Videnskab.dk Podcast
- S7 Ep12: Planter har et vildt og fascinerende sexliv – hør, hvordan de formerer sigby Videnskab.dk on 26. maj 2023 at 6:25
Du kender historien om blomsten og bien, men helt konkret – hvad sker der, når en blomst bestøves, og hvordan bliver mødet mellem blomst og pollen til nye planter? Få svarene i denne udgave af Plantejagten, hvor Emma og Niels Christian tager på jagt efter korsknappen, som har hele tre metoder til at formere sig. Jagten udspiller sig ved Viborg, i ledtog med biavler Vagn Thorsen. Emma og NC besøger også Københavns Universitet, hvor planteforsker Michael Palmgren fortæller alt om planters vilde sexliv. Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk – støttet af Novo Nordisk Fonden. Medvirkende: Michael Palmgren, professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet Vagn Thorsen, biavler Se hvordan korsknappen ser ud på Plantejagtens Instagram. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig
- S7 Ep11: Storbyen er spækket med plante-skatte – her finder du demby Videnskab.dk on 12. maj 2023 at 4:00
Et af stederne, man kan gå på skattejagt, er på Godsbaneterrænet I København, hvor Emma og Niels Christian jager den lillebitte vårgæslingeblomst i denne udgave af Plantejagten. De fleste tænker sikkert ikke over det, men storbyen er fyldt med vilde planter, som har tilpasset sig livet blandt mennesker, biler og asfalt. Men trives planterne i storbyen, eller forsøger de blot at overleve? Kan man bidrage til byens mangfoldighed af vilde planter, hvis man bor i lejlighed og ingen have har? Og hvor finder man i det hele taget storbyens vilde planter? De spørgsmål og mange andre får du besvaret i denne udgave af Plantejagten. Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk – støttet af Novo Nordisk Fonden. Medvirkende: Hans Henrik Bruun, lektor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet Christina Kaaber-Bühler, naturvejleder og direktør i foreningen Vild Med Vilje Se hvordan vårgæslingeblomst ser ud på Plantejagtens Instagram. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig
- S7 Ep10: Derfor skal du spise tangby Videnskab.dk on 28. april 2023 at 4:00
Og sådan høster du selv tang ude i den danske natur. Dette er første episode i Videnskab.dk’s nye podcastserie Plantejagten, hvor værterne Emma Aller og Niels Christian Sanden går på jagt efter 12 fascinerende planter, som findes i Danmark. I denne episode står menuen på tang, og Emma og NC undersøger, hvorfor nogle mener, at vi alle bør spise meget mere af de mange tang-arter, der findes. Emma og Niels Christian går på jagt efter blomkålstang i Odsherred sammen med miljøbiolog Claus Falconi, og Ole G. Mouritsen, der er en af Danmarks førende tang-forskere, fortæller, hvorfor tang er så sund en spise. Han fortæller også, hvordan tang gennem tiden er blevet brugt til næsten alt, fra hus-isolering til kosmetik. Du lærer også, hvad du skal være opmærksom på, hvis du selv vil gå på plantejagt og høste tang. Se hvordan blomkålstang ser ud på Plantejagtens Instagram. Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk – støttet af Novo Nordisk Fonden. Medvirkende: Ole G. Mouritsen, professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet Claus Falconi, miljøbiolog Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig
- S7 Ep9: Tag på plantejagt med Emma og NCby Videnskab.dk on 21. april 2023 at 4:00
Om en uge får du i dette podcastfeed første afsnit af Plantejagten. En ny podcastserie, hvor Emma Aller og Niels Christian Sanden går på jagt efter 12 fantastiske planter, du kan finde i den danske natur. Emma og Niels Christian er selv forskere, og sammen med forskerkolleger og plante-eksperter vil de gøre dig klogere på alt fra planters vilde sexliv, til hvorfor du skal spise mere tang. Tag på plantejagt med Emma og NC og bliv klogere på planternes fascinerende verden. Se billeder af seriens planter og følg med i Plantejagtens ture rundt i Danmark på Instagram. Plantejagten er produceret af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Research og produktion: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig
- S5 Ep7: Beton fortæller historier: Vidner om de store tanker og drømme bag 1960’ernes byggeboomby Videnskab.dk on 9. marts 2023 at 9:30
Vært, Peter Ørbæk, tager dig med tilbage til 1960’ernes Danmark. Efter årtier med økonomisk krise og krig var der mangel på boliger, materialer og på penge – men i 1960’erne skete der noget i Danmark. Med opblomstrende velstand og fokus på velfærd dannede danske arkitekter med beton, glas og former rammen om det velfærdssamfund, vi lever i i dag. Parcelhuskvarterer, almennyttige boligkomplekser, svømmehaller og idrætshaller, indkøbscentre og kommunale bygninger skød i vejret, og i en fart vi ikke havde oplevet før. »Man ledte efter noget, der var anderledes, og som kunne bygges hurtigere, var mere rationelt og mere økonomisk. Og i sidste ende blev det i høj grad betonbyggeriet, der løb af med sejren,« fortæller Vibeke Andersson Møller, museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet. Alle bygninger har en historie I podcasten fortæller Vibeke Andersson Møller om sin nye bog ‘Dansk arkitektur i 1960’erne’, som hun i år har vundet Kulturministeriets Julius Bomholt-pris for. Bogen skildrer med et hav af fotografier vores hverdags- og velfærdssamfunds arkitektur fra 60’erne, og i denne podcast tager hun os med tilbage til 60’ernes arkitektur, der var præget af kreativitet, særlige materialer og ikke mindst gentagelser, som vi kan spotte i mange af de bygninger, vi befinder os i i dag. »Alle bygninger har en historie at fortælle os, og hvis vi kan afkode dem, kender vi den fortælling der ligger bag,« fortæller Vibeke Andersson Møller i podcasten. Her kan du også høre eksempler på hvordan nogle af årtiets mest ikoniske danske bygninger gør os klogere på stilarter, materialer og opfindsomme tanker og drømme, der ligger bag 60’ernes byggeboom.Medvirkende: Vibeke Andersson Møller, museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet. Produceret af: Peter ØrbækSponseret af: Kulturministeriet Musik: Jais Baggestrøm Koch
- S7 Ep8: 3D-printet biologi skal bekæmpe overgangsalderenby Videnskab.dk on 28. februar 2023 at 8:30
Overgangsalderen kan give kvinder svedeture, hovedpine og humørsvingninger og medfører også en øget risiko for knogleskørhed, hjerte-kar-sygdomme og fedme. Men hvad nu hvis en 3D-printet tepose fyldt med hormonproducerende biologi kunne modvirke, ja endda helt afskaffe overgangsalderen? Det er netop, hvad lektor og leder af forskningsgruppen ‘Tailored Materials and Tissues’ på Danmarks Tekniske Universitet, Johan Ulrik Lind forsker i at udvikle. Ideen er at lave en forbedret behandling som alternativ til behandling med kunstige hormoner. Det er dog ikke uden udfordringer – særligt fordi vores immunforsvar ikke er særligt venligt stillet over for fremmedlegemer. I denne podcast bliver vi sammen med Johan Ulrik Lind klogere på, hvordan sådan et 3D-printet implantat helt præcis skal fungere, hvad der skal til for at holde immunforsvarets dræberceller for døren – og hvordan man i det hele taget kan 3D-printe menneskeligt væv. Medvirkende: Johan Ulrik Lind, lektor, Institut for Sundhedsteknologi, Danmarks Tekniske Universitet Jonathan Brewer, lektor, Institut for Biokemi og Molekylærbiologi, Syddansk Universitet Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen Teknik: Kristian Højgaard Musik: Jais Baggestrøm Koch
- S7 Ep7: Kan en gele og en avanceret mayonnaise redde vores kulturarv?by Videnskab.dk on 21. februar 2023 at 8:00
Hver gang man renser et maleri, risikerer man at ødelægge det. Faktisk er det lidt som at skulle fjerne syltetøjet fra en peanutbutter og syltetøj-mad, forklarer konservator og ph.d-stipendiat på Det Kongelige Akademi, Louise Husby. Derfor forsker hun i, hvordan man kan gøre det på en mere skånsom måde, så også fremtidens generationer kan nyde guldalderens skønmalerier. Og alle de andre historiske malerier, hvor man har lagt et lag fernis på. Det bliver nemlig gult med tiden. Den himmel, der engang var blå, bliver derfor grumset og minder mere et askebæger, der har stået ude i regnen, end en dejlig dansk solskinsdag. I denne podcast kan du høre, hvordan en gele og en avanceret mayonnaise kan gøre os bedre til at holde den danske guldalder himmel blå og dermed passe bedre på vores kulturarv – og hvorfor det i det hele taget er vigtigt at rense malerier. Medvirkende: Marie Husby, konservator og ph.d.-stipendiat på Det Kongelige Akademi for Arkitektur, Design og Konservering. Lisbet Tarp, kunsthistoriker og lektor på Aarhus Universitet. Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving HansenTeknik: Kristian HøjgaardMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S7 Ep6: Hvad kan et vulkanudbrud for 13.000 år siden lære os om fremtidens naturkatastrofer?by Videnskab.dk on 14. februar 2023 at 8:00
For 13.000 år siden mørklagde et vulkanudbrud store dele af Europa. Men hvilke konsekvenser havde det egentlig for vores forfædre her i Sydskandinavien? Det kan du blive klogere på i denne podcast. Her fortæller professor i arkæologi på Aarhus Universitet, Felix Riede, blandt andet om, hvordan nogle forsvundne pilespidser, ballistiske undersøgelser og ældgammel vulkanaske ledte ham på sporet. Som bonus får du også udfoldet et apokalyptisk scenarie over, hvad konsekvenserne af et lignende vulkanudbrud i det 21. århundrede ville være. For ligesom vi bruger fortidens klima til at forudsige fremtidens klima, kan fortidens naturkatastrofer også gøre os klogere på, hvordan fremtidens katastrofer vil påvirke vores samfund, fortæller Felix Riede i podcasten. Men hvad kan vi så konkret lære af et 13.000 år gammelt vulkanudbrud? Det kan du høre lektor på Saxo Instituttet Mikkel Sørensen give sit bud på. Og det er faktisk knap så apokalyptisk, som man umiddelbart kunne forestille sig. Medvirkende: Felix Riede, professor i arkæologi ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Mikkel Sørensen, lektor på Saxo Instituttet på Københavns Universitet. Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving HansenTeknik: Kristian HøjgaardMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S7 Ep5: Derfor kan vi ikke bare lige stoppe klimaforandringerne med et kunstigt vulkanudbrudby Videnskab.dk on 7. februar 2023 at 7:00
Kan vi stoppe klimaforandringerne ved hjælp af et teknologisk indgreb? Det er ambitionen i den gren af klimaforskningen, der arbejder med den såkaldte ‘geo-engineering’. Her bliver der blandt andet udviklet på muligheden for at sætte kæmpemæssige spejl op, der kan afvise nogle af solens mange stråler, så vel som planer om at indfange og lagre CO2 i undergrunden. En helt tredje mulighed er at igangsætte et kunstigt vulkanudbrud. Meget store vulkanudbrud har nemlig den effekt, at den gennemsnitlige temperatur på Jorden falder de efterfølgende år. På den måde kunne vulkanudbruddet fungere som en slags klimatisk håndbremse. Problemet er bare, at det er noget nær umuligt i praksis: Der er nemlig ingen hånd til at hive i bremsen. International politik består nemlig af et utal af forskellige aktører med forskellige interesser, og de kan sjældent, hvis nogensinde, blive enige om, at handle som én samlet aktør. Det er, hvad lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Olaf Corry forsker i. Eller som han selv siger det i podcasten, så forsøger han at putte international politik og sikkerhed »tilbage i gryden« med klimaforskning. Det kan du høre meget mere om i podcasten, hvor du også kan møde klimaforsker på SDU og en af hovedforfatterne bag FN’s klimapanels seneste rapport, Sebastian Mernild. Her fortæller han nemlig, hvorfor han også har sine forbehold, hvad angår ‘geo-engineering’. Medvirkende: Olaf Corry, lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Sebastian Mernild, professor og centerleder ved SDU Climate Cluster på Syddansk Universitet. Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving HansenTeknik: Kristian HøjgaardMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S7 Ep4: Zebrafisken kan hjælpe med at lappe ødelagte menneskehjerterby Videnskab.dk on 26. januar 2023 at 7:00
Når vi skærer os i fingeren eller skraber huden af knæet, så reparerer det sig selv. Men sådan er det ikke med hjertet. Får du en blodprop i hjertet, går dele af dit hjerte i stykker og kommer sig aldrig igen. Altså: Medmindre du er en zebrafisk. Hvis en zebrafisk mister en god bid af hjertet, eller en finne for den sags skyld, så kan den nemlig reparere sig selv eller gro en ny finne. Og det kan vi måske lære noget af. Det er i hvert fald, hvad Ditte Caroline Andersen, der er professor på Klinisk Institut på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital forsøger på med sin forskning. Zebrafisken ligner forbavsende meget os mennesker. Faktisk deler vi 85 procent af vores gener med den. Og så ligner dens hjerte vores påfaldende meget. Det er den indsigt, der har givet Ditte Caroline Andersen forhåbning om, at vi mennesker kan blive i stand til at efterligne zebrafiskens evne til at regenerere sit hjerte. Hvordan hun og hendes kolleger vil bære sig ad med det, kan du blive klogere på i denne podcast. I samme ombæring bliver du klogere på, hvad genterapi egentlig er, hvordan det går med at transplantere grisehjerter over i mennesker, og hvor langt vi egentlig er fra, at vores hjerter så småt begynder at kunne helbrede sig selv. Medvirkende: Ditte Caroline Andersen, professor på Klinisk Institut på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital Thomas Vorup-Jensen, professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving HansenTeknik: Kristian HøjgaardMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S7 Ep3: Skyttegravskrig på sociale medier skader den grønne omstillingby Videnskab.dk on 24. januar 2023 at 7:00
Der er mange stopklodser på vejen mod et grønnere samfund. En af dem er den digitale skyttegravskrig, der foregår på sociale medier mellem virksomheder og grønne NGO’er. Hør hvorfor – og hvordan vi måske kan komme polariseringen til livs – i denne podcast. Her fortæller lektor på CBS Julie Uldam om skyttegravskrigen, der udspiller sig omkring virksomheders sociale og grønne ansvar på blandt andet Facebook. Og ikke mindst om, hvordan hun arbejder på at finde en vej fra mistillid og polarisering til dialog og samarbejde mellem virksomheder og grønne NGO’er. »Der er helt sikkert potentiale for, at vi kan få et mindre varmt klima, hvis der kommer en lidt varmere dialog mellem virksomheder og ngo’er og aktivister,« siger hun i podcasten. Et laboratorium for ideudvikling De sociale medier spiller en stadig større rolle i vores relationer til hinanden, og en stor del af vores kommunikation foregår her. Det gælder også for virksomheder og grønne NGO’er. Ikke mindst her i Danmark. Vi danskere er nemlig vilde med sociale medier. 90 procent af os har faktisk en profil på et – eller flere – sociale medier. Det viser en opgørelse fra Kulturministeriet. Når der ifølge Julie Uldam er potentiale for at hjælpe klimaet lidt på vej ved at skabe fred mellem virksomheder og grønne NGO’er på sociale medier, så skyldes det, at sociale bevægelser – som blandt andet NGO’er – spiller en stor rolle i forhold til at drive den grønne omstilling. Blandt andet fungerer de sociale bevægelser som et laboratorium for ideudvikling, hvor det er muligt at prøve grønne løsninger af, fortæller professor i statskundskab på Københavns Universitet, Lars Tønder, i podcasten. Hvis vi kan skabe våbenhvile – og endda dialog – mellem virksomhederne og klimaaktivisterne, kan vi altså også skabe bedre vilkår for den grønne omstilling. Lyt med og bliv klogere på, hvordan Julie Uldam forhåbentlig kan få de to parter lidt op af skyttegravene – og hvad Trump, Brexit og en kendt chokoladebar har med det hele at gøre.Medvirkende: Julie Uldam, lektor Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation (MSC) på Copenhagen Business School Lars Tønder, professor MSO på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving HansenTeknik: Kristian HøjgaardMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S7 Ep2: Kommende kræftvaccine kan være lavet på sukkerby Videnskab.dk on 17. januar 2023 at 8:00
Alle vores celler er dekoreret med et lag af sukker og fedt. Men på kræftceller sidder der nogle specielle sukkerstoffer – og dem vil professor på DTU, Mads Hartvig Clausen, og hans kolleger gerne vil lære immunforsvaret at kunne genkende. Hvis det lykkes, vil de nemlig kunne lave en vaccine, der gør immunforsvaret i stand til at opspore og bekæmpe kræft. Men hvordan fungerer sådan en sukker-vaccine egentlig? Det kan du blive klogere på i denne podcast, hvor Mads Hartvig Clausen tager os med helt ned på nano-niveau og fortæller om bittesmå kunstigt fremstillede molekyler, der svømmer rundt i blodet og rekrutterer T-celler (immunforsvarets ‘soldater’). Indtil videre er det lykkedes Mads Hartvig Clausen og hans kolleger at vise, at vaccinen stimulerer nogle særlige immunceller, INKT-cellerne. Det er dem, der skal ‘rekruttere’ T-cellerne, så immunforsvaret kan få bugt med kræftcellerne. Der kan dog snildt gå op mod ti år, før forskerne kan stå med en godkendt vaccine i hånden, forklarer klinisk professor på Københavns Universitet, Inge Marie Svane, som du også kan møde i podcasten. Lyt med og blive klogere på, hvordan sukker kan forsøde vores tilværelse, måske også i form af en bedre kræftbehandling. Medvirkende: Mads Hartvig Clausen, professor på Danmarks Tekniske Universitet Inge Marie Svane, klinisk professor på Københavns Universitet og leder af forskningsenheden Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving HansenTeknik: Kristian HøjgaardMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S7 Ep1: Kan ældgamle isbjørne-fossiler redde arktiske dyr fra klima-klemme?by Videnskab.dk on 10. januar 2023 at 8:00
Isen i Arktis smelter. Meget hurtigere, end vi troede. Faktisk går opvarmningen tre-fire gange hurtigere her, end på resten af kloden. Men hvad betyder det egentlig for de dyr, der skal vænne sig til at leve i en klimaforandret verden uden is? Det er Eline Lorenzen, lektor på Globe Institute på Københavns Universitet, i gang med at undersøge. I denne podcast fortæller hun, hvordan hun ved hjælp af 10-20.000 år gamle knogler og tænder fra blandt andet isbjørne forsøger at svare på netop dét spørgsmål. I podcasten kan du kan også høre DNA-forskeren Eske Willerslev fortælle om fortidens evne til at forudsige fremtiden. Lyt med og få et smugkig på det store detektivarbejde, der ligger i at sammenstykke helt utroligt mange fossile fund for at skabe et vindue ind til fremtiden. Samtidig kan du så også blive klogere på, hvorfor DNA-forskere er vilde med knogler, der ligner fetaost, og hvad tynde skiver pølse har med fossilt DNA at gøre. Medvirkende: Eline Lorenzen, lektor, Københavns Universitet Eske Willerslev, professor på Københavns Universitet og Cambridge University Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving HansenTeknik: Kristian HøjgaardMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S5 Ep6: Ny medicin kan potentielt afhjælpe farlige følgesygdomme ved psoriasisby Videnskab.dk on 11. oktober 2022 at 8:52
Psoriasis har været kendt siden tiden før Kristi fødsel. Dengang kunne man dog ikke rigtig skelne mellem psoriasis og spedalskhed, men heldigvis er vi blevet meget klogere på hudsygdommen siden. Ikke mindst i de senere år, hvor det er blevet klart, at det faktisk ikke ‘bare’ er en sygdom, der sidder i huden. Det fortæller Lars Iversen, overlæge og professor på Aarhus Universitet samt medicinsk direktør i firmaet MC2 Therapeutics i denne Vov at Vide-podcast.Biologisk medicin mod følgesygdomme »I de seneste 20-30 år er der kommet en stigende erkendelse af, at også hjertekarsygdom og metabolisk syndrom – som er en fællesbetegnelse for forhøjet blodtryk, tendens til sukkersyge og overvægt – også er følgesygdomme ved psoriasis,« siger han i podcasten. Lars Iversen har forsket i psoriasis og dens følgesygdomme i mange år. Han er netop nu ved at afslutte et nyt studie, hvor han har undersøgt om en bestemt type medicin kan reducere risikoen for hjertekar-problemer hos personer med psoriasis. Lyt med og bliv klogere på, hvordan det egentlig kan være, at en sygdom, der giver udslæt på huden, også hænger sammen med en øget risiko for at få blodpropper i hjertet – og hvordan den nye medicin potentielt kan reducere den risiko og samtidig hjælpe patienterne med at komme det generende udslæt til livs. Lyt til flere afsnit! Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’. Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden! Mikroskopiske molekylemaskiner kan blive fremtidens teknologi Kan religion forklare ulighed på tværs af samfund? Ny teknologi kan hjælpe den grønne omstilling … og Godzilla Medvirkende: Lars Iversen, overlæge og professor på Institut for Klinisk Medicin – Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitet samt medicinsk direktør i firmaet MC2 Therapeutics. Produceret af: Peter ØrbækMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S5 Ep5: Sådan spreder tyk-aktivismen sig og ændrer vores syn på kvindekroppenby Videnskab.dk on 4. oktober 2022 at 9:29
Når du scroller rundt på sociale medier på din telefon, er du måske faldet over opslag, hvor tykke kvinder viser deres kroppe frem. Opslag, hvor kvinder deler deres smertefulde erfaringer med at være tyk i det samfund, vi lever i i dag, og på personlig vis fortæller om, hvordan det er at blive set som forkert, mindreværdig – eller endda ulækker – på grund af størrelsen på sin krop. Men det er ikke kun på Instagram, at kropspositive budskaber om, at vi skal acceptere og omfavne alle kroppe uanset størrelse, fylder meget. For hvad der plejede at være en subkultur på sociale medier har efterhånden spredt sig til mainstream-medier, hvor tyk-aktivistiske budskaber nu finder vej til spalterne. Og det ændrer gradvist måden, vi forholder os til tykke mennesker på. Det er netop udbredelsen af denne kropspositivisme Lene Bull Christiansen, som du kan møde i denne Vov at Vide-podcast, forsker i. Hun er lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet og i et nyt forskningsprojekt forsøger hun at kortlægge, hvordan det fælles syn på tykke mennesker ændrer sig i Danmark.Hvad er motorerne bag? I projektet vil Lene Bull Christiansen derfor undersøge den lige linje, der findes fra kropsaktivistiske subkulturer over Instagram til mainstream mediernes spalter – for i sidste ende at forstå, hvordan bevægelsen påvirker danskernes holdning til tykke mennesker. Helt overordnet har hun fundet ud af, at der er kortere fra kropsaktivismen på de sociale medier til hvordan vi opfatter tykke mennesker, end man umiddelbart skulle tro. Lyt med og find ud af, hvilken grundantagelse Lene Bull Christiansen på overraskende vis måtte begrave i løbet af forskningsprojektet – og hvilke roller de sociale medier og journalister spiller i at udbrede kropsaktivismens budskaber til os allesammen.Lyt til flere afsnit Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’.Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden! Mikroskopiske molekylemaskiner kan blive fremtidens teknologi Kan religion forklare ulighed på tværs af samfund? Ny teknologi kan hjælpe den grønne omstilling … og Godzilla Medvirkende: Lene Bull Christiansen, lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet Produceret af: Peter ØrbækMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S5 Ep4: Mikroskopiske molekylemaskiner kan blive fremtidens teknologiby Videnskab.dk on 27. september 2022 at 6:00
Hæve-sænke-borde, computere og busser. Du omgiver du dig hver dag med massevis af maskiner i alle størrelser. Men forestil dig en maskine så lille, at du ikke kan se den med det blotte øje: En molekylær maskine. Den er så lille, at det kan være svært at forstå. Faktisk består den blot af ét enkelt molekyle, der i sig selv fungerer som en lille maskine og bruger brændstof for at bevæge sig – præcis som en bil. Selvom det måske virker abstrakt, er de molekylære maskiners potentiale enormt. De er nemlig så kraftfulde, at man i teorien ville kunne lagre alt den information, verdensbefolkningen i dag gemmer på telefoner, tablets og andre devices, på en masse molekylære maskiner, der tilsammen kun vil veje et halvt gram. En af dem, der gennem sin forskning bringer fremtidens molekylære maskiner tættere på, er Jan Oskar Jeppesen, der er professor i kemi på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet. Med sin forskergruppe arbejder han på at knække koden til, hvordan molekylære maskiner fungerer. Molekylære maskiner kan køre på strøm Helt konkret arbejder forskergruppen med at designe og afprøve molekylære maskiner, der kan omdanne elektrisk energi til mekanisk energi. De molekylære maskiner, forskergruppen designer, hedder rotaxaner. En rotaxan er et molekyle, der er formet som en håndvægt, hvor en vægtstang forbinder to store vægtskiver. Omkring vægtstangen, der hvor du normalt ville gribe om håndvægten, sidder en lille ring. Ved hjælp af strøm kan forskerne få ringen til at bevæge sig mellem to punkter på vægtstangen, så ringen bevæger sig fra den ene ende af stangen til den anden. Det er den bevægelse, der gør molekylet maskinelt. Lyt med, og bliv klogere på, hvordan molekylære maskiner virker, hvad forskerne håber på, at de i fremtiden kan bruges til, og hvordan forskerne prøver at lave en molekylær maskine, der ikke opfører sig om slatten spaghetti. Lyt til flere afsnit Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’. Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden! Ny tuberkulose-vaccine kan forklares med Ferrero Rocher-chokolade Ny teknologi kan hjælpe den grønne omstilling … og Godzilla Kan religion forklare ulighed på tværs af samfund? Medvirkende: Jan Oskar Jeppesen, professor i kemi på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet. Produceret af: Peter ØrbækMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S5 Ep3: Kan religion forklare ulighed på tværs af samfund?by Videnskab.dk on 20. september 2022 at 6:00
Hvorfor er nogle samfund rige, mens andre er fattige? Hvorfor er nogle landes historie tumultarisk og voldsom, mens andre er fredelige? Hvorfor er nogle lande autoritære og illiberale, mens andre er demokratiske og rettighedsbegejstrede? Eller formuleret på anden, mere præcis måde: hvorfor udligner socioøkonomiske forskelle på tværs af verdens lande sig ikke over tid? Så stort og fundamentalt er et af de spørgsmål, som samfundsvidenskaben bokser med, og som den ikke rigtig kan komme til livs. Det vil lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, Jeanet Sinding Bentzen gøre noget ved. Det vil hun via sit forskningsprojekt, hvor hun mener at have fundet i hvert fald en del af svaret på det store spørgsmål: religiøsitet. Ikke hvilken religion, men graden af religiøsitet Her er det vigtigt at forstå, hvad hun mener, når hun siger ‘religiøsitet’. Forskningsprojektet handler nemlig ikke om forskelle på tværs af religioner, men derimod om forskelle i graden af religiøsitet indenfor samme religion – og derefter hvilken effekt det har på f.eks. økonomi, uddannelsesniveau mm. Der er nemlig en meget stærk sammenhæng mellem socioøkonomiske kerne-parametre og religiøsitet. I fattige lande vil befolkningen f.eks. altovervejende være mere religiøse. Og ikke nok med det: vores religiøsitet er også i høj grad påvirkelig. Især samfundsmæssige chok, som Jeanet Sinding Bentzen siger i podcasten, har en effekt på vores religiøsitet. COVID, tsunamier, jordskælv, vulkanudbrud og deslige er alle med til at øge, hvor religiøse vi er. Og dog! I Danmark, hvor kun 20% af befolkningen tror på en gud, steg religiøsiteten ikke under COVID-19. Det viser sig, at chok ikke kan få folk til at tro på en Gud, hvis de ikke har troet på en før. Lyt med, få redet trådene ud og bliv klogere på forskningsprojektet, der også undersøger, om der er en sammenhæng mellem graden af religiøsitet og valg af profession, og hvor religiøse danskerne var for 300 år siden. Du kan også blive klogere på, hvorfor vi i dag ser en stigende religiøsitet verden over, når tendensen ellers har været stik modsat de sidste mange hundreder år.Medvirkende: Jeanet Sinding Bentzen, lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Produceret af: Peter ØrbækMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S5 Ep2: Klimakampen, Godzilla-film og vejrudsigten bruger alle denne algoritmeby Videnskab.dk on 13. september 2022 at 6:00
Hvad er ligheden mellem vejrudsigten og det japanske havmonster Godzilla? Svaret er: simulering af væskestrømninger. Ser du, vejrudsigten forsøger at simulere, hvordan atmosfærens væsker og gasser vil bevæge sig i den kommende tid. Med andre ord: hvilket vejr vi får i de kommende dage og uger. Og det samme gør folkene bag Godzilla-filmen. Når monsteret pludselig dukker op af vandet, skal vandets bevægelser se realistiske ud. Altså skal filmen simulere vandets bevægelser rundt om den dinosaurlignende figur på troværdig vis. Men simulering af væskestrømninger kan ikke kun bruges til at skabe filmeffekter og vejrudsigter. Det er også uhyre brugbart, når man skal bygge de kolossale havvindmøller, der skal hjælpe os i kampen mod klimaforandringer. Og så er det en del af et igangværende forskningsprojekt, som lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, Johan Rønby Pedersen står i spidsen for. Projektet går ud på at »nytænke computersimuleringer af væskestrømninger«. Men hvad betyder det? Og hvordan kan det bruges? Den store oversættelse Væskestrømningerne i vejret og rundt om Godzilla er genstanden for den gren af fysikken, der hedder fluiddynamik. Den går ud på at beskrive, hvordan væsker og gasser flyder eller strømmer ved hjælp af matematik og ligninger. Men ligningerne er utrolig svære at løse, så det skal man bruge en computer til. Her opstår problemet: Computere kan ikke forstå ligninger, men de kan derimod forstå algoritmer. Derfor er der brug for en oversættelse fra ligninger til algoritmer. Det er netop, hvad Johan Rønby Pedersen og hans forskningsprojekt går ud på. Lige så snart dén oversættelse er færdig, har man en pakkeløsning: »Det redskab, vi udvikler, kan bruges til både at beskrive og forudsige, hvordan væsker opfører sig,« siger Johan Rønby i podcasten. Og det redskab kan bruges – og videreudvikles – af alle, der har brug for det. Et godt eksempel på det er havvindmøller. Algoritmen kan nemlig bruges til at beskrive og forudsige, hvor voldsomt pres en havvindmølles fundament bliver udsat for af bølgerne. Dermed kan man regne sig frem til, hvor stærkt fundamentet skal være for at holde – uden at bruge alt for mange ressourcer og gøre vindmøllen dyrere. På den måde hjælper forskningsprojektet med at gøre den grønne omstilling mere effektiv og billigere. Lyt med og bliv klogere på forskningsprojektet, der også undersøger, hvordan havet og atmosfæren blandes og udveksler energi og kemiske stoffer – og hvilken betydning det har for vores klimamodeller. Medvirkende: Johan Rønby Pedersen, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet Produceret af: Peter ØrbækMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S5 Ep1: Den glemte lungesygdom: tuberkulose dræber – stadig – millionerby Videnskab.dk on 6. september 2022 at 6:00
Tuberkulose. Det lyder måske lidt gammeldags. Som noget fra 1800-tallet hvor russiske forfattere beskrev kolde og klamme byer med uhumske kvarterer, hvor de fattige døde hostende og febervilde i hobetal. Men sådan er det ikke. Tuberkulose er fortsat et gigantisk problem. 10 millioner mennesker får hvert år tuberkulose – og af dem dør 1,5 millioner. Alle de dødsfald sker på trods af, at vi i over hundrede år har haft en vaccine mod tuberkulose. Den beskytter nemlig primært spædbørn fra at dø eller blive alvorligt invalideret af tuberkulose. Men teenagere og voksnes lunger er fortsat modtagelige over for den smitsomme bakterie. Det skal forskningsenheden TB-vaccine på Statens Serum Institut med ph.d. i infektionsimmunologi, Rasmus Skaarup Mortensen i spidsen forhåbentlig lave om på. Enheden forsker nemlig i at lave en vaccine, der kan supplere den allerede eksisterende vaccine og én gang for alle udrydde tuberkulose. Hvordan gør man så det? Jo, det er ikke så ligetil, og det er immunforsvarets skyld. Når kroppen angribes af tuberkulose, og infektionen finder vej gennem luftvejene og dybt ned i lungerne, danner kroppen en såkaldt granolom-struktur om de inficerede celler. Det kan sammenlignes med den måde et løg er delt i lag. Granolomlagene dannes uden om de inficerede celler for at beskytte resten af kroppen fra også at blive inficeret. Og her har vi problemet. »Det er et tveægget sværd: kroppen forsøger at beskytte sig selv fra yderligere infektion med de her bakterier, men det gør det også utroligt svært at få bugt med de her bakterier inden i granolomet,« siger Rasmus Mortensen i podcasten. Det skyldes, at kroppens T-celler ikke kan få kontakt med de inficerede celler inderst i granolomet. T-celler er de celler, der fortæller immunforsvaret, hvem, hvad og hvornår nogle celler skal dræbes. Det er den kontakt forskningsenheden håber at kunne etablere, og derved give immunforsvaret adgang til at dræbe tuberkulosebakterierne. »Vi ønsker at åbne en slags bagdør for de her T-celler, så de kan snakke med de inficerede celler, som man kan sige er alene hjemme inde i midten af granolomet,« forklarer Rasmus Skaarup Mortensen, og fremhæver at de allerede har haft held med en del af processen i deres dyreforsøg. Her har de nemlig fundet en type T-celle, der kan ommøblere selve granolom-strukturen. Det er lovende takter. Lyt med og blive klogere på, hvordan Rasmus Skaarup Mortensen og resten af forskningsenheden kan komme i mål med deres vaccine – og få desuden svar på, hvorfor dét er virkelig gode nyheder for kampen mod kræft, og ikke mindst hvad ligheden mellem et granolom og Ferrero Rocher-chokolade er. Medvirkende: Rasmus Skaarup Mortensen, ph.d. i infektionsimmunologi ved Statens Serum Institut Produceret af: Peter ØrbækMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S4 Ep76: Miljøkriminalitet: Den grønne omstillings mørke slagsideby Videnskab.dk on 24. januar 2022 at 9:00
Der er enighed om, at den grønne omstilling på sigt skal udfase miljøskadende teknologier og sikre, at vi som samfund bevæger os i en mere bæredygtig retning. Men alt imens de teknologiske produkter og innovative løsninger skaber ren luft og grønne løsninger i lande som Danmark, kaster den grønne omstilling i nogle tilfælde sorte skyer over andre lande. Et nyt forskningsprojekt undersøger fænomenet miljøkriminalitet og stiller skarpt på, hvordan vores forsøg på at bedre miljøet undermineres af kræfter, der tjener stort på forurening og udnyttelse af de selvsamme løsninger. Det er nemlig undervejs i rejsen til grøn teknologi, at blandt andet minedrift og irregulær udvinding af metaller til brug i de miljøvenlige løsninger slår skår i den ellers grønne fortælling. Det gælder for eksempel udvinding af lithium til brug i batterier. Forskningsprojektet følger først og fremmest mineralernes bevægelse fra oprindelsesland, i dette tilfælde Ghana, hele vejen frem til det færdige produkt, som det ser ud i et land som Danmark. I dette afsnit af podcasten Vov at Vide dykker vi sammen med antropolog Henrik Erdman Vigh ned i miljøkriminalitet og det igangværende forskningsprojekt, som han står i spidsen for. Problemet opstår ikke kun, når store selskaber udvinder mineraler under kritisable og milijøskadende forhold, og mineralerne efterfølgende ender i produkter i Danmark. For når vi i lande som Danmark er færdige med elektronikken, smider vi det ud, hvorefter det sendes til genbrug. Her ender elektronikaffaldet som oftest tilbage i lande som Ghana på store, uregulerede lossepladser, hvor elektronikken brændes af. Miljøkriminalitet har på kort tid vokset sig til at være en af de mest profitable former for organiseret kriminalitet, men vi kender fortsat meget lidt til de sociale, politiske og legale dynamikker, der understøtter fænomenet. Målet med forskningsprojektet er at udbedre den manglende viden og etablere et knudepunkt for den danske miljøkrimiologiske forskning. Medvirkende: Henrik Erdman Vigh, professor, Institut for Antropologi, Københavns Universitet Peer Schouten, Seniorforsker, Fred og vold, DIIS Produceret af: Jeppe Aamand ØvigMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S4 Ep75: Er mikroalger fremtidens proteinkilde?by Videnskab.dk on 18. januar 2022 at 9:00
Nannochloropsis oceanica. Det er måske ikke lige til at høre det på navnet, men denne mikroalge har potentiale til at blive en særdeles bæredygtig fødevare i fremtiden. Med mikroalgen får du en madvare, der har mere protein end en tilsvarende størrelse bøf, omega-3 fedtsyrer som man ser det i fisk, og flere sunde og sjældne vitamintyper. Og så koster det ovenikøbet ikke noget på CO2-regnskabet. Tværtimod binder det CO2. Og ifølge Charlotte Munch Jacobsen, der er professor og gruppeleder for Bioaktive Stoffer – Analyse og Anvendelse ved DTU Fødevareinstituttet, og forsker i mikroalger, er det ikke for godt til at være sandt. »Det kan godt være, at vi ikke kan have det klar i morgen, men på sigt tror jeg, at det bliver sandt.« Mikroalgens egenskaber I øjeblikket har vi ikke en bæredygtig måde at producere protein nok til, at vi kan møde vores behov i fremtiden, men mikroalger har potentiale til at blive en sund kilde til protein. Udover at kunne producere meget høje koncentrationer af protein, kan man – afhængigt af hvordan man dyrker dem – også producere eksempelvis vitamin D3, som man ellers kun finder i animalske produkter, og så kan man også få mikroalger til at producere høje niveauer af omega-3 fedtsyrer, som vi ellers primært finder i fisk. Med projektet MASSPROVIT har Charlotte Munch Jacobsen planer om at skabe nye vækstbetingelser for mikroalgerne, så man kan øge væksthastigheden, mens udbyttet og tilgængeligheden af protein og vitaminer også skal forbedres. Der er en række udfordringer ved at udbrede dyrkningen af mikroalger i industriel skala i Danmark, men det vil Jacobsen ændre på med sit forskningsprojekt. Men uanset om man lykkes med at producere mere klimavenligt protein, omega-3 fedtstyrer eller vitaminer, vil det være en sejr i kampen for at udvikle en mere miljømæssig bæredygtigt plantebaseret diæt. I podcasten ’Vov at vide’ kan du høre mere om, hvordan man opnår et større udbytte af mikroalger, og hvordan en opskaleret mikroalgeproduktion kan foregå. Samtidig fortæller professor emeritus Ole G. Mouritsen, der er fødevareforsker ved Københavns Universitet, der har stor tiltro til, at man kan få os danskere til at spise mikroalger.Medvirkende: Charlotte Munch Jacobsen, professor og gruppeleder, Bioaktive Stoffer – Analyse og Anvendelse , DTU Fødevareinstituttet, Ole G. Mouritsen, professor, Københavns Universitet Produceret af: Jeppe Aamand ØvigMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S4 Ep74: Danske forskere i intenst kapløb: Kæmper mod bilgiganter om at udvikle fremtidens batterierby Videnskab.dk on 11. januar 2022 at 9:00
I et kapløb med tiden kæmper danske forskere, om at være de første til at udvikle såkaldte faststofbatterier. Makkerparret Torben René Jensen, der er professor ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet, og ph.d.-studerende Lasse Najbjerg Skov arbejder på højtryk for at fremstille faststofbatterier, der blandt andet kører på calcium. De er i tæt samarbejde med forskningsgrupper fra Uppsala Universitet, Empa i Schweiz, samt Institute of Science and Technology i Seoul i Sydkorea. For hvis vi skal redde klimaet og stadigvæk have mulighed for at bruge smartphones og transportere os selv rundt i biler, er der behov for at finde nye måder at lave batterier på. I dag bliver mange batterier fremstillet ved hjælp af lithium og flydende stoffer, men i fremtiden skal batterier være mere sikre, have mere energi på mindre plads, og være billigere at fremstille. Det er dog ingen dans på roser for de danske forskere. Selvom calcium er et af de mest almindelige mineraler i verden, som man for eksempel kan finde i stor stil ved Møns Klint, er der mange problemer ved at fremstille calcium-faststofbatterier. Forskerne skal nemlig opdage helt nye kemiske forbindelser, der aldrig er beskrevet før, og generelt er der mange forhindringer, som de skal hoppe over, for at blive førende på området. Og kampen er hård. For bilgiganter som Toyota kæmper også for at blive de førende indenfor udviklingen af fremtidens batterier. I 2018 fortalte Toyota, at man inden længe ville præsentere biler, der kørte på faststofbatterier, men offentligheden har endnu til gode at se disse biler. Ifølge de danske forskere fortæller det en hel del om, hvor svært det er at udvikle faststofbatterier, men også om, hvor stor en gevinst vinderen af kapløbet kan ende med at stå med: »Hvis vi er heldige og slår igennem først, så har vi det hele, og de (Toyota red.) har ingenting,« siger Torben René Jensen i podcasten. Lyt med og hør mere om hvad faststofbatterier er for en størrelse, hvorfor det er forbandet svært at kunne masseproducere dem i stor skala, og hør også mere om, hvorfor det ikke er en holdbar løsning at blive ved med at bruge flydende lithiumbatterier. Denne podcast er en del af podcastserien ‘Vov at vide sæson 5’, som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond.Medvirkende: Torben René Jensen, Professor, Institut for Kemi – Center for Materialekrystallografi, Aarhus Universitet. Lasse Najbjerg Skov, ph.d.-studerende, Interdisciplinary Nanoscience Center , Aarhus Universitet. Søren Linderoth, Institut for Energikonvertering og -lagring Danmarks Tekniske Universitet Produceret af: Jeppe Aamand ØvigMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S4 Ep73: Kan klimabevidste teenagere få familien til at skære ned på kødet?by Videnskab.dk on 4. januar 2022 at 8:00
Kød og andre klimabelastende fødevarer fylder for meget på tallerkenen, mens de klimavenlige fødevarer fylder for lidt. Der findes efterhånden en del viden om, hvad vores madforbrug har af virkninger på planeten – oksekød belaster klimaet mere end kylling, der belaster mere end grøntsager og så videre. Men ofte ved vi bedre, end den måde, vi spiser på. Kan de klimabevidste teenagere i familierne være dem, der kan påvirke, om der bliver serveret mindre rødt kød til aftensmaden, og dermed være en drivende kraft i omstillingen fra klimabelastende fødevarer til mere bæredygtige kostvaner? Lektor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet står i spidsen for et igangværende forskningsprojekt, der netop skal undersøge, hvilken effekt de unge har på deres forældres madvaner. Forskningsprojektet skal blandt andet undersøge, om der er hold i fortællingen om, at det er de 16 til 20 årige, der er blandt de mest klimabevidste. Og derpå om den øgede klimabevisthed, der i de senere år har vist sig i form af klimademonstrationer, Gretha Thunberg og omtanke for de klima-konsekvenser, deres forbrug har, også påvirker familien. »Der er interessant at kigge på, om de rent faktisk kan virke som en form for katalysator i forhold til at ændre spisevanerne i en lidt mere bæredygtig retning,« siger Alice Grønhøj i podcasten. Fra tidligere forskning ved man, at det som ofte er forældrene, der påvirker deres børn til at træffe de klimavenlige beslutninger. Det sker, når forældrene vælger den økologiske mælk frem for den konventionelle, sorterer affaldet, eller tager cyklen på arbejde. Men kan de klimavenlige vaner også gå den anden vej – fra teenager til voksen? Lyt med, og bliv klogere på forskningsprojektet, der også undersøger, hvilke dynamikker, der gør sig gældende – om de unges påvirkning bunder i kærlighed, eller om den sker på baggrund af bekymring for fremtiden. I podcasten medvirker også Lotte Holm, der er professor på Københavns Universitet og forsker i sociale og kulturelle aspekter af mad og spisning. Hun sætter ord på, hvorfor vi har de madpræferencer, vi nu engang har, og hvorfor det er interessant at kigge på unge mennesker, når det handler om madvaner. Denne podcast er en del af podcastserien ‘Vov at vide sæson 5’, som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond.Medvirkende: Alice Grønhøj, lektor, Institut for Virksomhedsledelse – MAPP – Research on Value Creation in the Food Sector, Aarhus Universitet. Lotte Holm, professor, Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering, Københavns Universitet. Produceret af: Jeppe Aamand ØvigMusik: Jais Baggestrøm Koch
- S4 Ep72: Drop fordommene om den hårdtpumpede rocker: Disse typer bruger steroiderby Videnskab.dk on 7. december 2021 at 12:30
Kæmpestore bandemedlemmer med ekstremt markerede muskler og blodårer, der ser ud som om, de kan sprænge ud af kroppen når som helst. Der er mange fordomme og forestillinger om de personer, der tager steroider samt de miljøer, de befinder sig i. Men det er ikke kun store, hårdtpumpede fitnesspersoner, der tager præstationsfremmende stoffer uden at tænke for meget over konsekvenserne. Der findes eksempelvis også personer, der tålmodigt og med den største forsigtighed tager doping for at se hvor langt de kan gå. Faktisk findes der hele fire forskellige typer, fortæller Ask Vest Christiansen, der er lektor og institutleder ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, i den ovenstående podcast. Ask Vest Christiansen har i år vundet Kulturministeriets Julius Bomholt-pris for sin bog ’Motionsdoping’, der udkom i 2018 – og på engelsk i 2020. I bogen giver Vest Christiansen læseren et indblik i, både hvad doping og steroider er, hvad det gør ved kroppen, og hvordan det bliver håndteret af samfundet, men ikke mindst om, hvad der driver folk til at tage præstationsfremmende stoffer trods risikoen for at opleve bivirkninger. Julius Bomholt-prisen uddeles af Kulturministeriet en gang om året for fremragende forskning. Prisen er opkaldt efter Danmarks første kulturminister, socialdemokraten Julius Bomholt. Lyt til podcasten og få et grundigt indblik i, hvad der går igennem hovedet på mænd, der bruger doping til at opnå drømmekroppen. Podcasten er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Kulturministeriet.Medvirkende: Ask Vest Christiansen, lektor, Institut for Folkesundhed – Idræt, Aarhus Universitet Anders Schmidt Vinther, ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed – Idræt, Aarhus Universitet Produceret af: Jeppe Aamand Øvig Musik: Jais Baggestrøm Koch
- S4 Ep71: Sådan kan du mindske madspildby Videnskab.dk on 9. november 2021 at 8:00
Hvert år smider vi i Danmark mere end 800.000 ton fødevarer ud, viser tal fra Miljøstyrelsen. På verdensplan er madspildet så stort, at vi ville kunne brødføde næsten halvdelen af jordens befolkning i et år med den mad, som i stedet smides ud hvert år. Et opgør med madspild har derfor kæmpe potentiale i forhold til at skabe en mere bæredygtig kost. Masser af gode madvarer bliver kasseret før de overhovedet, når ud til os forbrugere, fortæller ph.d.-studerende Anne Clausen og adjunkt Stine Rosenlund Hansen fra Roskilde Universitet. Det skyldes blandt andet de høje kvalitetskrav, som betyder, at æbler med brune pletter, skæve agurker eller løg, som er for små eller for store bliver kasseret helt ude i landbruget, fordi de ikke opfylder fødevaresystemets kvalitetskrav. Kvalitetskrav er en god ting, som sikrer, at den mad. vi køber. er frisk og ikke gør os syge, fortæller forskerne. Men de har også medvirket til en standardisering, som genererer et enormt madspild. Datomærkning har på samme måde været med til at sikre, at vores fødevarer er friske, når vi køber dem. Men det har også bidraget til madspild, fordi vi slår hjernen fra og smider alt ud som er gået over udløbsdatoen. Her skal vi blive bedre til at bruge vores sanser og selv vurdere, om en mælk, som er gået én dag eller to over, faktisk skal hældes ud, eller om den er helt fin at drikke. Og så skal vi vænne os til så vidt muligt ikke at købe mere, end vi har brug for og acceptere, at en stor pose gulerødder koster næsten det samme som en i halv størrelse – simpelthen fordi en lille og en stor portion koster stort set det samme at producere. Lyt med og bliv klogere på, hvordan madspild er en nærmest uundgåelig del af vores nuværende fødevaresystem. Og få nogle tips til hvordan du som forbruger kan gøre dit for at modvirke madspildet. Dilemmaet i supermarkedet er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.Medvirkende: Stine Rosenlund Hansen, adjunkt , Institut for Mennesker og Teknologi, RUC Anne Clausen, ph.d.-studerende, Institut for Mennesker og Teknologi, RUC Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Nielsen Musik: Jais Baggestrøm Koch
24 Spørgsmål til Professoren – Radio24syv
- Hvorfor vi får for få børnby Weekendavisen on 5. juni 2023 at 1:45
Fødselsraten er på vej ned, men det skyldes hverken klimaangst eller biologi. Økonomi og den rigtige partner er vigtige faktorer, forklarer sociolog Peter Fallesen, og især de kortuddannede mænd får hverken partner eller børn. Parforholdet går til gengæld i stykker, når vi får børn, når manden bliver arbejdsløs eller kvinden syg. Og skilsmisse koster læring for den brede midtergruppe af børn. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Hjernen er et orkesterby Weekendavisen on 29. maj 2023 at 2:00
Hjernen skal forstås som et komplekst system af netværk, der svinger sammen i koordineret rytme og takt. Den overordnede ‘melodi’ former vores bevidsthedstilstand, fortæller hjerneforsker Ole Jensen, der forklarer, hvordan hjernesygdomme måske kan behandles med påvirkning af den indre rytme. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Mental kontrol – godt eller skidt?by Weekendavisen on 22. maj 2023 at 2:00
Vores evne til mental kontrol former vores liv og psykiske sundhed. Neuropsykolog Signe Allerup Vangkilde forklarer, hvordan styring af opmærksomheden og kontrol med tanker og erindringer hænger sammen med følelsesmæssig regulering og i sidste ende, hvor godt vi har det, og hvad vi opnår. Og den gode nyhed – det hele kan trænes. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Alger er bæredygtighedens våde drømby Weekendavisen on 14. maj 2023 at 2:00
Havets alger skabte jordens atmosfære, og de er naturlige kemiske fabrikker. Syntesebiolog Johan Andersen-Ranberg forklarer, hvordan de mikroskopiske planter kan manipuleres til at producere alt fra madolie til medicin ud fra CO2 og sollys. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Dansk racehygiejne – i den bedste mening?by Weekendavisen on 8. maj 2023 at 2:00
Mellem 1929 og 1967 tillod dansk lov tvangssterilisation af ‘åndssvage’ – hvad i alverden havde de gang i? Historiker Lene Koch udlægger den komplekse fortælling om progressive socialdemokrater, der ville forbedre forholdene for de fattige og om, hvordan første halvdel af 1900-tallet globalt set var gennemsyret af racehygiejnisk videnskab og tankegang. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Når bakterier spiser antibiotika til morgenmadby Weekendavisen on 1. maj 2023 at 2:00
Vi skaber selv de antibiotika-resistente bakterier med vores levevis, forklarer klinisk mikrobiolog Hans Jørn Kolmos. Men nøglen til at bekæmpe dem er deres egen biologi. Hør hvordan almindelige tarmbakterier og glemte vira kan blive fremtidens medicinske våben. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- 24 spørgsmål classic: Slap dog af med det forældreskab!by Weekendavisen on 24. april 2023 at 2:00
Et genhør med Carsten Obel, der var verdens eneste professor i mental børnesundhed. Børn og unge har det bedre end de siger, viste hans forskning, men forældrenes bekymring får dem til at vende blikket indad og plante fingeren i egen navle. Vejen til mental børnesundhed er at lade ungerne lave fejl og lære dem at klare sig selv. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet. Programmet blev sendt første gang 23. juni 2017.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Hvad skyernes farve siger om biodiversitetby Weekendavisen on 17. april 2023 at 2:00
Har stråling fra fjerne eksploderende stjerner formet livets udvikling på jorden? Fysiker Henrik Svensmark forklarer sin teori om, hvordan den kosmiske stråling er med til at bestemme biodiversitetens stigninger og fald gennem millioner af år. Hør, hvorfor han mener nøglen findes i skyerne. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- 24 spørgsmål classic: Retro-topiby Weekendavisen on 10. april 2023 at 2:00
Vestens nye højrebevægelser vil både frem og tilbage. Deres visioner om en ny verdensorden griber tilbage i historien og vil erstatte nutidens liberale ‘feminiserede’ kultur med et ‘saft og kraft’ samfund. Dybt nede handler den politiske skillelinje om synet på den menneskelige natur, fortæller forsker i politisk videnskab Vibeke Schou Tjalve. Programmet blev sendt første gang den 7. juni 2020. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Kroppen er revolutionærby Weekendavisen on 3. april 2023 at 2:00
Var grækernes sportslege med nøgne deltagere i virkeligheden spiren til demokratiets opståen? Og hvilke samfundsstrømninger peger nutidens kropsdebatter på? Idrætshistoriker Hans Bonde udlægger kroppens vilde kulturhistorie, og forklarer, hvorfor den måde vi former vores kroppe er med til at skabe samfundsomvæltninger. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Stjernefysik fra forskerkometby Weekendavisen on 27. marts 2023 at 2:00
Astrofysiker Albert Sneppen har på få år leveret solide gennembrud i forståelsen af universet, fra et nyt syn på sorte huller til gåden om, hvordan eksplosionen fra kolliderende stjerner producerer de stoffer vi er skabt af. Han fortæller om ‘smukke’ problemer, der kan forandre selve fysikken. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Træt helt ind i immunsystemetby Weekendavisen on 20. marts 2023 at 3:00
Hvad er træthed og er den farlig? Søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum udfolder sin forskning i, hvordan immunsystemet påvirker hjernen efter en virusinfektion og fortæller om teenagere, der helst skal sove længe og småbørnsforældre, der kan indhente søvn, når de bliver ældre. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Da jordskælv gav livby Weekendavisen on 13. marts 2023 at 3:00
De samme kræfter, som i dag giver ødelæggende jordskælv var for milliarder af år siden med til at skabe betingelserne for komplekse livsformer. Geolog Kristoffer Szilas fortæller om ny forskning i, hvordan pladetektonik satte kontinenter i bevægelse, og hvad en ny forståelse af jordens udvikling betyder for eftersøgningen af liv på andre planeter. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Vild bronzealderby Weekendavisen on 6. marts 2023 at 3:00
Glem vikingerne, bronzealderen var the shit! Arkæolog Flemming Kaul fortæller om en vild billedkultur, om enorme bygningsværker og globaliseret handel for mere end 3000 år siden. Helleristninger og rageknive illustrerer en solreligion som lå længe før Odin og Thor, men måske havde tråde til Ægypten. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Truslen fra rummetby Weekendavisen on 27. februar 2023 at 3:00
Nej, det er ikke små grønne mænd eller superavancerede civilisationer fra andre galakser. Astrofysiker Michael Linden-Vørnle fortæller om dårligt vejr på solen, der smadrer kommunikation og el-net, og om rumskrot, der kan få verdensmarkederne til at bryde sammen. Før det endelig bliver en mørk komet fra det ydre rum, der udsletter os. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Motivationens mærkelige psykologiby Weekendavisen on 20. februar 2023 at 3:00
Hvorfor kan vi ikke tage os sammen til at motionere, når vi egentlig gerne vil? Fordi vi er motiveret på den forkerte måde, fortæller motionsforsker Cecilie Thøgersen-Ntoumani. Motivation er en sammensat størrelse og den skal have en særlig kvalitet for at virke. Hør hvordan du endelig kommer i gear til det du gerne vil, men ikke gør. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Den glemte faraos hævnby Weekendavisen on 13. februar 2023 at 3:00
Inde i Glyptotekets nye særudstilling fortæller ægyptolog Tine Bagh om den revolutionære farao Ahkenaten, som for 3500 år siden pludselig indførte monoteisme, flyttede hovedstaden og forandrede kunsten radikalt. Hør hvorfor efterkommere slettede Akhenatens spor, og hvorfor ægyptologer er vilde med ham. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Få afkast på din kulturelle kapitalby Weekendavisen on 6. februar 2023 at 3:00
Er du til opera eller dødsmetal? Din kulturelle smag viser, hvor du kommer fra og betyder noget for, hvordan du klarer dig. Men den er mere forankret i din genetik end i dine forældres påvirkning, siger sociolog Mads Meier Jæger, der fortæller om en dansk krimilæsende ‘bonderøvselite’ og om ‘gamle penge’ med god smag. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Lad der blive lyd!by Weekendavisen on 30. januar 2023 at 3:00
Vi hører ikke med øret, men med hjernen. Men hvordan lærer døves hjerne at afkode elektroniske signaler fra et cochlear implantat? Audiologopæd Lone Percy-Smith fortæller om en anderledes høreoplevelse, og om børnehjerner, der skal trænes intensivt mens de er mest formbare. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Chatbotternes triumf – eller hvad?by Weekendavisen on 23. januar 2023 at 3:00
Kunstig intelligens er ikke menneskehedens endeligt, men kan være et redskab til at skærpe vores egen kreativitet. Datalog Ole Winther udvikler kunstig intelligens til medicinsk forskning og fortæller, hvordan de dataædende algoritmer kan assistere både læger og medicinalindustri. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet. http://weekendavisen.dk/tilbudSee omnystudio.com/listener for privacy information.
- Forvandlingsdiagnoserby Weekendavisen on 16. januar 2023 at 3:00
Halvdelen af nydiagnosticerede psykiatriske patienter forandrer diagnose over tid. Hvad sker der for dem? De diagnostiske kasser afspejler ikke nødvendigvis mennesker biologi, siger psykiater Anders Jørgensen. Og fortæller om den kliniske virkelighed, hvor udredning er kompliceret og patienter tager meget forskelligt imod en diagnose. 24 spørgsmål til professoren er støttet af CarlsbergfondetSee omnystudio.com/listener for privacy information.
- Magiske svampeby Weekendavisen on 9. januar 2023 at 3:00
Svampe leverer fremtidens bæredygtige teknologi – og uhyggelige infektioner. Biologiske er de tættere på dyr end på planter, og deres mycelier kan producere både vegetar-kød, læder og elektronik. Men de er også svære at bekæmpe. Mikrobiolog Morten Sommer beretter fra fronten af den nye svampeforskning. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- En filosof til (al)tidenby Weekendavisen on 2. januar 2023 at 4:00
Glem de hermetiske tankejonglører – hvis man vil have filosofi, der forstår eksistensen, er Arthur Schopenhauer »the shit«. Germanist og forfatter Søren Fauth fortæller om den tyske ærke-pessimist, og om hvorfor netop han behøves i en tid, som er besat af at forskønne virkeligheden. Programmet blev sendt første gang den 14. december 2020. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Livet er kaos – Bohr special IIIby Weekendavisen on 28. december 2022 at 3:00
Hvad er liv? Biologerne tager fysikken til hjælp for at forstå cellernes inderste hemmeligheder. Fysikerne Mogens Høeg Jensen og Mathias Heltberg belyser proteiners turbulente liv og forklarer, hvorfor kaosteori kan være vejen til at opklare kræft. Tredje og sidste del i miniserie i 100 året for Niels Bohrs Nobelpris i fysik. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Kvanterevolution – Bohr special IIby Weekendavisen on 27. december 2022 at 3:00
Hvad var det for en besynderlig verden, Niels Bohrs tanker åbnede portene til? Kvantefysiker Klaus Mølmer tager os 100 år tilbage og udfolder den »drengerøvsfysik«, der førte til både en ny virkelighedsopfattelse og teknologiske tigerspring. Nu 100 år senere kommer den anden kvanterevolution – og den er vild. Anden del i miniserie i 100 året for Niels Bohrs Nobelpris i fysik. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hjernekassen på P1
- Hospiceby DR on 6. juni 2023 at 8:03
Hvad er et hospice? Hvad laver man på et hospice? Hvordan er det hver dag at møde mennesker der skal dø? Hvordan dør man på den bedste måde? Hvordan kan man gøre den sidste tid mindst ubehagelig? Hvad er de mest almindelige sidste ord? Vært: Peter Lund Madsen. Gæster: Sidsel Kjær, Ragnhild Rabjerg og Bente Bramming. Redaktør: Morten Krøgholt.
- Mistrivsel hos børn og ungeby DR on 30. maj 2023 at 8:03
Hvorfor mistrives så mange børn og unge i dag? Hvor kommer al den angst og depression fra? Hvad sker der i de unge hjerner? Hvordan kan man hjælpe børn og unge med at finde ro i sindet? Vært: Peter Lund Madsen. Gæster: Jeppe Plesner, Nina Tejs Jørring og Per Hove Thomsen. Redaktør: Morten Krøgholt.
- Pårørende til hjerneskadetby DR on 23. maj 2023 at 8:03
Hvordan er det at være pårørende til et menneske med en hjerneskade? Hvad kan man gøre for at hjælpe vedkommende og sig selv bedst muligt? Hvad skal man ikke gøre? Hvordan kan man få hjælp til at tackle alle hverdagens udfordringer? Hvordan kan professionelle bedst hjælpe pårørende til et menneske med en hjerneskade? Gæster: Marianne Rolin og Annette Sørensen. Vært: Peter Lund Madsen. Redaktør: Morten Krøgholt.
- Justitsfejlby DR on 16. maj 2023 at 8:03
Hvordan kan der ske fejl i retssystemet? Hvilke eksempler er der på fejl begået i forbindelse med kriminalsager? Hvorfor er det danske retssystem ikke fejlfrit? Hvad kan man gøre for at reducere antallet af justitsfejl? Gæster: Kristina Kepinska Jakobsen og Bent Isager-Nielsen. Vært: Peter Lund Madsen. Redaktør: Morten Krøgholt.
- Afhøringsteknikby DR on 9. maj 2023 at 8:03
Hvilke teknikker kan man bruge, når man skal afhøre et andet menneske? Hvad skal man tage særligt hensyn til? Hvordan får man det bedste resultat? Hvad kan gå galt i en afhøring? Hvilke forskellige afhøringsmetoder er de bedste? Gæst: Kristina Kepinska Jakobsen og Bent Isager. Vært: Peter Lund Madsen. Redaktør: Morten Krøgholt. (Sendt første gang 9. maj).
- Nordisk socialismeby DR on 2. maj 2023 at 8:03
Hvad er nordisk socialisme? Hvordan er den nordiske velfærdsmodel bygget op? Hvordan indvirker klima- og finanskriser på klassisk kapitalisme? Hvordan hænger økonomi og demokrati sammen? Hvordan kan man bedst udvikle det forhold i fremtiden? Gæst: Pelle Dragsted. Vært: Peter Lund Madsen. Redaktør: Morten Krøgholt.
- Myrehjernerby DR on 25. april 2023 at 8:03
Hvad kan en myrehjerne? Hvor stor er en myrehjerne? Hvordan studerer man en myrehjerne? Hvorfor er myrer så myreflittige? Hvad kan vi lære af myrerne? Skal vi frygte myrerne? Gæster: Jacobus Jan Boomsma og Rasmus Stenbak Larsen. Vært: Peter Lund Madsen. Redaktør: Morten Krøgholt.
- Violinby DR on 18. april 2023 at 8:03
Hvordan kommer der lyd ud af en violin? Hvordan omsætter hjernen lyden til musik? Hvordan bygger man en violin? Hvordan spiller man på en violin? Hvorfor er violinen så populært et instrument? Gæster: Mette Smidl, Ola Hvamstad og Matthias Beimdiek. Vært: Peter Lund Madsen. Redaktør: Morten Krøgholt.
- Hukommelsen gennem livetby DR on 11. april 2023 at 8:03
Hvornår begynder et barn at kunne huske? Hvordan undersøger man det, når barnet ikke kan tale endnu? Hvor i hjernen sidder hukommelsen? Hvorfor er hukommelsen så vigtig? Hvad er forskellen på hukommelsessvigt og demens? Gæster: Gunhild Waldemar, Peter Krøjgaard og Thomas Thaulov Raab. Vært: Peter Lund Madsen. Redaktør: Morten Krøgholt. (Sendt første gang 11. april).
- Stemmehøringby DR on 4. april 2023 at 8:03
Hvad er stemmehøring? Hvor mange af os hører stemmer? Hvorfor er stemmehøring så tabuiseret og udelukkende opfattet som et symptom på en psykiatrisk sygdom? Hvordan optræder stemmer hos raske stemmehørere? Hvordan bliver stemmehørere opfattet i andre kulturer? Gæster: Christian Vøhtz og Erik Sandsten. Vært: Peter Lund Madsen. Redaktør: Morten Krøgholt.
- Håndværkerby DR on 28. marts 2023 at 8:03
Hvilke dele af hjernen skal man træne for at blive en god håndværker? Hvordan bliver man håndværker? Hvorfor vælger de fleste unge en akademisk uddannelse? Hvad er forskellen på en akademisk og en håndværkeruddannelse? Hvorfor har vi brug for så mange håndværkere? Gæster: Else Lücking og Ole Heinager. Vært: Peter Lund Madsen.
- Dr. Dødby DR on 21. marts 2023 at 9:03
Hvordan ser man, om et træ er sygt? Hvilke sygdomme er de værste for et træ? Hvorfor bliver træer syge? Hvor meget betyder rødderne for et træ? Hvordan vurderer man, om et træ kan leve videre eller skal dø? Hvordan kan vi give træer de bedste livsbetingelser? Gæst: Iben Margrete Thomsen. Vært: Peter Lund Madsen.
- Det uendelige universby DR on 14. marts 2023 at 9:03
Hvor uendeligt er det uendelige univers? Hvad er sorte huller? Hvor sorte er de huller? Hvordan kan vi forstå det uendelige univers med alle de sorte huller i? Hvordan kan man regne sig frem til, hvad der sker derude i universet og i hullerne? Gæst: Albert Sneppen. Vært: Peter Lund Madsen. (Sendt første gang 14. marts).
- Kræftskyldby DR on 7. marts 2023 at 9:03
Hvorfor oplever mange en skyldfølelse efter at have fået kræft? Hvilke årsager kan føre til kræft? Hvor meget er tilfældigheder og hvor meget kan man selv gøre noget ved? Hvor farlig er rygning i forhold til ikke at dyrke motion? Hvorfor opstår kræft? Hvad kan man gøre ved det? Gæst: Maren Weischer. Vært: Peter Lund Madsen.
- Selvmordby DR on 28. februar 2023 at 9:03
Hvis man har tanker om selvmord kan man kontakte Livslinien på 70 201 201. Hvordan forebygger man selvmord? Hvilke myter findes i forbindelse med selvmord? Hvordan bryder man tabuer og kommer igang med at tale om selvmord? Hvordan har selvmord udviklet sig gennem historien? Gæst: Annette Erlangsen. Vært: Peter Lund Madsen.
- Klik-kemiby DR on 21. februar 2023 at 9:03
Hvad er klik-kemi? Hvordan er det at få Nobelprisen? Hvorfor er kemi noget at det mest interessante, man kan beskæftige sig med? Hvilke muligheder er der i klik-kemi? Hvor vigtigt er det for fremtiden, at vi får uddannet flere kemikere? Gæst: Morten Meldal. Vært: Peter Lund Madsen. (Sendt første gang 21. februar 2022).
- Handicapforældreby DR on 14. februar 2023 at 9:03
Hvilke udfordringer er der ved at være forældre til et barn med handicap, kronisk sygdom, psykiatrisk diagnose eller andre særlige udfordringer? Hvad kan man gøre for at tackle de udfordringer? Hvordan kan man sikre trivsel i familien? Gæster: Birgitte Sølvstein og Pernille Baungaard. Vært: Peter Lund Madsen.
- Natarbejdeby DR on 7. februar 2023 at 9:03
Hvordan er det at arbejde om natten? Hvad gør det ved et menneske at have natarbejde? Er natarbejde skadeligt? Hvem arbejder om natten? Hvordan kan man bedst tilrettelægge natarbejde? Gæster: Johnni Hansen, Anne Helene Garde og Paula Hammer. Vært: Peter Lund Madsen.
- Kampvogneby DR on 31. januar 2023 at 9:03
Hvad er en kampvogn? Hvilken rolle har kampvognen haft i krigshistorien? Hvordan er det at arbejde i en kampvogn? Hvordan har kampvognen udviklet sig? Hvad kan en Leopard-kampvogn? Hvordan bruger man en kampvogn i dag? Gæster: Bjarke Volshøj, Kim Brix Fonseca og Thomas Antonsen. Vært: Peter Lund Madsen. (Sendt første gang 31. januar).
- Konfliktzonerby DR on 24. januar 2023 at 9:03
Hvordan er det at være krigskorrespondent? Hvordan forbereder man sig bedst på at drage ud i en konfliktzone? Hvad kan man gøre, hvis man bliver taget som gidsel? Hvordan kan arbejdsgiveren hjælpe? Gæster: Kristian Mouritzen og Jens Serup. Vært: Peter Lund Madsen.
- Smuglerby DR on 17. januar 2023 at 9:03
Hvad er en smugler? Hvad og hvordan smuglede man i gamle dage? Hvordan har smugleri udviklet sig siden EU åbnede grænserne? Hvad er forskellen på at smugle cigaretter og whiskey og smugle narkotika? Gæster: Niels Valdersdorf Jensen og Frederik Strand. Vært: Peter Lund Madsen. (Sendt første gang 17. januar).
- Godt nytby DR on 10. januar 2023 at 9:03
Hvad skal vi med click-bait? Hvorfor skal nyheder altid indeholde en konflikt? Hvad blev der af de gode nyheder? Hvorfor sælger dommedag bedre end paradis? Hvad kan vi gøre for at nuancere nyhedsstrømmen? Gæster: Ulrik Haagerup og Jørgen Steen Nielsen. Vært: Peter Lund Madsen. (Sendt første gang 10. januar).
- Partnerdrabby DR on 3. januar 2023 at 9:03
Hvorfor bliver mange mennesker dræbt af deres partner? Hvem begår partnerdrab? Hvorfor dræber man sin livspartner? Hvordan påvirker et partnerdrab de efterladte? Hvordan er det at opklare pertnerdrab? Gæster: Niels Frank, Bent Isager-Nielsen og Søren Rye. Vært: Peter Lund Madsen. (Sendt første gang 3. januar).
- Grøn stærby DR on 27. december 2022 at 9:03
Hvad er grøn stær? Hvordan er det at leve med grøn stær? Hvad kan man gøre for at forebygge grøn stær? Hvordan kan grøn stær behandles? Gæster: Knud Romer og Miriam Kolko. Vært: Peter Lund Madsen
- Julepersonenby DR on 20. december 2022 at 9:03
Hvad er status i denne digitale juletid? Hvordan har Julepersonen klaret MeToo-sagerne? Hvordan står det til med JuleApp’en? Hvad sker der med den grønne juleomstilling? Gæster: Julepersonen, Poul Nesgaard og Cecilie Frøkjær. Vært: Peter Lund Madsen.
P1 Dokumentar
- Kostskolen 2:8 – “Du skulle kæmpe for dit liv”by DR on 19. maj 2021 at 4:00
En gruppe elever forsøger at sparke døren ind til et værelse. De vil have fat i 13-årige Benjamin, der er ny elev på kostskolen. En lærer kommer Benjamin til undsætning gennem et vindue, og da læreren åbner hans dør ud til gangen, bliver han mødt af en stikflamme. Benjamin starter ud som mobbeoffer, men på kostskolen ændrer han sig nu til at blive det, som han selv frygtede.
- Kostskolen 1:8 – “Bedste skole – ever”by DR on 19. maj 2021 at 4:00
Havregården Kostskole reklamerer med at være “Den bedste skole – ever”. Men bag kostskolens facade gemmer der sig måske også en anden dyster virkelighed. En overhørt samtale til en fest og en lille kommentar på Youtube leder til en række opkald fra tidligere elever og medarbejdere, der fortæller, at der i årevis har været problemer med vold, stoffer, selvmordsforsøg, krænkelser og seksuelle overgreb mellem elever på kostskolen.
- Kostskolen 4:8 – Det var pigernes egen skyldby DR on 19. maj 2021 at 4:00
Flere piger er gennem årene blevet udsat for seksuelle overgreb begået af ældre drenge på kostskolen. Det fortæller pigerne i hvert fald selv. Men kostskolen undlader at melde flere mulige overgreb til politiet eller tilsynsmyndigheder.
- Kostskolen 3:8 – Skikkelserneby DR on 19. maj 2021 at 4:00
Imens Benjamin arbejder sig op i det hårde hierarki, der ifølge ham, eksisterer på Havregården, så er Rikke placeret i bunden hos de svageste elever. Rikke bliver udsat for massiv mobning og samtidig kæmper hun med sine egne dæmoner. Men på trods af advarsler fra lægerne fortsætter Rikke på kostskolen i årevis.
- Kostskolen 5:8 – “Det gør smarte unge ikke” del 1by DR on 19. maj 2021 at 4:00
Flere elever på Havregården er så psykisk sårbare, at de selvskader hver eneste dag. Men medarbejderne på kostskolen er på ingen måde i stand til at tage sig af de børn, lyder det fra både børn, forældre og medarbejderne selv. Det får flere af børnene på kostskolen til at forsøge at tage deres eget liv.
- Kostskolen 5:8 – “Det gør smarte unge ikke” del 2by DR on 19. maj 2021 at 4:00
Flere elever på Havregården er så psykisk sårbare, at de selvskader hver eneste dag. Men medarbejderne på kostskolen er på ingen måde i stand til at tage sig af de børn, lyder det fra både børn, forældre og medarbejderne selv. Det får flere af børnene på kostskolen til at forsøge at tage deres eget liv.
- Kostskolen 6:8 – Pigens dagbogby DR on 19. maj 2021 at 4:00
En 15-årig pige forsøger i efteråret 2020 at tage sit eget liv. Hun har været udsat for massiv mobning og seksuelle krænkelser. Og nu er flere oplysninger forsvundet fra pigens elektroniske dagbog, som personalet på skolen fører over eleverne. Men da Socialtilsynet kommer på uanmeldt besøg, dukker de forsvundne oplysninger pludselig op til overfladen. Nu er Havregården for alvor i myndighedernes søgelys.
- Kostskolen 7:8 – Mødet i kælderenby DR on 19. maj 2021 at 4:00
Havregårdens bestyrelse er indkaldt til møde hos Socialtilsyn Hovedstaden. Nye afsløringer fra P1 Dokumentar og tilsynet presser kostskolen. Bestyrelsen har fået 14 dage til at redde skolen fra at lukke. Men midt i redningsplanerne vælter det dog frem med nye, alvorlige anklager og oplysninger om skolens mangeårige forstander.
- Kostskolen 8:8 – “En katastrofe”by DR on 19. maj 2021 at 4:00
Forstander Morten Ulrik Jørgensen er blevet fyret efter en række afsløringer og nu er spørgsmålet, hvem der i sidste ende har ansvaret for det årelange svigt, der ser ud til at have været på Havregården.
- Det brændte bordel 7:7 – Opgøretby DR on 24. marts 2021 at 15:06
Min polske kollega Patryk har fået fat på en tidligere prostitueret, der har arbejdet for brødrene i Danmark. Og hun kommer med helt nye oplysninger, der tyder på, at en konflikt mellem rivaliserende bordelbander i Polen er flyttet til Danmark.
- Det brændte bordel 6:7 – Postkassenby DR on 24. marts 2021 at 15:05
På postkassen uden for bordellet i Aalborg har en nabo lagt mærke til et navn. Det navn sætter mig på sporet af en kvinde, der måske kan give mig svaret på, hvorfor bordellet skulle brændes ned.
- Det brændte bordel 5:7 – Brødreneby DR on 24. marts 2021 at 15:04
Tre brødre sidder på anklagebænken i Polen. De er tiltalt for vold, trusler, seksuelle overgreb og udnyttelse af prostituerede i Polen. Men de polske myndigheder mener også, at det var brødrene, som stod bag mordbranden i Aalborg.
- Det brændte bordel 4:7 – Mordbrandenby DR on 24. marts 2021 at 15:03
Ni maskerede mænd står udenfor et hus på en villavej i Aalborg. Bag ruderne er prostituerede på arbejde. Mændene knuser vinduerne, hælder brandbar væske ind og sætter ild til huset Den aften mister en ung polsk kvinde livet. Hvem var hun? Og hvorfor befandt hun sig i Aalborg?
- Det brændte bordel 3:7 – Dukkebordelletby DR on 24. marts 2021 at 15:02
I medierne har tre entreprenante mænd turneret rundt med fortællingen om, at de har åbnet et dukkebordel, hvor handicappede kan dyrke sex med dukker i menneskestørrelse. Men rekrutteringsopslag og billeder tyder på, at det ikke kun er dukker, der sælger sex fra det stråtækte hus i Vissenbjerg.
- Det brændte bordel 2:7 – Naboenby DR on 24. marts 2021 at 15:01
Naboen til et bordel tæt ved Kruså har bemærket, hvordan unge polske kvinder jævnligt ankommer til nabohuset, samtidig med, at andre bliver samlet op. Og kvinderne, de rykker videre til to andre adresser i Jylland. Er det et organiseret bordelnetværk? Og hvem står i så fald bag?
- Det brændte bordel 1:7 – Karussellenby DR on 24. marts 2021 at 15:00
Nettet bugner af annoncer om prostitution, men hvem styrer dem? Min interesse bliver vakt af en annonce, hvor kvinden, der sælger sex hele tiden, bliver skiftet ud, men profilteksten forbliver den samme. Det får mig til at tænke: Kan man finde prostitutionens bagmænd ved at kortlægge de online annoncer? (Sendt første gang 19. marts).
- De hemmelige aktionærer 6:6 – Af hensyn til investorerneby DR on 8. marts 2021 at 5:05
Selvom det til sidst lykkes Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat at få nogle af deres løsningsforslag igennem, mangler de én vigtig brik. Navnene på De hemmelige aktionærer, der har aktier gemt i de depoter, hvor aktionærerne stadig er hemmelige for skat. Kort før Lisbeth Rømer går på pension, tager hun derfor personligt fat i Skats øverste direktør. Men de sidste huller når ikke at blive lukket, inden udbetalingerne af refusion af udbytteskat eksploderer, og pengene fosser ud af statskassen gennem nogle af de huller, som Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat i årevis har forsøgt at få lukket. Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.
- De hemmelige aktionærer 5:6 – En omstridt aftaleby DR on 8. marts 2021 at 5:04
Bankerne vil nu gerne have Skat til at skrive under på en helt anden aftale. En aftale, der vil medføre, at udenlandske aktionærer slet ikke behøver at kontakte Skat for at få refusion, men automatisk får udbetalt de penge, de gør krav på. En aftale, der betyder, at bankerne i endnu højere grad overtager Skats administration af udbytteskat. Spørgsmålet er derfor: Skal Skat skrive under eller ej? Vil bankernes aftaleudkast reelt give Lisbeth Rømer og hendes kolleger færre problemer med mulig svindel med udbytteskat? Eller vil bankernes aftaleudkast tværtimod gøre det lettere at snyde den danske statskasse og befolkning for milliarder? Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.
- De hemmelige aktionærer 4:6 – Bankerne stritter imodby DR on 8. marts 2021 at 5:03
Da det til sidst lykkes at få en lovændring igennem, der skal gøre det muligt at stramme kontrollen med nogle af de mange refusioner, stritter bankerne imidlertid imod. Da papirerne ligger klar og kun lige mangler ministerens underskrift, beder bankerne ministeren om ikke at skriver under på den bekendtgørelse, der vil pålægge bankerne hurtigere at fortælle Skat, hvem nogle af udbyttemodtagerne er. Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.
- De hemmelige aktionærer 3:6 – Byrdebarometeretby DR on 8. marts 2021 at 5:02
For at komme igennem med deres løsningsforslag tager Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skat nu kontakt til Skatteministeriets departement for at få lavet reglerne om. Men deres ønske om, at bankerne løbende skal indberette til Skat, hvem der får udbytte af danske aktier, møder modstand i departementet. Kravet strider mod regeringens målsætning om at nedbringe de administrative byrder for erhvervslivet, herunder bankerne. På Skatteministeriets hjemmeside viser et byrdebarometer, hvor meget ministeriet har nedbragt byrderne med. Og hvis ministeriet strammer kontrollen, så vil barometeret gå i den forkerte retning. Ifølge embedsmænd i departementet, bliver Lisbeth Rømer og hendes kolleger derfor fanget i “en ond cirkel”. Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.
- De hemmelige aktionærer 2:6 – Service frem for kontrolby DR on 8. marts 2021 at 5:01
Da Lisbeth Rømer i sommeren 2002 sætter sig i stolen som leder af Skats udbytteafdeling, går der ikke lang tid, før hun opdager, at noget er galt. Op gennem 00erne udarbejder hun og hendes kolleger i Skat derfor forslag til, hvordan de mange huller i udbytteskattesystemet kan lukkes hul for hul. Men de politiske vinde i Skat blæser ikke så meget mod mere kontrol, men derimod mest af alt mod at give en bedre service til aktionærerne. Også selvom Lisbeth Rømer og hendes kollegaer klart skriver, at “Politikerne skal gøres opmærksom på, at der reelt er et problem, der er en trussel for skattesystemet.” Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.
- De hemmelige aktionærer 1:6 – Mange refusioner virker falskeby DR on 8. marts 2021 at 5:00
Da kravet om at få udbetalt over en halv milliard danske kroner i september 2006 lander hos Lisbeth Rømer og hendes kolleger i Skats udbytteadministration i Ballerup, ender kravet hurtigt helt oppe ved Skats juridiske direktør. Men hvorvidt det er sandt, at det franske selskab har ret til så mange penge fra Danmark, viser sig også vanskeligt at finde ud af. Mens uret tikker, koster det samtidig millioner af kroner i renteudgifter for Skat. Så skal de ansatte i Skat udbetale den halve milliard kroner eller ej? Tilrettelægger: Jesper Tynell. Klip og lyddesign Signe Mansdotter og Marie Kildebæk. Redaktion: Alberte Zacho og Karen Damsgaard Sørensen. Redaktør: Jens Vithner Hansen.
- Traumatiseret af krig – for rask til erstatningby DR on 26. februar 2021 at 5:00
At gå i krig kan få store konsekvenser for de soldater der bliver udsendt. Krigen kan give fysiske eller psykiske skader, der kan påvirke soldaterne resten af livet. Derfor søger mange krigsveteraner hvert år om arbejdsskadeerstatning, fordi de har fået diagnosen PTSD, efter de har været udsendt. Det er bare ikke alle veteraner med PTSD der ender med at få erstatning. I dagens P1 Dokumentar fortæller to krigsveteraner deres historie. De var udsendt samme sted, havde lignende traumatiske oplevelser og har begge en psykiaters ord for, at deres PTSD skyldes deres udsendelser. Alligevel fik den ene erstatning imens den anden fik afslag. Tilrettelagt af Cecilie Sylvest Carlsen. I redaktionen sidder Frederik Ledegaard og Jens Vithner Hansen. Redaktør er Jesper Hyhne.
- Miraklet i Brovstby DR on 26. februar 2021 at 5:00
En lille frikirke i Brovst har gjort det til sin mission at omvende muslimer fra det lokale asylcenter til kristendommen. Frikirken, som hedder ‘Fristedet’, er stiftet af ægteparret Anni og Kjeld Sommer. For at lykkes med deres mission må Anni og Kjeld aktivt opsøge asylansøgere, og det er svært, når der både er store sproglige barrierer, og man ikke må holde religiøse aktiviteter på asylcenteret. P1 Dokumentar har besøgt frikirken i Nordjylland og følger Anni og Kjelds mission i ‘Miraklet i Brovst’. Tilrettelagt af Freja Sørine Adler Berg og Cecilie Sylvest Carlsen. Redaktion: Kåre Marling Kiib, Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen og Gry Hoffmann. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 31. marts).
- ‘De tror jeg bor i en gummicelle’by DR on 26. februar 2021 at 5:00
Siden 2012 er der blevet begået en række drab på ansatte på bosteder for psykisk syge. Det har fået myndighederne til at lave flere restriktioner for de ansatte for at beskytte dem mod beboere, som kan være farlige. Men langt de fleste beboerne er ikke farlige. De bor på bostederne for at få hjælp til at klare sig i hverdagen, komme i job eller uddannelse og måske blive sluset ud i egen bolig. I dagens P1 Dokumentar kan du møde to beboere, som er kede af restriktionerne for de ansatte. Dokumentaren ‘De tror jeg bor i en gummicelle’ er tilrettelagt af Cecilie Sylvest Carlsen. I redaktionen: Sophie Moestrup og Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen. Redaktør: Jesper Hyhne. Vært: Gry Hoffmann. (Sendt første gang 1. juni).
TED Talks Daily
- How wireless energy from space could power everything | Ali Hajimiriby Ali Hajimiri on 6. juni 2023 at 14:51
Modern life runs on wireless technology. What if the energy powering our devices could also be transmitted without wires? Electrical engineer Ali Hajimiri explains the principles behind wireless energy transfer and shares his far-out vision for launching flexible solar panels into space in order to collect sunlight, convert it to electrical power and then beam it down to Earth. Learn how this technology could power everything — and light up our world from space.
- Can we recreate the voice of a 3,000-year-old mummy? | David M. Howardby David M. Howard on 5. juni 2023 at 14:51
Drawing on his work reconstructing the vocal tract of an ancient Egyptian priest, speech scientist David M. Howard shares three evolutionary wonders of human speech — and the importance of nurturing your own voice in an increasingly noisy world.
- How to design a school for the future | Punya Mishraby Punya Mishra on 2. juni 2023 at 14:58
In all the conversations about improving education for children, the voices of students, teachers and community members are often left out. Educational designer Punya Mishra offers a method to shift that paradigm, taking us through new thinking on the root of success (and failure) at school — and how a totally new, different kind of educational system could better meet students’ needs.
- The poetry of everyday language | Julián Delgado Loperaby Julián Delgado Lopera on 1. juni 2023 at 15:00
In a captivating, poetic ode to the beauty and strength of mixed languages, writer Julián Delgado Lopera paints a picture of immigrant and queer communities united not by their refinement of language but by the creative inventions that spring from their mouths. They invite everyone to reconsider what “proper” English sounds like – and imagine a blended future where those on the margins are able to speak freely.
- 5 steps to fix any problem at work | Anne Morrissby Anne Morriss on 31. maj 2023 at 14:53
In a practical, playful talk, leadership visionary Anne Morriss reinvents the playbook for how to lead through change — with a radical, one-week plan to build trust and fix problems by following a step per day.
- Your right to mental privacy in the age of brain-sensing tech | Nita Farahanyby Nita Farahany on 30. maj 2023 at 14:51
Neurotechnology, or devices that let you track your own brain activity, could help you deeply understand your health. But without privacy protections, your innermost thoughts, emotions and desires could be at risk of exploitation, says neurotech and AI ethicist Nita Farahany. She details some of the field’s promising potential uses — like tracking and treating diseases from depression to epilepsy — and shares concerns about who collects our brain data and how they plan to use it, ultimately calling for the legal recognition of “cognitive liberty” as we connect our brains and minds to technology.
- Could we treat Alzheimer’s with light and sound? | Li-Huei Tsaiby Li-Huei Tsai on 29. maj 2023 at 10:00
What if we could use brain waves to treat Alzheimer’s? Professor and neuroscientist Li-Huei Tsai details a promising new approach to artificially stimulate gamma brain waves using light and sound therapy, to increase connectivity and synchrony and delay the onset of this deadly disease. This non-invasive therapy has already been shown to work in mice — now it’s on to human clinical trials, with the potential to usher in a brighter future for everyone. (Followed by a Q&A with head of TED Chris Anderson)
- The dinosaur detectives of real-life Jurassic parks | Martin Lockleyby Martin Lockley on 26. maj 2023 at 14:55
Dinosaur tracks can teach us more about the day-to-day behavior of creatures like T. rex or the Stegosaurus than their skeletons ever could, says paleontologist Martin Lockley. From a “dinosaur’s lover’s lane” in Colorado to the rocky shores of South Korea, Lockley explores what we can learn from the traces of some of the most impressive creatures ever to walk the Earth.
- Are life-saving medicines hiding in the world’s coldest places? | Normand Voyerby Normand Voyer on 25. maj 2023 at 14:51
Could the next wonder drug be somewhere in Canada’s snowy north? Take a trip to this beautiful, frigid landscape as chemist Normand Voyer explores the mysterious molecular treasures found in plants thriving in the cold. These scarcely investigated organisms could hold immense medical promise, he says – so long as we work quickly enough to discover them.
- A foster care system where every child has a loving home | Sixto Cancelby Sixto Cancel on 24. maj 2023 at 14:58
In the US, youth in foster care are nearly twice as likely as war veterans to suffer from PTSD. Placed in foster care at just 11 months old, 2023 Audacious Project grantee Sixto Cancel experienced the faults of the system firsthand. Now, he’s the founder of Think of Us, an organization working to reform child welfare by centering kinship care, or placing a child with an extended family member or a familiar adult. Learn more about his plan to help thousands of kids searching for a loving home with one simple, systemic switch. (This ambitious idea is a part of the Audacious Project, TED’s initiative to inspire and fund global change.)
- Is someone you love suffering in silence? Here’s what to do | Gus Worlandby Gus Worland on 23. maj 2023 at 14:45
Lots of people talk about the need to be physically fit, but mentally fit? Not as much. In a powerful talk, mental health advocate Gus Worland shares how an experience of deep grief from his own life sparked his mission to advocate for suicide prevention — and shows why “looking after your own village” can be as simple as sending a text message, right now, to the person you cannot imagine living without.
- The timeless, ancient language of art | Wangechi Mutuby Wangechi Mutu on 22. maj 2023 at 15:33
Using found materials and mesmerizing structures that unearth deep-rooted emotions, Wangechi Mutu’s visual creations celebrate our collective history and explore how art communicates into the future. From ancient rock carvings in the Sahel to her own chimeric abstractions, she shares her journey of self-discovery and reminds us all that we already speak the most ancient language of all.
- The incredible creativity of deepfakes — and the worrying future of AI | Tom Grahamby Tom Graham on 19. maj 2023 at 14:49
AI-generated media that looks and sounds exactly like the real world will soon permeate our lives. How should we prepare for it? AI developer Tom Graham discusses the extraordinary power of this rapidly advancing technology, demoing cutting-edge examples — including real-time face swaps and voice cloning — live from the TED stage. In conversation with head of TED Chris Anderson, Graham digs into the creative potential of this hyperreal content (often referred to as “deepfakes”) as well as its risk for exploitation and the new legal rights we’ll need in order to maintain control over our photorealistic AI avatars.
- What makes a “good college” — and why it matters | Cecilia M. Orphanby Cecilia M. Orphan on 18. maj 2023 at 14:59
Why are “good colleges” often the ones that accept the fewest students? Exposing the harmful consequences of society’s obsession with highly rejective (and expensive) universities, educator Cecilia M. Orphan asks us to rethink what makes institutions “prestigious” and consider directing funds and attention to where they’re needed most: regional public universities that serve all students. A call for schools to be judged by the opportunities they create — not the ones they stifle.
- Lessons from losing my mind | Andy Dunnby Andy Dunn on 17. maj 2023 at 14:57
Neurodiversity and innovation often go hand in hand, but does that mean visionary entrepreneurs get a free pass to say and do anything they want? Bonobos founder and mental health advocate Andy Dunn shares his experience navigating bipolar I in the midst of running a successful startup, offering lessons learned on his journey to wellness and steps to create a future where everyone is able to “dream crazy dreams” — while being held accountable.
- 3 ways your money can fight climate change | Veronica Chauby Veronica Chau on 16. maj 2023 at 14:52
What if we could solve the climate and housing crises at the same time? Financial institutions have pledged trillions to transform the economy and accelerate climate action — but right now, that money is not flowing at the speed it needs to, says sustainable investing expert Veronica Chau. Illuminating the links between climate change and affordable housing, she suggests a playbook of moves to start mobilizing big money and transform climate financing challenges into opportunities.
- What the world can learn from China’s innovation playbook | Keyu Jinby Keyu Jin on 15. maj 2023 at 14:52
In the last few decades, China has gone from technological scarcity to abundance. What sparked this shift? Economist Keyu Jin explores how China has fostered a model of innovation unlike any other and shows why understanding its competitive, collaborative approach could benefit the world — and perhaps demystify some contradictions.
- The urgent risks of runaway AI — and what to do about them | Gary Marcusby Gary Marcus on 12. maj 2023 at 14:59
Will truth and reason survive the evolution of artificial intelligence? AI researcher Gary Marcus says no, not if untrustworthy technology continues to be integrated into our lives at such dangerously high speeds. He advocates for an urgent reevaluation of whether we’re building reliable systems (or misinformation machines), explores the failures of today’s AI and calls for a global, nonprofit organization to regulate the tech for the sake of democracy and our collective future. (Followed by a Q&A with head of TED Chris Anderson)
- Does working hard really make you a good person? | Azim Shariffby Azim Shariff on 11. maj 2023 at 14:58
Around the world, people who work hard are often seen as morally good — even if they produce little to no results. Social psychologist Azim Shariff analyzes the roots of this belief and suggests a shift towards a more meaningful way to think about effort, rather than admiring work for work’s sake.
- How “second chance” laws could transform the US justice system | Sheena Meadeby Sheena Meade on 10. maj 2023 at 14:45
More than 30 million people in the US are eligible to have their arrest and conviction records cleared — but most people who qualify either can’t afford it or simply don’t know it’s an option. In this gripping talk, second chance advocate and 2023 Audacious Project grantee Sheena Meade makes the case for “clean slate” laws that streamline this complicated process, increasing access to work, housing and education opportunities for millions of people. Learn how her team at the Clean Slate Initiative has already helped pass these laws in six US states and how they’re now working to unlock record clearance for millions more, so everyone can get a true shot at becoming their best selves. (This ambitious plan is a part of the Audacious Project, TED’s initiative to inspire and fund global change.)
- The disappearing computer — and a world where you can take AI everywhere | Imran Chaudhriby Imran Chaudhri on 9. maj 2023 at 14:46
In this exclusive preview of groundbreaking, unreleased technology, former Apple designer and Humane cofounder Imran Chaudhri envisions a future where AI enables our devices to “disappear.” He gives a sneak peek of his company’s new product — shown for the first time ever on the TED stage — and explains how it could change the way we interact with tech and the world around us. Witness a stunning vision of the next leap in device design.
- 4 ways to have healthy conversations about race | Afrika Afeni Millsby Afrika Afeni Mills on 8. maj 2023 at 14:39
Learning how to have productive conversations about race is a necessary part of the human experience. Educator Afrika Afeni Mills says the best place to start is in the classroom — because the earlier these skills are taught, the fewer biases there are to unlearn. She shares four actionable lessons to help people overcome their fear and take on these conversations at any age.
- “Woman, Life, Freedom” in Iran — and what it means for the rest of the world | Golshifteh Farahaniby Golshifteh Farahani on 5. maj 2023 at 15:00
In this poetic and moving reflection, actor, musician and activist Golshifteh Farahani honors those who have fought for “Woman, Life, Freedom” following Mahsa Amini’s death at the hands of Iran’s religious morality police. Calling upon our shared humanity, she urges everyone to take a stand against violence inflicted on innocent people around the world.
- How poetry unlocked my superpowers | Keenan Scott IIby Keenan Scott II on 4. maj 2023 at 14:46
Keenan Scott Il’s passion for words, stories and superheroes fueled his journey to becoming a celebrated playwright, producer, director and actor. Showing how language can illuminate the superhero in all of us, Scott performs three spoken word pieces that seamlessly weave together literary devices like simile, assonance and slant rhyme, sharing the talent he’s cultivated despite the obstacles (read: kryptonite).
- 3 money lessons from infamous scam artists | J Mase IIIby J Mase III on 3. maj 2023 at 14:27
Scam artists know something about money that you don’t — and artist J Mase III is here to shed some light. From Elizabeth Holmes’s false medical tech promises to Anna “Delvey” Sorokin’s fake trust fund and more, Mase shares examples of infamous scams along with three crucial lessons on how money functions for the wealthy, why it flows in the direction it does and how to start spotting scams in your own life.
Skønlitteratur på P1
- Hun ville skrive om den rå arbejder-mand…by DR on 31. maj 2023 at 3:00
…men endte med at have sex med ham. Nogenlunde sådan er udgangspunktet for engelske, Tabitha Lasleys debutværk, ‘Havtilstand’. Romanen skildrer forfatterens forsøg på at skrive en bog om den gruppe af britiske mænd, der arbejder offshore i Nordsøen på de store olieboreplatforme. ‘Desværre’ for Tabitha Lasley forelsker hun sig i den første oliearbejder, hun interviewer. I dagens program taler vært, Nanna Mogensen med litteraturforsker, Mathies Aarhus om romanen og dens forhold til den mere traditionelle arbejderlitteratur (George Orwell) – og så diskuterer de to, om Tabitha Lasleys trang til ‘arbejdersex’ går ud over hendes evne til at skildre den engelske arbejderklasse sandfærdigt og balanceret. Vært: Nanna Mogensen.
- Dansk slavehistorie backstageby DR on 24. maj 2023 at 3:00
Dramatiker og skuespiller, Anna Neye vil med filmen, ‘Viften’ gøre op med fortællingen om Danmark som ‘human slavenation’ med Peter von Scholten som den store befrier. I stedet har hun fortalt historien om danskernes fortid som slaveejere med udgangspunkt i de brune kvinders virkelighed anno 1848 på St. Croix I dagens program forklarer hun, hvorfor det er et problem, at danskerne kun bliver uddannet i Holocaust men ikke deres egen fortids folkedrab i Caribien. Desuden medvirker sprogkonsulent i filmen, Kristoffer Friis Bøegh. Vært: Nanna Mogensen. (Sendt første gang 24 maj).
- På røven i Malmøby DR on 10. maj 2023 at 3:00
Da en tilfældig junkie opsøger den pæne cellist, Cody for at tigge penge, begynder Cody at erindre sin barske opvækst i et af Malmøs håbløse kvarterer. Han er nemlig dén, der undslap sin skæbne på velfærdsskandinaviens absolutte bund. Hos den svenske forfatter, Andrzej Tichý får du et stykke klasselitteratur, som du aldrig har fået det før. Den lille roman, ‘Elendigheden’ er komponeret som et stykke vild musik, og i dagens program åbner vært, Nanna Mogensen bogen via musikken sammen med litteraturforsker, Nicklas Freisleben Lund, mens de diskuterer selve begrebet ‘klasselitteratur’.
- Man myrder da kvinderby DR on 26. april 2023 at 3:00
I den lille roman, ‘Den blinde ugle’, går det hårdt ud over kvinderne. Én af dem ender ligefrem i en kuffert – skåret i småstykker. Så det er ikke uden grund, at oversætteren af det persiske værk fra 1937 følte det som en hård opgave at arbejde med bogen. Dansk-iranske, Shadi Angelina Bazeghi er udsendelsens gæst, og hun taler med vært, Nanna Mogensen om forfatteren, Sadegh Hedayat (1903-1951) og om hans rædselsvækkende univers – et univers, der desværre virker velkendt i dagens Iran og i nogle danske drabssager. Vært: Nanna Mogensen. (Sendt første gang 26 april).
- En lækker luftkaptajn…by DR on 19. april 2023 at 3:00
…og en udstoppet isbjørn bliver Gustavas vej tilbage til livet. Hun er egentlig taget til Norge for at dø for egen hånd, men sådan går det ikke. Heldigvis! I dagens program taler vært, Nanna Mogensen med forfatter, Christina Hesselholdt om dennes nye roman, ‘Til lyden af sin egen tromme’, hvori Gustava er én af hovedpersonerne. Samtalen kommer bl.a. til at handle om begær, Joe Biden, Venedig, døden, Thomas Mann og udbrændte kvinder. Vært: Nanna Mogensen.
- Hun har skrevet på romanen i 36 år….by DR on 12. april 2023 at 3:00
…og hun er ikke færdig endnu! Hun hedder Solvej Balle, og romanserien, ‘Om udregning af rumfang’ består af hele syv romaner om samme hovedperson, der er fanget i tiden. Indtil videre er de fire første bind udsendt, og i dagens program får lytterne en eksklusiv forpremiere på det femte bind. Solvej Balle taler desuden med vært, Nanna Mogensen om at være i gang med et projekt, der har overtaget forfatterens liv i flere årtier. Vært: Nanna Mogensen. (Sendt første gang 12. april).
- Glem alt om Ibiza…by DR on 29. marts 2023 at 3:00
…det er på Hiddensee, det sker! Den tyske mini-ø var i 1920’erne hjemsted for en frisindet kunstnerkoloni med filmstjernen Asta Nielsen i spidsen. I dagens program kommer lytteren med til øen anno 1971, hvor den østtyske forfatter Hanns Cibulka tilbringer tre sommermåneder. Han betragter naturen og tænker over livet på sine mange vandringer, og resultatet kan læses i hans dagbog, ‘Havtorntid’, der nu kommer på dansk. Bogens oversætter, Christian Lundager, og forlægger, Andreas Harbsmeier, fortæller om Hiddensee dengang og nu, og sammen med vært Nanna Mogensen prøver de at finde svaret på, hvorfor Hanns Cibulka er så ukendt af mange, når han nu skriver så godt. Vært: Nanna Mogensen. (Sendt første gang 29. marts).
- Shakespeares værste fuckboy…by DR on 22. marts 2023 at 4:00
…får du navnet på i dagens program, hvor oversætter og forfatter, Niels Brunse også udpeger den engelske digters ‘største ho’ og ‘vigtigste bromance’. Selv vil Niels Brunse helst drikke en bajer med Shakespeares karakter, Paulina fra ‘Et vintereventyr’. Det taler han med vært, Nanna Mogensen om. Hun afslører selv hvilken skurk hos Shakespeare, hun elsker højest. Det skal med andre ord handle om Shakespeares kæmpe og fantastiske persongalleri. Vært: Nanna Mogensen. (Sendt første gang 22. marts).
- Forfatteren som terrorist?by DR on 8. marts 2023 at 4:00
Kemifabrikken, Cheminova er hovedemnet i to nye danske bøger. Kim Blæsbjerg skriver i sin roman, ‘De bedste familier’ historien om Cheminovas storhedstid i 1950’erne – men også historien om de mange forgiftninger blandt arbejderne. Malte Tellerup kalder sig nye, ‘Spræng fabrikken’ for ‘lige dele spændingsroman og sabotagemanual’. Bogen giver da også en række ‘ideer’ til, hvordan man kan placere bomber på grunden hos Cheminova, men er det overhovedet forfatterens rolle at inspirere til ødelæggelse af privat ejendom? Det taler vært, Nanna Mogensen med de to forfattere om i dagens program, hvor vi også hører arkivklip med nogle af de helt centrale personer i Cheminovas historie.
- Hvem tar sig af månen?by DR on 1. marts 2023 at 4:00
Vi har digtet og drømt om månen i masser af år. Men hvad drømmer månen selv om? Hvordan har den det egentlig? Det undersøger den nye danske roman, ‘Nødder’, der gør månen til en slags hovedperson. I dagens program, er vært Nanna Mogensen taget på hjemmebesøg hos forfatter, Shëkufe Tadayoni Heiberg, der med sin nye utopiske bio-fi ønsker, at vi skal gentænke vores forhold til både natur og videnskab. Vært: Nanna Mogensen.
- Leif Davidsen lufter en syg køter….by DR on 22. februar 2023 at 4:00
..og den er ikke til at opdrage! Den stammer fra forfatter, Mikhail Bulgakovs roman, ‘En hunds hjerte’ fra 1925. Her får gadehunden, Sharik indopereret noget af hjernen og testiklerne fra en fordrukken død mand, og så starter balladen, for det nye ‘hundemenneske’ horer og drikker som en gal. Bulgakovs vanvittige historie spejler på sin vis det vanvid, der finder sted lige nu i Ukraine. Det taler vært, Nanna Mogensen med forfatter, Leif Davidsen om i dagens program. (Sendt første gang 22. februar).
- Manden – nu med penisby DR on 15. februar 2023 at 4:00
Sanger og digter, Tobias Rahim nægter at beskrive sig selv som ‘mand’. Han vil langt hellere kaldes “et menneske med en pik”. Dén ser man en del til i hans nye digtsamling, og i det hele taget er manderollen til forhandling hos flere danske forfattere. Hos digteren, Duncan Wiese drømmer den nybagte far om at føde og have bryster, mens den aldrende boomer-mand ikke kan finde sprog for sit rige indre liv hos Jesper Wung-Sung. I dagens program ser vært, Nanna Mogensen på mandens nutid og fremtid sammen med psykologiprofessor, Gert Martin Hald, og det går ikke stille for sig! Vært: Nanna Mogensen. (Sendt første gang 15. februar).
- Marianne Larsen skulle nå toget hjem…by DR on 8. februar 2023 at 4:00
….så hun gik muligvis glip af nogle fede fester hos digterguruen, Poul Borum dengang omkring 1970. Til gengæld har hun været med i en ret hemmelig litteraturloge i flere årtier. I dagens program kan du høre den 72årige digter fortælle om sit liv og sit forfatterskab – og om at være både introvert og pokkers nysgerrig. Vært, Nanna Mogensen er taget på hjemmebesøg hos Marianne Larsen. (Sendt første gang 8. februar).
- Okkulte sexritualer og en stor filipensby DR on 1. februar 2023 at 4:00
Ovenstående er en del af handlingen i den oversete britiske forfatter, Ithell Colquhouns surrealistiske roman, ‘Hermogenes’ gås’ (1961). I den rejser en ung pige til sin onkels fortryllede ø, hvor hun oplever ‘lidt af hvert’. Bogen udkommer nu på dansk, og i dagens program kan du høre mere om multikunstneren, Colquhoun, der var kompromisløs i alt, hvad hun gjorde. Hun blandede alkymi, tarot og drømmedagbog, når hun skrev, og vært, Nanna Mogensen må i udsendelsen en tur til tarotcoach for at forstå romanen rigtigt. Gæsterne er: Oversætter og redaktør, Rikke Oberlin Flarup og tarotekspert, Sofie Golodnoff. Vært: Nanna Mogensen. (Sendt første gang 1. februar).
- Iransk stjerne endelig på danskby DR on 25. januar 2023 at 4:00
I Iran kender alle forfatteren, Zoyâ Pirzâd, men indtil nu har hun været ukendt i Danmark. I dagens program ser redaktør, Mahnaz Firouzabadi og kender af iransk litteratur, Shekufe Tadayoni Heiberg nærmere på forfatterskabet, der nu introduceres herhjemme. Pirzâd skriver primært om det nære liv – men hendes fiktion er både kritisk og politisk. I udsendelsen tager vært, Nanna Mogensen også fat på den aktuelle politiske situation i Iran sammen med gæsterne.
- Den kolde krig vågner igenby DR on 18. januar 2023 at 4:00
I Benni Bødkers nye spionkrimi, ‘Et hus med tusind øjne’, trækkes både hovedpersonen, Rune og læseren med tilbage til Den Kolde Krig. For at forstå denne angstfyldte periode i danmarkshistorien bedre er vært, Nanna Mogensen taget med forfatteren til Stevnsfortet. Her atten meter under jorden kunne man både overvåge fjender og beskytte sig imod angreb fra Sovjetunionen. Benni Bødker og Nanna Mogensen forsøger at blive klogere på konflikten mellem Øst og Vest dengang og nu. Vært: Nanna Mogensen. (Sendt første gang 18. januar).
- Man skal skrive sandhed!by DR on 11. januar 2023 at 4:00
Sådan siger den ungarske forfatter, Agota Kristof, men hvordan skriver man en sand sætning? Det kommer forfatter, Dy Plambeck i studiet for at svare på. Hun bruger selv Agota Kristofs bøger, når hun underviser i kreativ skrivning – og så har hun skrevet efterord til Kristofs lille roman, ‘I går, der udkommer denne uge i dansk oversættelse. Vært: Nanna Mogensen.
- Hvad sker der, når mor og far har sagt farvel?by DR on 5. oktober 2022 at 9:03
…Og ungerne bliver passet af pædagogerne i børnehaven. Hvad foregår der bag de lukkede døre på en døgninstitution for syge voksne? Det får man et indblik i en ny novelleantologi rettet mod pædagogstuderende, og det er stærke sager, der møder læseren! Så hvordan kan novellerne gøre de studerende til bedre omsorgsgivere? Og har de studerende overhovedet lyst til at fortsætte deres uddannelse, når de har læst novellerne? I dagens program er gæsterne: Forfatter, Stine Askov, der har skrevet en historie til den nye udgivelse og redaktøren bag – underviser på pædagoguddannelsen, Julie Top-Nørgaard. Vært: Nanna Mogensen.
- I galop på statsministerens læsehestby DR on 25. maj 2022 at 3:00
Mette Frederiksen tager gerne selfies foran sin bogreol og brander sig ivrigt på kulturen. Visse har ligefrem givet hende øgenavnet, ‘Salon-Mette’. Hvordan har hun det selv med dén betegnelse? Hvorfor lægger hun så mange boganbefalinger på SoMe? Og fremfor alt: Hvordan kan hun heppe på en romankarakter, der prøver lykken som immigrant i Vesten, når hun lukker grænsen for selvsamme i sit politiske virke? Vært, Nanna Mogensen tager til Christiansborg for at få svar på det hele – og det går ikke stille for sig…Heldigvis! Lyt med, når statsministeren taler om sine yndlingsbøger og deres relation til den realpolitiske virkelighed. Vi runder både ny afrikansk litteratur; et aktuelt dansk mammutværk og en kontroversiel amerikansk klassiker. Vært: Nanna Mogensen.
- Red planeten, dræb jer selv!by DR on 2. marts 2022 at 10:03
Sådan lyder opfordringen i Lars Skinnebachs nye digtsamling, ‘Patriarken falder’. Citatet stammer fra et ældre technonummer, men kan sætningen ligefrem være løsningen på vores helt akutte klimaproblemer? Det taler vært, Nanna Mogensen med forfatteren om. Mennesket har nemlig gjort uoprettelig skade på planeten, fastslår rapport efter rapport. Hvor efterlader det os, og giver det mening at digte længere? Øko-poesiens fader, Lars Skinnebach giver sine bud i programmet, hvor lytterne også kan møde forfatter, Josefine Klougart, der er indstillet til DRRoman-prisen 2022, for ‘Alt dette kunne du få’. I redaktionen: Nanna Mogensen og Diana Bach.
- Britney Spears siger op!by DR on 9. februar 2022 at 10:03
Musikikonet Britney Spears er revolutionshelt i det nye teaterstykke, ‘Work bitch’. Ja, faktisk er titlen taget direkte fra et af popprinsessens mange hits. I forestillingen gør den amerikanske stjerne op med ideen om det hårde arbejdslivs lyksaligheder. Hun vil være fri og råde over sit eget liv. Hun vil ikke længere være en ‘work bitch’. Forfatteren til stykket, Ida-Marie Hede og instruktøren bag, Niels Erling er gæster i dagens program, hvor temaerne er: Arbejde, frihed og den nye anti-work-bevægelse, der hitter i USA. Her siger folk op i stor stil, og man taler ligefrem om den nuværende epoke som ‘The Great Resignation’. Vært: Nanna Mogensen.
- Underklassen skriver – Édouard Louis og Thomas Korsgaardby DR on 2. februar 2022 at 10:03
Hvis det kun er middelklassens børn, der skriver, bliver det kun middelklassens verden, vi kan læse om i ny dansk skønlitteratur. Væk er underklassens universer og underklassens stemmer. Derfor overlader Skønlitteratur på P1 denne gang ordet til to forfattere, der netop kommer fra underklassen og bruger deres erfaringer i deres bøger: Franske Èdouard Louis (aktuel med ‘En kvindes forvandling’) og danske Thomas Korsgaard (aktuel med ‘Man skulle nok have været der’ og indstillet til DRRomanprisen 2022). Medvirkende: Journalist, Bodil Skovgaard Nielsen og Thomas Korsgaard. Diana Bach og vært, Nanna Mogensen interviewer. (Sendt første gang 2. februar 2022).
- Hvad er der løs med Amdi, psykologerne og Den Hvide Mand?by DR on 26. januar 2022 at 10:03
Ny original dramatik er en næsten hemmelig genre i dansk skønlitteratur, men det skal være slut! I dagens udsendelse gæster tre dramatikere studiet for at give lytterne en smagsprøve på alt det gode, underholdende og vanvittige, dansk dramatik har at byde på lige nu. Gæsterne er Line Knutzon, Joan Rang Christensen og Andreas Garfield, og de skriver om så forskellige emner som: Tvind-imperiet; en mulig psykologsammensværgelse i Søborg og den komplicerede kærlighed til Den Hvide Mand. Vært, Nanna Mogensen både læser og synger med gæsterne, når den står på ‘readings’ fra de aktuelle værker. Vært: Nanna Mogensen.
- Iben Mondrup og ‘Vittu’by DR on 19. januar 2022 at 10:03
Det er sjældent, vi møder kvindelige krænkere i dansk skønlitteratur, men Iben Mondrups nye roman, ‘Vittu’ er en undtagelse. Her følger læseren den grønlandske dreng, Vittu, der adopteres af det danske ægtepar, Stig og Alice i Aarhus i 1970’erne. Alice har dog svært med at falde til i rollen som mor, og hun ser primært Vittu som ‘et projekt’, der skal give hendes liv mening. Det, der begynder som en kunstnerisk besættelse af drengen, ender som en erotisk besættelse hos Alice. Programvært, Nanna Mogensen har besøgt Iben Mondrup hjemme hos forfatteren til en samtale om romanen. Vært: Nanna Mogensen.
- Sæt pris på litteraturenby DR on 5. januar 2022 at 10:03
I dette program sætter vi pris på litteraturen. Meget mere end sædvanligt. For der findes i vores lille bitte sprogområde et hav af litterære priser, og der kommer hele tiden flere til. Vært Alberte Clement Meldal har i årets første udsendelse inviteret kritiker Lars Bukdahl til en samtale om priser; deres betydning og berettigelse. Lars Bukdahl går efter udsagn op i priser på en både helt tosset og irriterende (for dem der uddeler dem) måde, og han har endda også selv indstiftet en pris, der går til den smallest tænkelige litteratur. I programmet præsenteres også Charlotte Weitze’s Rosarium, som er indstillet til DR’s romanpris.
Katrine & Maries Historiepodcast
- Episode 208 : Sandheden om Grundlovenby Katrine og Marie on 5. juni 2023 at 7:52
I denne uge tager Katrine og Marie fat i Grundloven og giver den en ægte historisk behandling. Sandheden om Grundloven er beskidt og diskriminerende. Så glæd jer! God Grundlovsdag.
- Episode 207: Konfirmationens Historieby Katrine og Marie on 28. maj 2023 at 11:41
Katrine har lige været igennem en traumatisk oplevelse: hendes bonussøn er blevet konfirmeret. Som en del af healing-processen taler vi derfor om konfirmationens historie: hvordan den opstod, hvorfor den var så pokkers vigtig for unge mennesker i “de gode gamle dage” og hvordan non-firmationen blev opfundet i København.
- Episode 206: Dødbold med Mayaerneby Katrine og Marie on 14. maj 2023 at 12:33
Vi skal til Mellemamerika, hvor en række store (præ-columbianske) civilisationer dyrkede en helt særlig form for boldspil. Det var ekstremt populært og underholdning for befolkningen – men (der er altid et men) der var mere på spil end blot at score point. Vi ser nærmere på det mellemamerikanske boldspil, hvad det gik ud på og hvorfor det var så populært – og så svarer vi på spørgsmålet: var det virkelig et spil på liv og død?
- Episode 205: Træn som en romersk kejser!by Katrine og Marie on 7. maj 2023 at 9:44
Er du træt af padel? Keder du dig til badminton? Eller betaler du også får et medlemskab til Fitness World, som du aldrig bruger? Måske er det tid til at give din træning lidt ekstra krydderi. Det er nemlig ikke en ny idé at ville holde kroppen fit. I dette afsnit taler vi om både græsk og romersk fitness – og find ud af hvilken ældgammel sportsgren, der kurerer alt fra spedalskhed til luft i maven!
- Episode 204: Helligdagsmassakren i 1770by Katrine og Marie on 30. april 2023 at 10:31
Fik vi din opmærksomhed? Godt. I den kommende uge er det sidste gang, at vi har fri på Store Bededag (snøft). I den forbindelse dykker vi ned i historien om dengang i 1770, hvor man fjernede ikke én, ikke to, men hele 9 (NI!!) helligdage fra kalenderen. Og dengang – som i dag – var det faktisk en trussel fra Rusland, som satte gang i det hele.
- Episode 203: En russisk zombiehærby Katrine og Marie on 16. april 2023 at 9:35
Den 6. september 1915 var 1. verdenskrig i fuld sving. På østfronten var den tyske hær igang med at slå russerne tilbage og ved Osewiec-fæstningen planlagde de et modbydeligt angreb med giftgas. Det skulle blive et angreb, der gik over i historien.
- Episode 202: Dyrene i Colosseumby Katrine og Marie on 2. april 2023 at 14:08
I dette afsnit taler Katrine og Marie om, hvordan pokker romerne kunne opføre drablige kampe i Colosseum med eksotiske dyr fra fjerne egne… Eller nærmere: hvordan dyr fra fjerne egne endte i Colosseum. Katrine uddyber desuden hvordan hun ville vinde alle kampe mod alle dyr nogensinde.
- Episode 202: Det skidegode lorteafsnitby Katrine og Marie on 26. marts 2023 at 15:16
Lær mere om fortidens toiletvaner – bliv f.eks. klogere på islandske toiletdæmoner, romerske fællesskidninger og klamme københavnere.
- Episode 201: ALT ER EN BOMBE!!by Katrine og Marie on 12. marts 2023 at 7:36
Under 2. verdenskrig gjaldt alle kneb, når man skulle bekæmpe fjenden. Men ud over ildkamp, bomber og miner benyttede nazisterne sig også af mere luskede tricks: booby traps. De skulle forsinke fjenden, gøre dem nervøse, skabe paranoia og nedbryde kampmoralen. Men virkede det? I dette afsnit dykker vi ned i nogle af de mest skøre opfindelser og fortæller om planerne om at slå Winston Churchill ihjel med en plade chokolade og gøre det af med det britiske kongehus med eksplosive ærter. Og moralen? TAG ALDRIG IMOD EN GAVEKURV FRA ADOLF HITLER!
- Episode 200: Zombier i middelalderenby Katrine og Marie on 5. marts 2023 at 17:24
Vi fejrer afsnit nr. 200 med et brag af en historie! Vidste du godt, at zombier ikke er en moderne opfindelse? I denne uge skal vi tilbage til middelalderen, for her var fyldt med levende døde eller døde levende. Vi kommer forbi liderlige franskmænd, perverse præster og utallige klamme zombier.
- Episode 199: Når en hest hoster og verden går i ståby Katrine og Marie on 26. februar 2023 at 9:50
Hvad sker der, når alle heste lige pludselig melder sig syge? I dag taler Katrine og Marie om den store hesteinfluenza, der lammede USA i 1872.
- Episode 198: Stenalderhippier på Djurslandby Katrine og Marie on 19. februar 2023 at 12:14
For 5000 år siden bosatte en gruppe mennesker sig på en lille ø i en nu udtørret fjord på Djursland. Deres liv skulle blive ét af de mest gådefulde kapitler i dansk arkæologi. Men hvem var de? Hvor kom de fra? Og hvad var der med den bjørne-fetish? I denne uge taler vi om grubekeramisk kultur. En udbrydergruppe af datidens landbrugssamfund, der valgte at leve som jægere og samlere.
- Episode 197: Elefantordenenby Katrine og Marie on 12. februar 2023 at 12:10
Elefantordenen den fineste orden man kan modtage i Danmark. Vi har faktisk kun to slags ridderordener: Dannebrogsordenen, som gives til almindelige mennesker, der har gjort et eller andet fremragende for Danmark. Og så elefantordenen, som næsten udelukkende gives til kongelige personer eller statsoverhoveder. Men hvad er historien bag denne orden? Og hvor pokker kommer elefanten fra? Det undersøger vi i ugens afsnit. Vi skal vidt omkring i dagens afsnit: fra mærkelige middelalderlige håndbøger, persiske krigselefanter til en pavelig kæleelefant (som Martin Luther i øvrigt HADEDE), som ligger begravet i Vatikanet.
- Episode 196: Den nazistiske superjernbaneby Katrine og Marie on 6. februar 2023 at 16:40
Katrine og Marie er tilbage! Denne gang taler vi om det grandiose jernbarneprojekt: Breitspurbahn. Forestil dig en jernbane der strækker sig fra Paris til USA. Vognene er topmålet af luksus for de tyske statsborgere og en milepæl for den tyske ingeniørkunst. Dog ville projektet også have en mørk side, hvor millioner af tilfangetagne østeuropæere skulle transporteres i noget mindre luksuøse forhold. Lyt med og bliv klogere på jernbaner, 2. Verdenskrigs skøre projekter samt hvorfor banen aldrig blev bygget.
- Episode 195: Kongen, der ville stoppe en krig med et gruppekramby Katrine og Marie on 20. februar 2022 at 18:27
I denne uge skal vi til England i 1400-tallet. En borgerkrig raser. To slægter kæmper om retten til kongemagten. Men der ER faktisk en konge. Han hedder Henry og er middelalderkongernes svar på Tyren Ferdinand. Han fik en fremragende idé til hvordan krigen kunne afsluttes. Hvad skete der? Og lykkedes??
- Episode 194: Kongen under tennisbanenby Katrine og Marie on 13. februar 2022 at 19:07
Dette afsnit handler ikke om tennis. Til gengæld handler det om vikinger, kongemord og en helgen, som ingen ved, hvor er. Vi skal til England i 800-tallet, hvor Kong Edmund blev en superstar efter sin død.
- Episode 193: Kan man flyve til månen i en stridsvogn?by Katrine og Marie on 6. februar 2022 at 18:38
Hvis du tror rumrejser er en moderne fascination, så kan du godt tro om! I denne uge rejser vi tilbage til 1600-tallet, hvor Europa befandt sig i en måne-hype. I England sad en præst og drømte om at rejse til månen. Men hvordan? Hvor meget mad skal man have med? Er det koldt? Og hvor mange gæs kræver det egentligt?
- Episode 192: Atlantropaby Katrine og Marie on 23. januar 2022 at 8:39
Hvordan løser man alle verdens problemer? I 1930’ernes Tyskland havde Herman Sörgel svaret: et gigantisk ingeniørprojekt, som skulle forbinde Europa med Afrika. Så stort, at ingen nogensinde ville mangle arbejde igen. Så dyrt, at ingen nogensinde ville have råd til at gå i krig igen. I denne uge taler vi om det fantastiske og skøre Atlantropa-projekt!
- Episode 191: Da Agatha Christie forsvandtby Katrine og Marie on 17. januar 2022 at 18:20
De fleste kender Agatha Christie. Krimidronningen over dem alle, som blandt andet stod bag Miss Marple og Hercule Poirot. Men de færreste ved, at hun i december 1926 pludselig forsvandt sporløst i 11 dage.
- Episode 190: Historien om Disney – del 3by Katrine og Marie on 2. januar 2022 at 16:25
Vi håber alle er kommet godt ind i 2022! Vi fejrer nytåret med endnu en omgang Disney-historie fra Tornerose til Junglebogen. Marie genoplever minder fra barndommen og – advarsel – det indebærer sang!
- Episode 189: Historien om Disney – del 2by Katrine og Marie on 27. december 2021 at 21:43
Den længe ventede efterfølger til sidste års jule-afsnit! Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!
- Episode 188: Mysteriet om Mary Celesteby Katrine og Marie on 19. december 2021 at 18:48
Den 4. december 1872 finder man skibet Mary Celeste drivende rundt i Atlanterhavet. Skibet har ingen skader og lasten er intakt, men det er fuldstændig mennesketomt. Det er begyndelsen på ét af de største maritime mysterier nogensinde. Hvor var besætningen? Hvad var der sket ombord på Mary Celeste? Vi dykker ned i historien og teorierne om hvad der skete og hvorfor besætningen forsvandt sporløst. Var det et uheld? En forbrydelse? Eller var der noget helt andet på spil?
- Episode 187: Cirkusoprøret i Toronto i 1855by Katrine og Marie on 12. december 2021 at 13:04
En klovn og en brandmand går ind på en bar… Det lyder som begyndelsen på en (dårlig) vittighed, men det er faktisk begyndelsen på historien om, hvordan Toronto blev en mere moderne by med et rigtigt politi. Det er en historie om cirkusklovne og brandmænd, om irske immigranter og konflikten mellem protestanter og katolikker, og en slåskamp der kom liiiiidt ud af kontrol.
- Episode 181: Da Pepsi blev en flådemagtby Katrine og Marie on 12. oktober 2021 at 18:54
Vidste du, at Pepsi Cola var Sovjetunionens favoritsodavand? Nej vent! Et kapitalistisk produkt i Sovjet!? Åh jo, du læste rigtigt. I denne uge fortæller vi den skøre historie om Pepsi Colas indtog i Sovjetunionen – og hvordan det kortvarigt betød, at Pepsi blev verdens 6. største flådemagt.
- Episode 180: Sex and the Sovjetby Katrine og Marie on 3. oktober 2021 at 8:10
VI ER TILBAGE! OG det er Røde Oktober! Vi lægger stærkt ud med et afsnit om sex i Sovjetunionen. Spoiler alert: de havde sex. Men vidste I, at sex faktisk spillede en væsentlig rolle i revolutionens efterspil? Det handler om sex, men det handler også om kvindefrigørelse, kønsidentiteter og retten til egen krop.
Filmtoppen
- Episode 46: #56 Dr. Strangelove – eller hvordan jeg lærte at glemme mine bekymringer og elske bomben (1964) TEMA: Filmen uden tøj påby Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 29. maj 2023 at 19:52
I Stanley Kubricks Dr. Strangelove eller hvordan jeg lærte at glemme mine bekymringer og elske bomben fra 1964 spiller Peter Sellers tre ikoniske roller. Henholdsvis præsident, general og gal halv-nazistisk videnskabsmand med en mekanisk arm, der meget gerne vil hejle. Der er tale om full blown politisk satire om en af menneskehedens største bekymringer; a-bomben. Kubrick mente, at ved at grine af det hele, blev pointen endnu mere tydelig. Lyt med og find ud af, om vi grinte eller græd efter, vi havde set filmen. Episodens anbefalinger er både en ikke-anbefaling og doku-fiktions-hybrid om en aften, der kunne have udslettet alt liv på Jorden. Og – så er der et Easter Egg til sidst i episoden, hvor filmekspert Søren Høy fortæller om sit forhold til filmen.
- Episode 45: #56 Grave of the Fireflies (1988) TEMA: Filmhistoriens mest triste tegnefilm?by Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 14. maj 2023 at 20:54
Du har ikke set en trist tegnefilm, før du har set Isao Takahatas animeværk Grave of the Fireflies fra 1988. Det er igen Studio Ghibli, der står bag og som vanligt, kan troen på menneskeheden ligge på et meget lille sted. Filmen er dog mere realistisk denne gang og fortællingen langt mere brutal, da vi følger søskendeparret Seita og Setsuko, der har mistet alt under en amerikansk brandbombnig af deres landsby. Men de børn står til at miste endnu mere. Tag med på en ubærlig rejse gennem et Anden Verdenskrigshærget Japan og få en oplevelse, du alrig vil glemme. Men ender det hele med at blive lidt for meget? Episodens filmanbefalinger en en potpourri af Miyazakis aller bedste samt en spøjs, men velfungerende film om en dreng, der har Hitler som fantasiven.
- Episode 44: #57 De Andres Liv (2006) TEMA: Filmmagi over faktaby Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 1. maj 2023 at 12:41
I 2006 skabte den tyske instruktør Florian Henckel von Donnersmarck en helt ny fortælling om Stasi og livet i overvågnings-DDR. Instruktør og film insisterer på, at selv en grå og systemtro Stasi-agent som Gerd Wiesler, spillet stærkt af Ulrich Mühe, kan blødes op ved hjælp af kunst, kultur og frihedens tanker. En lidt provokerende fortælling især fordi det aldrig skete i virkeligheden. Troen på mennesket er stærk i De Andres Liv, men er det en lidt naiv tilgang til virkeligheden? Og kan man blot tilsidesætte fakta for at skabe virkningsfuld filmmagi? Dette og meget mere debatterer vi i denne episode, hvor vi atter har besøg af cand. mag. i historie Nicolai Hansen. Episodens anbefalinger runder Denis Villeneuve, en DDR-komedie samt en flugttur i ballon.
- Episode 43: #58 Coco (2017) TEMA: Død, dans og Doritosby Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 16. april 2023 at 19:52
I 2017 fortryllede animationsinstruktør Lee Unkrich og Pixar Studios verden med sin rørende fortælling om den musikalske Miguel, der ikke må spille musik for sin familie og som pludselig, på De Dødes Dag, befinder sig i det mexicanske dødsrige. Coco er musikalsk, sjov, tankevækkende og udfordrer en hel børnegeneration til at gentænke deres forhold til måske livets største tabu; døden. Men det var dog en stor udfrodring både fortællemæssigt og teknisk at lave Coco og Unkrich måtte ad flere omveje før vi alle, verden over, kunne nyde dette Pixar-mesterværk. Episodens anbefalinger tager os denne gang forbi to andre film med døden i centrum – nemlig i form af en anden Pixar-klassiker og en glemt 80’er-komedie.
- Episode 42: #59 Paths of Glory (1957) TEMA: Kubricks fiasko der blev til et mesterværkby Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 3. april 2023 at 10:43
Så står den atter en gang på Stanley Kubrick i Filmtoppen. Denne gang skal vi mødes i Ingenmandsland sammen med superstjernen Kirk Douglas i Paths of Glory fra 1957, som i sin samtid blev en kommerciel fiasko, men som i dag anses som et af de største og vigtigste antikrigsfilms-værker. Filmen har tydeligt inspireret Sam Mendes, Edward Berger og helt sikkert mange andre krigsfilmsinstruktører i dag. Til at hjælpe os igennem dagens historiske epos har vi atter engang allieret os med cang. mag. Nicolai Hansen, som denne gang er medanmelder. Derudover giver film- og Kubrick-ekspert Søren Høy atter en gang sin mening til kende om dagens film. Episodens anbefalinger bliver både i emnet “1. Verdenskrig” og hylder Stanley Kubrick. Og eftersom det er påske, kan I finde et ægte Easter Egg i slutningen af episoden, hvis I bliver hængende.
- Episode 41: #60 Ondskabens Hotel (1980) TEMA: Tjek ind på Kubricks vanvidshotel!by Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 27. marts 2023 at 19:25
I 1980 instruerede stjerneinstruktøren Stanley Kubrick en Stephen King nøgleroman. Ondskabens Hotel endte med at blive dagsordensættende for kommende gyserfilm, men den drev også en skuespillerinde på vanviddets rand, fik King til at tage afstand og var meget længe om at blive anset som et filmisk mesterværk. Klassisk Stanley Kubrick fristes man til at sige. Atter en gang skal vi se Kubrick presse sig selv og sine omgivelser ud over kanten i jagten på det sublime. Derudover byder episoden på et kort gæstebesøg af film- og Kubrick-ekspert Søren Høy samt to Mike Flanagan-anbefalinger.
- Bonusepisode: Forventningens glæde 3by Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 2. marts 2023 at 20:11
Så er det atter tid til at kigge frem mod 10 nye film. I sæson 5 skal vi på hotel, i skyttegravene, i mexicansk dødsrige, aflyttes, bombes, frygte A-bomber, opleve derout i Hollywood, møde en biografejer, se en dansende diktator og opleve uhyggeligt gensyn med en slimet blind passager! Bedre kan det ikke blive!
- Bonusepisode: Opsamling og rangering af film 70 til 61by Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 20. februar 2023 at 19:39
I denne bonusepisode samler vi op på og rangerer sæson 4’s 10 film og indplacerer dem på vores egen top 100. Vores top 100 er under konstruktion, men rummer hermed 40 film i alt. Efter sæson 5 er vi halvvejs på denne vanvittige rejse! Tak fordi I nørder og lytter med 🙂
- Bonusepisode: Bedste film fra 2022by Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 14. februar 2023 at 10:29
I denne bonusepisode oplister vi hver især vores top-10 over de bedste film fra filmåret 2022. Og det er ikke nogen nem opgave for hold da op, hvor har det været et fantastisk godt filmår. Bonusepisoden er den første i en række af 3, der varmer blidt op til sæson 5, hvor vi atter fortsætter ajgten på filmens sjæl gennem en rejse via IMDb’s 100 bedste film. Vel mødt i Filmtoppens filmnørdeverden!
- Episode 40: #61 Django Unchained (2012) TEMA: Django(d), bedre, bedst!by Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 28. januar 2023 at 22:59
I denne episode 40 anmelder vi Quentin Tarantines 8. spillefilm; Django Unchained fra 2012. Filmen er et festfyrværkeri af filmisk overskud, hvor en perlerække af ekndte skuespillere spiller en hvis legemsdel ud af bukserne med afsæt i et formidabelt manuskript og en atypsik western revenge-fortælling, hvor Django iklædt 1700-tals-gevandter teamer op med dusørjægeren Dr. King Schultz for at redde sin kone og ikke nok med det – for at hævne hundredevis af års trældom for indfødte amerikanere. Og det hele skrues samemn som kun tarantino kan skrue en film sammen. Med andre ord – det var et glædeligt gensyn med en ægte Tarantino-klassiker. Men hvad er det, der fungerer så godt i den her film? Det dykker vi nærmere ned i i denne episode. Dagens anbefalinger bliver i western-genren og tilføjer – I Tarantinos ånd – lidt kant til den.
- Bonusepisode: Juleferiens filmanbefalinger 2022by Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 23. januar 2023 at 20:03
Hermed en forsinket julegave fra Filmtoppen, hvor juleferiens filmoplevelser og -anbefalinger gennemgås. Under dit auditive juletræ finder du i år: En Noah Baumbach-julegave, en Paul Thomas Anderson-julegave, en jule-julegave, kultjulegaven, en Jordan Peele-julegave og forsonings-julegaven. Glædelig jul og godt nytår og tak for et fantastisk podcastår!
- Episode 39: #62 WALL-E (2008) TEMA: Nuttet klimafilm eller notorisk overvurderet?by Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 5. januar 2023 at 18:56
I 2008 faldt verden – og også Oscar-akademiet i 2009 – på halen over en nuttet oprydningsrobot og en ligeså nuttet rekognosceringsdrone og deres mindst lige så nuttede romance, der udspillede sig på en ødelagt og udpint postapokalyptisk jordklode fyldt med affald og skrammel. Der er selvfølgelig tale om Pixars WALL-E instrueret af Andrew Stanton og skrevet af selvsamme i samarbejde med bl.a. altid kreative Pete Docter. Men det er som om, at det nuttede er forstummet, og tilbage er kun det lugtende affald – eller hvad? Holder de flotte og ordløse første 40 minutter stadig? Bliver det hele ødelagt af et tumpet usammehængende plot i filmens sidste halvdel? Kan det fede soundtrack redde filmen? Med andre ord: Er WALL-E fra 2008 stadig en nuttet klima-animationsfilm eller fremstår den en kende overvurderet i dag? Episodens anbefalinger rummer denne gang masser af sjæl og fortællinger og karakterer med mange lag.
- Episode 38: #63 Prinsesse Mononoke (1997) TEMA: Menneskets forhold til naturenby Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 22. december 2022 at 21:11
For mange er Hiyao Miyazaki lig med filmmagi. Og ikke uden grund for han har skabt nogle af de mest elskede japanske manga-tegnefilm herunder dagens film i fokus: Prinsesse Mononoke fra 1997. Filmen blev startskuddet til Studio Ghiblis lidt mere dystre stil og kradse samfundskritik og står i dag som et af de mest nuancerede portrætter af menneskets forhold til naturen. Alt er smukt og dragende her; det visuelle udtryk, musikken, fortællingen og åndeligheden. Men det er også kulturelt anderledes og kræver åbenhed fra en vestlig seer. Lyt med når vi lader os rive med af Miyazakis unikke filmunivers. Dagens filmanbefalinger byder på en en potpourrie og en filmaften, du sent vil glemme (!)
- Episode 37: #64 American Beauty (1999) TEMA: Instruktørdebuten der blev ‘film non grata’ med tidenby Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 10. december 2022 at 14:55
American Beauty tog filmverdenen med storm i 1999 og var et frisk Oscar-pust i forhold til datidens tungere periodedramaer. Og så var filmen Sam Mendes’ helt store gennembrud som instruktør, og filmen der endegyldigt slog Kevin Spaceys plads som 90’ernes superstjerne fast med Oscar nr. 2. Men det er som om, at filmen i dag virker langt mere kontroversiel end den gjorde i de mere bekymringsfrie 90’ere. I Filmtoppen er vi ikke helt enige med hinandne i denne episode. Vi kan både se mesterværkspotentialerne, men så sandelig også de problematiske etiske sider, som fremstår meget tydelige i dag. Lyt med og døm selv. I episodens anbefaligner skal vi en tur forbi en anden Sam Mendesfilm samt to film, der hylder det tåkrummende i at hige nostalgisk efter ungdommen.
- Episode 36: #65 The Dark Knight Rises (2012) TEMA: Kikset kevlar eller cool karisma?by Anders Korsgaard Pedersen on 2. december 2022 at 22:01
Kan man være cool med underbukserne uden på tøjet iført mørk kevlar-maske? Når Christopher Nolan står bag, så er svaret; ja – hvis du æder præmissen! The Dark Knight Rises fra 2012 er sidste film i Nolans Batman-trilogi, som også tæller Batman Begins fra 2005 og The Dark Knight fra 2008. Men der er ikke tale om ren optur. The Dark Knight Rises har også sine fortællemæssige udfordringer på trods af, at Christian Bale leverer en overbevisende Batman-præstation og Nolan er i action-hopla. Foruden at anmelde filmen dykker vi også en tur ned i Batman-figurens sejrsgang gennem populærkulturen og på film. Episodens anbefaling byder blandt andet på en ganske anderledes superheltefilm.
- Episode 35: #66 Witness for the Prosecution (1957) TEMA: RetssalsDRAMA eller retssalsDYSSENDE?by Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 9. november 2022 at 20:01
Så skal vi atter stifte bekendtskab med en Billy Wilder-film på vores vej mod IMDb-listens nr. 1. Nemlig i form af retssalsdramaet Witness for the Prosecution (Anklagerens Vidne) fra 1957. Her møder vi stærke karakterskuespilspræstationer fra Charles Laughton som gammel og afdanket advokat, Tyrone Power som tilsyneladende svigermors drøm og så endelig (det mærkværdige) sexsymbol fra datiden i form af Marlene Dietrich. Og det er netop skuespillet, der i centrum her sammen med rappe retssalsreplikker og et afsluttende og nyskabende plottwist. Billy Wilders retssalsdrama-skabelon er elsket og brugt et utal af gange af instruktører gennem tiden, og vi ser i dag nærmere på, om Witness for the Prosecution stadig holder i dag eller dramaet er gået hen og blevet søvndyssende med tiden. Episodens anbefalinger følger op på drama-temaet ved at gå i retning af massedrab og kendismord.
- Episode 34: #67 Oldboy (2003) TEMA: Kitch eller kick-ass?by Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knuden on 30. september 2022 at 18:17
I dag oplever koreansk film sin internationale guldalder. At vi er nået hertil i dag er bl.a. takket være film som Oldboy fra 2003 instrueret af Park Chan-wook. Oldboy er anden film i Chan-wooks Revenge-trilogi, der også består af Sympathy for Mr. Vengeance fra 2002 og Lady Vengeance fra 2005. Der i 00’erne var Revenge-trilogien, og Choi Min-siks vilde skuespilspræstation, noget af det ypperste og mest hypede blandt filmnørder. Men holder Chan-wooks hævndrama med eksplicit vold og det, der er værre, stadig? Eller er det blevet nostaligisk kitch? Dagens anbefalinger tager os et smut ud i den iskolde vildmark og på besøg i trailerens hos en koreansk familie, der forsøger at klare sig som immigranter i USA.
- Episode 33: #68 Aliens (1986) TEMA: Filmmonstret fra dit værste mareridtby Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 15. september 2022 at 19:01
I denne episode anmelder vi en filmhistorisk milepæl. Med Aliens fra 1986 lykkedes det instruktør James Cameron at fusionere en perfekt gyser film med en perfekt actionfilm. Havde det ikke været for de gakkede 80’er-klichéfyldte karakterportrætter, havde filmen hævet sig endnu flere niveauer. Men selvom vi mangler lidt dybde, så er Aliens stadig en all time klassiker, som gør sig umodelig godt i dag takket være måske filmhistoriens mest skræmmende og vellykkede filmmonster samt H. R. Geigers sci fi gyseræstetik, som ikke er overgået i dag. Derudover sparker Sigourney Weaver r** som militant moderskikkelse – måske bliver det dog lidt for meget af det gode (!) Episodens anbefalinger giver bud på nyere effektive og velfungerende sci fi gysere.
- Episode 32: #69 Once Upon a Time in America (1984) TEMA: Sløj gangster-æstetikby Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 31. august 2022 at 20:07
Velkommen til Sergio Leones skjulte makværk fra 1984! Hvis det nogensinde lykkes dig at komme igennem en næsten 4 timers langtraver med altid gode – men denne gang voldsomt enerverende – Robert de Niro, så venter der en æstetisk flot skuffelse. Lyt med, når vi finkæmmer Leones sidste film om gangsterlivet på Manhattan i 1930’erne, og som uforståeligt vandt 2 Oscars og har kilet sig ind på mange klassikerpodier. Derudover lynanmelder vi bl.a. Klovn sæson 9 (de første 5 afsnit) og Love, Death & Robots sæson 3. Episodens anbefaling centrerer om to storspillende skuespillere, der begge portrættere en både dragende og skræmmende psykopat.
- Episode 31: #70 Das Boot (1981) TEMA: Action, jern og frygtby Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 17. august 2022 at 20:04
Så blev det action-tid i Filmtoppen! Men ikke blot action for action skyld. Der er noget mere på spil i Wolfgang Petersens anti-krigsmesterværk Das Boot fra 1981. Jürgen Prochnow giver den som både humanistisk og hundeangst fuldskægget ubådskaptajn i en film, som er meeeeeeget lang og en udpræget slow-burner. Men for den tålmodige er der noget helt unikt i vente samt en af de bedste slutninger i en krigsfilm nogensinde. Episodens anbefalinger handler om at være dødeligt fanget bag metal og stål.
- Bonusepisode: Forventningens glæde 2by Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 7. juli 2022 at 12:07
Hermed lander en lille sommeroverraskelse i dit feed. Her gennemgår vi og taler kort om de 10 film, der venter i næste sæson. Vi taler bl.a. om, hvad vi forventer os af filmene og på hvilken måde, vi glæder/ikke glæder os til at se/gense dem. Dermed holder Filmtoppen sommerferie og udkommer med episode 31 medio august. Tak fordi I lytter med!
- Minisode: Opsamling og rangering af film 80 til 71by Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 22. juni 2022 at 19:21
Så er det blevet tid til at rangere de 10 nyeste film på den liste, hvor vi i forvejen har rangeret 20 film. Vi skal have indplaceret klassikere som Requiem for a Dream, Håndlangerne, Braveheart, Citizen Kane, Jediridderen vender tilbage og mange flere. Lyt med når vi stiller os selv spørgsmålet (mange gange!): Er filmen bedre eller dårligere end Lawrence of Arabia?
- Episode 30: #71 Citizen Kane (1941) TEMA: Pioneren Orson er en awesome fortællerby Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 6. juni 2022 at 8:40
I denne episode anmelder vi verdens bedste film gennem 50 år – multitalentet Orson Welles’ mytiske mesterværk “Citizen Kane” fra 1941. Multitalentet Welles har skrevet, spillet og instrueret denne film, som er biopic’en over biopics og fortæller historien om mediemogulen Charles Foster Kanes storhed og fald. Welles har skabt en udødelig klassiker, der revolutionerede filmmediet rent teknisk og fortællemæssigt. Men filmen har også fået, både Martin og jeg, til at falde i søvn, før vi kunne færddiggøre filmen. Måske er det bare os, der ikke forstår at værdsætte mesterværket, eller også fremstår den en kende tung i dag. Anbefalingerne i denne episode rummer både en computerspilsklassiker, endnu en Fincher-anbeafling og en advarsel.
- Episode 29: #72 North By Northwest (1959) TEMA: Master of Suspense og actionby Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 29. april 2022 at 9:20
I denne episode står den på suspense og action. Begge dele kreeret af plotmesteren Alfred Hitchcock i action-pioner-filmen North By Northwest (på dansk: Menneskejagt) fra 1959. Dog virker det til, at plottets mester denne gang har vanskeligheder med at få plottets mange løse ender til at nå hinanden. Manusforfatter Ernest Lehman har været på overarbejde for at få historien til at hænge sammen. Men plot er heller ikke filmens ærinde. Hitchcock er denne gang optaget af at give os et adrenalinrush gennem en perlerække af komplicerede og imponerende actionscener. Men kan en film holde til at parkere plottet i anden række? Episodens anbefalinger er nuancerede bud på det klassiske filmfænomen; manhunt.
- Episode 28: #73 Vertigo (1958) TEMA: Hitchcock og bad-ass-blondinerby Anders Korsgaard Pedersen & Martin Thorbjørn Knudsen on 12. april 2022 at 20:14
Vertigo instrueret af Alfred Hitchcock fra 1958 er verdens bedste film ifølge The British Film Institute’s Sight and Sound Magazine. Intet mindre. Men kan den mon leve op til denne store værdighed? I episode 28 tager vi Hitchcocks mesterværk under kyndig behandling. Filmen er ved første øjekast et teknisk svendestykke, skarp personinstruktion af Kim Novak og James Stewart og et dragende mauskript, der på overfladen er en thriller om begær og bedrag. Men når man får pillet lag efter lag af, så viser Vertigo, at den er så uendeligt meget mere. Denne gang byder episodens anbefaling på virkelighedsforvrængning og en bad-ass-blondine på hævntogt.
[echo-content-down-arrow id=”temp-id” class=”temp-class” size=”80″ type=”epda-icon-arrow-soft” animation_type=”bounce-effect-1″ color=”2c5ba7″ duration_time=”10000″ bouncing_speed=”2000″ move_to=”” scrolling=”false” disable_bouncing=”false” disable_duration=”false” ]