfatter tykke mennesker, end man umiddelbart skulle tro. Lyt med og find ud af, hvilken grundantagelse Lene Bull Christiansen på overraskende vis måtte begrave i løbet af forskningsprojektet – og hvilke roller de sociale medier og journalister spiller i at udbrede kropsaktivismens budskaber til os allesammen.Lyt til flere afsnit Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’.Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden! Mikroskopiske molekylemaskiner kan blive fremtidens teknologi Kan religion forklare ulighed på tværs af samfund? Ny teknologi kan hjælpe den grønne omstilling … og Godzilla Medvirkende: Lene Bull Christiansen, lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet Produceret af: Peter ØrbækMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S5 Ep4: Mikroskopiske molekylemaskiner kan blive fremtidens teknologiby Videnskab.dk on 27. september 2022 at 6:00
Hæve-sænke-borde, computere og busser. Du omgiver du dig hver dag med massevis af maskiner i alle størrelser. Men forestil dig en maskine så lille, at du ikke kan se den med det blotte øje: En molekylær maskine. Den er så lille, at det kan være svært at forstå. Faktisk består den blot af ét enkelt molekyle, der i sig selv fungerer som en lille maskine og bruger brændstof for at bevæge sig – præcis som en bil. Selvom det måske virker abstrakt, er de molekylære maskiners potentiale enormt. De er nemlig så kraftfulde, at man i teorien ville kunne lagre alt den information, verdensbefolkningen i dag gemmer på telefoner, tablets og andre devices, på en masse molekylære maskiner, der tilsammen kun vil veje et halvt gram. En af dem, der gennem sin forskning bringer fremtidens molekylære maskiner tættere på, er Jan Oskar Jeppesen, der er professor i kemi på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet. Med sin forskergruppe arbejder han på at knække koden til, hvordan molekylære maskiner fungerer. Molekylære maskiner kan køre på strøm Helt konkret arbejder forskergruppen med at designe og afprøve molekylære maskiner, der kan omdanne elektrisk energi til mekanisk energi. De molekylære maskiner, forskergruppen designer, hedder rotaxaner. En rotaxan er et molekyle, der er formet som en håndvægt, hvor en vægtstang forbinder to store vægtskiver. Omkring vægtstangen, der hvor du normalt ville gribe om håndvægten, sidder en lille ring. Ved hjælp af strøm kan forskerne få ringen til at bevæge sig mellem to punkter på vægtstangen, så ringen bevæger sig fra den ene ende af stangen til den anden. Det er den bevægelse, der gør molekylet maskinelt. Lyt med, og bliv klogere på, hvordan molekylære maskiner virker, hvad forskerne håber på, at de i fremtiden kan bruges til, og hvordan forskerne prøver at lave en molekylær maskine, der ikke opfører sig om slatten spaghetti. Lyt til flere afsnit Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’. Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden! Ny tuberkulose-vaccine kan forklares med Ferrero Rocher-chokolade Ny teknologi kan hjælpe den grønne omstilling … og Godzilla Kan religion forklare ulighed på tværs af samfund? Medvirkende: Jan Oskar Jeppesen, professor i kemi på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet. Produceret af: Peter ØrbækMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S5 Ep3: Kan religion forklare ulighed på tværs af samfund?by Videnskab.dk on 20. september 2022 at 6:00
Hvorfor er nogle samfund rige, mens andre er fattige? Hvorfor er nogle landes historie tumultarisk og voldsom, mens andre er fredelige? Hvorfor er nogle lande autoritære og illiberale, mens andre er demokratiske og rettighedsbegejstrede? Eller formuleret på anden, mere præcis måde: hvorfor udligner socioøkonomiske forskelle på tværs af verdens lande sig ikke over tid? Så stort og fundamentalt er et af de spørgsmål, som samfundsvidenskaben bokser med, og som den ikke rigtig kan komme til livs. Det vil lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, Jeanet Sinding Bentzen gøre noget ved. Det vil hun via sit forskningsprojekt, hvor hun mener at have fundet i hvert fald en del af svaret på det store spørgsmål: religiøsitet. Ikke hvilken religion, men graden af religiøsitet Her er det vigtigt at forstå, hvad hun mener, når hun siger ‘religiøsitet’. Forskningsprojektet handler nemlig ikke om forskelle på tværs af religioner, men derimod om forskelle i graden af religiøsitet indenfor samme religion – og derefter hvilken effekt det har på f.eks. økonomi, uddannelsesniveau mm. Der er nemlig en meget stærk sammenhæng mellem socioøkonomiske kerne-parametre og religiøsitet. I fattige lande vil befolkningen f.eks. altovervejende være mere religiøse. Og ikke nok med det: vores religiøsitet er også i høj grad påvirkelig. Især samfundsmæssige chok, som Jeanet Sinding Bentzen siger i podcasten, har en effekt på vores religiøsitet. COVID, tsunamier, jordskælv, vulkanudbrud og deslige er alle med til at øge, hvor religiøse vi er. Og dog! I Danmark, hvor kun 20% af befolkningen tror på en gud, steg religiøsiteten ikke under COVID-19. Det viser sig, at chok ikke kan få folk til at tro på en Gud, hvis de ikke har troet på en før. Lyt med, få redet trådene ud og bliv klogere på forskningsprojektet, der også undersøger, om der er en sammenhæng mellem graden af religiøsitet og valg af profession, og hvor religiøse danskerne var for 300 år siden. Du kan også blive klogere på, hvorfor vi i dag ser en stigende religiøsitet verden over, når tendensen ellers har været stik modsat de sidste mange hundreder år.Medvirkende: Jeanet Sinding Bentzen, lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Produceret af: Peter ØrbækMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S5 Ep2: Klimakampen, Godzilla-film og vejrudsigten bruger alle denne algoritmeby Videnskab.dk on 13. september 2022 at 6:00
Hvad er ligheden mellem vejrudsigten og det japanske havmonster Godzilla? Svaret er: simulering af væskestrømninger. Ser du, vejrudsigten forsøger at simulere, hvordan atmosfærens væsker og gasser vil bevæge sig i den kommende tid. Med andre ord: hvilket vejr vi får i de kommende dage og uger. Og det samme gør folkene bag Godzilla-filmen. Når monsteret pludselig dukker op af vandet, skal vandets bevægelser se realistiske ud. Altså skal filmen simulere vandets bevægelser rundt om den dinosaurlignende figur på troværdig vis. Men simulering af væskestrømninger kan ikke kun bruges til at skabe filmeffekter og vejrudsigter. Det er også uhyre brugbart, når man skal bygge de kolossale havvindmøller, der skal hjælpe os i kampen mod klimaforandringer. Og så er det en del af et igangværende forskningsprojekt, som lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, Johan Rønby Pedersen står i spidsen for. Projektet går ud på at »nytænke computersimuleringer af væskestrømninger«. Men hvad betyder det? Og hvordan kan det bruges? Den store oversættelse Væskestrømningerne i vejret og rundt om Godzilla er genstanden for den gren af fysikken, der hedder fluiddynamik. Den går ud på at beskrive, hvordan væsker og gasser flyder eller strømmer ved hjælp af matematik og ligninger. Men ligningerne er utrolig svære at løse, så det skal man bruge en computer til. Her opstår problemet: Computere kan ikke forstå ligninger, men de kan derimod forstå algoritmer. Derfor er der brug for en oversættelse fra ligninger til algoritmer. Det er netop, hvad Johan Rønby Pedersen og hans forskningsprojekt går ud på. Lige så snart dén oversættelse er færdig, har man en pakkeløsning: »Det redskab, vi udvikler, kan bruges til både at beskrive og forudsige, hvordan væsker opfører sig,« siger Johan Rønby i podcasten. Og det redskab kan bruges – og videreudvikles – af alle, der har brug for det. Et godt eksempel på det er havvindmøller. Algoritmen kan nemlig bruges til at beskrive og forudsige, hvor voldsomt pres en havvindmølles fundament bliver udsat for af bølgerne. Dermed kan man regne sig frem til, hvor stærkt fundamentet skal være for at holde – uden at bruge alt for mange ressourcer og gøre vindmøllen dyrere. På den måde hjælper forskningsprojektet med at gøre den grønne omstilling mere effektiv og billigere. Lyt med og bliv klogere på forskningsprojektet, der også undersøger, hvordan havet og atmosfæren blandes og udveksler energi og kemiske stoffer – og hvilken betydning det har for vores klimamodeller. Medvirkende: Johan Rønby Pedersen, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet Produceret af: Peter ØrbækMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S5 Ep1: Den glemte lungesygdom: tuberkulose dræber – stadig – millionerby Videnskab.dk on 6. september 2022 at 6:00
Tuberkulose. Det lyder måske lidt gammeldags. Som noget fra 1800-tallet hvor russiske forfattere beskrev kolde og klamme byer med uhumske kvarterer, hvor de fattige døde hostende og febervilde i hobetal. Men sådan er det ikke. Tuberkulose er fortsat et gigantisk problem. 10 millioner mennesker får hvert år tuberkulose – og af dem dør 1,5 millioner. Alle de dødsfald sker på trods af, at vi i over hundrede år har haft en vaccine mod tuberkulose. Den beskytter nemlig primært spædbørn fra at dø eller blive alvorligt invalideret af tuberkulose. Men teenagere og voksnes lunger er fortsat modtagelige over for den smitsomme bakterie. Det skal forskningsenheden TB-vaccine på Statens Serum Institut med ph.d. i infektionsimmunologi, Rasmus Skaarup Mortensen i spidsen forhåbentlig lave om på. Enheden forsker nemlig i at lave en vaccine, der kan supplere den allerede eksisterende vaccine og én gang for alle udrydde tuberkulose. Hvordan gør man så det? Jo, det er ikke så ligetil, og det er immunforsvarets skyld. Når kroppen angribes af tuberkulose, og infektionen finder vej gennem luftvejene og dybt ned i lungerne, danner kroppen en såkaldt granolom-struktur om de inficerede celler. Det kan sammenlignes med den måde et løg er delt i lag. Granolomlagene dannes uden om de inficerede celler for at beskytte resten af kroppen fra også at blive inficeret. Og her har vi problemet. »Det er et tveægget sværd: kroppen forsøger at beskytte sig selv fra yderligere infektion med de her bakterier, men det gør det også utroligt svært at få bugt med de her bakterier inden i granolomet,« siger Rasmus Mortensen i podcasten. Det skyldes, at kroppens T-celler ikke kan få kontakt med de inficerede celler inderst i granolomet. T-celler er de celler, der fortæller immunforsvaret, hvem, hvad og hvornår nogle celler skal dræbes. Det er den kontakt forskningsenheden håber at kunne etablere, og derved give immunforsvaret adgang til at dræbe tuberkulosebakterierne. »Vi ønsker at åbne en slags bagdør for de her T-celler, så de kan snakke med de inficerede celler, som man kan sige er alene hjemme inde i midten af granolomet,« forklarer Rasmus Skaarup Mortensen, og fremhæver at de allerede har haft held med en del af processen i deres dyreforsøg. Her har de nemlig fundet en type T-celle, der kan ommøblere selve granolom-strukturen. Det er lovende takter. Lyt med og blive klogere på, hvordan Rasmus Skaarup Mortensen og resten af forskningsenheden kan komme i mål med deres vaccine – og få desuden svar på, hvorfor dét er virkelig gode nyheder for kampen mod kræft, og ikke mindst hvad ligheden mellem et granolom og Ferrero Rocher-chokolade er. Medvirkende: Rasmus Skaarup Mortensen, ph.d. i infektionsimmunologi ved Statens Serum Institut Produceret af: Peter ØrbækMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S4 Ep76: Miljøkriminalitet: Den grønne omstillings mørke slagsideby Videnskab.dk on 24. januar 2022 at 9:00
Der er enighed om, at den grønne omstilling på sigt skal udfase miljøskadende teknologier og sikre, at vi som samfund bevæger os i en mere bæredygtig retning. Men alt imens de teknologiske produkter og innovative løsninger skaber ren luft og grønne løsninger i lande som Danmark, kaster den grønne omstilling i nogle tilfælde sorte skyer over andre lande. Et nyt forskningsprojekt undersøger fænomenet miljøkriminalitet og stiller skarpt på, hvordan vores forsøg på at bedre miljøet undermineres af kræfter, der tjener stort på forurening og udnyttelse af de selvsamme løsninger. Det er nemlig undervejs i rejsen til grøn teknologi, at blandt andet minedrift og irregulær udvinding af metaller til brug i de miljøvenlige løsninger slår skår i den ellers grønne fortælling. Det gælder for eksempel udvinding af lithium til brug i batterier. Forskningsprojektet følger først og fremmest mineralernes bevægelse fra oprindelsesland, i dette tilfælde Ghana, hele vejen frem til det færdige produkt, som det ser ud i et land som Danmark. I dette afsnit af podcasten Vov at Vide dykker vi sammen med antropolog Henrik Erdman Vigh ned i miljøkriminalitet og det igangværende forskningsprojekt, som han står i spidsen for. Problemet opstår ikke kun, når store selskaber udvinder mineraler under kritisable og milijøskadende forhold, og mineralerne efterfølgende ender i produkter i Danmark. For når vi i lande som Danmark er færdige med elektronikken, smider vi det ud, hvorefter det sendes til genbrug. Her ender elektronikaffaldet som oftest tilbage i lande som Ghana på store, uregulerede lossepladser, hvor elektronikken brændes af. Miljøkriminalitet har på kort tid vokset sig til at være en af de mest profitable former for organiseret kriminalitet, men vi kender fortsat meget lidt til de sociale, politiske og legale dynamikker, der understøtter fænomenet. Målet med forskningsprojektet er at udbedre den manglende viden og etablere et knudepunkt for den danske miljøkrimiologiske forskning. Medvirkende: Henrik Erdman Vigh, professor, Institut for Antropologi, Københavns Universitet Peer Schouten, Seniorforsker, Fred og vold, DIIS Produceret af: Jeppe Aamand ØvigMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S4 Ep75: Er mikroalger fremtidens proteinkilde?by Videnskab.dk on 18. januar 2022 at 9:00
Nannochloropsis oceanica. Det er måske ikke lige til at høre det på navnet, men denne mikroalge har potentiale til at blive en særdeles bæredygtig fødevare i fremtiden. Med mikroalgen får du en madvare, der har mere protein end en tilsvarende størrelse bøf, omega-3 fedtsyrer som man ser det i fisk, og flere sunde og sjældne vitamintyper. Og så koster det ovenikøbet ikke noget på CO2-regnskabet. Tværtimod binder det CO2. Og ifølge Charlotte Munch Jacobsen, der er professor og gruppeleder for Bioaktive Stoffer – Analyse og Anvendelse ved DTU Fødevareinstituttet, og forsker i mikroalger, er det ikke for godt til at være sandt. »Det kan godt være, at vi ikke kan have det klar i morgen, men på sigt tror jeg, at det bliver sandt.« Mikroalgens egenskaber I øjeblikket har vi ikke en bæredygtig måde at producere protein nok til, at vi kan møde vores behov i fremtiden, men mikroalger har potentiale til at blive en sund kilde til protein. Udover at kunne producere meget høje koncentrationer af protein, kan man – afhængigt af hvordan man dyrker dem – også producere eksempelvis vitamin D3, som man ellers kun finder i animalske produkter, og så kan man også få mikroalger til at producere høje niveauer af omega-3 fedtsyrer, som vi ellers primært finder i fisk. Med projektet MASSPROVIT har Charlotte Munch Jacobsen planer om at skabe nye vækstbetingelser for mikroalgerne, så man kan øge væksthastigheden, mens udbyttet og tilgængeligheden af protein og vitaminer også skal forbedres. Der er en række udfordringer ved at udbrede dyrkningen af mikroalger i industriel skala i Danmark, men det vil Jacobsen ændre på med sit forskningsprojekt. Men uanset om man lykkes med at producere mere klimavenligt protein, omega-3 fedtstyrer eller vitaminer, vil det være en sejr i kampen for at udvikle en mere miljømæssig bæredygtigt plantebaseret diæt. I podcasten ’Vov at vide’ kan du høre mere om, hvordan man opnår et større udbytte af mikroalger, og hvordan en opskaleret mikroalgeproduktion kan foregå. Samtidig fortæller professor emeritus Ole G. Mouritsen, der er fødevareforsker ved Københavns Universitet, der har stor tiltro til, at man kan få os danskere til at spise mikroalger.Medvirkende: Charlotte Munch Jacobsen, professor og gruppeleder, Bioaktive Stoffer – Analyse og Anvendelse , DTU Fødevareinstituttet, Ole G. Mouritsen, professor, Københavns Universitet Produceret af: Jeppe Aamand ØvigMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S4 Ep74: Danske forskere i intenst kapløb: Kæmper mod bilgiganter om at udvikle fremtidens batterierby Videnskab.dk on 11. januar 2022 at 9:00
I et kapløb med tiden kæmper danske forskere, om at være de første til at udvikle såkaldte faststofbatterier. Makkerparret Torben René Jensen, der er professor ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet, og ph.d.-studerende Lasse Najbjerg Skov arbejder på højtryk for at fremstille faststofbatterier, der blandt andet kører på calcium. De er i tæt samarbejde med forskningsgrupper fra Uppsala Universitet, Empa i Schweiz, samt Institute of Science and Technology i Seoul i Sydkorea. For hvis vi skal redde klimaet og stadigvæk have mulighed for at bruge smartphones og transportere os selv rundt i biler, er der behov for at finde nye måder at lave batterier på. I dag bliver mange batterier fremstillet ved hjælp af lithium og flydende stoffer, men i fremtiden skal batterier være mere sikre, have mere energi på mindre plads, og være billigere at fremstille. Det er dog ingen dans på roser for de danske forskere. Selvom calcium er et af de mest almindelige mineraler i verden, som man for eksempel kan finde i stor stil ved Møns Klint, er der mange problemer ved at fremstille calcium-faststofbatterier. Forskerne skal nemlig opdage helt nye kemiske forbindelser, der aldrig er beskrevet før, og generelt er der mange forhindringer, som de skal hoppe over, for at blive førende på området. Og kampen er hård. For bilgiganter som Toyota kæmper også for at blive de førende indenfor udviklingen af fremtidens batterier. I 2018 fortalte Toyota, at man inden længe ville præsentere biler, der kørte på faststofbatterier, men offentligheden har endnu til gode at se disse biler. Ifølge de danske forskere fortæller det en hel del om, hvor svært det er at udvikle faststofbatterier, men også om, hvor stor en gevinst vinderen af kapløbet kan ende med at stå med: »Hvis vi er heldige og slår igennem først, så har vi det hele, og de (Toyota red.) har ingenting,« siger Torben René Jensen i podcasten. Lyt med og hør mere om hvad faststofbatterier er for en størrelse, hvorfor det er forbandet svært at kunne masseproducere dem i stor skala, og hør også mere om, hvorfor det ikke er en holdbar løsning at blive ved med at bruge flydende lithiumbatterier. Denne podcast er en del af podcastserien ‘Vov at vide sæson 5’, som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond.Medvirkende: Torben René Jensen, Professor, Institut for Kemi – Center for Materialekrystallografi, Aarhus Universitet. Lasse Najbjerg Skov, ph.d.-studerende, Interdisciplinary Nanoscience Center , Aarhus Universitet. Søren Linderoth, Institut for Energikonvertering og -lagring Danmarks Tekniske Universitet Produceret af: Jeppe Aamand ØvigMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S4 Ep73: Kan klimabevidste teenagere få familien til at skære ned på kødet?by Videnskab.dk on 4. januar 2022 at 8:00
Kød og andre klimabelastende fødevarer fylder for meget på tallerkenen, mens de klimavenlige fødevarer fylder for lidt. Der findes efterhånden en del viden om, hvad vores madforbrug har af virkninger på planeten – oksekød belaster klimaet mere end kylling, der belaster mere end grøntsager og så videre. Men ofte ved vi bedre, end den måde, vi spiser på. Kan de klimabevidste teenagere i familierne være dem, der kan påvirke, om der bliver serveret mindre rødt kød til aftensmaden, og dermed være en drivende kraft i omstillingen fra klimabelastende fødevarer til mere bæredygtige kostvaner? Lektor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet står i spidsen for et igangværende forskningsprojekt, der netop skal undersøge, hvilken effekt de unge har på deres forældres madvaner. Forskningsprojektet skal blandt andet undersøge, om der er hold i fortællingen om, at det er de 16 til 20 årige, der er blandt de mest klimabevidste. Og derpå om den øgede klimabevisthed, der i de senere år har vist sig i form af klimademonstrationer, Gretha Thunberg og omtanke for de klima-konsekvenser, deres forbrug har, også påvirker familien. »Der er interessant at kigge på, om de rent faktisk kan virke som en form for katalysator i forhold til at ændre spisevanerne i en lidt mere bæredygtig retning,« siger Alice Grønhøj i podcasten. Fra tidligere forskning ved man, at det som ofte er forældrene, der påvirker deres børn til at træffe de klimavenlige beslutninger. Det sker, når forældrene vælger den økologiske mælk frem for den konventionelle, sorterer affaldet, eller tager cyklen på arbejde. Men kan de klimavenlige vaner også gå den anden vej – fra teenager til voksen? Lyt med, og bliv klogere på forskningsprojektet, der også undersøger, hvilke dynamikker, der gør sig gældende – om de unges påvirkning bunder i kærlighed, eller om den sker på baggrund af bekymring for fremtiden. I podcasten medvirker også Lotte Holm, der er professor på Københavns Universitet og forsker i sociale og kulturelle aspekter af mad og spisning. Hun sætter ord på, hvorfor vi har de madpræferencer, vi nu engang har, og hvorfor det er interessant at kigge på unge mennesker, når det handler om madvaner. Denne podcast er en del af podcastserien ‘Vov at vide sæson 5’, som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond.Medvirkende: Alice Grønhøj, lektor, Institut for Virksomhedsledelse – MAPP – Research on Value Creation in the Food Sector, Aarhus Universitet. Lotte Holm, professor, Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering, Københavns Universitet. Produceret af: Jeppe Aamand ØvigMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S4 Ep72: Drop fordommene om den hårdtpumpede rocker: Disse typer bruger steroiderby Videnskab.dk on 7. december 2021 at 12:30
Kæmpestore bandemedlemmer med ekstremt markerede muskler og blodårer, der ser ud som om, de kan sprænge ud af kroppen når som helst. Der er mange fordomme og forestillinger om de personer, der tager steroider samt de miljøer, de befinder sig i. Men det er ikke kun store, hårdtpumpede fitnesspersoner, der tager præstationsfremmende stoffer uden at tænke for meget over konsekvenserne. Der findes eksempelvis også personer, der tålmodigt og med den største forsigtighed tager doping for at se hvor langt de kan gå. Faktisk findes der hele fire forskellige typer, fortæller Ask Vest Christiansen, der er lektor og institutleder ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, i den ovenstående podcast. Ask Vest Christiansen har i år vundet Kulturministeriets Julius Bomholt-pris for sin bog ’Motionsdoping’, der udkom i 2018 – og på engelsk i 2020. I bogen giver Vest Christiansen læseren et indblik i, både hvad doping og steroider er, hvad det gør ved kroppen, og hvordan det bliver håndteret af samfundet, men ikke mindst om, hvad der driver folk til at tage præstationsfremmende stoffer trods risikoen for at opleve bivirkninger. Julius Bomholt-prisen uddeles af Kulturministeriet en gang om året for fremragende forskning. Prisen er opkaldt efter Danmarks første kulturminister, socialdemokraten Julius Bomholt. Lyt til podcasten og få et grundigt indblik i, hvad der går igennem hovedet på mænd, der bruger doping til at opnå drømmekroppen. Podcasten er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Kulturministeriet.Medvirkende: Ask Vest Christiansen, lektor, Institut for Folkesundhed – Idræt, Aarhus Universitet Anders Schmidt Vinther, ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed – Idræt, Aarhus Universitet Produceret af: Jeppe Aamand Øvig Musik: Jais Baggestrøm Koch
- S4 Ep71: Sådan kan du mindske madspildby Videnskab.dk on 9. november 2021 at 8:00
Hvert år smider vi i Danmark mere end 800.000 ton fødevarer ud, viser tal fra Miljøstyrelsen. På verdensplan er madspildet så stort, at vi ville kunne brødføde næsten halvdelen af jordens befolkning i et år med den mad, som i stedet smides ud hvert år. Et opgør med madspild har derfor kæmpe potentiale i forhold til at skabe en mere bæredygtig kost. Masser af gode madvarer bliver kasseret før de overhovedet, når ud til os forbrugere, fortæller ph.d.-studerende Anne Clausen og adjunkt Stine Rosenlund Hansen fra Roskilde Universitet. Det skyldes blandt andet de høje kvalitetskrav, som betyder, at æbler med brune pletter, skæve agurker eller løg, som er for små eller for store bliver kasseret helt ude i landbruget, fordi de ikke opfylder fødevaresystemets kvalitetskrav. Kvalitetskrav er en god ting, som sikrer, at den mad. vi køber. er frisk og ikke gør os syge, fortæller forskerne. Men de har også medvirket til en standardisering, som genererer et enormt madspild. Datomærkning har på samme måde været med til at sikre, at vores fødevarer er friske, når vi køber dem. Men det har også bidraget til madspild, fordi vi slår hjernen fra og smider alt ud som er gået over udløbsdatoen. Her skal vi blive bedre til at bruge vores sanser og selv vurdere, om en mælk, som er gået én dag eller to over, faktisk skal hældes ud, eller om den er helt fin at drikke. Og så skal vi vænne os til så vidt muligt ikke at købe mere, end vi har brug for og acceptere, at en stor pose gulerødder koster næsten det samme som en i halv størrelse – simpelthen fordi en lille og en stor portion koster stort set det samme at producere. Lyt med og bliv klogere på, hvordan madspild er en nærmest uundgåelig del af vores nuværende fødevaresystem. Og få nogle tips til hvordan du som forbruger kan gøre dit for at modvirke madspildet. Dilemmaet i supermarkedet er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.Medvirkende: Stine Rosenlund Hansen, adjunkt , Institut for Mennesker og Teknologi, RUC Anne Clausen, ph.d.-studerende, Institut for Mennesker og Teknologi, RUC Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Nielsen Musik: Jais Baggestrøm Koch
- S4 Ep71: Gode råd til at følge de nye kostråd: Erkend at du er kødæderby Videnskab.dk on 2. november 2021 at 8:00
Biologisk er vi indrettet til at eftertragte kødsmag. I denne podcast får du nogle simple tricks til at erstatte en del kød med velsmagende grøntsager. Gennem tusindvis af år har vi mennesker udviklet os til at være omnivore, altså en dyreart, som kan spise stort set alt. Grøntsager, frugter, rødder, svampe, fisk, kød. Kød er fuld af energi og særligt det, at vi har lært at tilberede kødet har virkelig gjort, at vi får maksimal energi ud af vores mad. Det har blandt andet medvirket til, at vi har udviklet vores store hjerne, fortæller professor Ole Mouritsen i denne podcast. Men vi skal spise mindre kød, end vi gør i dag. Ifølge de nye kostråd skal vi spise maks 350 gram tilberedt kød om ugen. I dag spiser en gennemsnitsdansker cirka 1 kilo kød om uge. Det svarer til 700 gram tilberedt kød. Vi skal altså halvere vores kødforbrug. Ole Mouritsen forsker i smag, og han har blandt andet undersøgt, hvordan vi kan tilberede vores grøntsagsretter, så det i højere grad tilfredsstiller vores præference for kødsmagen. Vi kan for eksempel fermentere grøntsager og kål for at frigive grøntsagernes smagspotentiale, og vi kan bruge forskellige sovser som soja og miso som smagsgivere. Men vaner er svære at ændre, så hvordan hænger det sammen i en travl hverdag, hvor vi måske ofte tyr til de gamle kendinge: lasagne, boller i karry, spaghetti med kødsovs? Ifølge Ole Mouritsen er det faktisk ikke så svært det her fermentering. Han har faktisk skrevet en hel bog om, hvordan du kan spise mere grønt. Men ellers er et godt råd, at du bare erstatter noget af kødet med grøntsager. Professor Michael Søgaard Jørgensen fortæller for eksempel om et projekt han deltog i, som handlede om at gøre maden på plejehjem mere bæredygtig. Her havde forskerne gode resultater med at putte kartoffel i krebinetterne. Det betød at de ældre bedre kunne spise maden, fordi det var blødere, og samtidig fik de erstattet noget kød med grøntsager. Lyt med og bliv klogere på, hvad du selv kan gøre for at følge de nye kostråd. Dilemmaet i supermarkedet er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.Medvirkende: Ole G. Mouritsen, professor, Københavns Universitet Michael Søgaard Jørgensen, lektor, Aalborg Universitet Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Nielsen Musik: Jais Baggestrøm Koch
- S4 Ep70: Dansk eller udenlandsk – hvad er mest bæredygtigt?by Videnskab.dk on 26. oktober 2021 at 7:00
I denne podcast får vi en grundig indføring i, hvorfor vores fødevareproduktion ikke er bæredygtig i dag. Og så skal vi have svar på, om man som forbruger med fordel kan gå efter dansk, når man køber ind. Vi bruger gigantiske arealer til at dyrke foder til køer og grise i stedet for at dyrke mad direkte til os selv. Udover at optage meget landjord belaster det også klimaet og miljøet. Derfor skal vi generelt spise mindre kød. Simpelthen fordi det kræver et mindre areal og belaster miljø og klima meget mindre, hvis vi dyrker mad direkte til os selv. Det fortæller Lektor på Københavns Universitet Christian Bugge Henriksen i denne podcast. Men den globale efterspørgsel på kød stiger. Derfor skal vi også gøre kødproduktionen mere bæredygtig, fortæller professor på Aarhus Universitet Jørgen Olesen. Og det er vi faktisk i gang med for eksempel ved at udvinde protein fra græs i stedet for at fodre vores svin med soja dyrket i Sydamerikas ryddede regnskov. Som forbruger kan det måske virke uoverskueligt at forsøge at påvirke verdens landbrugsproduktion systemer, men ifølge de to forskere skal vi som forbrugere efterspørge mere plantebaseret kost, og så kan vi med fordel gå efter danske fødevarer, når vi handler ind. Lyt med på denne episode af ‘Dilemmaet i supermarkedet’ og hør mere om hvorfor danske fødevarer ofte er lidt mere bæredygtige. Du får også svar på, hvorfor Jørgen Olesens kone har forbudt ham at købe udenlandske tomater. Dilemmaet i supermarkedet er en podcastserie om bæredygtig kost. Serien skal give dig som forbruger gode tips og tricks til at spise mere bæredygtigt. Dilemmaet i supermarkedet er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.Medvirkende: Christian Bugge Henriksen, lektor, København Universitet Jørgen Eivind Olesen, professor, Aarhus Universitet Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Nielsen Musik: Jais Baggestrøm Koch
- S4 Ep69: Er frikadeller og hakkebøffer = dansk madkultur?by Videnskab.dk on 19. oktober 2021 at 7:00
Dilemmaet i supermarkedet er en podcastserie om bæredygtig kost. I podcastseriens fire episoder har vi forskellige forskere i studiet, som gør os klogere på vores nuværende fødevaresystemer, og hvorfor de ikke er bæredygtige. Serien skal give dig som forbruger gode tips og tricks til at spise mere bæredygtigt. Ordet bæredygtighed er blevet hverdagskost, ikke mindst når vi handler ind. Men hvad betyder det egentlig? Det fortæller professor Michael Hauschild fra DTU om i denne podcast. Første gang ordet bæredygtighed blev defineret var af FN i den såkaldt Brundtlandrapport fra 1987. Her defineres bæredygtighed sådan her: “Nuværende generationer skal opfylde deres behov på en måde så fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov ikke sættes over styr.” I Michael Hauschilds øjne handler bæredygtig kost derfor om, at vi producerer vores fødevarer på en måde, så vi ikke overskrider plantens grænser for, hvad den kan klare og på den måde sætter klimaet og miljøet over styr. For hvis klimasystemet bringes ud af kontrol, kan fremtidige generationer med stor sikkerhed ikke opfylde deres behov på samme måde, som vi kan i dag. Men i forhold til lige præcis vores kost er, der måske også nogle andre parametre, der er vigtige. FN’s landbrugsorganisation FAO definerer en bæredygtig kost, som at kosten skal være økonomisk tilgængelig, ernæringsmæssigt tilstrækkelig, kulturelt acceptabel og produceret så den skåner miljøet. Hvis bliver bedt om at spise noget, som ikke er kulturelt acceptabelt i Danmark – for eksempel græshopper – så er det ikke bæredygtigt, for så vil vi formentlig ikke spise det. Men hvad vil det sige, at en kost er kulturelt acceptabel. Det fortæller ph.d. og madkulturforsker Jonatan Leer fra Professionshøjskolen Absalon. Og han punkterer også myten om, at det er en særlig dansk madkultur at spise masser af kød. Lyt med og bliv klogere på, hvad bæredygtighed faktisk betyder, og hvad du selv kan gøre, for at spise lidt mere bæredygtigt. Dilemmaet i supermarkedet er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.Medvirkende: Michael Zwicky Hauschild, professor, DTU Jonatan Leer, ph.d. og madkulturforsker, Professionshøjskolen Absalon Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Nielsen Musik: Jais Baggestrøm Koch
- S4 Ep68: Hvorfor bliver pubertetsalderen ved med at falde?by Videnskab.dk on 15. juni 2021 at 8:30
I 1840’erne fik pigerne deres menstruation, når de var 17 år gamle. I dag får de fleste menstruation, når de er blot 13 år gamle. Det største fald skete frem til 1970 og skyldtes primært, at folk levede sundere og fik bedre og mere optimal ernæring, fortæller professor på Institut for Folkesundhed Cecilia Ramlau-Hansen fra Aarhus Universitet. Men pubertetsalderen falder stadig, og det kan ikke forklares med sundere livsstil. Men måske med det modsatte. Nemlig usund livsstil, fedme og en stigende udbredelse af hormonforstyrrende stoffer i vores miljø. Det tyder Cecilia Ramlau-Hansens forskning på. Lyt med og bliv klogere på, hvad der sætter puberteten i gang. Hvorfor den proces er meget følsom overfor hormonforstyrrelser allerede i fostertilstanden. Og hvordan noget så almindeligt som hovedpinepiller under graviditeten måske kan påvirke pubertetsalderen for det ufødte barn. Medvirkede: Cecilia Ramlau-Hansen, professor på Aarhus Universitet Andreas Ernst, postdoc på Aarhus Universitet Du finder alle sæsoner af Vov at Vide her Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Kontakt: mb@videnskab.dk Musik: Jais Baggestrøm Koch Update Description
- S4 Ep67: 2D materialer: Ét lag af atomer rummer fantastiske egenskaberby Videnskab.dk on 8. juni 2021 at 8:30
Et todimensionelt materiale består af bare et enkelt lag af atomer, og det opfører sig helt anderledes end almindelige materialer. I sit sapere aude forskningsprojekt eksperimenterer Søren Ulstrup med forskellige 2D materialer for at forstå, hvad der sker med materialerne og deres egenskaber når de bliver så flade, at det svarer til bare et enkelt atomlag. Ifølge forskerne har 2D materialer kæmpe potentiale til at revolutionere teknologien, fordi det kan lede strøm helt uden tab af energi. Lyt med og bliv klogere på de forunderlige 2D materialer, deres egenskaber og anvendelsemuligheder. Medvirkede: Søren Ulstrup, adjunkt på Aarhus Universitet Kristian Sommer Thygesen, professor på DTU Du finder alle sæsoner af Vov at Vide her Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Kontakt: mb@videnskab.dk Musik: Jais Baggestrøm Koch
- S4 Ep66: Vold i familien er blevet mere skamfuldt og hemmeligholdtby Videnskab.dk on 1. juni 2021 at 8:30
Historisk har familier gennem tiden holdt forskellige ting hemmeligt. De ting har ændret sig i takt med at samfundet har ændret sig. Nogle ting er blevet accepteret og derfor behøver man ikke holde det hemmeligt mere. Det gælder for eksempel homoseksualitet, børn uden for ægteskabet og psykisk sygdom. Andet er blevet mere uacceptabelt eller måske endda ulovligt, og det gør det endnu mere skamfuldt. Det gælder for eksempel vold i familien, som vi dykker ned i i denne episode af Vov at Vide. Lektor Karen Vallgårda har ved hjælp af en række historiske kilder – skilsmissepapirer, anonyme breve til brevkasseredaktører – undersøgt, hvordan synet på vold i familien har udviklet sig i løbet af de sidste 100 år. Lyt med og bliv klogere på, hvordan hemmeligholdelse af vold har udviklet sig siden starten af 1900-tallet og til i dag. Medvirkede: Karen Valgårda, lektor på Københavns Universitet Mette Marie Yde, vicedirektør Danner Du finder alle sæsoner af Vov at Vide her Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Indlæsning af Tove Ditlevsens brevkassesvar: Matilde Valsgaard Hansen Teknik: Kristian Højgaard Kontakt: mb@videnskab.dk Musik: Jais Baggestrøm Koch
- S4 Ep65: Den danske magtelite: Hvem er de, og hvordan har de magt?by Videnskab.dk on 25. maj 2021 at 7:50
Lektor på CBS Christoph Ellersgaard har i sit sapere aude forskningsprojekt kortlagt den danske magtelite og de netværk, de er del af. I denne episode af Vov at Vide taler vi med Christoph Ellersgaard og Stine Bosse om magteliten i Danmark. Stine Bosse er tidligere administrerende direktør hos forsikringsselskabet Tryg. Hun er medlem af en række bestyrelser, og så er hun en del af den danske magtelite. Lyt med og bliv klogere på, hvem magteliten er, hvad de har magt over, hvem der mangler at være repræsenteret i magteliten, og om det er et problem, at der findes denne elite, som udøver magt i det skjulte. Medvirkende: Christop Ellersgaard, lektor CBS Stine Bosse, bestyrelsesformand, foredragsholder Du finder alle sæsoner af Vov at Vide her Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Kontakt: mb@videnskab.dk Musik: Jais Baggestrøm Koch
- S4 Ep64: Plastik-molekyler skal hjælpe immunforsvaret med at opdage kræftby Videnskab.dk on 18. maj 2021 at 8:30
Anton Smith er medicinalkemiker og forsker på DTU. I sit sapere aude-forskningsprojekt, skal han forsøge at udvikle en kræftvaccine, som gør immunforsvaret i stand til at opdage kræftceller. Han vil bruge nogle små plastikmolekyler, som kan klippe små skiver (nano-discs) ud af kræftcellers overflade. De såkaldte nano-discs vil få påklistret et syntetisk molekyle, som ligner virus-RNA. Håbet er, at den cocktail af en skive kræftcelleoverflade med alle kræftcellens overfladeproteiner kombineret med det viruslignende molekyle vil gøre immunforsvaret i stand til at opdage kræftceller. Lyt med og bliv klogere på, hvordan kræftceller undviger immunforsvaret, hvordan Anton Smith vil teste, om hans idé virker, og hvorfor det her utroligt komplicerede system faktisk minder om, noget så simpelt som at lave småkager. Medvirkede: Anton Smith, forsker på DTU Inge Marie Svane, professor på Københavns Universitet Du finder alle sæsoner af Vov at Vide her Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse
- S4 Ep63: Vild super-sans: Sådan jager tandhvaler fisk på meget store afstande – kun ved hjælp af lydby Videnskab.dk on 20. marts 2021 at 4:00
Dette er tolvte og sidste afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her. I denne episode optages hvalforsker Peter Teglberg Madsen. Der er bred enighed om, at mennesker har syv sanser, men tandhvaler – for eksempel marsvin, der lever i havene omkring Danmark – har en super-sans, som mennesker ikke besidder, nemlig ekkolokalisering. Sansen gør dem i stand til at lokalisere føde på op mod 200 meters afstand, og hvordan hvalerne bærer sig ad med det, er netop det Peter Teglberg Madsen forsker i. Hør alt om hvalernes fantastiske ekkolokalisering i denne episode af Vidensselskabet, hvor Peter Teglberg Madsen også fortæller om, hvordan en strandet finhval i Vejle tog fusen på ham.Gæst: Peter Teglberg Madsen, professor i sansefysiologi ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet og leder af Marine Bioacoustics Lab på Aarhus Universitet Vært og research: Anette LilleøreProduktion: Jais Baggestrøm Koch
24 Spørgsmål til Professoren – Radio24syv
- Lad der blive lyd!by Weekendavisen on 30. januar 2023 at 3:00
Vi hører ikke med øret, men med hjernen. Men hvordan lærer døves hjerne at afkode elektroniske signaler fra et cochlear implantat? Audiologopæd Lone Percy-Smith fortæller om en anderledes høreoplevelse, og om børnehjerner, der skal trænes intensivt mens de er mest formbare. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Chatbotternes triumf – eller hvad?by Weekendavisen on 23. januar 2023 at 3:00
Kunstig intelligens er ikke menneskehedens endeligt, men kan være et redskab til at skærpe vores egen kreativitet. Datalog Ole Winther udvikler kunstig intelligens til medicinsk forskning og fortæller, hvordan de dataædende algoritmer kan assistere både læger og medicinalindustri. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet. http://weekendavisen.dk/tilbudSee omnystudio.com/listener for privacy information.
- Forvandlingsdiagnoserby Weekendavisen on 16. januar 2023 at 3:00
Halvdelen af nydiagnosticerede psykiatriske patienter forandrer diagnose over tid. Hvad sker der for dem? De diagnostiske kasser afspejler ikke nødvendigvis mennesker biologi, siger psykiater Anders Jørgensen. Og fortæller om den kliniske virkelighed, hvor udredning er kompliceret og patienter tager meget forskelligt imod en diagnose. 24 spørgsmål til professoren er støttet af CarlsbergfondetSee omnystudio.com/listener for privacy information.
- Magiske svampeby Weekendavisen on 9. januar 2023 at 3:00
Svampe leverer fremtidens bæredygtige teknologi – og uhyggelige infektioner. Biologiske er de tættere på dyr end på planter, og deres mycelier kan producere både vegetar-kød, læder og elektronik. Men de er også svære at bekæmpe. Mikrobiolog Morten Sommer beretter fra fronten af den nye svampeforskning. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- En filosof til (al)tidenby Weekendavisen on 2. januar 2023 at 4:00
Glem de hermetiske tankejonglører – hvis man vil have filosofi, der forstår eksistensen, er Arthur Schopenhauer »the shit«. Germanist og forfatter Søren Fauth fortæller om den tyske ærke-pessimist, og om hvorfor netop han behøves i en tid, som er besat af at forskønne virkeligheden. Programmet blev sendt første gang den 14. december 2020. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Livet er kaos – Bohr special IIIby Weekendavisen on 28. december 2022 at 3:00
Hvad er liv? Biologerne tager fysikken til hjælp for at forstå cellernes inderste hemmeligheder. Fysikerne Mogens Høeg Jensen og Mathias Heltberg belyser proteiners turbulente liv og forklarer, hvorfor kaosteori kan være vejen til at opklare kræft. Tredje og sidste del i miniserie i 100 året for Niels Bohrs Nobelpris i fysik. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Kvanterevolution – Bohr special IIby Weekendavisen on 27. december 2022 at 3:00
Hvad var det for en besynderlig verden, Niels Bohrs tanker åbnede portene til? Kvantefysiker Klaus Mølmer tager os 100 år tilbage og udfolder den »drengerøvsfysik«, der førte til både en ny virkelighedsopfattelse og teknologiske tigerspring. Nu 100 år senere kommer den anden kvanterevolution – og den er vild. Anden del i miniserie i 100 året for Niels Bohrs Nobelpris i fysik. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Hvem var Niels Bohr? – Bohr special Iby Weekendavisen on 26. december 2022 at 3:00
Sammen med fysiker Tomas Bohr besøger vi Niels Bohr Institutet til en snak om, hvordan hans farfar Niels Bohr satte gang i en forskning, der forandrede verden for altid. Første del i miniserie i 100 året for Niels Bohrs Nobelpris i fysik. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Nobel kemiby Weekendavisen on 19. december 2022 at 3:00
Morten Meldal er lige vendt hjem fra Stockholm med sin Nobelpris, og med afsæt i ceremonien fortæller han historien om den eksperimentelle »fiasko«, som blev til banebrydende klikkemi. Meldal forklarer også, hvorfor kemien har et blakket ry, men er det som reelt skal løse verdens problemer. 24 spørgsmål til professoren er støttet af CarlsbergfondetSee omnystudio.com/listener for privacy information.
- Fordærvede kvinder og nationale traumer – Papyrussamlingen del IIby Weekendavisen on 12. december 2022 at 4:00
Egyptolog Kim Ryholt fortæller, hvordan mænd og kvinder i antikkens Egypten var juridisk ligestillede og beretter om religiøse fejringer, hvor begge køn rask væk strippede og drak sig sanseløse. Men kulturen dyrkede også i høj grad sine forfaldsmyter. De ti år, riget var under assyrisk herredømme blev stadig mindet og omtalt tusind år senere. Programmet blev sendt første gang 29. september 2018. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Bliv yngre med alderenby Weekendavisen on 5. december 2022 at 4:00
Er aldersforskningen endelig ved at kunne skrue tiden tilbage med en pille? Sort kaffe og faste kan noget, men læge Morten Scheibye-Knudsen laver forsøg, der går længere ved at manipulere cellernes energiniveau direkte. Hør ham fortælle, hvad den medicinske forskning er på vej med. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Hvad papyrussamlingen gemteby Weekendavisen on 28. november 2022 at 4:00
Danmark har en unik samling af oldegyptiske papyrusskrifter, som bliver ved med at kaste opdagelser af sig. Egyptolog Kim Ryholt fortæller om opfindelsen af skrift, blæk og papyrus og begynder indføringen i historien om det utrolige egyptiske 3000-årsrige. Programmet blev sendt første gang 22. september 2018 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Når personligheden er problemetby Weekendavisen on 21. november 2022 at 5:59
Personlighedsforstyrrelser var længe psykiatriens stedbarn. Hver tiende af os opfylder kriterierne til en personlighedsforstyrrelse, men få bliver diagnosticeret og endnu færre behandlet. Psykiater Erik Simonsen fortæller, hvad barndomstraumer har at gøre med borderline, og hvorfor narcissister kan komme til tops men være skrøbelige. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Fra Persien til Iranby Weekendavisen on 14. november 2022 at 4:00
Filolog Claus Valling Pedersen fortæller om Kyros den Stores tolerance, moderne iransk nationalisme og masser ind i mellem. Som den Zarathustriske religion, der introducerede ideen om himmel og helvede samt 1979 revolutionen, der egentlig ikke var islamisk, men fik den forkerte leder. Programmet blev sendt første gang den 8. juni 2019. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Glem havets mikroplastby Weekendavisen on 7. november 2022 at 4:00
Der er meget mindre af det end vi tror, og det ophobes ikke i fødekæden. Havmiljøforsker Torkel Gissel Nielsen forklarer, hvorfor debatten om mikroplastik i havet er forfejlet, men skygger for de virkelige problemer – iltsvind og klimaforandringer. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergsfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Statistik er videnskabens skalpelby Weekendavisen on 31. oktober 2022 at 4:00
Hvad laver en statistiker? Hun sørger for at skære alle slags forskningsdata fri, så de kan gøres til information. Statistiker Susanne Ditlevsen fortæller, hvordan bedre forståelse af både nerveceller, hukommelse og narhvalers liv bygger på avanceret statistik. Og hvorfor vi behøver statistisk dannelse for at forstå hverdagen. Programmet blev sendt første gang den 17. august 2019. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Prinsessen der blev verdens første navngivne forfatterby Weekendavisen on 24. oktober 2022 at 3:00
Assyriolog Sophus Helle fortæller historien om Enheduana, den sumeriske prinsesse, som for 4300 år siden var en forbavsende moderne forfatter. Hun oplevede skriveblokering, hun skrev autofiktion, og hendes smukke digte var fast pensum for Babylons studerende i flere hundrede år. Programmet af produceret af Birgit Nissen Pedersen. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Testosteron og sure gamle mændby Weekendavisen on 17. oktober 2022 at 3:00
Testosteron former mænds psykologi og adfærd gennem hele livet, men testosteron-mangel er tabu. Næsten 30.000 danske mænd over 50 går rundt og trænger til testosteron, men de fleste ser aldrig en læge. Gynækolog Svend Lindenberg forklarer, hvad der sker inde i sure gamle mænd, og hvad man kan gøre ved det. Programmet blev sendt første gang den 20. oktober 2020. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergsfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Diktaturforskning for folketby Weekendavisen on 10. oktober 2022 at 3:00
Hvor længe sidder Putin? Hvordan bliver man diktator i et demokrati? Og hvad bestemmer, om man bliver væltet? Politolog og diktaturforsker Jacob Nyrup blotlægger diktaturets mekanismer og, forklarer, hvad der bestemmer, om lande går i retning af demokratisering eller autokratisering 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Mikroberne former os fra fødslenby Weekendavisen on 3. oktober 2022 at 3:00
Man kan ikke forstå menneskets biologi uden at se på vores samliv med bakterier. Evolutionsbiologerne Tom Gilbert og Sandra Breum Andersen forklarer, hvorfor en møgbeskidt fødsel er den bedste vuggegave, og hvordan en mavesårsbakterie kan være vores bedste ven. 24 spørgsmål til professoren er støttet af CarlsbergsfondetSee omnystudio.com/listener for privacy information.
- Panum – medicinens glemte pionerby Weekendavisen on 26. september 2022 at 3:00
En dansk læges arbejde i midten af 1800-tallet var med til at trække medicinen ud af filosofien og gøre den til videnskab. Han er kendt i udlandet som epidemiologiens fader, og internationalt anerkendt for grundlæggende opdagelser om synets mekanik. Så hvorfor er han ukendt i sit fædreland? Epidemiolog Lone Simonsen og neuroforsker Albert Gjedde taler Peter Ludvig Panum ud af historiens skygger. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergsfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Er stive blodkar nøglen til hjernesygdomme?by Weekendavisen on 19. september 2022 at 3:00
Fysiolog Leif Østergaard har opdaget, at vores tyndeste kar, kapillærerne, som bringer ilt ud i enkelte celler, kan være nøglen til at forstå en række hjernesygdomme og behandle dem mere effektivt. Der er 100.000 km kapillærer i kroppen – hold dem i form med motion og rødbedesaft. Programmet blev sendt første gang den 2. marts 2019. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Tilbage til Babylonby Weekendavisen on 12. september 2022 at 3:00
Tag med assyriolog Sophus Helle tilbage til dengang Mesopotamien var verdens navle og babylonerne repræsenterede den højeste civilisation. Han fortæller, hvordan filologiens tydning og tolkning af fortidens tekster både er vejen til at forstå fortiden og til at »gøre nutiden mærkelig«. 24 spørgsmål til professoren er støttet af CarlsbergsfondetSee omnystudio.com/listener for privacy information.
- Baby med styresystemby Weekendavisen on 5. september 2022 at 4:27
Ideen om spædbarnet som en blank tavle skydes ned. Psykolog Lotte Thomsen, laver forsøg med børn på 6-18 måneder, og hun fortæller, hvordan de små mennesker kommer med indbyggede antagelser om verden. De har avanceret forståelse for dominans og sociale hierarkier, foretrækker individer, der samarbejder og går ind for straf til dem, der ikke gør. Og de kender forskel på ‘dem’ og ‘os’. Programmet blev sendt første gang den 13. oktober 2018. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Biernes hemmelighedby Weekendavisen on 29. august 2022 at 3:00
Bestøvningens mysterium er ikke ældgammel viden men en overraskende ny indsigt, fortæller videnskabshistoriker Christoffer Basse Eriksen. For bare to hundrede år siden opdagede forskere blomsters afhængighed af bier og lagde grunden til den moderne naturforståelse. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hjernekassen på P1
- Kampvogneby DR on 31. januar 2023 at 9:03
Hvad er en kampvogn? Hvilken rolle har kampvognen haft i krigshistorien? Hvordan er det at arbejde i en kampvogn? Hvordan har kampvognen udviklet sig? Hvad kan en Leopard-kampvogn? Hvordan bruger man en kampvogn i dag? Gæster: Bjarke Volshøj, Kim Brix Fonseca og Thomas Antonsen. Vært: Peter Lund Madsen.
- Konfliktzonerby DR on 24. januar 2023 at 9:03
Hvordan er det at være krigskorrespondent? Hvordan forbereder man sig bedst på at drage ud i en konfliktzone? Hvad kan man gøre, hvis man bliver taget som gidsel? Hvordan kan arbejdsgiveren hjælpe? Gæster: Kristian Mouritzen og Jens Serup. Vært: Peter Lund Madsen.
- Smuglerby DR on 17. januar 2023 at 9:03
Hvad er en smugler? Hvad og hvordan smuglede man i gamle dage? Hvordan har smugleri udviklet sig siden EU åbnede grænserne? Hvad er forskellen på at smugle cigaretter og whiskey og smugle narkotika? Gæster: Niels Valdersdorf Jensen og Frederik Strand. Vært: Peter Lund Madsen.
- Godt nytby DR on 10. januar 2023 at 9:03
Hvad skal vi med click-bait? Hvorfor skal nyheder altid indeholde en konflikt? Hvad blev der af de gode nyheder? Hvorfor sælger dommedag bedre end paradis? Hvad kan vi gøre for at nuancere nyhedsstrømmen? Gæster: Ulrik Haagerup og Jørgen Steen Nielsen. Vært: Peter Lund Madsen.
- Partnerdrabby DR on 3. januar 2023 at 9:03
Hvorfor bliver mange mennesker dræbt af deres partner? Hvem begår partnerdrab? Hvorfor dræber man sin livspartner? Hvordan påvirker et partnerdrab de efterladte? Hvordan er det at opklare pertnerdrab? Gæster: Niels Frank, Bent Isager-Nielsen og Søren Rye. Vært: Peter Lund Madsen.
- Grøn stærby DR on 27. december 2022 at 9:03
Hvad er grøn stær? Hvordan er det at leve med grøn stær? Hvad kan man gøre for at forebygge grøn stær? Hvordan kan grøn stær behandles? Gæster: Knud Romer og Miriam Kolko. Vært: Peter Lund Madsen
- Julepersonenby DR on 20. december 2022 at 9:03
Hvad er status i denne digitale juletid? Hvordan har Julepersonen klaret MeToo-sagerne? Hvordan står det til med JuleApp’en? Hvad sker der med den grønne juleomstilling? Gæster: Julepersonen, Poul Nesgaard og Cecilie Frøkjær. Vært: Peter Lund Madsen.
- Krybdyrhjernerby DR on 13. december 2022 at 9:03
Hvordan er krybdyr som kæledyr? Hvilke krybdyr kan man se i Danmark? Hvilke slanger er de giftigste? Hvad sker der i en krokodillehjerne? Hvorfor rådner komodovaraner op indefra? Gæster: Modig Lund Madsen, Mads Frost Bertelsen og Jonas Caspersen. Vært: Peter Lund Madsen.
- Tegnsprogby DR on 6. december 2022 at 9:03
Hvad er tegnsprog? Hvem bruger tegnsprog? Hvordan er tegnsprog forskelligt fra land til land? Hvem kan lære tegnsprog? Hvordan er tegnsprog opstået? Gæster: Janne Boye Niemelä, Jesper Dammeyer og Elisabeth Engberg-Pedersen. Vært: Peter Lund Madsen.
- Epilepsi-behandlingby DR on 29. november 2022 at 9:03
Hvad er epilepsi? Hvem får epilepsi? Hvordan er det at leve med epilepsi? Hvad kan man gøre for at behandle epilepsi? Gæster: Caroline Fonnesbech-Wulff Estrup, Jens-Otto Skovgaard Jeppesen og Rikke Steensbjerre Møller. Vært: Peter Lund Madsen.
- Menneskedyrets selvtæmningby DR on 22. november 2022 at 9:03
Hvordan er vi – det moderne menneske – blevet som vi er? Hvordan har mennesket tæmmet sig selv? Hvordan præger denne selvtæmning hvem vi er? Vi har eksperter i studiet.
- Hygiejnetalby DR on 15. november 2022 at 9:03
Hvem holder øje med smittetallene? Hvordan nedbringer vi antallet af sundhedssektorerhvervede infektioner? Hvad kan et datadrevet sundhedsvæsen gøre bedre? Hvordan kan data fra i går løse udfordringer af i morgen? Hvem skal sætte tallene i tale? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen.
- Råstof og innovationby DR on 8. november 2022 at 9:03
Hvad skal der til for at den grønne omstilling kan gennemføres? Hvilke metaller til fremstilling af elektronik er der mangel på? Hvordan kan efterspørgslen på mineraler imødekommes? Hvad sker der når der ikke er lithium nok til bilbatterier? Hvor langt bagud er minedriften? Hvad gør vi? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen.
- Forbryderhjernerby DR on 1. november 2022 at 9:03
Findes rendyrket ondskab? Hvordan ser der ud i hjernen på en morder? Hvordan efterforsker man de allergroveste forbrydelser? Hvilke forbrydere skal i fængsel og hvilke forbrydere skal på den lukkede afdeling? Hvordan kender man forskellen? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen.
- Frivilligby DR on 25. oktober 2022 at 8:03
Hvorfor melder så mange danskere sig til at være frivillige på festivaler, hos Røde Kors mm? Hvad er der fedt ved at være frivillig? Hvilken gavn gør alle de frivillige? Hvad får de frivillige selv ud af det? Vi har eksperter i radioen. Vært: Peter Lund Madsen.
- Runerby DR on 18. oktober 2022 at 8:03
Hvad er runer? Hvem har opfundet runerne? Hvornår brugte man runer? Hvad brugte man runer til? Hvad skrev man runerne på? Hvad står der på Jellingestenen? Hvad siger runerne os i dag? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen.
- Jazzby DR on 11. oktober 2022 at 8:03
Hvad er jazz? Hvordan er jazzmusikken opstået? Hvordan har jazzen udviklet sig? Hvor finder man god jazzmusik? Hvad kan vi bruge jazz til i dag? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen.
- Søvnby DR on 4. oktober 2022 at 8:03
Hvorfor skal vi sove? Hvor lang tid skal vi sove? Hvad sker der i hjernen, når vi sover? Hvordan falder man bedst i søvn? Hvor meget betyder en god nattesøvn? Hvad kan der ske, hvis man sover dårligt i længere tid? Selvmordstanker? Så kontakt lægen eller ring til livslinien på 70 201 201 Vært: Peter Lund Madsen.
- Algerby DR on 27. september 2022 at 8:03
Hvad er alger? Hvordan er alger opstået? Hvordan fungerer alger i økosystemet? Hvad er alger godt for? Hvordan kan vi bruge alger i fremtiden? Hvordan kan alger være farlige? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen.
- Høremirakletby DR on 20. september 2022 at 8:03
Hvad kan man gøre for døvfødte og stærkt hørehæmmede i dag? Hvordan kan man erstatte det indre øre? Hvad er et cochlear implantat? Hvordan kan kunstige elektriske impulser oversætte lyde til hørelse? Hvordan er det at se sit spædbarn høre for første gang? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen.
- Komponistby DR on 13. september 2022 at 8:03
Hvad laver en komponist? Hvordan skriver man et stykke musik? Hvor i hjernen opstår kreative ideer, noder og melodiforløb? Hvilken forskel er der på en klassisk og en såkaldt rytmisk komponist? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen.
- Fugleby DR on 6. september 2022 at 8:03
Hvorfor er fugle så interessante at kigge på? Hvordan bliver man ekspert i fugle? Hvilke fugle er sjældne? Hvor mange sjældne fugle kan man se i Danmark? Hvordan kan man blive en del af fuglekiggermiljøet? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen.
- Kokkeskoleby DR on 30. august 2022 at 8:03
Hvorfor er det så vigtigt, hvordan maden smager? Hvordan kan det være interessant at lave mad? Hvad er det berigende ved at arbejde i køkkenet på en toprestaurant? Hvordan inspirerer man fremtidens Michelin-kokke? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen.
- Doktor Skydby DR on 23. august 2022 at 8:03
Hvem var Doktor Skyd? Hvad var det der drev ham? Hvilken indflydelse har Erik Eriksen haft på de skånsomme metoder, hvormed både husdyr og vilde dyr bedøves i dag? Hvilken kulturarv efterlader Doktor Skyd? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen.
- Parasitby DR on 16. august 2022 at 8:03
Hvad er meningen med livet for en parasit? Hvilke strategier har forskellige typer af parasitter? Kan parasitter være gode for mennesker? Hvilke parasitter er de mest spektakulære? Hvor møder man parasitter i Danmark? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen.
P1 Dokumentar
- Kostskolen 2:8 – “Du skulle kæmpe for dit liv”by DR on 19. maj 2021 at 4:00
En gruppe elever forsøger at sparke døren ind til et værelse. De vil have fat i 13-årige Benjamin, der er ny elev på kostskolen. En lærer kommer Benjamin til undsætning gennem et vindue, og da læreren åbner hans dør ud til gangen, bliver han mødt af en stikflamme. Benjamin starter ud som mobbeoffer, men på kostskolen ændrer han sig nu til at blive det, som han selv frygtede.
- Kostskolen 1:8 – “Bedste skole – ever”by DR on 19. maj 2021 at 4:00
Havregården Kostskole reklamerer med at være “Den bedste skole – ever”. Men bag kostskolens facade gemmer der sig måske også en anden dyster virkelighed. En overhørt samtale til en fest og en lille kommentar på Youtube leder til en række opkald fra tidligere elever og medarbejdere, der fortæller, at der i årevis har været problemer med vold, stoffer, selvmordsforsøg, krænkelser og seksuelle overgreb mellem elever på kostskolen.
- Kostskolen 4:8 – Det var pigernes egen skyldby DR on 19. maj 2021 at 4:00
Flere piger er gennem årene blevet udsat for seksuelle overgreb begået af ældre drenge på kostskolen. Det fortæller pigerne i hvert fald selv. Men kostskolen undlader at melde flere mulige overgreb til politiet eller tilsynsmyndigheder.
- Kostskolen 3:8 – Skikkelserneby DR on 19. maj 2021 at 4:00
Imens Benjamin arbejder sig op i det hårde hierarki, der ifølge ham, eksisterer på Havregården, så er Rikke placeret i bunden hos de svageste elever. Rikke bliver udsat for massiv mobning og samtidig kæmper hun med sine egne dæmoner. Men på trods af advarsler fra lægerne fortsætter Rikke på kostskolen i årevis.
- Kostskolen 5:8 – “Det gør smarte unge ikke” del 1by DR on 19. maj 2021 at 4:00
Flere elever på Havregården er så psykisk sårbare, at de selvskader hver eneste dag. Men medarbejderne på kostskolen er på ingen måde i stand til at tage sig af de børn, lyder det fra både børn, forældre og medarbejderne selv. Det får flere af børnene på kostskolen til at forsøge at tage deres eget liv.
- Kostskolen 5:8 – “Det gør smarte unge ikke” del 2by DR on 19. maj 2021 at 4:00
Flere elever på Havregården er så psykisk sårbare, at de selvskader hver eneste dag. Men medarbejderne på kostskolen er på ingen måde i stand til at tage sig af de børn, lyder det fra både børn, forældre og medarbejderne selv. Det får flere af børnene på kostskolen til at forsøge at tage deres eget liv.
- Kostskolen 6:8 – Pigens dagbogby DR on 19. maj 2021 at 4:00
En 15-årig pige forsøger i efteråret 2020 at tage sit eget liv. Hun har været udsat for massiv mobning og seksuelle krænkelser. Og nu er flere oplysninger forsvundet fra pigens elektroniske dagbog, som personalet på skolen fører over eleverne. Men da Socialtilsynet kommer på uanmeldt besøg, dukker de forsvundne oplysninger pludselig op til overfladen. Nu er Havregården for alvor i myndighedernes søgelys.
- Kostskolen 7:8 – Mødet i kælderenby DR on 19. maj 2021 at 4:00
Havregårdens bestyrelse er indkaldt til møde hos Socialtilsyn Hovedstaden. Nye afsløringer fra P1 Dokumentar og tilsynet presser kostskolen. Bestyrelsen har fået 14 dage til at redde skolen fra at lukke. Men midt i redningsplanerne vælter det dog frem med nye, alvorlige anklager og oplysninger om skolens mangeårige forstander.
- Kostskolen 8:8 – “En katastrofe”by DR on 19. maj 2021 at 4:00
Forstander Morten Ulrik Jørgensen er blevet fyret efter en række afsløringer og nu er spørgsmålet, hvem der i sidste ende har ansvaret for det årelange svigt, der ser ud til at have været på Havregården.
- Det brændte bordel 7:7 – Opgøretby DR on 24. marts 2021 at 15:06
Min polske kollega Patryk har fået fat på en tidligere prostitueret, der har arbejdet for brødrene i Danmark. Og hun kommer med helt nye oplysninger, der tyder på, at en konflikt mellem rivaliserende bordelbander i Polen er flyttet til Danmark.
- Det brændte bordel 6:7 – Postkassenby DR on 24. marts 2021 at 15:05
På postkassen uden for bordellet i Aalborg har en nabo lagt mærke til et navn. Det navn sætter mig på sporet af en kvinde, der måske kan give mig svaret på, hvorfor bordellet skulle brændes ned.
- Det brændte bordel 5:7 – Brødreneby DR on 24. marts 2021 at 15:04
Tre brødre sidder på anklagebænken i Polen. De er tiltalt for vold, trusler, seksuelle overgreb og udnyttelse af prostituerede i Polen. Men de polske myndigheder mener også, at det var brødrene, som stod bag mordbranden i Aalborg.
- Det brændte bordel 4:7 – Mordbrandenby DR on 24. marts 2021 at 15:03
Ni maskerede mænd står udenfor et hus på en villavej i Aalborg. Bag ruderne er prostituerede på arbejde. Mændene knuser vinduerne, hælder brandbar væske ind og sætter ild til huset Den aften mister en ung polsk kvinde livet. Hvem var hun? Og hvorfor befandt hun sig i Aalborg?
- Det brændte bordel 3:7 – Dukkebordelletby DR on 24. marts 2021 at 15:02
I medierne har tre entreprenante mænd turneret rundt med fortællingen om, at de har åbnet et dukkebordel, hvor handicappede kan dyrke sex med dukker i menneskestørrelse. Men rekrutteringsopslag og billeder tyder på, at det ikke kun er dukker, der sælger sex fra det stråtækte hus i Vissenbjerg.
- Det brændte bordel 2:7 – Naboenby DR on 24. marts 2021 at 15:01
Naboen til et bordel tæt ved Kruså har bemærket, hvordan unge polske kvinder jævnligt ankommer til nabohuset, samtidig med, at andre bliver samlet op. Og kvinderne, de rykker videre til to andre adresser i Jylland. Er det et organiseret bordelnetværk? Og hvem står i så fald bag?
- Det brændte bordel 1:7 – Karussellenby DR on 24. marts 2021 at 15:00
Nettet bugner af annoncer om prostitution, men hvem styrer dem? Min interesse bliver vakt af en annonce, hvor kvinden, der sælger sex hele tiden, bliver skiftet ud, men profilteksten forbliver den samme. Det får mig til at tænke: Kan man finde prostitutionens bagmænd ved at kortlægge de online annoncer? (Sendt første gang 19. marts).
- De hemmelige aktionærer 6:6 – Af hensyn til investorerneby DR on 8. marts 2021 at 5:05
Selvom det til sidst lykkes Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat at få nogle af deres løsningsforslag igennem, mangler de én vigtig brik. Navnene på De hemmelige aktionærer, der har aktier gemt i de depoter, hvor aktionærerne stadig er hemmelige for skat. Kort før Lisbeth Rømer går på pension, tager hun derfor personligt fat i Skats øverste direktør. Men de sidste huller når ikke at blive lukket, inden udbetalingerne af refusion af udbytteskat eksploderer, og pengene fosser ud af statskassen gennem nogle af de huller, som Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat i årevis har forsøgt at få lukket. Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.
- De hemmelige aktionærer 5:6 – En omstridt aftaleby DR on 8. marts 2021 at 5:04
Bankerne vil nu gerne have Skat til at skrive under på en helt anden aftale. En aftale, der vil medføre, at udenlandske aktionærer slet ikke behøver at kontakte Skat for at få refusion, men automatisk får udbetalt de penge, de gør krav på. En aftale, der betyder, at bankerne i endnu højere grad overtager Skats administration af udbytteskat. Spørgsmålet er derfor: Skal Skat skrive under eller ej? Vil bankernes aftaleudkast reelt give Lisbeth Rømer og hendes kolleger færre problemer med mulig svindel med udbytteskat? Eller vil bankernes aftaleudkast tværtimod gøre det lettere at snyde den danske statskasse og befolkning for milliarder? Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.
- De hemmelige aktionærer 4:6 – Bankerne stritter imodby DR on 8. marts 2021 at 5:03
Da det til sidst lykkes at få en lovændring igennem, der skal gøre det muligt at stramme kontrollen med nogle af de mange refusioner, stritter bankerne imidlertid imod. Da papirerne ligger klar og kun lige mangler ministerens underskrift, beder bankerne ministeren om ikke at skriver under på den bekendtgørelse, der vil pålægge bankerne hurtigere at fortælle Skat, hvem nogle af udbyttemodtagerne er. Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.
- De hemmelige aktionærer 3:6 – Byrdebarometeretby DR on 8. marts 2021 at 5:02
For at komme igennem med deres løsningsforslag tager Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat nu kontakt til Skatteministeriets departement for at få lavet reglerne om. Men deres ønske om, at bankerne løbende skal indberette til Skat, hvem der får udbytte af danske aktier, møder modstand i departementet. Kravet strider mod regeringens målsætning om at nedbringe de administrative byrder for erhvervslivet, herunder bankerne. På Skatteministeriets hjemmeside viser et byrdebarometer, hvor meget ministeriet har nedbragt byrderne med. Og hvis ministeriet strammer kontrollen, så vil barometeret gå i den forkerte retning. Ifølge embedsmænd i departementet, bliver Lisbeth Rømer og hendes kolleger derfor fanget i “en ond cirkel”. Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.
- De hemmelige aktionærer 2:6 – Service frem for kontrolby DR on 8. marts 2021 at 5:01
Da Lisbeth Rømer i sommeren 2002 sætter sig i stolen som leder af Skats udbytteafdeling, går der ikke lang tid, før hun opdager, at noget er galt. Op gennem 00erne udarbejder hun og hendes kolleger i Skat derfor forslag til, hvordan de mange huller i udbytteskattesystemet kan lukkes hul for hul. Men de politiske vinde i Skat blæser ikke så meget mod mere kontrol, men derimod mest af alt mod at give en bedre service til aktionærerne. Også selvom Lisbeth Rømer og hendes kollegaer klart skriver, at “Politikerne skal gøres opmærksom på, at der reelt er et problem, der er en trussel for skattesystemet.” Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.
- De hemmelige aktionærer 1:6 – Mange refusioner virker falskeby DR on 8. marts 2021 at 5:00
Da kravet om at få udbetalt over en halv milliard danske kroner i september 2006 lander hos Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skats udbytteadministration i Ballerup, ender kravet hurtigt helt oppe ved Skats juridiske direktør. Men hvorvidt det er sandt, at det franske selskab har ret til så mange penge fra Danmark, viser sig også vanskeligt at finde ud af. Mens uret tikker, koster det samtidig millioner af kroner i renteudgifter for Skat. Så skal de ansatte i Skat udbetale den halve milliard kroner eller ej? Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.
- Traumatiseret af krig – for rask til erstatningby DR on 26. februar 2021 at 5:00
At gå i krig kan få store konsekvenser for de soldater der bliver udsendt. Krigen kan give fysiske eller psykiske skader, der kan påvirke soldaterne resten af livet. Derfor søger mange krigsveteraner hvert år om arbejdsskadeerstatning, fordi de har fået diagnosen PTSD, efter de har været udsendt. Det er bare ikke alle veteraner med PTSD der ender med at få erstatning. I dagens P1 Dokumentar fortæller to krigsveteraner deres historie. De var udsendt samme sted, havde lignende traumatiske oplevelser og har begge en psykiaters ord for, at deres PTSD skyldes deres udsendelser. Alligevel fik den ene erstatning imens den anden fik afslag. Tilrettelagt af Cecilie Sylvest Carlsen. I redaktionen sidder Frederik Ledegaard og Jens Vithner Hansen. Redaktør er Jesper Hyhne.
- Miraklet i Brovstby DR on 26. februar 2021 at 5:00
En lille frikirke i Brovst har gjort det til sin mission at omvende muslimer fra det lokale asylcenter til kristendommen. Frikirken, som hedder ‘Fristedet’, er stiftet af ægteparret Anni og Kjeld Sommer. For at lykkes med deres mission må Anni og Kjeld aktivt opsøge asylansøgere, og det er svært, når der både er store sproglige barrierer, og man ikke må holde religiøse aktiviteter på asylcenteret. P1 Dokumentar har besøgt frikirken i Nordjylland og følger Anni og Kjelds mission i ‘Miraklet i Brovst’. Tilrettelagt af Freja Sørine Adler Berg og Cecilie Sylvest Carlsen. Redaktion: Kåre Marling Kiib, Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen og Gry Hoffmann. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 31. marts).
- ‘De tror jeg bor i en gummicelle’by DR on 26. februar 2021 at 5:00
Siden 2012 er der blevet begået en række drab på ansatte på bosteder for psykisk syge. Det har fået myndighederne til at lave flere restriktioner for de ansatte for at beskytte dem mod beboere, som kan være farlige. Men langt de fleste beboerne er ikke farlige. De bor på bostederne for at få hjælp til at klare sig i hverdagen, komme i job eller uddannelse og måske blive sluset ud i egen bolig. I dagens P1 Dokumentar kan du møde to beboere, som er kede af restriktionerne for de ansatte. Dokumentaren ‘De tror jeg bor i en gummicelle’ er tilrettelagt af Cecilie Sylvest Carlsen. I redaktionen: Sophie Moestrup og Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen. Redaktør: Jesper Hyhne. Vært: Gry Hoffmann. (Sendt første gang 1. juni).
TED Talks Daily
- Could fungi actually be the key to humanity’s survival? | David Andrew Quistby David Andrew Quist on 3. februar 2023 at 16:10
After a billion years of evolution, fungi are masters of invention and resilience. What wisdom can we draw from their long, remarkable existence? Mycologist David Andrew Quist explores how fungi’s innate biointelligence, penchant for collaboration and incredible regeneration abilities can show us new ways to think about complex problems — and may hold the secret to humanity’s survival on Earth.
- The secret to making new friends as an adult | Marisa G. Francoby Marisa G. Franco on 2. februar 2023 at 15:53
Making friends as an adult can feel like a baffling obstacle course. Why was it so much easier to connect as kids? To help you find well-rounded and fulfilling friendships, psychologist Marisa Franco discusses science-backed tips on how to make (and keep) friends, like the optimism-inducing “acceptance prophecy” and the shame-reducing “theory of chums.” Learn more about the power of platonic love and how it can help you experience the full richness and complexity of who you are. (This conversation, hosted by TED current affairs curator Whitney Pennington Rodgers, was part of an exclusive TED Membership event. Visit ted.com/membership to become a TED Member.)
- How Black queer culture shaped history | Channing Gerard Josephby Channing Gerard Joseph on 1. februar 2023 at 15:57
Names like Bayard Rustin, Frances Thompson and William Dorsey Swann have been largely erased from US history, but they and other Black queer leaders played central roles in monumental movements like emancipation, civil rights and LGBTQ+ pride, among others. In this tribute to forgotten icons, queer culture historian and TED Fellow Channing Gerard Joseph shares their little-known stories, connecting the origins of drag in the 1880s to the present day and exploring the awesome power to choose how we define ourselves.
- The fairy tales of the fossil fuel industry — and a better climate story | Luisa Neubauerby Luisa Neubauer on 31. januar 2023 at 15:48
The fossil fuel industry is a factory of fairy tales, says activist and School Strike for Climate organizer Luisa Neubauer. Tracing the industry’s five-decade trickle of lies about climate science, she busts the myth that economic growth and stability are dependent on fossil fuels — and issues a resounding message about how we can actually move towards a just world. “[The future] won’t be built for those who have brought us into this mess,” she says. “It will be built for everyone else.”
- How to participate in your own legal defense | Lam Hoby Lam Ho on 30. januar 2023 at 16:06
Lawyers are advocates for their clients — and, in court, they’re usually the ones who do the talking. Should that always be the case? In an effort to shift this power dynamic, TED Fellow and legal aid activist Lam Ho shares how lawyers can create space for people to tell their own stories in the courtroom, making them active participants in the legal process and producing surprisingly positive results.
- 5 values for repairing the harms of colonialism | Jing Corpuzby Jing Corpuz on 27. januar 2023 at 15:50
Indigenous wisdom can help solve the planetary crises that colonialism started, says lawyer Jennifer “Jing” Corpuz. Her ancestors, the Kankanaey-Igorot people of the Philippines, are known for creating the Banaue Rice Terraces: centuries-old irrigated mountain terraces that illustrate the magic of humanity living in harmony with nature. Corpuz shares five values that have guided her people as they successfully fought against development aggression and invites everyone to pursue a more just, sustainable world.
- The ecstasy of Eskista, an ancient Ethiopian dance | Melaku Belayby Melaku Belay on 26. januar 2023 at 15:54
By mastering the Eskista, an ancient Ethiopian dance, TED Fellow Melaku Belay survived a childhood on the streets and became a voice for his country. He shares how traditional dances can connect the wisdom of the past to the energy of the future — and, after the talk, delivers a thrilling performance of Eskista accompanied by a free-jazz ensemble. (In Amharic with consecutive English translation by filmmaker Mehret Mandefro)
- Hidden connections that transcend borders and defy stereotypes | Aparna Bharadwajby Aparna Bharadwaj on 25. januar 2023 at 15:38
Global consumer strategist Aparna Bharadwaj shares a fascinating glimpse at under-the-radar affinities that transcend cultures and borders — from the way people snack in China and Saudi Arabia to how people shop for clothes in the US and Russia. “There are patterns where you least expect them,” she says — and paying attention to them just might bring the world a little bit closer.
- How millennials and Gen Z can invest in a better future | Miguel Goncalvesby Miguel Goncalves on 24. januar 2023 at 11:00
Millennials and Gen Z will inherit 30 trillion dollars of wealth in the coming decades, and what they do with their money will have an incredible impact on the future of the planet, says impact investor Miguel Goncalves. He makes a case for ESG investing — or putting money in funds that weigh environmental and social factors — and proposes a societal shift towards a more sustainable and equitable future, led by a forward-thinking next generation.
- The one question every aspiring leader needs to ask | Constance Hockadayby Constance Hockaday on 23. januar 2023 at 15:57
What does inclusive leadership look like? Artist and TED Fellow Constance Hockaday shares how the captain of a trans-Atlantic community raft taught her how to voice her hopes and desires, inspiring a vision of possibility for the future. Hockaday calls for mentors everywhere to step up and invites aspiring leaders to answer one crucial question in order to unlock their agency and power.
- A socialist perspective on the pursuit of happiness | Aaron Bastaniby Aaron Bastani on 20. januar 2023 at 15:54
Several crises are set to define the next century — but journalist Aaron Bastani believes we have the technological ability to meet our biggest challenges and create unprecedented levels of prosperity for all. He shows how we could get there by ditching capitalism as the world’s economic operating system and adopting “universal basic services,” where governments would freely provide life essentials like housing, health care, education and transport. (Followed by Q&A with head of TED Chris Anderson and public finance expert Maja Bosnic)
- Where does your sense of self come from? A scientific look | Anil Ananthaswamyby Anil Ananthaswamy on 19. januar 2023 at 15:59
Our memories and bodies give us clues about who we are, but what happens when this guidance shifts? In this mind-bending talk, science writer Anil Ananthaswamy shares how the experiences of “altered selves” — resulting from schizophrenia, Alzheimer’s, foreign limb syndrome or other conditions — shed light on the constructed nature of identity. He breaks down where our sense of self comes from and invites us to challenge our assumptions about who we are, with the aim of building a better you and a better world.
- Can we feed ourselves without devouring the planet? | George Monbiotby George Monbiot on 18. januar 2023 at 15:49
Farming is the worst thing humanity has ever done to the planet, says journalist George Monbiot. What’s more: the global food system could be heading toward collapse. Detailing the technological solutions we need to radically reshape food production — from lab-grown, protein-rich foods to crops that don’t require plowing — Monbiot shares a future-focused vision of how humanity could feed itself without destroying the planet.
- How to recognize privilege – and uplift those without it | Mariam Veiszadehby Mariam Veiszadeh on 17. januar 2023 at 16:12
Depending on your lot in life, you may see the status quo as a result of unearned privilege or a simple reflection of merit. Backed by statistics and personal stories, lawyer Mariam Veiszadeh offers a much-needed perspective check on the quasi-equality touted in business today, calling for real change in workplace diversity and inclusion that routs out biases rather than replicating them.
- Using your voice is a political choice | Amanda Gormanby Amanda Gorman on 16. januar 2023 at 11:00
For anyone who believes poetry is stuffy or elitist, Amanda Gorman — the youngest inaugural poet in US history — has some characteristically well-chosen words. Poetry is for everyone, she says, and at its core it’s all about connection and collaboration. In this fierce talk and performance, she explains why poetry is inherently political, pays homage to her honorary ancestors and stresses the value of speaking out despite your fears. “Poetry has never been the language of barriers,” Gorman says. “It’s always been the language of bridges.”
- How bad data traps people in the US justice system | Clementine Jacobyby Clementine Jacoby on 13. januar 2023 at 15:49
Right now, hundreds of thousands of people are “stuck” in the US criminal justice system. They’ve completed all of their requirements for release, but nobody knows it because the system is run on old databases that don’t talk to each other. TED Fellow Clementine Jacoby describes how we can fix it — bringing thousands of people home, reducing costs and improving public safety along the way.
- The sustainable brilliance of Indigenous design | Manu Peniby Manu Peni on 12. januar 2023 at 15:59
When human rights advocate Manu Peni returned to Papua New Guinea from abroad, he built a home for himself using modern techniques — and promptly learned a harsh lesson on how the newest ideas aren’t always the best ideas. Peni calls for us all to rethink who we consider experts, particularly when it comes to building in the face of climate change, showing how Indigenous wisdom must work in harmony with new science and technology if we want to create a sustainable future.
- Why nurses are key to medical innovation | Ben Granby Ben Gran on 11. januar 2023 at 16:05
Nurses represent the front line of health care — from first breaths to last moments, and everything in between. But there’s a vital place nurses are missing in action, says Ben Gran. He makes a compelling case for integrating their invaluable insights and experience into health tech innovation to help make care (and the process of providing it) better for generations to come.
- The secret to a happy life — lessons from 8 decades of research | Robert Waldingerby Robert Waldinger on 10. januar 2023 at 15:34
The happiest and healthiest people are those who have warm connections with others, says psychiatrist Robert Waldinger, who leads the Harvard Study of Adult Development — one of the longest-running studies of adult life ever conducted. Exploring the crucial link between social bonds and quality of life, he shares wisdom and insights into how to identify and strengthen the relationships that impact your well-being most. When it comes to the people in your inner circle, “Turn toward the voices that make you feel more open and more inclusive,” he says. (This conversation, hosted by TED current affairs curator Whitney Pennington Rodgers, was part of an exclusive TED Membership event. Visit ted.com/membership to become a TED Member.)
- What the discovery of exoplanets reveals about the universe | Jessie Christiansenby Jessie Christiansen on 9. januar 2023 at 15:49
What are the planets outside our solar system like? Astrophysicist and TED Fellow Jessie Christiansen has helped find thousands of them (and counting), and the variety is more wonderful and wild than you might imagine. She shares details on the trends emerging from the data — including the intriguing possibility of “super-Earths” — and what the discovery of exoplanets means for existential questions like: Where do we come from, and how did we get here?
- How to harness the ancient partnership between forests and fungi | Colin Averillby Colin Averill on 6. januar 2023 at 15:59
If we want to better understand the environment and combat climate change, we need to look deep underground, where diverse microscopic fungal networks mingle with tree roots to form symbiotic partnerships, says microbiologist Colin Averill. As we learn more about which of these fungi are most beneficial to forest health, we can reintroduce them into the soil — potentially enhancing the growth and resilience of carbon-trapping trees and plants. Hear more about the emerging science aiming to supercharge forest ecosystems, one handful of soil at a time.
- The habit that could improve your career | Paul Catchloveby Paul Catchlove on 5. januar 2023 at 15:59
Paul Catchlove believes strongly in the power of reflection. Through every career he’s held — from priest to opera singer to senior management consultant — he’s benefitted from a habit of considering and analyzing his goals, needs and performance. Learn more about how a regular practice of reflection can improve your decision-making, career and relationships.
- How to do laundry when you’re depressed | KC Davisby KC Davis on 4. januar 2023 at 16:44
Ever had a hard time doing daily household tasks — cooking, cleaning, laundry — and felt like a terrible person for struggling in the first place? Therapist KC Davis is here to flip that negative internalized script with a simple yet perspective-shifting fact that may change your approach to life. Learn a gentler, more practical approach to mental health as Davis shares hard-won wisdom and helpful shortcuts on how to get by when you feel like you’ve barely got it together.
- How to design climate-resilient buildings | Alyssa-Amor Gibbonsby Alyssa-Amor Gibbons on 3. januar 2023 at 15:16
Architecture can’t ignore the realities of climate change. For time-tested solutions that perform under extreme conditions, designer Alyssa-Amor Gibbons says we should look to traditional buildings. Taking us to her home of Barbados, where the hurricane season is unforgiving and freak storms are becoming more frequent, Gibbons points to the brilliance of endemic designs that are built to work with nature — rather than against it.
- You can do better than a New Year’s resolution | How to Be a Better Humanby How to Be a Better Human on 2. januar 2023 at 11:00
Why do so many of us wait until a new calendar year to start setting our goals? For today’s guest, the author Gretchen Rubin, “there really is no magic to January 1st” — and the best time to start a healthy habit is just, well, now. Rubin is a podcaster and the author of several New York Times bestsellers, including “Better Than Before: What I Learned About Making and Breaking Habits — to Sleep More, Quit Sugar, Procrastinate Less, and Generally Build a Happier Life.” In this episode, she shares eye-opening frameworks on the different ways to make and achieve goals, gives tips on how to create habits that actually improve our lives and discusses why chasing happiness isn’t always fun — and why it doesn’t always make us feel happy.
Skønlitteratur på P1
- Okkulte sexritualer og en stor filipensby DR on 1. februar 2023 at 4:00
Ovenstående er en del af handlingen i den oversete britiske forfatter, Ithell Colquhouns surrealistiske roman, ‘Hermogenes’ gås’ (1961). I den rejser en ung pige til sin onkels fortryllede ø, hvor hun oplever ‘lidt af hvert’. Bogen udkommer nu på dansk, og i dagens program kan du høre mere om multikunstneren, Colquhoun, der var kompromisløs i alt, hvad hun gjorde. Hun blandede alkymi, tarot og drømmedagbog, når hun skrev, og vært, Nanna Mogensen må i udsendelsen en tur til tarotcoach for at forstå romanen rigtigt. Gæsterne er: Oversætter og redaktør, Rikke Oberlin Flarup og tarotekspert, Sofie Golodnoff. Vært: Nanna Mogensen.
- Iransk stjerne endelig på danskby DR on 25. januar 2023 at 4:00
I Iran kender alle forfatteren, Zoyâ Pirzâd, men indtil nu har hun været ukendt i Danmark. I dagens program ser redaktør, Mahnaz Firouzabadi og kender af iransk litteratur, Shekufe Tadayoni Heiberg nærmere på forfatterskabet, der nu introduceres herhjemme. Pirzâd skriver primært om det nære liv – men hendes fiktion er både kritisk og politisk. I udsendelsen tager vært, Nanna Mogensen også fat på den aktuelle politiske situation i Iran sammen med gæsterne.
- Den kolde krig vågner igenby DR on 18. januar 2023 at 4:00
I Benni Bødkers nye spionkrimi, ‘Et hus med tusind øjne’, trækkes både hovedpersonen, Rune og læseren med tilbage til Den Kolde Krig. For at forstå denne angstfyldte periode i danmarkshistorien bedre er vært, Nanna Mogensen taget med forfatteren til Stevnsfortet. Her atten meter under jorden kunne man både overvåge fjender og beskytte sig imod angreb fra Sovjetunionen. Benni Bødker og Nanna Mogensen forsøger at blive klogere på konflikten mellem Øst og Vest dengang og nu. Vært: Nanna Mogensen.
- Man skal skrive sandhed!by DR on 11. januar 2023 at 4:00
Sådan siger den ungarske forfatter, Agota Kristof, men hvordan skriver man en sand sætning? Det kommer forfatter, Dy Plambeck i studiet for at svare på. Hun bruger selv Agota Kristofs bøger, når hun underviser i kreativ skrivning – og så har hun skrevet efterord til Kristofs lille roman, ‘I går, der udkommer denne uge i dansk oversættelse. Vært: Nanna Mogensen.
- Hvad sker der, når mor og far har sagt farvel?by DR on 5. oktober 2022 at 9:03
…Og ungerne bliver passet af pædagogerne i børnehaven. Hvad foregår der bag de lukkede døre på en døgninstitution for syge voksne? Det får man et indblik i en ny novelleantologi rettet mod pædagogstuderende, og det er stærke sager, der møder læseren! Så hvordan kan novellerne gøre de studerende til bedre omsorgsgivere? Og har de studerende overhovedet lyst til at fortsætte deres uddannelse, når de har læst novellerne? I dagens program er gæsterne: Forfatter, Stine Askov, der har skrevet en historie til den nye udgivelse og redaktøren bag – underviser på pædagoguddannelsen, Julie Top-Nørgaard. Vært: Nanna Mogensen.
- I galop på statsministerens læsehestby DR on 25. maj 2022 at 3:00
Mette Frederiksen tager gerne selfies foran sin bogreol og brander sig ivrigt på kulturen. Visse har ligefrem givet hende øgenavnet, ‘Salon-Mette’. Hvordan har hun det selv med dén betegnelse? Hvorfor lægger hun så mange boganbefalinger på SoMe? Og fremfor alt: Hvordan kan hun heppe på en romankarakter, der prøver lykken som immigrant i Vesten, når hun lukker grænsen for selvsamme i sit politiske virke? Vært, Nanna Mogensen tager til Christiansborg for at få svar på det hele – og det går ikke stille for sig…Heldigvis! Lyt med, når statsministeren taler om sine yndlingsbøger og deres relation til den realpolitiske virkelighed. Vi runder både ny afrikansk litteratur; et aktuelt dansk mammutværk og en kontroversiel amerikansk klassiker. Vært: Nanna Mogensen.
- Red planeten, dræb jer selv!by DR on 2. marts 2022 at 10:03
Sådan lyder opfordringen i Lars Skinnebachs nye digtsamling, ‘Patriarken falder’. Citatet stammer fra et ældre technonummer, men kan sætningen ligefrem være løsningen på vores helt akutte klimaproblemer? Det taler vært, Nanna Mogensen med forfatteren om. Mennesket har nemlig gjort uoprettelig skade på planeten, fastslår rapport efter rapport. Hvor efterlader det os, og giver det mening at digte længere? Øko-poesiens fader, Lars Skinnebach giver sine bud i programmet, hvor lytterne også kan møde forfatter, Josefine Klougart, der er indstillet til DRRoman-prisen 2022, for ‘Alt dette kunne du få’. I redaktionen: Nanna Mogensen og Diana Bach.
- Britney Spears siger op!by DR on 9. februar 2022 at 10:03
Musikikonet Britney Spears er revolutionshelt i det nye teaterstykke, ‘Work bitch’. Ja, faktisk er titlen taget direkte fra et af popprinsessens mange hits. I forestillingen gør den amerikanske stjerne op med ideen om det hårde arbejdslivs lyksaligheder. Hun vil være fri og råde over sit eget liv. Hun vil ikke længere være en ‘work bitch’. Forfatteren til stykket, Ida-Marie Hede og instruktøren bag, Niels Erling er gæster i dagens program, hvor temaerne er: Arbejde, frihed og den nye anti-work-bevægelse, der hitter i USA. Her siger folk op i stor stil, og man taler ligefrem om den nuværende epoke som ‘The Great Resignation’. Vært: Nanna Mogensen.
- Underklassen skriver – Édouard Louis og Thomas Korsgaardby DR on 2. februar 2022 at 10:03
Hvis det kun er middelklassens børn, der skriver, bliver det kun middelklassens verden, vi kan læse om i ny dansk skønlitteratur. Væk er underklassens universer og underklassens stemmer. Derfor overlader Skønlitteratur på P1 denne gang ordet til to forfattere, der netop kommer fra underklassen og bruger deres erfaringer i deres bøger: Franske Èdouard Louis (aktuel med ‘En kvindes forvandling’) og danske Thomas Korsgaard (aktuel med ‘Man skulle nok have været der’ og indstillet til DRRomanprisen 2022). Medvirkende: Journalist, Bodil Skovgaard Nielsen og Thomas Korsgaard. Diana Bach og vært, Nanna Mogensen interviewer.
- Hvad er der løs med Amdi, psykologerne og Den Hvide Mand?by DR on 26. januar 2022 at 10:03
Ny original dramatik er en næsten hemmelig genre i dansk skønlitteratur, men det skal være slut! I dagens udsendelse gæster tre dramatikere studiet for at give lytterne en smagsprøve på alt det gode, underholdende og vanvittige, dansk dramatik har at byde på lige nu. Gæsterne er Line Knutzon, Joan Rang Christensen og Andreas Garfield, og de skriver om så forskellige emner som: Tvind-imperiet; en mulig psykologsammensværgelse i Søborg og den komplicerede kærlighed til Den Hvide Mand. Vært, Nanna Mogensen både læser og synger med gæsterne, når den står på ‘readings’ fra de aktuelle værker. Vært: Nanna Mogensen.
- Iben Mondrup og ‘Vittu’by DR on 19. januar 2022 at 10:03
Det er sjældent, vi møder kvindelige krænkere i dansk skønlitteratur, men Iben Mondrups nye roman, ‘Vittu’ er en undtagelse. Her følger læseren den grønlandske dreng, Vittu, der adopteres af det danske ægtepar, Stig og Alice i Aarhus i 1970’erne. Alice har dog svært med at falde til i rollen som mor, og hun ser primært Vittu som ‘et projekt’, der skal give hendes liv mening. Det, der begynder som en kunstnerisk besættelse af drengen, ender som en erotisk besættelse hos Alice. Programvært, Nanna Mogensen har besøgt Iben Mondrup hjemme hos forfatteren til en samtale om romanen. Vært: Nanna Mogensen.
- Sæt pris på litteraturenby DR on 5. januar 2022 at 10:03
I dette program sætter vi pris på litteraturen. Meget mere end sædvanligt. For der findes i vores lille bitte sprogområde et hav af litterære priser, og der kommer hele tiden flere til. Vært Alberte Clement Meldal har i årets første udsendelse inviteret kritiker Lars Bukdahl til en samtale om priser; deres betydning og berettigelse. Lars Bukdahl går efter udsagn op i priser på en både helt tosset og irriterende (for dem der uddeler dem) måde, og han har endda også selv indstiftet en pris, der går til den smallest tænkelige litteratur. I programmet præsenteres også Charlotte Weitze’s Rosarium, som er indstillet til DR’s romanpris.
- Da Rusland dræbte sine digtereby DR on 31. december 2021 at 23:00
I 1933 skrev digteren, Osip Mandelstam et digt, der skulle ende med at blive hans dødsdom. Han beskrev Joseph Stalin som en bjergbo med fede fingre og kakerlakøjne. Phd. i russisk litteratur, Jon Kyst har netop oversat en række digte af Mandelstam i samlingen, ‘Kun min fælle kan slå mig ihjel’. Sammen med forfatter, journalist og ruslandsekspert, Samuel Rachlin fortæller han historien om den russiske digter, der blev sendt i straffelejr, hvor han døde i 1938. Sammen med vært, Nanna Mogensen trækker de to linjer fra Stalin-tidens politiske klima til nutidens spændte situation. Vært: Nanna Mogensen. (Sendt første gang 23. februar).
- Fri mig fra givtig adfærd og lær mig i stedet at skrive et digtby DR on 31. december 2021 at 23:00
Digteren Marianne Larsen har flere end 50 udgivelser bag sig. De er gennem tiden blevet hyldet til skyerne af kritikerne. På trods af det har hun aldrig gjort sig særligt bemærket i medierne. Hun foretrækker nemlig at formulere sig på skrift. Men nu har hun modtaget Det danske akademis store pris og lader sig interviewe af Alberte Clement Meldal. Alberte har dog også sin egen skjulte agenda. Hun vil lære at skrive et digt af mesteren selv. Hør hvordan det går i denne udgave af skønlitteratur.
- Kristian Ditlev Jensen har lagt flaskerne vækby DR on 31. december 2021 at 23:00
Men i romanen, ‘Bar’ undersøger han, hvad der ville være sket, hvis han havde fortsat sit alkoholmisbrug. Han betegner selv bogen som ‘en kontrafaktisk selvbiografi’. I udsendelsen kan du også møde forfatter, Malte Tellerup, der fortæller om én af sine yndlingsromaner, hvor den kvindelige hovedperson godt kan lide at beruse sig. Det gælder det meget oversete svenske digter Sandra Holm og hendes lille mesterværk, ‘Har jeg været her før’. Vært: Nanna Mogensen. Skriv til: litteratur@dr.dk
- Jesper Stein er ædruby DR on 31. december 2021 at 23:00
Som 54-årig beslutter bestsellerforfatter, Jesper Stein at lægge sprutten på hylden, før den når at koste ham alt. I sin nye roman, ‘Ædru’, fortæller han om processen med at blive tørlagt – og om løgne, selvbedrag og svigt. Bogen er samtidig en kritik af den alkoholmytologi, der besynger fuldskaben som kreativ og undergangen som attråværdig. Vært: Nanna Mogensen.
- Anne-Marie Vedsø Olesen lever et eventyrby DR on 31. december 2021 at 23:00
Forfatter til ‘Vølvens Vej – Snehild’, Anne-Marie Vedsø Olesen bor på et slot og skriver om det eventyrlige. Skønlitteratur på P1’s, Diana Bach har fået foretræde på Vallø Slot til en samtale om jernalder, Marvel og sejdrejser. Desuden bringer programmets vært, Nanna Mogensen en anbefaling af den engelske debutant, Natasha Browns roman, ‘Samling’, og så kan du komme med til kampdagspoetisk performance med to digtere, der lider af hjernerystelse, når Sidsel Finderup sætter Sara Hamming og Carla Rafaella Gianetti stævne midt i København 1. maj. Vært: Nanna Mogensen.
- Penge og bling i Parisby DR on 31. december 2021 at 23:00
Honoré de Balzacs roman, ‘Gamle Goriot’ (1835) handler om ambition, penge og kærlighed. Det er fortællingen om en far, der ofrer alt for sine griske døtre og om en ung stræbsom helt, der vil frem i verden for enhver pris. Hvordan får man de rette forbindelser, og hvor meget betyder overflade for den måde, vi opfattes på? I studiet er lektor og Balzac-kender, Jørn Boisen og forfatter og maskinmester, Ahmad Mahmoud, der selv har foretaget noget af en klasserejse. Vært: Nanna Mogensen. (Sendt første gang 20. april).
- Det er tysk, det er wunderbar!by DR on 31. december 2021 at 23:00
Judith Hermann er navnet på Tysklands store samtidsforfatter, og i hendes bøger sker der ikke en skid. Alligevel sidder man i spænding og læser til sidste side. I dagens program kan du møde forfatteren selv. Desuden prøver vært, Nanna Mogensen sammen med oversætterne: Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad at udfolde hele forfatterskabet – og særligt den seneste udgivelse, ‘Hjem’, hvor en midaldrende kvinde flytter på landet og muligvis – muligvis ikke – får en mår på loftet. Undervejs har hun sex med en svinebonde med grimt sengetøj. Vært: Nanna Mogensen.
- Soldater-erotik og sproglege i Tanzaniaby DR on 31. december 2021 at 23:00
Sidste års modtager af Nobelprisen i litteratur, Abdulrazak Gurnah blev rost af Det svenske Akademi for sine skildringer af kolonialismens konsekvenser for Afrika, men forfatteren kan så meget andet. I sin seneste roman, ‘Efterliv’ skriver han bl.a. om et sært forhold mellem en ældre tysk officer og en ung afrikansk soldat – et forhold, der både rummer erotik og sproglæring på samme tid! Abdulrazak Gurnah kæder nemlig ofte kolonialisme, sprog, magt, vold og begær sammen. I ugens program kan du høre et eksklusivt interview med forfatteren selv, og du kan møde lektor emerita ved Internationale Udviklingsstudier fra RUC, Bodil Folke Frederiksen, der udlægger Gurnahs betydningsfulde forfatterskab. Vært: Nanna Mogensen.
- Chimamanda Adichie – cancelled?by DR on 31. december 2021 at 23:00
Ingen tør blande sig i debatter, og de unge forfattere censurerer sig selv af frygt for ikke at være woke nok, siger Adichie. Hør et interview med den nigerianske verdensstjerne, der hævder selv at være offer for cancel culture pga. et gammelt tv-indslag. Men er hun i virkeligheden også med til at presse andre ud af ‘det gode selskab’? Kulturjournalist og litteraturanmelder, Bodil Skovgaard Nielsen besvarer spørgsmålet og tager lytterne med ind i en litterær verden af kamp og sladder, hvor alle kneb gælder. Vært: Nanna Mogensen.
- Besat af Sapfoby DR on 31. december 2021 at 23:00
Digteren Mette Moestrup er spritnyt medlem af Det danske akademi. Hun skal tilføre den gamle magtfulde institution fornyelse, så den kan rejse sig af asken ovenpå store interne stridigheder. Men hvad vil fornyelse egentlig sige, når det kommer til at læse bøger? Og hvordan kan Mette Moestrup, som har brugt meget af sit voksne forfatterliv på at læse og gendigte en 2600 år antik lyriker være garant for netop fornyelse? Vært Alberte Clement Meldal taler med Mette Moestrup om at være besat af Sapfo.
- Hårtab og verdens undergangby DR on 31. december 2021 at 23:00
Charlotte Weitze mistede sit hår pga. klimastress. Hun har skrevet klimaromaner siden 2009, og nu er hun aktuel med et nyt klimaessay. Måske er det i virkeligheden på tide med en pause? Forfatteren er i studiet til en samtale om: Engagement, ‘over-engagement’, agenda-kunst og angst. Vært: Nanna Mogensen.
- Manden som avlsdyrby DR on 31. december 2021 at 23:00
På Lolland ligger et sexcenter, hvor kvinder kan fornøje sig – eller avle – med mænd i fangenskab. Sådan ser fremtiden ud i Maren Uthaugs nye roman, ’11 %’. Kvinderne styrer samfundet, mens manden er reduceret til ‘morgenbollemand’. Er dette en reel ønskedrøm for forfatteren – eller en mareridtsvision? Har Maren Uthaug i virkeligheden skrevet et camoufleret feministisk kampskrift? Vært: Nanna Mogensen. (Sendt første gang 7 september).
- Kannibalerne er løs!by DR on 31. december 2021 at 23:00
Og hvordan menneskekød smager, får du svaret på i dagens program. Desuden dykker vi ned i romanen, ‘Stedsønnen’ af den argentinske forfatter, Juan José Saer. Her vrimler det med kannibaler – men også med overvejelser af, hvad mennesket egentlig er for en størrelse. Lektor i Latinamerikastudier ved Københavns Universitet, Jan Gustafsson er gæst og udlægger den nyoversatte roman og Saers forfatterskab. Vært: Nanna Mogensen.
Katrine & Maries Historiepodcast
- Episode 195: Kongen, der ville stoppe en krig med et gruppekramby Katrine og Marie on 20. februar 2022 at 18:27
I denne uge skal vi til England i 1400-tallet. En borgerkrig raser. To slægter kæmper om retten til kongemagten. Men der ER faktisk en konge. Han hedder Henry og er middelalderkongernes svar på Tyren Ferdinand. Han fik en fremragende idé til hvordan krigen kunne afsluttes. Hvad skete der? Og lykkedes??
- Episode 194: Kongen under tennisbanenby Katrine og Marie on 13. februar 2022 at 19:07
Dette afsnit handler ikke om tennis. Til gengæld handler det om vikinger, kongemord og en helgen, som ingen ved, hvor er. Vi skal til England i 800-tallet, hvor Kong Edmund blev en superstar efter sin død.
- Episode 193: Kan man flyve til månen i en stridsvogn?by Katrine og Marie on 6. februar 2022 at 18:38
Hvis du tror rumrejser er en moderne fascination, så kan du godt tro om! I denne uge rejser vi tilbage til 1600-tallet, hvor Europa befandt sig i en måne-hype. I England sad en præst og drømte om at rejse til månen. Men hvordan? Hvor meget mad skal man have med? Er det koldt? Og hvor mange gæs kræver det egentligt?
- Episode 192: Atlantropaby Katrine og Marie on 23. januar 2022 at 8:39
Hvordan løser man alle verdens problemer? I 1930’ernes Tyskland havde Herman Sörgel svaret: et gigantisk ingeniørprojekt, som skulle forbinde Europa med Afrika. Så stort, at ingen nogensinde ville mangle arbejde igen. Så dyrt, at ingen nogensinde ville have råd til at gå i krig igen. I denne uge taler vi om det fantastiske og skøre Atlantropa-projekt!
- Episode 191: Da Agatha Christie forsvandtby Katrine og Marie on 17. januar 2022 at 18:20
De fleste kender Agatha Christie. Krimidronningen over dem alle, som blandt andet stod bag Miss Marple og Hercule Poirot. Men de færreste ved, at hun i december 1926 pludselig forsvandt sporløst i 11 dage.
- Episode 190: Historien om Disney – del 3by Katrine og Marie on 2. januar 2022 at 16:25
Vi håber alle er kommet godt ind i 2022! Vi fejrer nytåret med endnu en omgang Disney-historie fra Tornerose til Junglebogen. Marie genoplever minder fra barndommen og – advarsel – det indebærer sang!
- Episode 189: Historien om Disney – del 2by Katrine og Marie on 27. december 2021 at 21:43
Den længe ventede efterfølger til sidste års jule-afsnit! Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!
- Episode 188: Mysteriet om Mary Celesteby Katrine og Marie on 19. december 2021 at 18:48
Den 4. december 1872 finder man skibet Mary Celeste drivende rundt i Atlanterhavet. Skibet har ingen skader og lasten er intakt, men det er fuldstændig mennesketomt. Det er begyndelsen på ét af de største maritime mysterier nogensinde. Hvor var besætningen? Hvad var der sket ombord på Mary Celeste? Vi dykker ned i historien og teorierne om hvad der skete og hvorfor besætningen forsvandt sporløst. Var det et uheld? En forbrydelse? Eller var der noget helt andet på spil?
- Episode 187: Cirkusoprøret i Toronto i 1855by Katrine og Marie on 12. december 2021 at 13:04
En klovn og en brandmand går ind på en bar… Det lyder som begyndelsen på en (dårlig) vittighed, men det er faktisk begyndelsen på historien om, hvordan Toronto blev en mere moderne by med et rigtigt politi. Det er en historie om cirkusklovne og brandmænd, om irske immigranter og konflikten mellem protestanter og katolikker, og en slåskamp der kom liiiiidt ud af kontrol.
- Episode 181: Da Pepsi blev en flådemagtby Katrine og Marie on 12. oktober 2021 at 18:54
Vidste du, at Pepsi Cola var Sovjetunionens favoritsodavand? Nej vent! Et kapitalistisk produkt i Sovjet!? Åh jo, du læste rigtigt. I denne uge fortæller vi den skøre historie om Pepsi Colas indtog i Sovjetunionen – og hvordan det kortvarigt betød, at Pepsi blev verdens 6. største flådemagt.
- Episode 180: Sex and the Sovjetby Katrine og Marie on 3. oktober 2021 at 8:10
VI ER TILBAGE! OG det er Røde Oktober! Vi lægger stærkt ud med et afsnit om sex i Sovjetunionen. Spoiler alert: de havde sex. Men vidste I, at sex faktisk spillede en væsentlig rolle i revolutionens efterspil? Det handler om sex, men det handler også om kvindefrigørelse, kønsidentiteter og retten til egen krop.
- Episode 179: En hemmelig base i Stillehavetby Katrine og Marie on 15. april 2021 at 16:24
Findes der noget bedre end en lille, lækker trope-ø med kridhvidt sand, turkisblåt vand og fine fugle? Og nåja, biologiske våben, radioaktivt affald og syre-spydende myrer? Nej vel? Så pak kufferten og tag med på en fascinerende tur til Johnston Atollerne en lille ø-gruppe med en stor historie!
- Episode 178: Den Fabelagtige Marie Marvingtby Katrine og Marie on 8. april 2021 at 18:16
Marie Marvingt er uden tvivl én af de mest utrolige personer, du aldrig har hørt om. Hun vandt alle medaljer i alle sportsgrene, fløj luftballon, var den første kvindelige kamppilot, opfinder — og generel frygtløs badass. Hvis du synes vidunderbørn er trælse, så tag en dyb indånding.
- Episode 177: SKAKMAT!by Katrine og Marie on 18. marts 2021 at 17:53
Indrøm det, du troede skak var megakedeligt (eller også synes du, det er et mægtigt spil). Men vidste du, at skak faktisk har en laaaaaang historie? Vi skal til Kina, Indien, middelalderens Europa og et smut forbi vikingerne, når vi dykker ned i historien om det oldgamle spil.
- Episode 174: Tollundmandenby Katrine og Marie on 25. februar 2021 at 17:56
Hvordan ville du have det hvis du gravede tørv og pludselig fandt et moselig? I denne uge fortæller vi historien om Tollundmanden – måske Danmarks mest berømte moselig. Arkæologiens svar på Mona Lisa. Og Marie brokker sig endnu engang over teorien om menneskeofringer.
- Episode174: Ups, jeg tabte en atombombe!by Katrine og Marie on 18. februar 2021 at 19:00
Det her afsnit går ud til alle jer, som har lavet en bommert på arbejdet. Det var helt sikkert ikke lige så slemt, som de amerikanske piloter, der under en øvelse tabte en atombombe ned over en ganske almindelig familie.
- Episode 173: Våbenofret i Hjortspring Moseby Katrine og Marie on 11. februar 2021 at 17:59
Hvis du troede Als var et fredelig sted, kan du godt tro om! Omkring 350 f.v.t. udspillede sig nemlig et voldsomt slag, som endte med, at store dele af den slagne hærs udstyr endte i en mose. Flere tusind år senere skulle det vise sig at blive et af de vigtigste fund overhovedet fra Danmarks oldtid. I denne uge skal vi snakke om Hjortspring-fundet. Det er det ældste fund, som vidner om sejlende krigere og organiserede hærstyrker i Danmark. Og så indeholder det fundet af Danmarks ældste plankebyggede båd!
- Episode 170: Den Forsvundne Skovby Katrine og Marie on 14. januar 2021 at 19:24
Hvad hvis vi fortæller jer, at der har været en kæmpe skov i Sønderjylland, fyldt med menneskeædende ulve og smuglere, som i dag er fuldstændig forsvundet? I denne uge undersøger vi legenden om Farrisskoven!
- Episode 167: Den første vaccineby Katrine og Marie on 15. december 2020 at 19:36
Historien begynder med en ko i England og ender med at blive ét af de største gennembrud for folkesundheden. I denne uge snakker vi om, hvordan en modig læge i 1796 opdagede koppevaccinen og på den måde begyndte udryddelsen af én af verdenshistoriens værste sygdomme. Vi snakker også om vaccinemodstand, for selv i begyndelsen af 1800-tallet var der skepsis. Og ligesom i dag handlede modstanden om meget andet end bare vaccinen.
- Episode 164: Hvem var kvinden fra Fyrkat?by Katrine og Marie on 25. november 2020 at 11:04
Vi bliver i vikingetiden denne uge, når vi skal snakke om en usædvanlig kvindegrav fundet ved ringborgen Fyrkat. Hvem var hun? Hvor kom hun fra? Og hvorfor er hun begravet på sådan en usædvanlig måde??
- Episode 162: Go Eastby Katrine og Marie on 3. november 2020 at 19:58
Hvis du fik tilbudt et fast job, god løn og en gratis bolig, ville du så flytte til Sibirien? I slutningen af 1800-tallet emigrerede mange unge danskere til Sibirien i håbet om at kunne skabe sig en bedre fremtid. I denne uge dykker vi ned i den oversete historie om den danske udvandring til Sibirien.
- Episode 161: Må man tage hunden med sin ind i Himlen?by Katrine og Marie on 30. oktober 2020 at 11:32
I denne uge svarer vi på et ældgammelt spørgsmål: må man tage hunden med sig ind i himlen? Så i dagens afsnit taler om de sovjettiske rumhunde. Fra den ikoniske Laika til rumhundehvalpen, der fandt vej til det Hvide Hus. HUSK KLEENEX!
- Episode 157: USA’s første seriemorderby Katrine og Marie on 22. september 2020 at 18:22
Den 24. december 1885 blev to kvinder fundet myrdet i Austin, Texas. Deres lig var frygtelig mishandlede og fyldt med grusomme sår. Og de var ikke engang de første ofre, men nr. 7 og 8. I denne uge dykker vi ned i historien om USA’s første seriemorder, som spredte skræk og rædsel i Austin, og som – måske – har en forbindelse til én af de mest berømte seriemordere: Jack the Ripper.
- Episode 155: Københavns Brand i 1728by Katrine og Marie on 8. september 2020 at 18:22
Den 20. oktober 1728 startede en brand på et loft i København. Det blev begyndelsen på én af de største katastrofer i Københavns historie. Men hvordan kunne det gå så galt??
- Episode 153: Spøgelsesspionenby Katrine og Marie on 25. august 2020 at 18:44
Den 14. oktober 1939 lidt over 1 om natten bliver det engelske krigsskib Royal Oak rystet af en kæmpe eksplosion. Bare en halv time senere var skibet næsten sunket og hovedparten af besætningen af døde. Men hvad skyldtes eksplosionen? Var det et uheld – eller havde en tysk ubåd fået hjælp af en spion til at sejle ind i en godt bevogtede havn?
Filmtoppen
- Episode 40: #61 Django Unchained (2012) TEMA: Django(d), bedre, bedst!by Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 28. januar 2023 at 22:59
I denne episode 40 anmelder vi Quentin Tarantines 8. spillefilm; Django Unchained fra 2012. Filmen er et festfyrværkeri af filmisk overskud, hvor en perlerække af ekndte skuespillere spiller en hvis legemsdel ud af bukserne med afsæt i et formidabelt manuskript og en atypsik western revenge-fortælling, hvor Django iklædt 1700-tals-gevandter teamer op med dusørjægeren Dr. King Schultz for at redde sin kone og ikke nok med det – for at hævne hundredevis af års trældom for indfødte amerikanere. Og det hele skrues samemn som kun tarantino kan skrue en film sammen. Med andre ord – det var et glædeligt gensyn med en ægte Tarantino-klassiker. Men hvad er det, der fungerer så godt i den her film? Det dykker vi nærmere ned i i denne episode. Dagens anbefalinger bliver i western-genren og tilføjer – I Tarantinos ånd – lidt kant til den.
- Bonusepisode: Juleferiens filmanbefalinger 2022by Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 23. januar 2023 at 20:03
Hermed en forsinket julegave fra Filmtoppen, hvor juleferiens filmoplevelser og -anbefalinger gennemgås. Under dit auditive juletræ finder du i år: En Noah Baumbach-julegave, en Paul Thomas Anderson-julegave, en jule-julegave, kultjulegaven, en Jordan Peele-julegave og forsonings-julegaven. Glædelig jul og godt nytår og tak for et fantastisk podcastår!
- Episode 39: #62 WALL-E (2008) TEMA: Nuttet klimafilm eller notorisk overvurderet?by Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 5. januar 2023 at 18:56
I 2008 faldt verden – og også Oscar-akademiet i 2009 – på halen over en nuttet oprydningsrobot og en ligeså nuttet rekognosceringsdrone og deres mindst lige så nuttede romance, der udspillede sig på en ødelagt og udpint postapokalyptisk jordklode fyldt med affald og skrammel. Der er selvfølgelig tale om Pixars WALL-E instrueret af Andrew Stanton og skrevet af selvsamme i samarbejde med bl.a. altid kreative Pete Docter. Men det er som om, at det nuttede er forstummet, og tilbage er kun det lugtende affald – eller hvad? Holder de flotte og ordløse første 40 minutter stadig? Bliver det hele ødelagt af et tumpet usammehængende plot i filmens sidste halvdel? Kan det fede soundtrack redde filmen? Med andre ord: Er WALL-E fra 2008 stadig en nuttet klima-animationsfilm eller fremstår den en kende overvurderet i dag? Episodens anbefalinger rummer denne gang masser af sjæl og fortællinger og karakterer med mange lag.
- Episode 38: #63 Prinsesse Mononoke (1997) TEMA: Menneskets forhold til naturenby Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 22. december 2022 at 21:11
For mange er Hiyao Miyazaki lig med filmmagi. Og ikke uden grund for han har skabt nogle af de mest elskede japanske manga-tegnefilm herunder dagens film i fokus: Prinsesse Mononoke fra 1997. Filmen blev startskuddet til Studio Ghiblis lidt mere dystre stil og kradse samfundskritik og står i dag som et af de mest nuancerede portrætter af menneskets forhold til naturen. Alt er smukt og dragende her; det visuelle udtryk, musikken, fortællingen og åndeligheden. Men det er også kulturelt anderledes og kræver åbenhed fra en vestlig seer. Lyt med når vi lader os rive med af Miyazakis unikke filmunivers. Dagens filmanbefalinger byder på en en potpourrie og en filmaften, du sent vil glemme (!)
- Episode 37: #64 American Beauty (1999) TEMA: Instruktørdebuten der blev ‘film non grata’ med tidenby Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 10. december 2022 at 14:55
American Beauty tog filmverdenen med storm i 1999 og var et frisk Oscar-pust i forhold til datidens tungere periodedramaer. Og så var filmen Sam Mendes’ helt store gennembrud som instruktør, og filmen der endegyldigt slog Kevin Spaceys plads som 90’ernes superstjerne fast med Oscar nr. 2. Men det er som om, at filmen i dag virker langt mere kontroversiel end den gjorde i de mere bekymringsfrie 90’ere. I Filmtoppen er vi ikke helt enige med hinandne i denne episode. Vi kan både se mesterværkspotentialerne, men så sandelig også de problematiske etiske sider, som fremstår meget tydelige i dag. Lyt med og døm selv. I episodens anbefaligner skal vi en tur forbi en anden Sam Mendesfilm samt to film, der hylder det tåkrummende i at hige nostalgisk efter ungdommen.
- Episode 36: #65 The Dark Knight Rises (2012) TEMA: Kikset kevlar eller cool karisma?by Anders Korsgaard Pedersen on 2. december 2022 at 22:01
Kan man være cool med underbukserne uden på tøjet iført mørk kevlar-maske? Når Christopher Nolan står bag, så er svaret; ja – hvis du æder præmissen! The Dark Knight Rises fra 2012 er sidste film i Nolans Batman-trilogi, som også tæller Batman Begins fra 2005 og The Dark Knight fra 2008. Men der er ikke tale om ren optur. The Dark Knight Rises har også sine fortællemæssige udfordringer på trods af, at Christian Bale leverer en overbevisende Batman-præstation og Nolan er i action-hopla. Foruden at anmelde filmen dykker vi også en tur ned i Batman-figurens sejrsgang gennem populærkulturen og på film. Episodens anbefaling byder blandt andet på en ganske anderledes superheltefilm.
- Episode 35: #66 Witness for the Prosecution (1957) TEMA: RetssalsDRAMA eller retssalsDYSSENDE?by Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 9. november 2022 at 20:01
Så skal vi atter stifte bekendtskab med en Billy Wilder-film på vores vej mod IMDb-listens nr. 1. Nemlig i form af retssalsdramaet Witness for the Prosecution (Anklagerens Vidne) fra 1957. Her møder vi stærke karakterskuespilspræstationer fra Charles Laughton som gammel og afdanket advokat, Tyrone Power som tilsyneladende svigermors drøm og så endelig (det mærkværdige) sexsymbol fra datiden i form af Marlene Dietrich. Og det er netop skuespillet, der i centrum her sammen med rappe retssalsreplikker og et afsluttende og nyskabende plottwist. Billy Wilders retssalsdrama-skabelon er elsket og brugt et utal af gange af instruktører gennem tiden, og vi ser i dag nærmere på, om Witness for the Prosecution stadig holder i dag eller dramaet er gået hen og blevet søvndyssende med tiden. Episodens anbefalinger følger op på drama-temaet ved at gå i retning af massedrab og kendismord.
- Episode 34: #67 Oldboy (2003) TEMA: Kitch eller kick-ass?by Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knuden on 30. september 2022 at 18:17
I dag oplever koreansk film sin internationale guldalder. At vi er nået hertil i dag er bl.a. takket være film som Oldboy fra 2003 instrueret af Park Chan-wook. Oldboy er anden film i Chan-wooks Revenge-trilogi, der også består af Sympathy for Mr. Vengeance fra 2002 og Lady Vengeance fra 2005. Der i 00’erne var Revenge-trilogien, og Choi Min-siks vilde skuespilspræstation, noget af det ypperste og mest hypede blandt filmnørder. Men holder Chan-wooks hævndrama med eksplicit vold og det, der er værre, stadig? Eller er det blevet nostaligisk kitch? Dagens anbefalinger tager os et smut ud i den iskolde vildmark og på besøg i trailerens hos en koreansk familie, der forsøger at klare sig som immigranter i USA.
- Episode 33: #68 Aliens (1986) TEMA: Filmmonstret fra dit værste mareridtby Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 15. september 2022 at 19:01
I denne episode anmelder vi en filmhistorisk milepæl. Med Aliens fra 1986 lykkedes det instruktør James Cameron at fusionere en perfekt gyser film med en perfekt actionfilm. Havde det ikke været for de gakkede 80’er-klichéfyldte karakterportrætter, havde filmen hævet sig endnu flere niveauer. Men selvom vi mangler lidt dybde, så er Aliens stadig en all time klassiker, som gør sig umodelig godt i dag takket være måske filmhistoriens mest skræmmende og vellykkede filmmonster samt H. R. Geigers sci fi gyseræstetik, som ikke er overgået i dag. Derudover sparker Sigourney Weaver r** som militant moderskikkelse – måske bliver det dog lidt for meget af det gode (!) Episodens anbefalinger giver bud på nyere effektive og velfungerende sci fi gysere.
- Episode 32: #69 Once Upon a Time in America (1984) TEMA: Sløj gangster-æstetikby Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 31. august 2022 at 20:07
Velkommen til Sergio Leones skjulte makværk fra 1984! Hvis det nogensinde lykkes dig at komme igennem en næsten 4 timers langtraver med altid gode – men denne gang voldsomt enerverende – Robert de Niro, så venter der en æstetisk flot skuffelse. Lyt med, når vi finkæmmer Leones sidste film om gangsterlivet på Manhattan i 1930’erne, og som uforståeligt vandt 2 Oscars og har kilet sig ind på mange klassikerpodier. Derudover lynanmelder vi bl.a. Klovn sæson 9 (de første 5 afsnit) og Love, Death & Robots sæson 3. Episodens anbefaling centrerer om to storspillende skuespillere, der begge portrættere en både dragende og skræmmende psykopat.
- Episode 31: #70 Das Boot (1981) TEMA: Action, jern og frygtby Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 17. august 2022 at 20:04
Så blev det action-tid i Filmtoppen! Men ikke blot action for action skyld. Der er noget mere på spil i Wolfgang Petersens anti-krigsmesterværk Das Boot fra 1981. Jürgen Prochnow giver den som både humanistisk og hundeangst fuldskægget ubådskaptajn i en film, som er meeeeeeget lang og en udpræget slow-burner. Men for den tålmodige er der noget helt unikt i vente samt en af de bedste slutninger i en krigsfilm nogensinde. Episodens anbefalinger handler om at være dødeligt fanget bag metal og stål.
- Bonusepisode: Forventningens glæde 2by Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 7. juli 2022 at 12:07
Hermed lander en lille sommeroverraskelse i dit feed. Her gennemgår vi og taler kort om de 10 film, der venter i næste sæson. Vi taler bl.a. om, hvad vi forventer os af filmene og på hvilken måde, vi glæder/ikke glæder os til at se/gense dem. Dermed holder Filmtoppen sommerferie og udkommer med episode 31 medio august. Tak fordi I lytter med!
- Minisode: Opsamling og rangering af film 80 til 71by Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 22. juni 2022 at 19:21
Så er det blevet tid til at rangere de 10 nyeste film på den liste, hvor vi i forvejen har rangeret 20 film. Vi skal have indplaceret klassikere som Requiem for a Dream, Håndlangerne, Braveheart, Citizen Kane, Jediridderen vender tilbage og mange flere. Lyt med når vi stiller os selv spørgsmålet (mange gange!): Er filmen bedre eller dårligere end Lawrence of Arabia?
- Episode 30: #71 Citizen Kane (1941) TEMA: Pioneren Orson er en awesome fortællerby Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 6. juni 2022 at 8:40
I denne episode anmelder vi verdens bedste film gennem 50 år – multitalentet Orson Welles’ mytiske mesterværk “Citizen Kane” fra 1941. Multitalentet Welles har skrevet, spillet og instrueret denne film, som er biopic’en over biopics og fortæller historien om mediemogulen Charles Foster Kanes storhed og fald. Welles har skabt en udødelig klassiker, der revolutionerede filmmediet rent teknisk og fortællemæssigt. Men filmen har også fået, både Martin og jeg, til at falde i søvn, før vi kunne færddiggøre filmen. Måske er det bare os, der ikke forstår at værdsætte mesterværket, eller også fremstår den en kende tung i dag. Anbefalingerne i denne episode rummer både en computerspilsklassiker, endnu en Fincher-anbeafling og en advarsel.
- Episode 29: #72 North By Northwest (1959) TEMA: Master of Suspense og actionby Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 29. april 2022 at 9:20
I denne episode står den på suspense og action. Begge dele kreeret af plotmesteren Alfred Hitchcock i action-pioner-filmen North By Northwest (på dansk: Menneskejagt) fra 1959. Dog virker det til, at plottets mester denne gang har vanskeligheder med at få plottets mange løse ender til at nå hinanden. Manusforfatter Ernest Lehman har været på overarbejde for at få historien til at hænge sammen. Men plot er heller ikke filmens ærinde. Hitchcock er denne gang optaget af at give os et adrenalinrush gennem en perlerække af komplicerede og imponerende actionscener. Men kan en film holde til at parkere plottet i anden række? Episodens anbefalinger er nuancerede bud på det klassiske filmfænomen; manhunt.
- Episode 28: #73 Vertigo (1958) TEMA: Hitchcock og bad-ass-blondinerby Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 12. april 2022 at 20:14
Vertigo instrueret af Alfred Hitchcock fra 1958 er verdens bedste film ifølge The British Film Institute’s Sight and Sound Magazine. Intet mindre. Men kan den mon leve op til denne store værdighed? I episode 28 tager vi Hitchcocks mesterværk under kyndig behandling. Filmen er ved første øjekast et teknisk svendestykke, skarp personinstruktion af Kim Novak og James Stewart og et dragende mauskript, der på overfladen er en thriller om begær og bedrag. Men når man får pillet lag efter lag af, så viser Vertigo, at den er så uendeligt meget mere. Denne gang byder episodens anbefaling på virkelighedsforvrængning og en bad-ass-blondine på hævntogt.
- Episode 27: #74 Braveheart (1995) TEMA: Mel Gibson og den manglende broby Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 1. april 2022 at 11:23
I episode 27 anmelder vi Mel “Freedom Patriot” Gibsons hovedværk og historiske film Braveheart fra 1995, der skildrer skotternes og William Wallaces kamp for selvstændighed. Filmen er et klassisk episk drama med flotte kostumer, konger, prinsesser, riddere, oprørere og masser af skotsk nationalistisk patos. Her er der ingen tvivl om, hvem der er de gode og hvem, der er de onde. Et så unuanceret historisk drama kalder på et kritisk gennemsyn, hvorfor vi atter har inviteret historiker Nicolai Hansen i studiet. Derfor er denne episode også en anelse længere end normalt. Episodens anbefalinger har ekko af frihedstrang og flugt…
- Episode 26: #75 Håndlangerne (1992) TEMA: Tarantino og syngende gangstereby Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 23. marts 2022 at 19:27
Så er det atter tid til at anmelde en Tarantino-film i FIlmtoppen. Denne gang er det hans debutfilm Håndlangerne fra 1992 med barske, veltalende og sortklædte gangstere spillet af bl.a. Harvey Keitel, Tim Roth og Michael Madsen. En legendarisk debut af en ung filminstruktør og et sandt idie-mesterværk. Men holder den stadig her 30 år efter? På de fleste områder; ja, men faktisk ikke på alle, sådan som vi ellers huskede filmen fra dengang. Derudover byder episodens anbefalinger på måske filmhistoriens bedste biroller samt syngende gangstere…
- Episode 25: #76 Jediridderen vender tilbage (1983) TEMA: Den (næsten) umulige 3’erby Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 6. marts 2022 at 21:06
I denne episode anmelder vi med en vis ærefrygt den sidste af de tre Star Wars-film i den gamle trilogi. Kærligheden er stor verden over til den oprindelige trilogi og universet er studeret og nørdet i bund af fans. Spørgsmålet er hvad George Lucas’ afslutningsfilm fra 1983 har at byde på, for to ikke-Star-Wars-kyndige eller Star-Wars-fans i det hele taget, her snart 40 år efter. Særlig interessant er det spørgsmål for Martin, som aldrig har set filmene før (utrolig nok!). I forlængelse af filmen kommer vi denne gang med anbefalinger til to 3’ere som, mod alle odds, også blev mesterværker.
- Specialepisode: STAR WARS – jagten på barndommens nostalgiby Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 25. februar 2022 at 13:36
I denne specialepisode af Filmtoppen er vi taget ud på landevejen for at møde Per Valgreen – en dedikeret Star Wars-fan og Star Wars-kender. Per har brugt det meste af sit voksne liv på Star Wars-universet, hvilket har ført til sjældne samlerobjekter, Star Wars-events, et hav af venskaber og et utal af møder med mange af skuespillerne. Pers fascination af Star Wars viste sig at bunde i meget mere end blot fandyrkelse. Det handler om noget mere eksistentielt og menneskeligt….
- Episode 24: #77 Dangal (2016) TEMA: Sportsfilmby Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 11. februar 2022 at 10:01
Så skal vi atter en tur til Indien og atter engang, er det Aamir Khan, der tager imod os. Jeg tør godt sige, at det var med en vis portion skepsis, at vi satte os til rette for at se Bollywoodfilm nr. 3 i denne podcast. Men tredje gang er åbenbart lykkens gang! Dangal fra 2016 instrueret af Nitesh Tiwari er en fremragende film med en rørende fortælling og fantastiske brydescener. Lyt med når vi overøser filmen med ros – og en lille smule kritik også. Derudover byder episodens anbefalinger på rørende kvindeboksning og en baskettræner, der kæmper for at komme tilbage til livet. Velkommen til!
- Episode 23: #78 M (1931) TEMA: Film noir part 2by Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 22. januar 2022 at 18:56
I denne episode fylder vi biografsalen med tyk tobkasrøg og dykker ned i en af filmhistoriens store klassikere i form af M fra 1931 instrueret af en af de allerstørste instruktører gennem tiderne; Fritz Lang. Filmen er især rent teknisk et vanvittigt flot stykke filmkunst. Vi gennemgår filmens kæmpe indflydelse på især noir-genren samt Fritz Langs overlegne – især i forhold til tiden – filmiske virkemidler. Episodens anbefalinger rummer både den særlige lydoplevelse og et gensyn med en Orson Welles-klassiker. Velkommen til!
- Episode 22: #79 Your Name (2016) TEMA: Anime og paralleluniverserby Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 16. januar 2022 at 22:18
I denne episode anmelder vi anime-nyklassikeren Your Name fra 2016 af Makoto Shinkai. Med svimlende 380 mio. dollars er Your Name en af de største anime-succeser nogensinde. Filmen er en syret, eksistentiel, religiøs-folketros-agtig rejse gennem fortid, nutid og fremtid og ligner ikke noget, vi tidligere har set. Men bliver det for syret eller holder filmen balancen? Og taler den overhovedet til os med en Vestlig filmforståelse? Episodens anbefalinger byder denne gang både på en low-budget filmatisering af Schrödingers katte-tese samt en anime-klassiker.
- Episode 21: #Requiem for a Dream (2000) TEMA: Stoffer i filmby Martin Thorbjørn Knudsen & Anders Korsgaard Pedersen on 9. januar 2022 at 18:40
I denne episode ser vi nærmere på Darren Aronofskys mesterværk Requiem for a Dream fra 2000, som er et skræmmende og fascinerende blik ind i den naive ungdoms deroute og selvfortabelse. Filmen er, ud over at være et teknisk og fortællemæssigt mesterværk, også et kritisk monument over Generation Millennials. Ud over episodens film i fokus vender vi de bedste film fra Aronofsky samt kigger nærmere på den fælles top 3, vi har lavet over de film og tv-serier, der behandler stoffer mest interessant og troværdigt.
- Bonusepisode: Forventningens glædeby Martin Thorbjørn Knudsen & Anders Korsgaard Pedersen on 28. december 2021 at 8:01
I får lige endnu en lille nytårsgave. Denne gang er det en bonusepisode, hvor vi med glæde ser frem mod de næste ti film, der skal ses, og giver bud på, hvad vi forventer af dem.
[echo-content-down-arrow id=”temp-id” class=”temp-class” size=”80″ type=”epda-icon-arrow-soft” animation_type=”bounce-effect-1″ color=”2c5ba7″ duration_time=”10000″ bouncing_speed=”2000″ move_to=”” scrolling=”false” disable_bouncing=”false” disable_duration=”false” ]