*Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond* Målet med de nationale test, da de blev indført i 2006 var at skabe en stærk evalueringskultur i folkeskolen, hvor lærerne »systematisk arbejder med at vurdere og reflektere over effekten af undervisningen med henblik på at øge kvaliteten.« Testene skulle gøre det muligt for den enkelte kommune, skole og klasse at følge med i, hvor dygtige eleverne er, og om den enkelte lærer performer godt. Men måske har testene fået en for stor rolle i selve måden, man underviser på. Det mener Christian Ydesen, som er professor på Aalborg Universitets Center for Uddannelses- og Evalueringsforskning. Han forsker i test og inklusion. I sin forskning har han set, hvordan testene smitter af på det pædagogiske arbejde helt ned i børnehaven. Medvirkende: Christian Ydesen, professor på Aalborg Universitets Center for Uddannelses- og Evalueringsforskning Andreas Rasch-Christensen, Forsknings- og udviklingschef på Via University College  Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Kontakt: mb@videnskab.dk Musik: Jais Baggestrøm Koch Links til første sæson af Vov at Vide: Derfor crasher dit smartphone-batteri, når det er koldt (https://audioboom.com/posts/7069383-vov-at-vide-1-derfor-crasher-dit-smartphone-batteri-nar-det-er-koldt)   Sådan bliver du en bedre leder (https://audioboom.com/posts/7099137-vov-at-vide-2-sadan-bliver-du-en-bedre-leder)   Når kroppens elitesoldater nedkæmper kræft (https://audioboom.com/posts/7106609-vov-at-vide-3-nar-kroppens-elitesoldater-nedkaemper-kraeft)   Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her (https://videnskab.dk/collaborator/partner/101) &nbs

*Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond* Hvorfor eksisterer jeg? Et stort eksistentielt spørgsmål, som du måske har stillet dig selv. En af grundene til, at du eksisterer, er, at der findes mørkt stof. Mørkt stof var nemlig forudsætningen for, at stjerner og planeter og solsystemer og galakser blev dannet efter big bang. Uden mørkt stof ville universet være en stor diffus gas af partikel-sammenklumpninger, men uden nok tyngdekraft til at danne stjerner og planeter. Men hvad er det her mørke stof? Hvordan kan forskere måle, at det findes? Og kan mørkt stof gemme på en parallelverden af stjerner og planeter, som vi ikke har opdaget? Det kan du høre mere om i denne episode af Vov at Vide. Medvirkende: Mads Toudal Frandsen, lektor på på Forskningscenteret CP3-Origins ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet Steen H. Hansen, lektor på Niels Bohr Institutet  Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Kontakt: mb@videnskab.dk Musik: Jais Baggestrøm Koch Links til første sæson af Vov at Vide:  Derfor crasher dit smartphone-batteri, når det er koldt (https://audioboom.com/posts/7069383-vov-at-vide-1-derfor-crasher-dit-smartphone-batteri-nar-det-er-koldt) Sådan bliver du en bedre leder (https://audioboom.com/posts/7099137-vov-at-vide-2-sadan-bliver-du-en-bedre-leder)   Når kroppens elitesoldater nedkæmper kræft (https://audioboom.com/posts/7106609-vov-at-vide-3-nar-kroppens-elitesoldater-nedkaemper-kraeft)   Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her (https://videnskab.dk/collaborator/partner/101) &nbs

*Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond* Vi lever i en individualiseret verden, hvor vi alle – også politikerne – har adgang til at promovere os selv og vores synspunkter. Mange politikere fører sig frem, både på sociale medier, i de klassiske nyhedsmedier og i diverse underholdningsprogrammer, hvor de viser deres hjem frem og forsøger at lære at danse. Derfor havde professor Helene Helboe Pedersen og hendes forsker-kolleger på Aarhus Universitet også en klar hypotese, da de gik i gang med et forskningsprojekt om politikeradfærd i 2015: Politikerne måtte være blevet mere individualiserede og mindre partitro. Men nej. Forskningsprojektet, som er blevet til på baggrund af en sapere aude-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond, viser faktisk, at politikerne i højere grad følger partilinjen i dag sammenlignet med i 1980 og i 1995. Det kan du høre mere om i denne episode af Vov at vide. Medvirkende: Helene Helboe Pedersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Karina Kosiara-Pedersen, lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Kontakt: mb@videnskab.dk Musik: Jais Baggestrøm Koch Links til første sæson af Vov at Vide:  Derfor crasher dit smartphone-batteri, når det er koldt (https://audioboom.com/posts/7069383-vov-at-vide-1-derfor-crasher-dit-smartphone-batteri-nar-det-er-koldt)   Sådan bliver du en bedre leder (https://audioboom.com/posts/7099137-vov-at-vide-2-sadan-bliver-du-en-bedre-leder)   Når kroppens elitesoldater nedkæmper kræft (https://audioboom.com/posts/7106609-vov-at-vide-3-nar-kroppens-elitesoldater-nedkaemper-kraeft)   Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her (https://videnskab.dk/collaborator/partner/101) &nbs

Overblik holder en pause. Hør Videnskab.dk’s podcastredaktør, Jais Baggestrøm Koch, forklare hvorfor i denne lille service-meddelelse-special. Hvis du savner en podcast fra Videnskab.dk, mens du venter på Overblik, kan du lytte på hjernepodcasten Brainstorm, som du finder her: * [Apple Podcasts](https://itunes.apple.com/dk/podcast/brainstorm/id1449966468?mt=2&ls=1) * [Spotify](https://open.spotify.com/show/09x9zH80RrkpbFN8yHUrAi) * [Google Podcasts](https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly9hdWRpb2Jvb20uY29tL2NoYW5uZWxzLzQ5ODU1NjQucnNz)

Overblik er klar med denne ugens vigtigste videnskabsnyheder, der blandt andet byder på nyt om to (måske) danske bronzealderkvinder. Ny forskning peger på – i modsætning til andre studier – at Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden sagtens kan stamme fra Danmark. Ugens Overblik byder også på tre anbefalinger af videnskabs-film, du skal se på CPH:DOX. Der bliver plads til en guide til, hvordan du med Google Earth kan bliver sofa-arkæolog, og så til Afrika; et nyt studie viser, at uddannelse af afrikanske kvinder kan sænke befolkningsvæksten. Videnskab.dk’s astro-korrespondenter er med på en telefon, og fortæller blandt andet om astronomers fund af et nyt gigantisk sort hul. Og til slut skal vi forbi et voldsomt tilfælde af sæd-allergi! Lyt med og få ugens vigtigste forsknings-historier i Videnskab.dk’s ugentlige radioavis, Overblik. **Læs mere om episodens historier her:** * [Nyt studie sår tvivl om Egtvedpigen og Skrydstrupkvindens oprindelse](https://videnskab.dk/naturvidenskab/nyt-studie-saar-tvivl-om-egtvedpigen-og-skrydstrupkvindens-oprindelse) * [Tag i biffen og bliv klogere: Få overblikket over videnskabsfilm på CPH:DOX 2019](https://videnskab.dk/kultur-samfund/tag-i-biffen-og-bliv-klogere-faa-overblikket-over-videnskabsfilm-paa-cphdox-2019) * [Lær at gøre arkæologiske fund i Google Earth](https://videnskab.dk/teknologi-innovation/laer-at-goere-arkaeologiske-fund-i-google-earth) * [Når kvinder i Afrika får en uddannelse, slår de et slag for kampen mod overbefolkning](https://videnskab.dk/kultur-samfund/naar-kvinder-i-afrika-faar-en-uddannelse-slaar-de-et-slag-for-kampen-mod) * [Sjældent tilfælde af sædallergi: Kvinde havde udslæt på hele kroppen efter oralsex](https://videnskab.dk/krop-sundhed/sjaeldent-tilfaelde-af-saedallergi-kvinde-havde-udslaet-paa-hele-kroppen-efter-oralsex) Nyeste episode af ‘Brainstorm’ forklarer, hvad der sker i hjernen, når man tager psykedeliske svampe. [Find den her.](https://audioboom.com/posts/7198499-psykedeliske-stoffer-pa-hjernen-1-hvad-sker-der-nar-man-oplever-et-svampe-trip) Og hvad med et gratis forsker-foredrag? [Find ordningen ‘Bestil en forsker her’.](http://forsk.dk/bestil-en-forsker) **Medvirkende:** * Anette Lilleøre, journalist på Videnskab.dk * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk * Henrik Stub, skribent på Videnskab.dk * Helle Stub, skribent på Videnskab.dk **Redaktion:** Jais Baggestrøm Koch, Anette Lilleøre og Jonas Salomonsen **Produktion, musik og vært:** Jais Baggestrøm Koch **Kontakt:** * jbk@videnskab.dk * [Twitter](https://twitter.com/JaisBKoch)[](https://twitter.com/JaisBKoch) * [Facebook](https://www.facebook.com/VidenskabdkPodcast/)

Det er fredag, og Overblik har samlet en buket af ugens vigtigste videnskabsnyheder, der blandt andet byder på lægers usædvanlige fund af en tand i en mands næse. Og lidt om blodsugende mider: forskere har lavet et nyt kort, der viser, hvor der lever flest flåter i Skandinavien. Videnskab.dk’s astro-korrespondenter er med på en telefon, hvor de blandt andet fortæller om en mulig niende planet i Solsystemet, og rigmænds ‘penis-måling’ om hvem der kan sende turister længst op i rummet. Der bliver også tid til MFR- og HIV-historier, og – nåh ja – en nyhed om goplers flygtige anus. Lyt med og få ugens vigtigste forsknings-historier i Videnskab.dk’s ugentlige radioavis, Overblik. **Medvirkende:** * Marie Barse, journalist på Videnskab.dk * Lea Pilsborg, journalist på Videnskab.dk * Henrik Stub, skribent på Videnskab.dk * Helle Stub, skribent på Videnskab.dk **Læs mere om episodens historier her:** * [Dansk mand bøvlede med dårlig lugtesans: Havde tand i næsen](https://videnskab.dk/krop-sundhed/dansk-mand-havde-problemer-med-lugtesansen-i-2-aar-havde-tand-i-naesen) * [Første kort over flåter i Skandinavien: Blodsugerne flytter nordpå](https://videnskab.dk/naturvidenskab/foerste-kort-over-flaater-i-skandinavien-blodsugerne-flytter-nordpaa) * [Endnu en gang påvist: Ingen sammenhæng mellem MFR-vaccine og autisme](https://videnskab.dk/krop-sundhed/endnu-engang-paavist-ingen-sammenhaeng-mellem-mfr-vaccination-og-autisme) * [Anden HIV-patient nogensinde er tilsyneladende kureret ved hjælp af stamceller](https://videnskab.dk/krop-sundhed/anden-hiv-patient-nogensinde-er-tilsyneladende-kureret-ved-hjaelp-af-stamceller) * [Efter otte år kan USA igen opsende astronauter: Hvad skyldes den lange pause?](https://videnskab.dk/teknologi-innovation/efter-otte-aar-kan-usa-igen-opsende-astronauter-hvad-skyldes-den-lange-pause) * [Unikt dyrs anus viser sig kun, når det skal skide: Forklarer måske numsehullets oprindelse](https://videnskab.dk/naturvidenskab/unikt-dyrs-anus-viser-sig-kun-naar-det-skal-skide-forklarer-maaske-numsehullets) **Er du interesseret i astronomi og rumfart? Her er episodens ‘astro-anbefalinger’**: * [Heavens Above](https://heavens-above.com/) * [Stellarium](http://stellarium.org/) **Redaktion:** Jais Baggestrøm Koch og Jonas Salomonsen **Produktion, musik og vært:** Jais Baggestrøm Koch **Kontakt:** * jbk@videnskab.dk * [Twitter](https://twitter.com/JaisBKoch) * [Facebook](https://www.facebook.com/VidenskabdkPodcast/)

Endnu en uge er gået, og Overblik har komponeret et potpourri af videnskabsnyheder, der blandt andet tæller brasilianske forskeres fund af en død baby-hval i Amazonas. Vi skal forbi to nye dyrestudier der peger på, at hunde- og katteejeres personlighed smitter af på kæledyrenes, og »så dyrk dog noget motion!« Sådan lød budskabet for nyligt på en konference, hvor forskere fra ind- og udland argumenterede for, at blandt andet fodboldtræning kan erstatte medicin. Og Overblik’s nye astro-korrespondenter, Henrik og Helle Stub, giver dig ugens vigtigste astronomi- og rumfartsnyheder, der både omhandler stjerne-kigning for de morgenfriske og SpaceX’ opsendelse af en ny dukke. Lyt med og få ugens vigtigste forsknings-historier i Videnskab.dk’s ugentlige radioavis, Overblik. [Nyeste episode af ‘Brainstorm’ undersøger, hvorfor psykopater slår ihjel – find podcasten her](https://audioboom.com/posts/7184885-seriemordere-pa-hjernen-1-hvorfor-slar-nogle-psykopater-ihjel) **Læs mere om Overblik’s historier her:** * [Dit humør påvirker muligvis din kat, mere end du tror](https://videnskab.dk/naturvidenskab/dit-humoer-paavirker-muligvis-din-kat-mere-end-du-tror) * [Du kan ændre din hunds personlighed](https://videnskab.dk/naturvidenskab/du-kan-aendre-din-hunds-personlighed) * [Overraskede forskere: Død pukkelhval fundet i Amazonas](https://videnskab.dk/naturvidenskab/doed-pukkelhval-fundet-i-amazonas) * [Professorer vil vælge fodbold i stedet for medicin](https://videnskab.dk/krop-sundhed/professorer-vil-vaelge-at-spille-fodbold-i-stedet-for-at-tage-medicin) * [99,99 procent sikkert, at global opvarmning er menneskeskabt](https://videnskab.dk/naturvidenskab/9999-procent-sikkert-at-global-opvarmning-er-menneskeskabt) * [Kig op i marts: Du kan se både sjældne og farverige stjerner](https://videnskab.dk/naturvidenskab/kig-op-i-marts-du-kan-se-baade-sjaeldne-og-farverige-stjerner) * [Utroligt: Mands blod havde så meget fedt, at det blev hvidt som mælk](https://videnskab.dk/krop-sundhed/utroligt-mands-blod-havde-saa-meget-fedt-at-det-blev-hvidt-som-maelk) * [Vil du se Den Internationale Rumstation ISS på stjernehimlen? Find ud af hvordan her](https://spotthestation.nasa.gov/sightings/view.cfm?country=Denmark®ion=None&city=Odense#.XHhD2NGDNsO) **Medvirkende:** * Marie Barse, journalist på Videnskab.dk * Anne Sophie Tingsted, journalist på Videnskab.dk * Henrik Stub og Helle Stub, skribenter på Videnskab.dk **Redaktion:** Jais Baggestrøm Koch **Produktion, musik og vært**: Jais Baggestrøm Koch **Kontakt:** * jbk@videnskab.dk * [Twitter](https://twitter.com/JaisBKoch) * [Facebook](https://www.facebook.com/VidenskabdkPodcast/)

Det er fredag, og Overblik vender stærkt tilbage efter en uges ferie med et udvalg af de seneste ugers vigtigste forskningsnyheder, som bød på en forklaring på årets store påske-mysterium: hvorfor falder påsken så sent i år? Det er der en på en gang simpel og lidt kompliceret forklaring på. Et forskerhold er stødt på endnu et gigantisk krater i Grønland, som måske er fra en meteor, der kan have afsluttet den sidste istid. Vi skal også forbi en dansk professors fire gode råd til, hvordan man gør en klimaforskel i sin hverdag, hvilket blandt andet indbefatter at droppe solceller på sit hustag. Og så giver forskere et overraskende svar til Videnskab.dk’s læser Sidsel, der gerne vil vide, hvorfor hun altid bliver forelsket i egoistiske og selvglade fyre, og til sidst får du forklaringen på, hvorfor NASA overvejer at sende standupkomikere til Mars. Lyt med og få ugens vigtigste forsknings-historier i Videnskab.dk’s ugentlige radioavis, Overblik. **Læs mere om episodens historier her:** * [Derfor falder påsken forkert i år](https://videnskab.dk/naturvidenskab/derfor-falder-paasken-forkert-i-aar) * [Muligt nyt kæmpekrater fundet under isen i Grønland](https://videnskab.dk/naturvidenskab/muligt-nyt-kaempekrater-fundet-under-isen-i-groenland) * [Energi-professor: Drop solceller på dit tag](https://videnskab.dk/teknologi-innovation/energi-professor-drop-solceller-paa-dit-tag) * [Hvordan kan man forelske sig i en, man ikke bryder sig om?](https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvordan-kan-man-forelske-sig-i-en-man-ikke-bryder-sig-om) * [Komikere kan få en vigtig rolle i første bemandede Mars-mission](https://videnskab.dk/teknologi-innovation/komikere-kan-faa-en-vigtig-rolle-i-foerste-bemandede-mars-mission) * [Facebookgruppe for Videnskab.dk’s tema ‘Red Verden’](https://www.facebook.com/groups/146761309295441/) **Medvirkende:** * Thomas Hoffmann, journalist på Videnskab.dk * Marie Barse, journalist på Videnskab.dk **Redaktion:** Jais Baggestrøm Koch og Anette Lilleøre **Vært:** Jais Baggestrøm Koch **Produktion og musik:** Jais Baggestrøm Koch og Anette Lilleøre **Kontakt:** * jbk@videnskab.dk * [Twitter](https://twitter.com/JaisBKoch)

Det er fredag, og Overblik er endnu en gang tilbage med et udvalg af de vigtigste forskningsnyheder fra en uge, der bød på en masse nyheder om dyr: et dansk kæmpestudie har nyt om kattelorts farlige parasit, Toxoplasma gondii. Amerikanske forskere har undersøgt hundes hjerner, og fundet ud af at det kommer an på størrelsen og ikke gørelsen. Og så er det lykkedes forskere at tage Erwin Schrödingers berømte – og meget abstrakte – kvantefysiske kat til et nyt niveau. Lyt med og få ugens vigtigste forsknings-historier i Videnskab.dk’s ugentlige radioavis, Overblik. **Læs mere om ugens historier her:** * [Studie: Større hunde er mere intelligente end mindre hunde](https://videnskab.dk/naturvidenskab/stoerre-hunde-er-mere-intelligente-end-mindre-hunde) * [Schrödingers kat: Kvantefysikere tager klassisk tankeeksperiment til et nyt stadie](https://videnskab.dk/naturvidenskab/schrodingers-kat-kvantefysikere-tager-klassisk-tankeeksperiment-til-et-nyt-stadie) * [Kæmpe studie af T. gondii: Kattelortparasit hænger sammen med skizofreni](https://videnskab.dk/krop-sundhed/kaempe-studie-af-t-gondii-kattelortparasit-haenger-sammen-med-skizofreni) * [Karakterræs: Er du på skideren, hvis du får et lavt gennemsnit i gymnasiet?](https://videnskab.dk/kultur-samfund/karakterraes-er-du-paa-skideren-hvis-du-faar-et-lavt-gennemsnit-i-gymnasiet) * [500 år langt vanvidsstudie er i gang: Nu har man de første resultater](https://videnskab.dk/naturvidenskab/500-aar-langt-vandvids-studie-er-i-gang-nu-har-man-de-foerste-resultater) **Find vores ugentlige podcast om hjernen, ‘Brainstorm’, her:** * [Apple Podcasts](https://itunes.apple.com/dk/podcast/videnskab-dk/id1193135586?l=da&ls=1) * [Google Podcasts](https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cDovL2ZlZWRzLnNvdW5kY2xvdWQuY29tL3VzZXJzL3NvdW5kY2xvdWQ6dXNlcnM6NDM3ODcwMy9zb3VuZHMucnNz) * [Spotify](https://open.spotify.com/show/3wxFG54YajrorURVI798IV) * [RSS-feed](https://audioboom.com/channels/4965319.rss) **Medvirkende:** * Thomas Hoffmann, journalist på Videnskab.dk * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Redaktion:** Jais Baggestrøm Koch og Jonas Salomonsen **Vært, produktion og musik:** Jais Baggestrøm Koch **Kontakt:** * jbk@videnskab.dk * [Twitter](https://twitter.com/JaisBKoch) * [Facebook](https://www.facebook.com/VidenskabdkPodcast/)

Det er fredag, og Overblik er tilbage med et udvalg af de vigtigste forskningsnyheder fra en uge, der blandt andet bød på ivrige arkæologer, der annoncerede fundet af en skotsk Stonehenge, som viste sig at være falsk. Danske arkæologer markerede sig også i denne uge med fundet af en ny mellemistid på Østerbro i København. Og så er der nyt for tech-interesserede: forskere har udviklet et plaster, der via din sved kan holde øje med, hvordan din krop har det. Lyt med og få ugens vigtigste forsknings-historier i Videnskab.dk’s ugentlige radioavis, Overblik. **Medvirkende:** * Anne Sophie Tingsted, journalist på Videnskab.dk * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Er du interesseret i hjernen? Find Videnskab.dk’s nye hjerne-podcast, Brainstorm, her:** * [Apple Podcasts](https://itunes.apple.com/dk/podcast/brainstorm/id1449966468?mt=2) * [Google Podcasts](https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly9hdWRpb2Jvb20uY29tL2NoYW5uZWxzLzQ5ODU1NjQucnNz) * [Spotify](https://open.spotify.com/show/09x9zH80RrkpbFN8yHUrAi) * [RSS-feed](https://audioboom.com/channels/4985564.rss) **Læs mere om ugens historier her:** * [Forhistorisk skotsk Stonehenge-monument er falsk – blev bygget af landmand i 1990’erne](https://videnskab.dk/kultur-samfund/forhistorisk-monument-er-falskt-blev-bygget-af-landmand-i-90erne) * [Ny dansk mellemistid fundet ved Trianglen](https://videnskab.dk/naturvidenskab/ny-dansk-mellemistid-fundet-ved-trianglen) * [Førende stressforskere opretter deres eget ‘stresspanel’](https://videnskab.dk/kultur-samfund/foerende-stressforskere-opretter-deres-eget-stresspanel) * [»Superfed« sportsgadget aflæser sved: Sladrer om din krops behov](https://videnskab.dk/teknologi-innovation/superfed-sportsgadget-aflaeser-sved-sladrer-om-din-krops-behov) * [Videnskab.dk: Sådan undgår du at blive snydt af rapporter fra ministerier](https://videnskab.dk/kultur-samfund/saadan-undgaar-du-at-blive-snydt-af-rapporter-fra-ministerier) **Redaktion:** Jais Baggestrøm Koch og Jonas Salomonsen **Vært, produktion og musik:** Jais Baggestrøm Koch **Kontakt:** * jbk@videnskab.dk * [Twitter](https://twitter.com/JaisBKoch) * [Facebook](https://www.facebook.com/VidenskabdkPodcast/)

Det er fredag, og Overblik er tilbage med et udvalg af ugens vigtigste forskningsnyheder, der i denne uge tæller ny forskning baseret på rumsonden Cassini’s selvmord, nedslående nyt om psykiatriske diagnoser, og menneskeaber der udvikler sig hurtigere end mennesker. Der bliver også tid til depressions-teater, kælne katte, og en podcast-vært der hader de selvsamme katte. Lyt med og få ugens vigtigste forsknings-historier i Videnskab.dk’s ugentlige radioavis, Overblik. **Medvirkende:** * Marie Barse, journalist på Videnskab.dk * Charlotte Price Persson, journalist på Videnskab.dk **Links til artikler:** * [‘Brainstorm’: Ny Videnskab.dk-podcast går i kødet på hjernen](https://videnskab.dk/krop-sundhed/brainstorm-ny-videnskabdk-podcast-gaar-i-koedet-paa-hjernen) * [Så du blodmånen i morges? Ellers kan du se den her](https://videnskab.dk/naturvidenskab/saa-du-blodmaanen-i-morges-ellers-kan-du-se-den-her) * [Endelig bevist: Saturns ringe er meget yngre end planeten](https://videnskab.dk/naturvidenskab/endelig-bevist-saturns-ringe-er-meget-yngre-end-planeten) * [Depression: Hvorfor tager de sig ikke bare sammen?](https://videnskab.dk/krop-sundhed/depression-hvorfor-tager-de-sig-ikke-bare-sammen) * [Mennesket udvikler sig ikke længere med samme hast som aberne](https://videnskab.dk/naturvidenskab/mennesket-udvikler-sig-ikke-laengere-med-samme-hast-som-aberne) * [Nyt studie: En psykiatrisk diagnose kommer sjældent alene](https://videnskab.dk/krop-sundhed/nyt-studie-en-psykiatrisk-diagnose-kommer-sjaeldent-alene) * [Hader du katte, fordi de er asociale? Så skal du måske ændre din egen adfærd](https://videnskab.dk/naturvidenskab/hader-du-katte-fordi-de-er-asociale-saa-skal-du-maaske-aendre-din-egen-adfaerd) **Redaktion:** Jais Baggestrøm Koch og Jonas Salomonsen **Vært, produktion og musik:** Jais Baggestrøm Koch **Kontakt:** * jbk@videnskab.dk * [Twitter](https://twitter.com/JaisBKoch) * [Facebook](https://www.facebook.com/VidenskabdkPodcast/)

Dette er ‘Brainstorm’ – Videnskab.dk’s nye podcast-serie om hjernen, sponsoreret af Lundbeckfonden. (Husk: Brainstorm får sin egen podcast-kanal, så hvis du vil være sikker på at få de nyeste episoder, skal du finde podcasten og abonnere i din foretrukne podcast-app). Januar er højsæson for noble nytårsambitioner, og i første episode af Brainstorm spørger vi hjernevidenskaben til råds om nytårsforsætter, fordi fitnesscentrene står klar med abonnementer til halv pris, mens de lokker dig med budskaber som »New year, new you.« Men her nogle uger inde i årets første måned begynder det måske at knibe med at holde fast i forsætterne, så hvad siger videnskaben? Hvordan motiverer du din hjerne til at overholde dine ønsker om mere motion, færre smøger og mindre stress? Lyt med, og få forskerens bedste nytårs-råd i Videnskab.dk’s nye hjernemagasin, Brainstorm. **Medvirkende:** * Einar Baldvin Baldurrson, lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet * Troels Wesenberg Kjær, overlæge på Roskilde Sygehus og klinisk professor på Københavns Universitet * Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet **Værter:** * Jais Baggestrøm Koch, journalist og podcastredaktør på Videnskab.dk * Asbjørn Mølgaard Sørensen, journalist på Videnskab.dk **Produktion og musik:** Jais Baggestrøm Koch **Redaktion:** Asbjørn Mølgaard Sørensen og Jais Baggestrøm Koch **Kontakt:** * jbk@videnskab.dk * [Twitter](https://twitter.com/JaisBKoch) * [Facebook](https://www.facebook.com/VidenskabdkPodcast/)

Så er Overblik tilbage med et udvalg af ugens vigtigste forskningsnyheder, der i denne uge omfatter en ny teori om Harald Blåtands kærlighed til ringborge, kinesiske planter på Månens bagside, og en sjælden frø der endelig har fundet en mage. Vi skal også forbi måneformørkelser, joints og, nåh ja, en podcastvært der har fået ‘Brainstorm’ på hjernen. Lyt med og få ugens vigtigste forsknings-historier i Videnskab.dk’s ugentlige radioavis, Overblik. **Medvirkende:** * Malene Sommer Christiansen, journalist i Center for Faglig Formidling på Videnskab.dk * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Link til artikler:** * [Kinas månelanding: Nu spirer planter på Månens bagside](https://videnskab.dk/naturvidenskab/kinas-maanelanding-nu-spirer-planter-paa-maanens-bagside) * [Øv! Kinesernes plantespirer på Månen døde i nat](https://videnskab.dk/teknologi-innovation/oev-kinesernes-plantespirer-paa-maanen-doede-i-nat) * [Ny teori: Vikingekonges gigantiske byggeprojekter var vildt PR-stunt](https://videnskab.dk/kultur-samfund/ny-teori-vikingekonges-gigantiske-byggeprojekter-var-vildt-pr-stunt) * [Blodmåne 21\. januar 2019: Hvornår og hvorfor er der måneformørkelse?](https://videnskab.dk/naturvidenskab/blodmaane-21-januar-2019-hvornaar-og-hvorfor-er-der-maaneformoerkelse) * [Kan en enkelt joint påvirke teenagerhjernens udvikling?](https://videnskab.dk/krop-sundhed/kan-en-enkelt-joint-paavirke-teenagerhjernens-udvikling) * [Forskere oprettede dating-profil til sjælden frø – nu giver det pote](https://videnskab.dk/naturvidenskab/forskere-oprettede-dating-profil-til-sjaelden-froe-nu-giver-det-pote) **Redaktion:** Jais Baggestrøm Koch og Jonas Salomonsen **Vært, produktion og musik:** Jais Baggestrøm Koch **Kontakt:** * jbk@videnskab.dk * [Twitter](https://twitter.com/JaisBKoch) * [Facebook](https://www.facebook.com/VidenskabdkPodcast/)

Juleferien er slut, og Overblik starter 2019 med et tiltrængt kig på alle de videnskabs-nyheder, der druknede i julesovs og champagne, fordi mens det meste af Danmark holdt ferie, sprøjtede nyheds-maskinen et væld af astro-historier ud: meteor set over Nuuk. Is-planet ligner en bowlingkegle. Kineserne besøger Månens bagside. Der er nok at samle op på i denne uges Overblik, som også finder plads til liderlige tudser, holocaust-forskning og triste bryster. Lyt med og få ugens vigtigste forsknings-historier i Videnskab.dk’s ugentlige radioavis, Overblik. **Links til artikler:** * [Meteor styrter ned over Grønlands hovedstad: Se de fascinerende videoer](https://videnskab.dk/naturvidenskab/meteor-lyser-groenland-op-se-de-fascinerende-billeder) * [Kinesisk rumsonde er landet på Månens ‘bagside’: Her er de første nærbilleder](https://videnskab.dk/teknologi-innovation/kinesisk-rumsonde-er-landet-paa-maanens-bagside-her-er-de-foerste-naerbilleder) * [Professor: Lad være med at kalde Månens bagside for ’Månens mørke side’](https://videnskab.dk/naturvidenskab/professor-lad-vaere-med-at-kalde-maanens-bagside-for-maanens-moerke-side) * [Første billeder af Ultima Thule: Aflang isklode ligner en bowlingkegle](https://videnskab.dk/naturvidenskab/foerste-billeder-af-ultima-thule-aflang-isklode-ligner-en-bowlingkegle) * [‘Snemands-kloden’ Ultima Thule kan give svar på gåden om planeternes dannelse](https://videnskab.dk/naturvidenskab/snemands-kloden-ultima-thule-kan-give-svar-paa-gaaden-om-planeternes-dannelse) * [Holocaust: Nazisterne dræbte cirka 1,5 millioner jøder på 100 dage](https://videnskab.dk/kultur-samfund/holocaust-nazisterne-draebte-cirka-15-millioner-joeder-paa-100-dage) * [Hvorfor bliver jeg pludselig trist, når jeg rører min brystvorte?](https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-bliver-jeg-pludselig-trist-naar-jeg-roerer-min-brystvorte) * [Biolog: Liderlige tudser red rundt på pytonslange](https://videnskab.dk/naturvidenskab/biolog-liderlige-tudser-red-rundt-paa-pytonslange) **Medvirkende:** * Charlotte Price Persson, journalist på Videnskab.dk * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Redaktion:** Jais Baggestrøm Koch og Jonas Salomonsen **Vært og produktion:** Jais Baggestrøm Koch **Musik:** Jais Baggestrøm Koch **Kontakt:** * jbk@videnskab.dk * [Twitter](https://twitter.com/JaisBKoch) * [Facebook](https://www.facebook.com/VidenskabdkPodcast/)

Gennem de sidste måneder har Vidensselskabet optaget seks forskere i det prestigefyldte selskab, og en fast del af optagelsesritualet er gæsternes ‘behind the scenes’-anekdoter fra deres arbejde som forskere. Vi har samlet røverhistorier fra de seks episoder i denne special, hvor vi blandt andet kommer rundt om skideballer, tabte satellitter, videnskabeligt snyd og håndboldspilleren Anja Andersen. Lyt med og få en masse skæve historier i denne Vidensselskabet anekdote special. **Medlemmer af Vidensselskabet:**  * Jakob Skovgaard-Petersen, professor i islamiske og arabiske studier på Københavns Universitet * Tue Hassenkam, lektor på Nano-Science Center på Københavns Universitet * Hanne Andersen, professor i videnskabsteori og Institutleder for Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet * Bertil Dorch,  overbibliotekar på Syddansk Universitet * John Leif Jørgensen,  professor og afdelingsleder af Måling og Instrumentering på DTU Space * Peder Worning, bioinformatiker på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital **Vidensselskabet’s præsidium:** * Anja C. Andersen, professor på Niels Bohr Institutet * Jais Baggestrøm Koch, journalist og podcastredaktør på Videnskab.dk **Produktion:** Jais Baggestrøm Koch **Redaktør af ForskerZonen:** Anders Høeg Lammers **Kontakt:** ahl@videnskab.dk

Velkommen til sjette episode af Vidensselskabet – en podcast fra ForskerZonen. Astronomen Anja C. Andersen og journalist Jais Baggestrøm Koch får i denne episode selskab af professor i videnskabsteori Hanne Andersen. Som videnskabsteoretiker forsker Hanne Andersen i forskning, og hun har blandt andet kigget på historiens videnskabelige revolutioner, som blandt andet tæller revolutionerende resultater skabt af giganter som Charles Darwin, Kopernikus og Albert Einstein. Før Hanne Andersen optages i Vidensselskabet, skal hun forklare, hvad der kendetegner revolutionerende forskning, og hun skal give et bud på, hvad den næste store videnskabelige revolution bliver. Hanne Andersen skal selvfølgelig også levere en ‘behind the scenes-anekdote’, der i denne episode handler om en strabadserende køretur fra Jylland til København. Lyt med, og hør om Hanne Andersen optages. **Gæst:** * [Hanne Andersen, professor i videnskabsteori og Institutleder for Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet](https://www.ind.ku.dk/english/staff-auto-list/?pure=en/persons/52310) **Værter:** * Anja C. Andersen, professor på Niels Bohr Institutet * Jais Baggestrøm Koch, journalist og podcastredaktør på Videnskab.dk **Produktion:** Jais Baggestrøm Koch **Redaktør af ForskerZonen:** Anders Høeg Lammers **Kontakt:** ahl@videnskab.dk

I 2018’s sidste Overblik kigger vi tilbage på året, der gik, hvor vi finder årets forsker, årets videnskabelige gennembrud og årets danske gennembrud. Vi kaster et blik på to af de mest læste Videnskab.dk-artikler i 2018, og så fortæller vi, hvordan du holder en klimavenlig jul. Vi skal selvfølgelig også forbi Jonas’ kuriøse hjørne, der i denne uge kigger nærmere på faldskærme, der ikke virker. **Links:** * [Årets 10 vigtigste mennesker i forskningen vækker forundring og forargelse](https://videnskab.dk/kultur-samfund/forundring-og-forargelse-her-er-aarets-10-vigtigste-mennesker-i-forskningen) * [Dansk forskning nomineret til årets gennembrud: Opdagede kæmpe meteorkrater](https://videnskab.dk/naturvidenskab/dansk-forskning-nomineret-til-aarets-gennembrud-opdagede-kaempe-meteorkrater) * [Hjælp klimaet i juletiden: Gode råd til at undgå madspild](https://videnskab.dk/krop-sundhed/hjaelp-klimaet-i-juletiden-gode-raad-til-at-undgaa-madspild) * [Vil du hjælpe med at redde verden? Så Meld dig ind i Videnskab.dk’s Red Verden-facebookgruppe](https://www.facebook.com/groups/146761309295441/) **Medvirkende:** * Anne Sophie Tingsted, journalist på Videnskab.dk **Redaktion:** Jais Baggestrøm Koch, Jonas Salomonsen **Vært:** Jais Baggestrøm Koch **Produktion:** Jais Baggestrøm Koch **Musik:** Jais Baggestrøm Koch **Kontakt:** * jbk@videnskab.dk * [Twitter](https://twitter.com/JaisBKoch) * [Facebook](https://www.facebook.com/VidenskabdkPodcast/)

Velkommen til femte episode af Vidensselskabet – en podcast fra ForskerZonen. Astronomen Anja C. Andersen og journalist Jais Baggestrøm Koch får i denne episode selskab af overbibliotekar på Syddansk Universitet, Bertil Dorch. Astronom og science fiction-nørd Bertil Dorch elsker stjerner, planeter og den kendte danske astronom Tycho Brahe. Som bibliotekar har han digitaliseret mange af Tycho Brahes observationer af nattehimlen – blandt andet den berømte ‘De Nove Stella’, der beskriver de første målinger af en supernova. Før Bertil Dorch optages i Vidensselskabet, skal han forklare, hvordan 400 år gamle bøger kan bruges i moderne videnskab, og hvordan Star Trek kan fremtidssikre Tycho Brahes stjerneobservationer. Sidst i podcasten fortæller både Bertil Dorch og Anja C. Andersen anekdoter fra deres sit liv som forskere. Lyt med, og hør om Bertil Dorch optages. ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden. **Gæst:** * [Bertil Dorch, overbibliotekar på Syddansk Universitet](http://findresearcher.sdu.dk/portal/en/persons/soeren-bertil-fabricius-dorch(da82eabd-45cb-46bf-b322-b68bb5f0294d).html) * [Link til Tycho Brahe-projektet](https://www.sdu.dk/da/bibliotek/materialer/om+samlingerne/herlufsholm/brahe) **Værter:** * Anja C. Andersen, professor på Niels Bohr Institutet * Jais Baggestrøm Koch, journalist og podcastredaktør på Videnskab.dk **Produktion:** Jais Baggestrøm Koch **Redaktør af ForskerZonen:** Anders Høeg Lammers **Kontakt:** forskerzonen@videnskab.dk

I denne uges Overblik skal vi omkring et nyt studie, der har undersøgt, om kryds og tværs kan holde hjernen skarp. Vi kigger på 5.000 år gamle tænder, der fortæller nyt om menneskets historie. Vi siger tillykke til FN’s menneskerettigheder, der indeholder et overset punkt om menneskers ret til videnskab. Og til sidst kigger vi på forskning, der har regnet på, hvem der vinder Jerntronen i Game of Thrones. **Links:** * [Synsbedrag fortalt gennem eventyr: Figurernes bevægelse styres af rekvisitter](https://videnskab.dk/krop-sundhed/synsbedrag-fortalt-gennem-eventyr-figurernes-bevaegelse-styres-af-rekvisitter) * [Pest fundet i stenalderkvinde: Forklarer måske mystisk mangel på mennesker](https://videnskab.dk/naturvidenskab/pest-fundet-i-stenalderkvinde-forklarer-maaske-mystisk-mangel-paa-mennesker) * [Nyt studie: Ældre med hang til krydsord og svære spil har skarpere hjerner](https://videnskab.dk/krop-sundhed/nyt-studie-aeldre-med-hang-til-krydsord-og-svaere-spil-har-skarpere-hjerner) * [Forskere: Fri adgang til videnskab er en menneskeret](https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-fri-adgang-til-videnskab-er-en-menneskeret) * [Forskere har udregnet, hvem der (sandsynligvis) vinder Jerntronen i Game of Thrones](https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-har-udregnet-hvem-der-sandsynligvis-vinder-jerntronen-i-game-of-thrones) **Medvirkende:** * Asbjørn Mølgaard Sørensen, journalist på Videnskab.dk * Thomas Hoffmann, journalist på Videnskab.dk **Redaktion:** Jais Baggestrøm Koch, Casper Lindbjerg Greve og Jonas Salomonsen **Vært:** Jais Baggestrøm Koch **Produktion:** Jais Baggestrøm Koch **Musik:** Jais Baggestrøm Koch **Kontakt:** * jbk@videnskab.dk * [Twitter](https://twitter.com/JaisBKoch) * [Facebook](https://www.facebook.com/VidenskabdkPodcast/)

Velkommen til fjerde episode af Vidensselskabet – en podcast fra ForskerZonen Astronomen Anja C. Andersen og journalist Jais Baggestrøm Koch får i denne episode selskab af Tue Hassenkam, lektor på Nano-Science Center på Københavns Universitet. Tue Hassenkam forsker i ‘de små detaljer’, da han kigger på verden gennem et nano-mikroskop, der kan undersøge alverdens ting i ekstremt lille skala. Før Tue Hassenkam optages i Vidensselskabet, skal han forklare, hvordan hans nano-mikroskop kan afsløre, hvordan gekkoer er i stand til at kravle på væggen. Han skal uddybe, hvordan støv fra en meteor kan vise, hvordan livet opstod på Jorden. Og til sidst skal Tue Hassenkam levere en ‘behind-the-scenes-anekdote’ fra sit liv som forsker. Lyt med, og hør om Tue Hassenkam optages. **Gæst:** * Tue Hassenkam, lektor på Nano-Science Center på Københavns Universitet **Værter:** * Anja C. Andersen, professor på Niels Bohr Institutet * Jais Baggestrøm Koch, journalist og podcastredaktør på Videnskab.dk **Produktion:** Jais Baggestrøm Koch **Redaktør af ForskerZonen:** Anders Høeg Lammers **Kontakt:** forskerzonen@videnskab.dk

I denne uges Overblik skal vi omkring stjernekiggerens guide til julehimlen. Vi mønstrer den klimavenlige el-færge, Ellen. Vi dykker ned i julekalenderes historie, og så skal klaphatten frem: danske forskere er nomineret til fornem pris! Der bliver også tid til podcast-nyt og livmoder-nyt, og til sidst kigger vi nærmere på gekkoers gakkede gangart. **Medvirkende:**  * Chresten Træholt, lektor på DTU ELEKTRO * Anne Ringgaard, journalist på Videnskab.dk **Links:** * [Kig op i december: 120 stjerneskud i timen og en tur til Månens bagside](https://videnskab.dk/naturvidenskab/kig-op-i-december-120-stjerneskud-i-timen-og-en-tur-til-maanens-bagside) * [Dansk forskning nomineret til årets gennembrud: Opdagede kæmpe meteorkrater](https://videnskab.dk/naturvidenskab/dansk-forskning-nomineret-til-aarets-gennembrud-opdagede-kaempe-meteorkrater) * [For første gang har en kvinde brugt livmoderen fra en død donor til at føde et barn](https://videnskab.dk/krop-sundhed/for-foerste-gang-har-en-kvinde-foedt-et-barn-med-livmoderen-fra-en-doed-donor) * [Julekalenderens historie afspejler velfærdssamfundets](https://videnskab.dk/kultur-samfund/foerste-laage-maa-aabnes-julekalenderens-historie-afspejler-velfaerdssamfundets) * [Mød Ellen: Fremtidens elfærge søsættes på Ærø](https://videnskab.dk/teknologi-innovation/moed-ellen-fremtidens-elfaerge-soesaettes-paa-aeroe) * [Kuriøs forskning: Forskere knækker koden til gekkoers gakkede gangart på vand](https://videnskab.dk/naturvidenskab/forskere-knaekker-koden-til-gekkoers-gakkede-gangart-paa-vand) **Redaktion:** Jais Baggestrøm Koch, Lea Pilsborg og Jonas Salomonsen **Vært:** Jais Baggestrøm Koch **Produktion:** Jais Baggestrøm Koch og Lea Pilsborg **Musik:** Jais Baggestrøm Koch **Kontakt:** * jbk@videnskab.dk * [Twitter](https://twitter.com/JaisBKoch) * [Facebook](https://www.facebook.com/VidenskabdkPodcast/)

****Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond**** I tredje episode af podcastserien ‘Vov at vide’ gør vi dig klogere på immunterapi og kroppens ‘dræberceller’, T-celler. Vores immunforsvar er indrettet til at slå syge celler ihjel – for eksempel kræftceller. Men kræftceller er i stand til at gemme sig for immunforsvaret og på den måde formere sig uden at blive bremset. Immunterapi mod kræft går ud på at ruste kroppens eget immunforsvar til at opspore og udrydde kræftceller. Årets nobelpris i medicin gik til to forskere, som netop forsker i immunterapi, og selvom professor på DTU Sine Reker Hadrup ikke modtog Nobelprisen i år, er hun alligevel glad for den, fordi den langt om længe gik til hendes felt, immunterapi. Et felt hun har interesseret sig for i 20 år, men som først i løbet af de seneste fem år har vundet indpas i forskningen og behandlingen af kræft. Lyt med og hør om Sine Rekers forskning i T-celler og bliv klogere på kroppens kamp mod kræft. **Medvirkende:** * [Sine Reker Hadrup, professor på Institut for nanoteknologi på DTU](https://www.dtu.dk/Service/Telefonbog/Person?id=99903&tab=2&qt=dtupublicationquery) * [Per Thor Straten, centerleder på Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital](https://isim.ku.dk/staff/vip/?pure=en/persons/140611) * [Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse](https://www.cancer.dk/nyheder/presserum/find-ekspert/kroman-niels/)  **Tilrettelæggelse og research:** Marie Barse **Vært:** Jais Baggestrøm Koch **Kontakt:** mb@videnskab.dk * [Her kan du læse mere om Videnskab.dk’s samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond](https://videnskab.dk/collaborator/partner/101)

I denne uge kommer Overblik omkring en historisk Mars-landing, der skaber glæde. Vi skal forbi en lige så historisk genredigering, der skaber vrede. Der bliver også tid til George Clooney-nyt og runestens-nyt, og til sidst kan du høre, hvorfor forskere frivilligt sluger legoklodser!? **Medvirkende:** * Morten Bo Madsen, planetforsker ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet * Thomas Hoffmann, journalist på Videnskab.dk **Links:** * [Synsbedrag: Flad 2D-tegning giver tre vidt forskellige perspektiver]((https://videnskab.dk/teknologi-innovation/synsbedrag-flad-2d-tegning-giver-tre-vidt-forskellige-perspektiver)) * [Synsbedrag med et twist: Mønstre og baggrunde påvirker dit syn på bevægelse](https://videnskab.dk/krop-sundhed/synsbedrag-med-et-twist-moenstre-og-baggrunde-paavirker-dit-syn-paa-bevaegelse) * [InSight er landet: Nu gør Mars-muldvarpen sig klar til at grave i den røde planet](https://videnskab.dk/teknologi-innovation/insight-er-landet-nu-goer-mars-muldvarpen-sig-klar-til-at-grave-i-den-roede) * [Kinesiske forskere: Verdens første genredigerede babyer er født](https://videnskab.dk/krop-sundhed/kinesiske-forskere-verdens-foerste-genredigerede-babyer-er-foedt) * [»Et øjeblik i verdenshistorien«: Kinesisk forsker fremlægger data om genmodificerede babyer](https://videnskab.dk/teknologi-innovation/et-oejeblik-i-verdenshistorien-kinesisk-forsker-fremlaegger-data-om) * [Studie: Clooney og andre kendisser er bedre end forskere til at overbevise om evolutionen](https://videnskab.dk/naturvidenskab/clooney-og-andre-kendisser-faar-videnskaben-til-at-glide-lettere-ned) * [Sensationel runesten fundet i Norge](https://videnskab.dk/kultur-samfund/sensationel-runesten-fundet-i-norge) * [Forskere slugte Lego-klodser og tog tid på, hvornår de kom ud i den anden ende](https://videnskab.dk/krop-sundhed/lego-i-lorten-forskere-finder-ingen-saerlige-farer-i-at-sluge-smaat-plastiklegetoej) **Redaktion:** Jais Baggestrøm Koch og Jonas Salomonsen **Vært og produktion:** Jais Baggestrøm Koch **Musik:** Jais Baggestrøm Koch **Kontakt:** * jbk@videnskab.dk * [Twitter](https://twitter.com/JaisBKoch) * [Facebook](https://www.facebook.com/VidenskabdkPodcast/)

****Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond**** De fleste har sikkert prøvet at have en dårlig chef. En, som har en masse planer og visioner, men ikke har nogen idé om, hvilke opgaver du sidder med, og at du ikke har tid til at udføre alle de planer, han har besluttet. Måske skulle du sende ham et link til denne episode af ‘Vov at vide’, hvor ledelsesforsker Lotte Bøgh Andersen er gæst. En god leder kan få medarbejderne til at yde deres bedste ved at opstille fælles visioner for organisationen og få de ansatte til at arbejde sammen mod fælles mål. Når medarbejderne samarbejder og yder deres ypperste for at bidrage til det fælles mål, er resultatet en bedre og mere effektiv offentlig sektor til glæde for os alle sammen. Det viser forskning lavet af Lotte Bøgh Andersen, der er professor på Aarhus Universitet. Hør om hendes spændende forskningsresultater i anden episode af Vov at Vide. **Medvirkende:** * [Lotte Bøgh Andersen, professor og leder af Kronpins Frederik Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet](http://pure.au.dk/portal/da/lotte@ps.au.dk) * [Christian Bøtcher Jacobsen, vice-centerleder på Center for Offentlig Ledelse Aarhus Universitet](http://pure.au.dk/portal/da/persons/christian-boetcher-jacobsen(fd9dea84-2af2-4d41-89ac-117e13f5324c).html) * [Janne Skakon, erhvervspsykolog og ekstern lektor på Psykologisk Institut på Københavns Universitet](https://www.psy.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/132324) **Tilrettelæggelse og research:** Marie Barse **Vært:** Jais Baggestrøm Koch **Kontakt:** mb@videnskab.dk * [Her kan du læse mere om Videnskab.dk’s samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond](https://videnskab.dk/collaborator/partner/101)

I denne uge kommer Overblik omkring et el-fly, der flyver uden motor, og hjerner der snyder sig selv. Der bliver tid til Wombat-nyt og podcast-nyt og så følges der op på den franske kilo-revolution. Og det er alt sammen i denne uges Overblik. **Medvirkende:** * Lars Nielsen, Seniorforsker på Danmarks Nationale Metrologiinstitut * Anne Sophie Thingsted, journalist på Videnskab.dk **Links:** * [Mere end sjov og ballade: Optiske illusioner giver vigtig viden om, hvordan vi oplever verden](https://videnskab.dk/krop-sundhed/mere-end-sjov-og-ballade-optiske-illusioner-giver-vigtig-viden-om-hvordan-vi-oplever) * [Endelig er hele verden enige om vægten på et kilogram](https://videnskab.dk/naturvidenskab/vaegten-af-et-kilogram-er-endelig-det-samme-paa-hele-kloden) * [Teknologisk gennembrud: Helt ny slags flyvemaskine letter for første gang](https://videnskab.dk/teknologi-innovation/teknologisk-gennembrud-helt-ny-slags-flyvemaskine-letter-for-foerste-gang) * [Firkantet lort: Nu kan forskerne endelig forklare fænomenet](https://videnskab.dk/naturvidenskab/forskere-nu-kan-vi-endelig-forklare-firkantet-lort) **Redaktion:** Jais Baggestrøm Koch og Jonas Salomonsen **Vært og produktion:** Jais Baggestrøm Koch **Musik:** Jais Baggestrøm Koch **Kontakt:** * jbk@videnskab.dk * [Twitter](https://twitter.com/JaisBKoch) * [Facebook](https://www.facebook.com/VidenskabdkPodcast/)

Hvad var det lige med Christian den 4. og trolddom? Med kongens nye love fra 1617 eksploderede hekseforfølgelsen i Danmark, og på fem år brændte man tusind hekse, langt de fleste kvinder. I et stort forskningsprojekt, der tager hensyn til ‘følelsernes historie’, nyfortolker kulturhistoriker Louise Nyholm Kallestrup årsagerne til den store heksejagt.&nbs

Er der ren, sikker og billig energi forude? Fysiker Stefan Kragh Nielsen giver en indføring i fusionskraftens historie fra de overmodige 1970ere til nutidens forsigtige optimisme. Med Danmarks nye privatfinansierede fusionsreaktor er han selv med til at opklare, hvad der sker inde i det ‘sexede’ lyserøde plasma, hvor energien dannes.

Militæranalytiker Hans Peter Michaelsen begyndte i forsvaret, da F-16 var toppen af ny teknologi, og nu forsker han i fremtidens krige. Det store skift er, at civil teknologiudvikling i dag driver den militære. Konflikter er stærkt asymmetriske og foregår sjældent mellem stater. Droner ‘demokratiserer’ krig og øger terrortruslen, mens den internationale udvikling giver masser af nye bekymringer.

Historiker Lars Bisgaard giver med en monumental biografi et nyt syn på Christian den 2. Kongen, som de kaldte Nordens Nero, var ikke vægelsindet og uligevægtig, men på en mission. Han ville gøre Danmark stort igen og styrke kongemagten. Det stockholmske blodbad var rationel og vel tilrettelagt magtpolitik. Elskerinden Dyveke var ikke en uskyldighed, men formentlig prostitueret, og Sigbrit hendes bordelmutter.

Mikrosociolog Lasse Liebst låner metoder fra den klassiske adfærdsforskning og bruger overvågningsoptagelser til at studere gadevold. Han ser ikke bare adfærd, som genkendes fra diverse abearter, men kan smadre nogle indgroede myter. Tilskuere forholder sig ikke passivt men griber ind 9 ud af 10 gange. Voldsfrekvensen i Danmark er desuden lav, og ikke som mange tror stigende, men derimod stagnerende.

Hvad laver en statistiker egentlig? Hun sørger med sine metoder for, at blotlægge og skære alle slags forskningsdata frie, så de kan gøres til information. Statistiker Susanne Ditlevsen fortæller, hvordan bedre forståelse af både nerveceller, hukommelse og narhvalers liv bygger på avanceret statistik. Og hvorfor vi behøver statistisk dannelse for at forstå hverdagen.

Stamceller var årtusindskiftets store nye håb i den medicinske verden. De umodne og delingsglade celler skulle udbedre alle mulige skader på organismen – fra dårlige hjerter til syge hjerner og en ødelagt bugspytkirtel. Princippet er enkelt, men vanskelighederne ligger i forvandlingsprocessen, forklarer udviklingsbiolog Palle Serup. Men måske er der godt nyt på vej til diabetikere og Parkinsonpatienter.

I en liveoptagelse fra Folkemødet, diskuterer biolog Eske Willerslev, hvordan ældgammelt DNA er blevet en moderne krumtap i udforskningen af historiske udviklinger. Arvemassen fra to 40.000 år gamle mælketænder har afsløret identiteten af det første sibiriske folk, og 5000 danske fortidsskeletter skal fortælle de psykiske sygdommes historie.

Vil du have den optimale og anbefalede behandling for hjertesvigt eller blodprop i hjernen? Så lad være med at være enlig, ældre og uden uddannelse, det sænker din chance til 5 procent, beretter sundhedstjeneste forsker Søren Paaske Johnsen. Han finder ikke bare social ulighed i de kliniske databaser, men et system, der er langt mindre evidensbaseret end vi tror.

DNA-analyser af en 5000 år gammel stenaldergrav i Polen, viser at de 15 myrdede mænd, kvinder og børn var medlemmer af samme storfamilie. Dræbt med nakkeslag, men af hvem? Biolog Morten Erik Allentoft forklarer, hvordan Europa ændrede sig genetisk og teknologisk, da Yamnayaerne vandrede ind fra de kaukasiske stepper og tog bronzealderen med sig.

Filolog Claus Valling Pedersen fortæller om Kyros den Stores tolerance, moderne iransk nationalisme og rigtig meget ind i mellem. Som den Zarathustriske religion, der introducerede både den messianske tanke og ideen om himmel og helvede. Eller om revolutionen i 1979, der egentlig slet ikke var islamisk, men blev det, da man valgte den helt forkerte leder.

Visionerne for at få immunsystemet til at bekæmpe kræft går tilbage til 1800 tallet, men det er de seneste 5 år, som har rykket. Immunolog Inge Marie Svane grundlagde feltet i Danmark, og arbejder i dag sammen med 60 forskere på at rekruttere de indre kamptropper og rette dem mod vildtvoksende celler. Hør om utrolige helbredelser, skræmmende bivirkninger og vilde omkostninger.

Sorte huller kom første gang på dagsordenen i 1700 tallet, men gik så i glemmebogen indtil Einsteins teorier forudsagde dem. Først i år har det første billede af et sort hul endelig påvist deres eksistens, og nu handler det om at forstå deres rolle. Som astronom Marianne Vestergaard fortæller, er sorte huller vigtige for galaksers dannelse, og uden dem ville universet være et langt mere uordentligt sted.

Skal man tage fra de ressourcestærke patienter for at give til de svage, og kan det gøres til alles fordel? Mens sundhedssystemets udvikling giver tendens til større ulighed i behandlingen, undersøger forsker i folkesundhed Maria Kristiansen, hvordan involvering af patienter og pårørende kan trække den anden vej.

På dybt farvand går flere håndfulde elefant-store hvalarter, som endnu hverken er navngivet eller beskrevet, og sansefysiolog Peter Teglberg Madsen er en af de første til at udforske de ukendte dyr. Han fortæller også om kræsne spækhuggere, der udvikler kulturelle fordomme, og om syngende pukkelhvaler, der har solgt ti millioner LPer.

Hvilken rolle spiller religion for et lands velstand og vækst? Overordnet ser det ikke godt ud, fortæller makroøkonom Jeanet Sinding Bentzen, der forsker i economics of religion. Men spørgsmålet er, hvad der er årsag og virkning. Bentzen har blandt andet sporet den produktive “protestantiske” arbejdsmoral til noget helt andet end protestantismen.

Glem alt om sceneshows med slikkede hypnotisører og frivillige, der kagler som kyllinger. Hypnose er et nyttigt redskab i sygdomsbehandling. Neuropsykolog Jonas Kristoffer Lindeløv har som den første brugt hypnose til kraftigt at forbedre hukommelsen hos patienter med hjerneskader. Han fortæller om hypnosens mekanismer og gennemgår de kliniske effekter på både fysiske og psykiske tilstande.

Det religiøse middelalderskrift Aurora Consurgens blev til i 1200 tallet, men hvorfor blev det undertrykt i århundreder? Hvad er det for radikale tanker, der ikke kunne trykkes i det Lutherske Europa efter reformationen? Og hvad har det alt sammen at gøre med dengang kirkefaderen Thomas Aquinas gik ned med stress? Latinist Aksel Haaning er havnet midt i virkelighedens Rosens Navn.

Bipolar lidelse har fascineret forskere siden psykiatriens barndom, men den er stadig gådefuld. Psykiater Maj Vinberg giver et portræt af sygdommen, som typisk bryder ud typisk i teenageårene, men har et dybt individuelt forløb. Genetiske undersøgelser begynder at afsløre biologien bag og viser desuden sammenhæng mellem bipolart temperament og høj kreativitet.

Det sumeriske helteepos Gilgamesh er blandt de ældste litterære værker, og der kommer stadig nye fragmenter til. Assyriolog Sophus Helle fortæller om at oversætte fra kileskrift, og åbner døren til mesopotamiske bykulturer, hvor guder og mennesker kunne skifte køn i fortællinger, mænd have sex med mænd og den første navngivne forfatter var en kvinde.

Har mennesker en personlighed, og kan den måles? Ja og ja, fortæller psykolog Troels Gottlieb og opruller historien bag Femfaktor-modellen, som er personlighedspsykologiens gyldne standard. Personligheden stabiliserer sig omkring de 30 og ændrer sig kun lidt med alderen. Men bruger erhvervslivet personlighedstests lidt for ukritisk?

Det er mikrobernes planet, og vi er bare deres redskaber, siger endokrinolog Oluf Borbye Pedersen. Mikrobesamfundet i vores tarme bestemmer ikke bare vores sundhedstilstand, det påvirker vores hjerne og adfærd. Mangfoldighed er godt, mens et artsfattigt mikrobiom giver problemer. Men glem alt om mælkesyrebakterier i kapsler – mikrober vil have fiberrig kost.

Et hjem med klaver, bøger og samtaler over middagsbordet giver social kapital. Sociolog Mads Meier Jæger har fundet ud af, at kapitalen ikke består af distanceblænding, men i faktiske kognitive færdigheder. Bordieus klassiske teorier står for fald, og sociologien bevæger sig forsigtigt ind i biologiens landskab. Her viser det sig, at social arv ikke bare er social men også genetisk.

Er vores art ved at gå i stå? Genetiske mutationer udgør evolutionens brændstof, og populationsgenetiker Mikkel Heide Schierup har opdaget, at vi fødes med langt færre af dem end de store aber. Opbremsningen skete før vi begyndte at parre os med andre menneskearter – neanderthalere og denisovanere. Begge uddøde, men de gener vi fik fra dem gav os overlevelsesfordele, vi stadig mærker.

Måske er Alzheimers demens alligevel ikke et spørgsmål om proteinklumper i hjernen, men om stive blodkar. Fysiolog Leif Østergaard har opdaget, at vores tyndeste kar, kapillærerne, som bringer ilt ud i enkelte celler, kan være nøglen til at forstå en række hjernesygdomme og behandle dem mere effektivt. Der er 100.000 km kapillærer i kroppen – hold dem i form med motion og rødbedesaft.

Hvordan bygger man en bro? Hvordan er forholdet mellem æstetik og holdbarhed? Hvilke broer er de mest spektakulære i verden? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen.

Hvorfor ryger så mange mennesker stadig tobak? Hvor skadeligt er det egentlig at ryge? Hvorfor er det så svært at stoppe? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen.

Hvad er forskellen på type 1- og type 2-diabetes? Hvorfor får flere og flere type 2-diabetes? Hvad er specielt for diabetes-forskning? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen.

Hvad er folkemusik? Hvordan har musikken overlevet? Hvordan er det at spille folkemusik? Hvad kan vi bruge folkemusik til i dag? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen.

Hvad er fertilitet? Hvorfor er så mange mennesker single i Danmark? Er der sammenhæng mellem p-piller og blodpropper? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen.

Hvad er udfordringerne i diplomatiet i dag? Hvilket forhold er der mellem fortrolige internationale forhandlinger, offentligheden og de sociale medier? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen.

Hvad er forskellen på ungdomskultur for 50 år siden og ungdomskultur i dag? Hvorfor elsker unge at stimle sammen på festivaler? Hvordan ser fremtiden ud? Vi er med eksperter på Roskilde Festival. Vært: Peter Lund Madsen.

Hvad er forudsætningen for, at et samfund med privat ejendomsret kan fungere? Hvilken funktion har landinspektøren? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen.

Peter Lund Madsen dykker ned i menneskesindet og fortæller, hvad vi ved om angst og ondskab. Vært: Peter Lund Madsen. (Sendt første gang 18. februar).

Hvordan kan molekyler, gener og dna hjælpe os med at blande de aktive stoffer i medicin, så den bliver formet efter hvert enkelt menneskes unikke anatomi? Hvor langt er vi? Hvordan ser fremtiden ud? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen. (Sendt første gang 9. april 2018).

Hvad laver en retsmediciner? Hvordan erklærer man en person død? Hvad er en Randers-fraktur? Hvordan er det at arbejde med døde mennesker? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen. (Sendt første gang 17. september 2018).

Hvordan er det at være ludoman? Hvad sker der i hjernen, når man spiller? Hvordan kan man komme ud af sit misbrug? Hvorfor ser man så mange reklamer for spil i det offentlige rum? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen. (Sendt første gang 15. oktober 2018).

Hvad sker der på Mændenes hjem? Hvordan er det at leve som misbruger? Hvordan hjælper man bedst samfundets svageste? Hvilke erfaringer har man med fixerum? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen. (Sendt første gang 10. december 2018).

Hvad kendetegner hvalerne, og hvordan har de udviklet sig? Hvor klog kan en hval egentlig blive, og hvordan kommunikerer hvaler med hinanden? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen. (Sendt første gang 29. april).

Hvad er en virus? Hvordan udvikler den sig? Hvordan kan en virus bekæmpes? Hvorfor bliver man vaccineret mod influenza? Hvor effektiv er en vaccine? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen. (Sendt første gang 1. april).

Hvad sker der, når vi donerer vores afsjælede legeme til videnskaben? Hvordan giver man tilladelse til, at ens lig må dissekeres? Hvilken gavn har lægestuderende af døde kroppe? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen. (Sendt første gang 4. februar).

Hvad var Mesopotamien? Hvem boede der? Hvad lavede de? Hvad kan vi lære af Mesopotamien i dag? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen. (Sendt første gang 28. januar).

Hvad var den spanske syge? Hvor mange millioner mennesker slog den ihjel? Hvordan forsvandt smitten? Og hvornår kan vi forvente, at den kommer igen? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen. (Sendt første gang 21. januar).

Hvordan forudsiger man et nyt materiales egenskaber? Hvilken kvantefysik ligger til grund for det? Hvilke muligheder er der i nye, ultratynde materialer? Og hvad er muligheder og udfordringer i BigData? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen.

Hvordan er det at være overdrevent bange for sygdom og behandling? Hvad vil det sige at være hypokonder? Hvor udbredt er det? Hvad kan man gøre ved denne angst? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen.

Hvordan er det at leve med angst? Hvordan kan man fungere, når man lider af angst. Hvad sker der i hjernen, når angsten tager over? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen.

Peter Lund Madsen dykker ned i menneskesindet og fortæller om medfølelse og empati. Vært: Peter Lund Madsen.

Hvad er Sclerose? Hvem kan få Sclerose? Hvordan er det at leve med Sclerose? Hvad kan man gøre ved Sclerose? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen.

Hvorfor forskes der fortsat i fysiologi? Hvad er de største opdagelser indenfor fysiologien? Hvordan har danske forskere bidraget? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen.

Hvad er en hjernetumor? Hvordan kan man få en hjernetumor? Hvordan er det at leve med en hjernetumor? Hvad kan man gøre ved det? Vi har eksperter i studiet. Vært: Peter Lund Madsen.

Annette Heick, Tv-vært og sangerinde Første kapitel: “Det var os mod Verden,” fortæller Tv-vært og sangerinde Annette Heick om den lille treenighed, hun levede i i sin barndom. Udenfor hjemmet blev hun nemlig mobbet. Først i fattige Skovlunde, hvor hun fik at vide, at hun ikke skulle tro, hun var noget, bare fordi hendes forældre var kendte; siden i rige Holte, hvor selv de vokse spurgte hende, om hun ikke var flov over at være datter af Keld og Hilda. Andet kapitel: “Al den energi, du bruger på at kæmpe hele tiden, hvad i alverden skal du bruge den til i fredstid?” spurgte en psykolog Annette Heick, som endnu engang var gået ned med flaget af arbejdspres og præstationsangst. Ikke alene har hun altid ment, at hun mere end alle andre skulle bevise sit faglige værd; hun har også følt sig tvunget til at gøre sig fri af sine forældres tyngende image og bevise, at hun er sin egen. Men er der også en tryghed i at arbejde sig helt ned under gulvbrædderne? Og hvad ville der mon ske, hvis hun forlod krigsskuepladsen?

Første kapitel: “Det var en heftig konflikt. Jeg måtte fragte sedler frem og tilbage,” fortæller forfatter og journalist Mikkel Frey Damgaard. Efter hans far tog sig eget liv, da Mikkel var 8 år, fortsatte han og hans søster med at komme hos deres farmor og farfar hver anden weekend. Dette til trods for, at farmoren sad og klippede morens ansigt ud af samtlige fotos i deres albums, og farfaren nægtede at tale et eneste ord til hende, når han hentede børnene i sin bil. Andet kapitel: “Jeg kommer til at blive kørt over af det her. Tak for lort!” udbryder Mikkel Frey Damgaard, da han foreholdes, at han ikke har konfronteret sin mor med hendes massive svigt. Hun kaldte farens selvmord for et “attentat” på hende og ønskede siden ikke at tale om hverken ham, hans selvmord eller sine børns smerte. “I dag er du ikke i stand til at være i et forhold, og det har ikke noget med din far at gøre. Det skyldes dit forhold til din mor,” siger vært Hassan Preisler.

Første kapitel: “Jeg har aldrig haft et hjem, hvor der blev bagt boller, og når jeg var på besøg hos min far, så var det ekstra utrygt. Han var et højhus, og man vidste aldrig, hvilken etage han kom ud på.” fortæller bedstsælgende, bogaktuelle krimiforfatter Katrine Engberg om sin ustabile barndom, hvor hendes enlige mor gjorde karriere på universitetet, og faren var maniodepressiv. Siden da har Katrine Engbergs eneste drøm været at skabe et trygt, harmonisk og varmt hjem for sig selv, sin fremtidige mand og børn. Andet kapitel: “Så skulle jeg leve af at sælge kastanjer på et Pariser-gadehjørne og ellers sidde på mit hummer og skrive smal lyrik.” Tre år efter at krimi-forfatter Katrine Engberg mistede sin far, forlod hun manden Timm Vladimir og deres dengang seksårige barn. I dag, fire år senere, kan hun stadig få fornemmelsen af at være på besøg i sit pæne Østerbro-liv, og i sine hemmelige drømme har hun da heller ikke plads til hverken herskabslejligheden, designerkøkkenet, manden eller sønnen, Cassius – for den sags skyld!

Første kapitel: “Min far og jeg havde et tæt bånd. Det var betingelsesløs kærlighed& eller måske var jeg bare god til at opfylde betingelserne,” reflekterer Alex Vanopslagh, politisk leder for LA. Hans fars regler lød: Ingen klynk. Klem ballerne sammen! I dag har de to ikke længere det tætte forhold, de havde, da Alex var barn. Hele sin opvækst har Alex i øvrigt troet, at hans efternavn betød “opstigning.” Det var først som voksen, han fandt ud af, at det betyder “opbevaringsrum.” Andet kapitel: “Jeg føler mig dansk. Fuldstændigt!” Femårige Alex Vanopslagh indvandrede til Danmark, da hans danske mor forlod hans belgiske far i Frankrig. I begyndelsen var Alex misundelige på sine venner, der blev hentet i børnehaven af fædrene, som senere gav dem fjernsyn og mobiltelefoner, når de blev konfirmeret eller fyldte 18. Da Alex blev ældre, fandt han, som en klassisk indvandrer, en identitet i modkulturerne. For hans vedkommende blev det først som ultra-fodboldfan og siden som hyperliberal kritiker af både velfærdsstat og normer. I klummer og debatindlæg gik han kritisk til danskhedens fem søjler: Sundhedssystemet, ligestillingen , uddannelsessystemet, feminismen – og skatten!

Janni Ree, tidligere, milliaræderfrue og “Forsidefrue” Første kapitel: “Jeg er utrolig barnlig, for jeg blev tvunget til at være voksen alt for hurtigt,” fortæller Janni Ree, gift med milliardær Karsten Ree. Hendes far var alkoholiker, hendes mor hård og hidsig. Derfor hun vidste aldrig, om hun igen skulle ind til skænderier eller slagsmål, når hun satte nøglen i døren til barndomshjemmet. At gå i skole og dygtiggøre sig var Jannis drift, og hvis hun ikke kom afsted om morgenen, så blev hun helt hysterisk. Drømmen for fremtiden var at læse på universitetet og blive advokat. Andet kapitel: “Der er faktisk min datter, der den dag i dag er mor for mig,” afslører Janni Ree. Allerede da hendes børn var små, var de vidner til daglige skænderier mellem deres forældre. Siden så Victor og Nathalie, hvordan deres far leverede lydoptagelserne, som fik deres mor fængslet; og hvordan deres mor tog til genmæle ved at bryde navneforbuddet og gå til pressen. Nathalie har arvet Jannis angst, Victor brød med hendes som barn – men har dog genoptaget kontakten – og Janni blev aldrig advokat, men model, Oddset-pige og Forsidefrue.

Kim Leine, bedstsælgende og prisvindende forfatter. Første kapitel: “Jeg er bange for, at det skal lyde kunstigt. Man har ikke lyst til at lyde som en falsk synder, der skal have tilgivelse,” fortæller forfatter Kim Leine, da han bliver spurgt, hvorfor han ikke har ringet til sin søn, der har arvet hans misbrug, og sagt til ham, at han både føler skyld over sine mange svigt og drømmer om en dag at blive tilgivet for dem. Han kalder det selv for “fejt,” at han ikke kan lide at tale om problemerne. “Det er måske derfor, jeg er forfatter,” siger han. Her kan han nemlig skrive sig ud af fejheden. Andet kapitel: “Jeg havde en gensidig kærlighed til min hund, men desværre slog min stedfar den ihjel, da han fandt ud af det” fortæller forfatter Kim Leine, der ved hjælp af psykologer har fundet ud af, at han ikke fik nogen kærlighed af nogen mennesker overhoved. Og allerede som barn lærte Kim at behandle sine følelser med en snusfornuft, som siden her udviklet sig til det, han kalder “mit kolde øje.” Det er med nøgternhed, han skriver sine bøger, men det er også sådan, han lever sit liv. Kim Leine kan ikke kan råbe og skrige i begejstring og vrede, eller danse for den sags skyld.

Første Kapitel: “Vrede er jo bare et skjold for at være ked af det!” udbryder partileder Rasmus Paludan. Men følelser er bestemt ikke noget, han ellers har lyst til at dele ud af. For de kan bruges mod ham, siger han. Af dem, der vil dræbe eller skade ham. Fx kunne de stå og råbe noget til en demonstration, som ville gøre ham vred… Eller ked af det? Andet Kapitel: “Ja, så er du godt nok bornert!” siger partileder Rasmus Paludan, da vært Hassan Preisler indrømmer, at han aldrig har snavet med en mand. Dette er kulminationen på to timer, hvor nærvær, seksualitet og seksuelle eskapader har fyldt en betydelig del.

Det er oplagt at kalde Marco Evaristti for provokunstner og gruens formidler, når man tænker på hans guldfisk i blendere og billeder malet med sæd, blod og heroin, men det er dybere end som så. For første gang fortæller Evaristti sandheden om, hvordan han ikke alene startede sin kunstnerkarriere på en løgn, men også hvordan den officielle løgn om sin egen baggrund har hjulpet ham med at acceptere sig selv overfor sin nærmeste familie. Måske lyver han, igen, i dagens program, måske tror Marco efterhånden på at ærlighed kan få os til at se sandheden fremfor løgnen.

Kunstneren Elmer aka Bent Elmelund Larsen har isoleret sig i sit atelier i forstaden Tingbjerg, hvor han hører sig selv være i trance, da vi laver første times interview. Elmer er umulig at sætte i bås, han vil se verden brænde, han tordner mod det, han kalder konsensus-automatik, han elsker Trump og Boris Johnson og at sætte sig på tværs i diskussioner om at redde klimaet og støtte #metoo. Han er imod eliten, men er han egentlig så folkelig som han selv tror? Har han fået tilstrækkelig med anerkendelse for alle sine gode ideer, herunder det såkaldte ‘post-painting’, som han selv kalder ‘det mest begavede kunstprojekt i 80’erne’? Og hvad er det med mor og det store ‘man’ (alt det, ‘man’ skal) og Arne og Gitte i brunt, der gør at Elmer har det svært med ro, renlighed og regelmæssighed? Er han gal eller genial? Et anderledes portrætinterview.

Over sommeren møder DNK-vikar René Fredensborg forskellige kontroversielle personer, idag kunstneren Firoozeh Bazrafkan, der er aktuel i den omdiskuterede udstilling i Læsø Kunsthal ved navn ‘Den Politiske Kunst’. På sin højre underarm bærer hun en tatovering med det arabiske ord: Moharebeh. Det betyder krigerinde. For i Firoozeh betyder det en kamp mod undertrykkelse, en kamp for ytringsfrihed og helt specifikt imod politisk islam. Hun har bla. pisket Koranen og må derfor leve med trusler og tilsvininger. Er det det værd? Hvorfor er hun så vred? Hvad er hendes kald? Og hvorfor føler hun sig sat i bås?

Kunstner Kristian von Hornsleth bliver for første gang i sin snart 25-årige karriere som provokatør og aktivist udstillet af en dansk kunstinstitution, nemlig Randers Kunstmuseum. Er det at sætte sit eget hoved på en stage? Er han ved at blive en anakronisme? Eller er Hornsleth i virkeligheden ved at finde sig selv og få øjnene op for præcis, hvor han står i feltet mellem kunst og provokation?

Teolog Iben Thranholm har en mission om at udfylde det, hun kalder vestens åndelige vakuum. Men hvordan ser der ud på indersiden af den kontroversielle debattør? Hvorfor har hun den enorme trang til at være sin helt egen modkultur? Hvornår tvivler hun? Hvad er hun bange for? Hvornår er hun mest sårbar? Og hvorfor stillede hun egentlig op for Stram Kurs?

Søs Fenger, sangerinde. Første kapitel: “Sidst jeg var sammen med mand, så blev jeg skræmt over, hvor meget jeg ville det her,” siger Søs Fenger, der nu har en rigtig lang pause fra mænd. Hun vil dem nemlig så gerne, at hun overhører alle sine egne advarsler. “Men er det ikke bare livet? Og vores opgave er at grine ad det? Det ER jo ret skørt. I sidste uge blev jeg hakket i hovedet af en kragemor,” fortæller hun. Andet kapitel: “Måske er det gammel skræk! Jeg har åbenlyst fået et chok, da min far forsvandt,” fortæller Søs Fenger. Hun mistede sin far, da hun var fem år gammel, og det er netop det tab, der har skabt det, som hun i dag beskriver som sit rådne fundament af lort og bræk.

Første kapitel: “Jeg skjulte min sårbarhed. Hvis jeg skulle være politiker, så skulle jeg være stærk!” besluttede formand for Kristendemokraterne Isabella Arendt, da hun var ung. Ensomheden greb hende, da hun så datidens politiske ledere stå for rullende kameraer, selvsikre og stærke. Det var først, da facaden ikke længere kunne holdes oppe, at hun talte med sine forældre om den store kløft mellem, den hun var, og den hun troede, hun skulle være. “Der er ikke noget galt med dig, du er bare 16 år. Og det er de andre også,” svarede de hende. Andet kapitel: “Jeg holdt ikke tale til mit bryllup,” fortæller Isabella Arendt. Hun ønskede ikke, at gæsterne skulle se den side af hende, der pludseligt dukkede op, da hun kort forinden friede til sin kæreste, Caspar. Her famlede hun rundt i ordene, rystede og rødmede sig gennem sætningerne og nåede aldrig frem til spørgsmålet: Vil du gifte dig med mig? “Jeg er ikke god til at tale om følelser,” konkluderer Isabella, der samtidigt udtrykker, at hun er træt af politikere, som er papfigurer og ikke rigtige levende mennesker.

Første kapitel: “Der har altid været et mantra i min familie: Man skal kun blive kunstner, hvis man ikke kan lade være!” Janus Metz er international anerkendt og prisvindende filminstruktør, men mener ikke selv, at han er det kunstneriske geni, der giver ham ret til at være fortæller. Han kæmper med, om det er dybt nok, fundamentalt nok og væsentligt nok. Andet kapitel: “Jeg har en usund flig af Bjørn Borg og John McEnroe!” Janus Metz instruerede den internationale blockbuster “Borg” om de to tennislegender og mener selv, at han er drevet af en en vanvittig energi og rendyrket galskab, der minder om deres. Og når han spørges, om det er det hele værd, må han svare: “Nej, det tror jeg ikke!”

Første kapitel: “Det er de færreste, der vil have skammen inden i, så skammer man nedad,” siger sexolog Joan Ørting, hvis far slår hånden af hende, da hun offentliggør, at hun sideløbende med sit ægteskab har en tantrisk elsker. Faren skrev tit til hende, at hun udelukkende var ude efter at få opmærksomhed. Havde faren mon også ret i sine anklager, når alt kommer til alt? Andet kapitel: “Hvis hun havde levet sit liv anderledes, så havde hun nok ikke fået brystkræft og var død,” siger Joan Ørting om sin mor, der som “beta-kvinde” levede i skyggen af børnenes udadvendte og handlekraftige “alfa”-far. Joan selv har aldrig været syg, fordi hun har besluttet sig for, at sådan skal det være: “Hvis jeg var gået hendes vej, så var jeg endt i hul med jord over hovedet.”

Første kapitel: “Et lærte jeg af Thomas Edison: Jeg har fundet ti tusinde måder, tingene ikke kan lade sig gøre på,” siger speedwaylegenden Ole Olsen. Han har studeret et utal af biografier og benytter dem som selvhjælpsbøger, når han skal bekæmpe sit dårlige selvværd og vinde de sejre, der betyder så meget for ham. Bøgerne citerer han flittigt fra: “Da Sir Edmond Hillary kom ned fra Mount Everest, sagde han, jeg har ikke overvundet bjerget, jeg har overvundet mig selv!” Andet kapitel: “Så gør jeg som Ghandi: Jeg tillader ikke nogen at gå ind i mit sind med deres beskidte fødder,” gengiver Ole Olsen, der måtte lære sig selv, at hvis nogen “pisser” på ham, så må han også blive skarp. For inderst inde har han altid været en meget blød og sårbar mand, der har svært ved at lægge det på hylden, når han bliver skuffet over andre mennesker.

Første kapitel: “Jeg går gerne på de bonede gulve og føler mig som gøglernes største dronning.” Bakkesangerinde Dot Wessman er datter af en teltholder og en cirkusartist. Hun er femte generation på Bakken, og i dag bevæger hun sig ikke længere skamfuldt rundt i de mange miljøer, hun færdes i. Nu er der igen premiere på Bakkens Hvile. Måske den sidste – for hun kan ikke længere tjene på gyngerne, hvad hun taber på karrusellen. Andet kapitel: “Jeg har ikke fortjent det rum,” siger bakkesangerinde Dot Wessman om den kirke, som tidligere var stedet, hvor hun fandt fællesskab og tryghed. Siden da var hendes datter involveret i en alvorlig bilulykke, der har bundet hende til en kørestol. Hele vejen rundt forstår og tilgiver Dot sine medmenneskers svigt og uformåen, men når det kommer til Guds forræderi og sin egen utilstrækkelighed, så er det langt sværere for hende at være rummelig.

Første kapitel: “Jeg levede af Kellogg’s All Bran, avocadomadder og så balletfilm på VHS,” fortæller Nanna Øland Fabricius Oh Land – om tiden på balletskolen i Stockholm, hvor hun både var ensom og tabte sig 15 kilo. Det var hverken første eller sidste gang, at hun lod sine ambitioner og sin passion drive sig til udmattelse og nedtur. Andet kapitel: “Hellere død og til tiden, end levende og forsinket,” er det motto, Nanna Øland Fabricius – Oh Land – har ladet sig bære af gennem livet. Til anden time af Det Næste Kapitel møder hun op med hospitalsarmbånd og rygbind pga. en overrevet nerve i lænden og begynder med at undskylde sin forsinkelse.

Første kapiitel: “Det må du spørge ham selv om. Jeg kan give dig hans nummer,” svarer bogaktuelle Thomas Boberg til spørgsmålet om, hvad hans voksne søn synes om ham. Han synes selv, at han har svigtet sønnen, da denne var barn, hvor Boberg rejste rundt i Verden og skrev sine mange rejseminder. Mellem første og anden time ringer vært Hassan Preisler til sønnen, Mateo. Andet kapitel: “Jo, sådan er en rejsende; en parasit på virkeligheden,” siger bogaktuelle Thomas Boberg. Han har netop udgivet sit sidste rejseminde i form af bogen Africana. Den rejsende har et ujævnbyrdigt forhold til det sted, han ankommer til, og måske er den alene til for at opfylde sine behov for spænding eller flugt, at han rejser.

Time 1: “I det rum, hvor jeg bestemmer, bliver jeg ikke mobbet!” Designer, forfatter og fotograf Jim Lyngvild blev gennem hele sin barndom drillet og tæsket af de andre børn. Når han i dag bruger sine særlige evner til at gennemskue mennesker omkring sig; deres behov, svagheder og bevæggrunde, og på den måde opnå kontrol, så føler han sig ikke i fare for at være udenfor. Time 2: “Jeg kan huske hver eneste af de gange, hvor englen har talt til mig,” fortæller forfatter, designer og fotograf, Jim Lyngvild. Englen skabte hans persona på et skoletoilet, hvor han endnu engang var blevet mobbet. Men har den også forlangt af ham, at han skulle lægge den fra sig, hvis han nogensinde skulle blive i stand til at forbinde sig til andre mennesker?

Første kapitel:  “Jeg har brugt hele mit voksenliv på at være modstander af udvikling,” fortæller Rina Ronja Kari, medlem af Europaparlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Hun meldte sig som 15årig under de faner, som hun de seneste 19 år har har båret. Men det kræver overskud at drømme om, hvordan Verden også kunne se ud, og det har der ikke været meget plads til, mener hun, for “den politiske venstrefløj er meget lidt kreativ!” Andet kapitel: “Og så kunne jeg heller ikke kunne være til stede sammen med min datter. Og så var jeg ligesom nødt til at opgive det igen og sige: ‘Okay, jeg er nødt til at acceptere, at en del af mit arbejde er, at jeg flyver til Bruxelles.’ Fordi jeg kan simpelthen ikke få det til at fungere. Men det føles lidt som om jeg bryder et ideal,” siger Rina Ronja Kari, medlem af Europaparlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Hun har internaliseret “den røde skyld” så massivt, at hun faktisk ikke synes, hun kan gøre noget godt nok.

Første kapitel:”Min kærlighed kommer med en pris”, fortæller forfatter og musiker Caspar Eric. Han er hård at være kæreste med, for han holder regnskab med de gode ting, han gør. Han er i øvrigt et menneske, der altid fører regnskab, men lader som om, han ikke gør, men han er også et menneske, der ønsker at give slip. Andet kapitel:”Min krop er ikke min allierede.” Forfatter og musiker Caspar Eric lider af spastisk lammelse. Hans krop har altid været hans modstander. Er det mon derfor, at han giver indtryk af at være 0% i sin krop, 20% i sine følelser og 80% i sit hoved?

Første kapitel: Ahmed Akkari: “Navnet Ahmed betyder, ‘den vi takker, fortæller tidligere Imam og nuværende skolelærer Ahmed Akkari. “Har vi noget at takke dig for?” spørger vært Hassan Preisler tilbage. “Jeg har altid gerne villet skabe liv i tilværelsen,” svarer Akkari. Han rejste i 2005 til Mellemøsten med JPs Muhammed-tegninger og var på den måde med til at igangsætte hele karrikaturkrisen. Siden tog han afstand til sine handlinger og sine tidligere kampfæller og slog sig ned som lærer i Grønland. Andet kapitel: Ahmed Akkari: “Den sårbarhed, som tvivlen får mig til at føle, den giver mig oplevelsen af en afgrundsdyb meningsløshed. Det er måske nok derfor, jeg iklæder mig det panser,” siger tidligere Imam og nuværende skolelærer Ahmed Akkari, da han foreholdes, at han stadig ofte forkynder og teoretiserer, når følelserne presser på.

Første kapitel:”Jeg spiser jo kun en bøf om dagen. Jeg går ikke så meget op i de der ting,” svarer Lars Seier Christen, da han bliver spurgt, om sit forhold til penge, magt og hierarkier. Men bliver han nogensinde mødt af folk, der ikke vil suge af enten hans shine eller pengepung? Og er det derfor, har han kun nære venskaber fra før, han blev rig? Andet kapitel:”Nu bliver jeg skuffet. Jeg får faktisk en tåre i øjenkrogen,” siger milliardær Lars Seier Christensen, da vært Hassan Preisler først har tilbudt ham sit venskab og siden præsenterer ham for en forretningsid&eacut

I samfundet hylder vi det at ‘whistleblowe’. I avisernes ledere og i høringer på Christiansborg er vi enige om, at det er en væsentlig og ærefuld handling at offentliggøre hemmelige oplysninger om kritisable eller ulovlige forhold vedrørende sin arbejdsplads. Men whistleblowerne selv bliver sjældent helte. De risikerer både job, anseelse og privatliv for at handle samvittighedsfuldt. Andet afsnit i serien hedder ‘Retfærdighed i fængsel’. Det handler om en ung, idealistisk kvinde, som er i gang med at blive fængselsbetjent. Men da hun en dag bliver vidne til et overgreb på en indsat, kommer hun i tanke om et gammel løfte – om altid at sige fra når hun møder uretfærdighed. Tilrettelagt af Gry Hoffmann. Redaktion: Maria Neergaard Lorentsen, Jens Vithner Hansen og Emil Eusebius Olhoff Jakobsen. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 13. december 2018).

I samfundet hylder vi det at ‘whistleblowe’. I avisernes ledere og i høringer på Christiansborg er vi enige om, at det er en væsentlig og ærefuld handling at offentliggøre hemmelige oplysninger om kritisable eller ulovlige forhold vedrørende sin arbejdsplads. Men whistleblowerne selv bliver sjældent helte. De risikerer både job, anseelse og privatliv for at handle samvittighedsfuldt. Første afsnit i serien hedder luftige milliarder. Det handler om en ung direktør i virksomheden Nordisk Fjer, som i 1990 beslutter at stå frem med, at der foregår svindel for milliarder. Svindel som både vil sværte ham selv til og trække højt respekterede erhvervspersonligheder med ned. Tilrettelagt af Gry Hoffmann. Redaktion: Maria Neergaard Lorentsen, Jens Vithner Hansen og Emil Eusebius Olhoff Jakobsen. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 6. december 2018).

I Danmark bor en flygtning, som Rwanda mistænker for folkedrab. I mere end et årti har de rwandiske myndigheder ønsket at få denne mand udleveret til retsforfølgelse, fordi de mener han var leder af en milits, og stod bag mord og udrensninger under folkedrabet i Rwanda i 1994. Men selvom Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har givet grønt lys til, at han kan udleves til Rwanda, er Danmark blevet hans helle. Hør hvorfor i P1 Dokumentar. Tilrettelagt af Jørn Stjerneklar, Helle Maj og Katrine Baunkjær. Redaktion: Gry Hoffmann, Emil Eusebius Olhoff Jakobsen og Alberte Zacho. Redaktør: Anne Skjerning.

Hedayat Alefi har aldrig gjort noget strafbart. Han læser til ingeniør, har studiejob og en lejlighed i København. Men han føler sig behandlet som en kriminel. For politiet stopper ham konstant. Det sker så ofte at han ikke længere har tal på det. Men hvorfor bliver Hedayat Alefi stoppet hele tiden? Og hvad gør det egentlig ved tilliden til politiet, når man hele tiden bliver stoppet og sigtet for noget man ikke har gjort? Dagens P1 Dokumentar er lavet i samarbejde med DR2 Dokumentar. Tilrettelæggelse: Anna Thyrri. Redaktion: Jens Vithner Hansen, Gry Hoffmann og Frederik Hugo Ledegaard. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 24. maj 2018).

Det er fædre, der bliver vrede, der bliver aggressive og som isolerer sig. Det er fædre, som havde glædet sig til at holde deres nyfødte barn i armene, og opleve følelsen af ubetinget kærlighed. Men det, der skulle have været et af deres livs største øjeblikke, bliver hurtigt erstattet af et mareridt, for det er fædre, der ikke kan overskue deres nyfødte babyer. Det er fædre med fødselsdepression. Op mod hver 10. mand oplever psykiske vanskeligheder, når han bliver far, men kun 5 ud af de 98 kommuner har behandling til fædrene, så de fleste får ikke den hjælp, de behøver. Og det kan have store konsekvenser for parforholdet og for barnet på sigt. I dag handler P1 Dokumentar om, hvordan nogle mænd går ned med flaget, når de ikke kan udvikle følelser for deres babyer. Lea Katrine Dam har besøgt Rasmus Nielsen og Nicolaj Augustinus, der fortæller om det kæmpestore tabu, det er, ikke at kunne mande sig op og være far og mand for sin familie. Tilrettelagt af Lea Katrine Dam. Redaktion: Maria Neergaard Lorentsen, Jens Vithner Hansen, Gry Hoffmann og Emil Eusebius Olhoff Jakobsen. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 3. januar).

292 dage om året kommer vinden fra sydvest og blæser ind over Aalborgs tage. I et halvt århundrede betød det, at skyer af gråhvidt asbeststøv fra Dansk Eternitfabrik blæste ind over boligblokkene og de folkeskoler, der lå i vindretningen. Et nyt studie fra Aalborg Universitetshospital viser, at ikke bare arbejdere og deres nærmeste familier risikerer at få den sjældne, men ekstremt aggressive sygdom lungehindekræft – men også personer, som har boet eller gået i skole omkring eternitfabrikken har 7 gange større risiko for at udvikle sygdommen end andre danskere. Tilrettelagt og klippet af Karen Sigrid Jacobsen. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 11. april).

Der drysser asbestfibre fra de over en million danske huse, skoler og andre bygninger, der har asbesttag. Og indånder vi bare nogle få fibre, risikerer vi at blive ramt af den sjældne, men dødelige lungehindekræft. Produktionen af asbesttagplader blev forbudt for mere end 30 år siden, så de eksisterende asbesttage er gamle, og jo ældre de bliver, des flere fibre frigiver de. I Holland er en lov på vej, som kræver alle asbesttage fjernet inden udgangen af 2024. Vi bør gøre det samme, mener flere eksperter i asbestsygdomme. Tilrettelæggelse: Søren Flytkjær. Redaktør: Mette Willumsen.

I 2017 forsøger to brødre angiveligt at få en bombe ombord på et fly med 400 mennesker, der skal fra Sydney til Abu Dhabi. Bomben er gemt i en kødhakker, og angrebsforsøget trækker tråde til Basil Hassan. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

En af de sigtede i netværket har været internationalt efterlyst i over et år, men alligevel er det ikke lykkedes for dansk politi at fange ham. Så Puk Damsgård tager afsted mod den bilvask, hvor han måske opholder sig, for at spørge ham ind til hele dronesagen. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

To personer anholdes og knyttes til det formodede netværk, der har sendt droner til Islamisk Stat og pludselig viser det sig, at politiet har kendt til netværket i årevis. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

Basil Hassan får udbetalt næsten 150.000,- kroner i dagpenge, selvom han er internationalt efterlyst af politiet og slet ikke befinder sig i Danmark. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

Leyla Talou bliver solgt som slave otte gange, og ender til sidst hjemme hos Basil Hassan. Her beslutter hun sig for at forsøge at flygte ud af IS-kalifatet. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

Puk Damsgård rejser ind i det tidligere IS-kalifat for at finde ud af, hvad Basil Hassan har lavet, hvor han opholdt sig og hvorfor han bliver betragtet som en af de farligste personer på den amerikanske terrorliste. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

Hvordan ender en dreng, der er vokset op i Askerød med at være med til at opfinde et helt nyt terrorvåben til Islamisk stat? Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

En tidlig morgen bliver dronesælgeren Toke vækket af to personer fra PET – De vil have hans hjælp til at afsløre en mulig terrorist. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

Et møde på en cafe med en hemmelig kilde leder Journalist Troels Kingo på sporet af, at flere danskere har sendt droneudstyr til Islamisk Stat – og at en af Danmarks mest eftersøgte mænd mistænkes for at sidde i IS-Kalifatet og styre et netværk i Danmark. Medvirkende: Puk Damsgård, Troels Kingo, Mette Mayli Albæk og Jens Vithner Hansen. Redaktion: Louise Dalsgaard, Sara Munck Aabenhus og Mahmoud Shiekh Ibrahim. Klip og lyddesign: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne.

17-årige Julie er psykisk syg. Hun er anbragt på en sikret institution, hvor der er høje hegn, lås på alle døre, videoovervågning og aflåste vinduer med tremmer for. Den type institutioner er der otte af i Danmark, og de er først og fremmest beregnet til ungdomskriminelle, der afsoner en dom eller sidder i varetægt. Men Julie er ikke kriminel – hun er en del af en statistik, hvor børn og unge, der er psykisk syge eller har sociale problemer i stigende grad bliver anbragt bag lås og slå. Tilrettelæggelse og klip: Sarah Golczyk og Jais Nørgaard.

To små ord gemt inde i Tibetkommissionens beretning fik Jesper Tynell på sporet af, hvordan undersøgelseskommissioner kan frikende politikere og embedsmænd uden reelt at undersøge deres ansvar. “Der har siddet en kommission og vendt hver en sten”, havde justitsministeren ellers forsikret om, da Tibet-kommissionen havde brugt 2 år og 23 millioner kroner på at undersøge, hvem der ulovligt havde givet ordre om at forhindre fredelige demonstranter i at blive set under det kinesiske statsbesøg i København: “Vi har fået undersøgt det her til bunds”. Men i virkeligheden var kommissionen ikke kommet til bunds i sagen. Tværtimod. Tilrettelagt af Jens Vithner Hansen og Jesper Tynell. Redaktion: Emil Eusebius og Maria Neergaard Lorentsen. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 18. oktober 2018).

For et halvt år siden blev Rosa på 17 år anholdt og sigtet for at true med et skoleskyderi, fordi hun havde lagt et billede på Instagram med sætningen: “Jeg bliver den næste school shooter guys, lmao, watch out”. I november 2018 blev hun frifundet i byretten, fordi retten vurderede, at hun ikke havde forsæt til at ville true eller skræmme nogen på sit gymnasium. Men historien slutter ikke der. For Rosa blev umiddelbart efter anholdelsen bortvist fra Slagelse Gymnasium, og det sidste halve år har hun kæmpet for at få lov til at komme i skole igen. Uden held. Men hvordan går det til, at en person, der frikendes i retten, bliver dømt ude af uddannelsessystemet? Det undersøger vi i denne anden og sidste del af P1 Dokumentars miniserie om skoletrusler. Tilrettelagt af Maria Neergaard Lorentsen og Anne Skjerning. Redaktion: Jens Vithner Hansen, Emil Eusebius Jakobsen, Katrine Baunkjær og Gry Hoffmann. Redaktør: Jesper Hyhne.

En onsdag morgen midt i september 2018 fyldes området rundt om Slagelse Gymnasium med politifolk. De er bevæbnet med automatvåben og bærer skudsikre veste. Da den 17-årige gymnasieelev Rosa ankommer, bliver hun anholdt foran de andre elever. Årsagen er en sætning, som Rosa har skrevet på sin Instagram sent om aftenen: “Jeg bliver den næste school shooter guys, LMAO, watch out.” Den sætning fører til, at Rosa bliver tiltalt for trusler på livet. Men mener Rosa det som en trussel, eller skriver hun det for sjov? Skal hun dømmes skyldig i at true sine kammerater og sit gymnasium? P1 Dokumentar har fået unik adgang til at optage og bringe lyden fra retssagen mod Rosa. Tilrettelagt af Maria Neergaard Lorentsen og Anne Skjerning. Redaktion: Jens Vithner Hansen, Gry Hoffmann, Emil Eusebius Jakobsen og Katrine Baunkjær. Redaktør: Jesper Hyhne.

Den britiske ekstreme højrefløj er i de seneste par år blevet farligere og mere voldelig. Blandt andet stod en nazist bag drabet på Labour parlamentsmedlemmet Jo Cox i juni 2016. Det seneste år har britiske politi afværget fire angreb planlagt af den ekstreme højrefløj. Nu skal du møde en mand, der har tilhørt de ekstreme grupper National Front og British National Party i det meste af sit liv. Han har stået side om side med sine fælder for at bekæmpe jøder og homoseksuelle og bevare et hvidt Storbritannien. Men i det skjulte har Kevin Wilshaw, som manden hedder, haft homoseksuelle forhold og været tavs om, at han selv havde jødiske aner, og det er nu blevet hans vej ud af det højreekstreme miljø. Journalist Tom Carstensen fortæller i dagens dokumentar historien om højrefløjens udvikling i Storbritannien med et unik indblik fra en afhopper, der pludselig blev klar over, at han kæmpede mod sig selv. Tilrettelagt af Tom Carstensen. Vært: Gry Hoffmann. Redaktion: Frederik Hugo Ledegaard-Petersen og Jens Vithner Hansen. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 19. april 2018).

Gadafi Samatar er 15 år gammel. I august 2018 får han konstateret knoglekræft. Livet er på standby, men han tager det med et smil og er overbevist om, at sygdommen er midlertidig. Selv om det er svært under kemobehandling, så hjælper Gadafis venner ham til at være positiv. En tysk undersøgelse viser, at sociale relationer er afgørende for unge kræftpatienter og har stor betydning for, hvordan man kommer igennem kræftforløb og bevarer livskvaliteten. Tilrettelæggelse Simon Schmidt. (Sendt første gang 17. januar).

I fire år var Emilie Helmstedts liv sat på standby. Fire år, hvor hun, i stedet for at blive rask efter en operation, blev ved med at være syg. Fire år, hvor skiftende læger overså årsagen til, at hun havde det dårligt. Og i sidste ende blev Emilie drevet så langt ud, at hun overvejede, om hendes liv var værd at leve. Men hvis Emilie havde haft en enkelt læge, som var ansvarlig for hendes behandlingsforløb, var det aldrig gået så galt. P1 Dokumentaren ‘Hvad er der galt med Emilie?’ handler om et omfattende problem i det danske sundhedsvæsen: Fejl i behandlinger som opstår, fordi ansvaret ikke er lagt i hænderne på een ansvarlig læge, men mange skiftende læger. Tilrettelæggelse og klip: Jannik Juel Krarup. Redaktion: Jens Vithner Hansen, Gry Hoffmann og Marie Neergaard Lorentsen. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 6. september 2018).

I samfundet hylder vi det at ‘whistleblowe’. I avisernes ledere og i høringer på Christiansborg er vi enige om, at det en væsentlig og ærefuld handling at offentliggøre hemmelige oplysninger om kritisable eller ulovlige forhold vedrørende sin arbejdsplads. Men whistleblowerne selv bliver sjældent helte. De risikerer både job, anseelse og privatliv for at handle samvittighedsfuldt. Tredje og sidste afsnit i serien hedder ‘Soldatens længste kamp’ Det handler om en soldat, der gik i mod sit korps, sin familie og hele forsvarstoppen i en sag, han troede på. Nemlig at soldater skal overholde konventionerne, der skal sikre at intet menneske bliver tortureret i fangenskab. Tilrettelagt af Gry Hoffmann. Redaktion: Maria Neergaard Lorentsen, Jens Vithner Hansen og Emil Eusebius Olhoff Jakobsen. Redaktør: Jesper Hyhne. (Sendt første gang 20. december 2018).

Danskerne donorer flittigt blod, sæd, væv, knoglemarv og organer. Men faktisk kan også din afføring være med til at redde andre danskere. 59-årige Jens Viltoft-Hansen er én af Danmarks kun 28 fæcesdonorer. Og hans afføring er med til at hjælpe nogle af de op mod 4000 danskere, der årligt bliver ramt af en dødbringende tarmsygdom. P1 Dokumentar fortæller her historien om, når lort redder liv. Tiilrettelagt af Andreas Jeppesen.

“Girls’ education is the closest thing we have to a silver bullet to help solve some of the world’s most difficult problems,” says social entrepreneur Safeena Husain. In a visionary talk, she shares her plan to enroll a staggering 1.6 million girls in school over the next five years — combining advanced analytics with door-to-door community engagement to create new educational pathways for girls in India. (This ambitious plan is part of the Audacious Project, TED’s initiative to inspire and fund global change.)

We need a global weather service for water, says entrepreneur and TED Fellow Sonaar Luthra. In a talk about environmental accountability, Luthra shows how we could forecast water shortages and risks with a global data collection effort — just like we monitor the movement of storms — and better listen to what the earth is telling us.

“Doctor, is this really necessary?” Backed by startling statistics about overtreatment, neurosurgeon Christer Mjåset explains the power of this and other simple questions in the context of medical treatment and surgery — and shares how patients can better work with doctors to get the care they need.

In a moving talk, journalist Johann Hari shares fresh insights on the causes of depression and anxiety from experts around the world — as well as some exciting emerging solutions. “If you’re depressed or anxious, you’re not weak and you’re not crazy — you’re a human being with unmet needs,” Hari says.

To study a system as complex as the entire universe, astrophysicists need to be experts at extracting simple solutions from large data sets. What else could they do with this expertise? In an interdisciplinary talk, TED Fellow and astrophysicist Federica Bianco explains how she uses astrophysical data analysis to solve urban and social problems — as well as stellar mysteries.

Rising carbon levels in the atmosphere can make plants grow faster, but there’s another hidden consequence: they rob plants of the nutrients and vitamins we need to survive. In a talk about global food security, epidemiologist Kristie Ebi explores the potentially massive health consequences of this growing nutrition crisis — and explores the steps we can take to ensure all people have access to safe, healthy food.

Rising inequality and growing political instability are the direct result of decades of bad economic theory, says entrepreneur Nick Hanauer. In a visionary talk, he dismantles the mantra that “greed is good” — an idea he describes as not only morally corrosive, but also scientifically wrong — and lays out a new theory of economics powered by reciprocity and cooperation.

Community organizer Raj Jayadev wants to transform the US court system through “participatory defense” — a growing movement that empowers families and community members to impact their loved ones’ court cases. He shares the remarkable results of their work — including more than 4,000 years of “time saved” from incarceration — and shows how this new model could shift the landscape of power in the courts.

Reading slowly — with her finger running beneath the words, even when she was taught not to — has led Jacqueline Woodson to a life of writing books to be savored. In a lyrical talk, she invites us to slow down and appreciate stories that take us places we never thought we’d go and introduce us to people we never thought we’d meet. “Isn’t that what this is all about — finding a way, at the end of the day, to not feel alone in this world, and a way to feel like we’ve changed it before we leave?” she asks.

The use of deepfake technology to manipulate video and audio for malicious purposes — whether it’s to stoke violence or defame politicians and journalists — is becoming a real threat. As these tools become more accessible and their products more realistic, how will they shape what we believe about the world? In a portentous talk, law professor Danielle Citron reveals how deepfakes magnify our distrust — and suggests approaches to safeguarding the truth.

Carl June is the pioneer behind CAR T-cell therapy: a groundbreaking cancer treatment that supercharges part of a patient’s own immune system to attack and kill tumors. In a talk about a breakthrough, he shares how three decades of research culminated in a therapy that’s eradicated cases of leukemia once thought to be incurable — and explains how it could be used to fight other types of cancer.

When we define racism as behaviors instead of feelings, we can measure it — and transform it from an impossible problem into a solvable one, says justice scientist Phillip Atiba Goff. In an actionable talk, he shares his work at the Center for Policing Equity, an organization that helps police departments diagnose and track racial gaps in policing in order to eliminate them. Learn more about their data-driven approach — and how you can get involved with the work that still needs to be done. (This ambitious plan is part of the Audacious Project, TED’s initiative to inspire and fund global change.)

“I dream of a world where geography classes teach about the climate crisis as this one great challenge that was won by people like you and me,” says climate activist Luisa Neubauer. With Greta Thunberg, Neubauer helped initiate “Fridays For Future,” the momentous international school strike movement that protests the lack of action on the climate crisis. She shares four first steps that anyone, regardless of age, can take to become a climate activist. “This is not a job for a single generation. This is a job for humanity,” she says.

Journalist Andrew Marantz spent three years embedded in the world of internet trolls and social media propagandists, seeking out the people who are propelling fringe talking points into the heart of conversation online and trying to understand how they’re making their ideas spread. Go down the rabbit hole of online propaganda and misinformation — and learn we can start to make the internet less toxic.

“The free, online, mainstream pornography that teenagers are most likely to see is a completely terrible form of sex education,” says public health researcher Emily F. Rothman. She shares how her mission to end dating and sexual violence led her to create a pornography literacy program that helps teens learn about consent and respect — and invites them to think critically about sexually explicit media.

In spring 2019, more than 17,000 Europeans from 33 countries signed up to have a political argument with a complete stranger. They were part of “Europe Talks,” a project that organizes one-on-one conversations between people who disagree — sort of like a Tinder for politics. Editor Jochen Wegner shares the unexpected things that happened when people met up to talk — and shows how face-to-face discussions could get a divided world to rethink itself.

What’s the best way to get over heartbreak? Rapper and writer Dessa came up with an unconventional approach after a chance viewing of Helen Fisher’s TED Talk about the brains of the lovestruck. In a wryly funny talk, she describes how she worked with a neuroscientist to try to get her brain to fall out of love with her ex — and shares wisdom about romance that she gained along the way.

As we recklessly warm the planet by pumping greenhouse gases into the atmosphere, some industrial emissions also produce particles that reflect sunshine back into space, putting a check on global warming that we’re only starting to understand. Climate activist Kelly Wanser asks: Can we engineer ways to harness this effect and further reduce warming? Learn more about the promises and risks of “cloud brightening” — and how it could help restore our climate to health.

“North Korea is unimaginable,” says human rights activist Yeonmi Park, who escaped the country at the age of 13. Sharing the harrowing story of her childhood, she reflects on the fragility of freedom — and shows how change can be achieved even in the world’s darkest places.

TV news anchor Lee Thomas thought his career was over after he was diagnosed with vitiligo, an autoimmune disorder that left large patches of his skin without pigment and led to derision and stares. In a captivating talk, he shares how he discovered a way to counter misunderstanding and fear around his appearance with engagement, dialogue — and a smile. “Positivity is something worth fighting for, and the fight is not with others — it’s internal,” Thomas says. “If you want to make positive changes in your life, you have to consistently be positive.”

Can technology make people safer from threats like violent extremism, censorship and persecution? In this illuminating talk, technologist Yasmin Green details programs pioneered at Jigsaw (a unit within Alphabet Inc., the collection of companies that also includes Google) to counter radicalization and online harassment — including a project that could give commenters real-time feedback about how their words might land, which has already increased spaces for dialogue. “If we ever thought that we could build an internet insulated from the dark side of humanity, we were wrong,” Green says. “We have to throw our entire selves into building solutions that are as human as the problems they aim to solve.”

“For all that’s ever been said about climate change, we haven’t heard nearly enough about the psychological impacts of living in a warming world,” says science writer Britt Wray. In this quick talk, she explores how climate change is threatening our well-being — mental, social and spiritual — and offers a starting point for what we can do about it.

As Asian economies and governments continue to gain power, the West needs to find ways to adapt to the new global order, says author and diplomat Kishore Mahbubani. In an insightful look at international politics, Mahbubani shares a three-part strategy that Western governments can use to recover power and improve relations with the rest of the world.

Growing up in England, Pico Iyer was taught that the point of a game was to win. Now, some 50 years later, he’s realized that competition can be “more like an act of love.” In this charming, subtly profound talk, he explores what regular games of ping-pong in his neighborhood in Japan have revealed about the riddle of winning — and shows why not knowing who’s won can feel like the ultimate victory.

In a forward-looking talk, author Bina Venkataraman answers a pivotal question of our time: How can we secure our future and do right by future generations? She parses the mistakes we make when imagining the future of our lives, businesses and communities, revealing how we can reclaim our innate foresight. What emerges is a surprising case for hope — and a path to becoming the “good ancestors” we long to be.

Ti unge mennesker må flygte fra et Firenze, der bliver hærget af en pestepidemi. De eksilere sig på et landsted, hvor sygdommen ikke kan nå dem. Her får de tiden til at gå med at fortælle hinanden historier; ti om dagen i ti dage. Disse ét-hundrede historier udgør Giovannis Boccaccios legendariske fortællekreds, ‘Dekameron’ fra 1300-tallets midte. Værket er en hjørnesten i europæisk litteraturhistorie. Nu udkommer den udødelige klassiker i nyoversættelse til dansk. Skønlitteratur på P1 har inviteret oversætter Thomas Harder og Boccaccio-eksperter Pia Schwarz Lausten og Anders Toftgaard i studiet, til en samtale om en af litteraturhistoriens absolutte hovedværker, som den moderne novelle nedstammer fra. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

I tidens mange krimier bliver kvinder i ét væk bortført, mishandlet og dræbt. Nu er to af nordens toneangivende forfattere aktuelle med bøger, der så langt fra er krimier, men i et litterært formsprog, fortæller om de kvinder, der er ofre for vold og drab. Svenske Sara Stridsberg giver i romanen Kærlighedens Antarktis ligefrem stemme til en dræbt prostitueret, der fortæller os om sit tragiske liv og mødet med voldsmanden, der slog hende ihjel og parterede hende. I Sjælemesse følger Gerður Kristný den gamle islandske tradition med at efterlade sten ved gravsteder. I stedet for sten placerer hun litteraturen hos ofrene. Fælles for forfatterne er, at de vil give en stemme til de kvinder, der er ofre for dødsvold. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

“Jeg er meget optaget af, om vi reelt har de samme muligheder i livet, når vores baggrund er forskellig. Der er en fortælling i Danmark om, at vi ikke er et klassesamfund, men det er vi, mener jeg.” Det er forfatteren Kristian Bang Foss, der taler. I sin nye roman, Frank vender hjem, sætter han skarpt på klassespørgsmålet. Skønlitteratur på P1 har inviteret Kristian Bang Foss i studiet til en samtale om klassesamfund og klassemøder i det moderne Danmark. Vi taler også med Tue Andersen Nexø, lektor ved Københavns Universitet, om nogle af de mest berømte klassemøder i den danske litteraturhistorie, og hvordan klasserne har ændret sig i løbet af den historie. Endeligt følger vi op på sidste uges indslag om nye danske tegneserier i et interview med Rikke Villadsen, der er aktuel med Tatovøren og klitoris. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Seriøs kropsbehåring, bryster så lange, at de selv kan spadsere, og hverdagens kaos med børn og blod. I de senere år har kvinderne sat sig solidt på det danske tegneseriemarked, senest med to værker der er en del af den samme tendens. Skønlitteratur på P1 har inviteret Signe Parkins, der er aktuel med “Grøde”, og Line Jensen, der er aktuel med “Det store regnestykke”, på besøg i studiet. Hvorfor beskæftiger de sig med krop, kvindelighed og moderskab, hvorfor er det vigtigt at skrive og tegne om det, og er det i grunden ikke irriterende, når journalister med et feministisk glimt i øjet kæder en sammen med andre alene på grund af køn og forældrestatus? Alt dette får vi svar på i ugens udsendelse, hvor vi også skal vende nogle af de ting, der skete, da årets litteraturfestival på Louisiana blev afviklet i weekenden. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Gå ikke over sporet, der kommer ord! At læse den ungarske forfatter László Krasznahorkais romaner er en anstrengelse for øjet. Samtlige sider står som lange sætningsguirlander i kompakte ordmassiver uden linjeskift, indrykninger eller andre former for pauser. Til gengæld er man aldrig i tvivl om, at László Krasznahorkais litteratur er formet af en vilje til at sige noget vigtigt. Men hvad er det, han vil have os til at forstå? Det virker som om, det er klart tænkt, men dunkelt skrevet. Vel at mærke: Dunkelheden er helt bevidst. I debutromanen ‘Satantango’ (den er fra 1985, men udkommer først nu på dansk) besøger vi et lille kooperativ i en ungarsk udørk i kommunismetiden. To mystiske mænd kommer til byen. Hvem er de? Hvad vil de? Og hvad vil den forfatter, der hyppigt nævnes som en mulig modtager af Nobelprisen i litteratur? Skønlitteratur på P1 ser nærmere på László Krasznahorkai og hans betydning for ungarsk, europæisk og international litteratur forud for hans besøg i Danmark til den kommende weekends litteraturfestival på Louisiana. Det sker i en samtale med forfatterens oversætter til dansk, Peter Eszterhas. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

“De digtere, jeg holder af, har et desperat behov for at kommunikere. De skriver for livet”. Sådan sagde den svenske digter Ola Julén om de forfattere, som var skæbnesvangre for ham. Nu er han aktuel på dansk med den posthumt udgivne Afrikas virkelige historie, der er udkommet i tyveåret for Ola Juléns debutsamling. Skønlitteratur på P1 beskæftiger sig i dag med Ola Juléns forfatterskab, der ifølge forfatter og oversætter Rene Jean Jensen er fyldt med tekster om “isolation og ønsket om at bryde ud af den, om lammelse, stilstand, om altid at længes efter en anden årstid end den aktuelle”. René Jean Jensen er desuden aktuel med sin egen digtsamling, I nat bar jeg Caligula, der også beskæftiger sig med et utilpas jeg, der forsøger at finde fodfæste på et gyngende fundament. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Sommerudsendelserne på Skønlitteratur på P1 er sammensat af tidligere programmer på nye måder. I denne udsendelse skal det handle om to mandlige forfattere, som begge beskæftiger sig med tematikker og dilemmaer omkring identitet, seksualitet, racisme, homofobi m.m., og begge værker tager udgangspunkt i en form for trekantsdrama; det ene finder sted i Paris i begyndelsen af 50’erne, det andet i nutidens Jylland. I James Baldwins roman ‘Giovannis Værelse’ møder ung (hvid) mand en anden ung (hvid) mand, og lyn slår ned! Problemet er, at den ene mand allerede er forlovet med en kvinde. Men det er kun ét problem blandt mange. “Måske har jeg ikke alene skylden for at være blevet den jeg er. En psykisk syg misbruger m.m. Måske er det, fordi papfar mente, at muslimer og bøsser skulle skydes”. Sådan skriver Bjørn Rasmussen i ‘Jeg er gråhvid’, en både konkret og uudgrundelig roman, hvor det rablende, og det klare afløser hinanden. Bjørns mand planlægger at blive far – men hvor efterlader det så Bjørn? Lyt med og bliv klogere på både Baldwin, Bjørn og livets dilemmaer. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen. (Redigeret genudsendelse).

Sommerudsendelserne på Skønlitteratur på P1 er sammensat af tidligere programmer på nye måder. Tidligere på året spurgte vi om Tove Ditlevsen-bølgen ingen ende vil tage? Og nu kan vi svare “Nej!”. Da gemte og glemte optagelser fra radioprogrammet “Børn laver radio” (1974) dukkede op, dedikerede vi en hel udsendelse til Tove Ditlevsen, akkompagneret af litteraturkritiker og Tove Ditlevsen-kender Marie-Louise Kjølbye og Poul Nesgaard. I denne sommerudsendelse vender vi tilbage med endnu en time dedikeret til Tove Ditlevsen, nu med de dele af interviewene der ikke blev bragt tidligere på året, så lyt med, hvis du vil vide, hvad Tove Ditlevsen svarer på spørgsmål som “Har du ordenssans?” og “Hvad er giftemål for dig?”. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen. (Redigeret genudsendelse).

Sommerudsendelserne på Skønlitteratur på P1 er sammensat af tidligere programmer på nye måder. Dette program er en skøn blanding af undergang og avantgarde. I Siri Ranva Hjelm Jacobsens alternative skabelsesberetning optræder Atlanterhavet og Middelhavet som to brevvekslende søstre, der skriver til hinanden om universet og livet og alt muligt midt i mellem. Et helt andet sted i litteraturen ser vi på den persiske poesi, som er meget lidt kendt uden for Irans grænser. Og hvad er den persiske poesi i det hele taget? Oversætter, forfatter og forlægger Shekufe Tadayoni Heiberg har oversat digtantologien “PERSISK A=V=A=N=T=G=A=R=D=E POESI 1930-2015”, og vi havde Tadayoni i studiet for at fortælle om persiske avantgarde og dens forfattere, der ofte må leve i eksil for at kunne udgive sine tekster. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen. (Redigeret genudsendelse).

Sommerudsendelserne på Skønlitteratur på P1 er sammensat af tidligere programmer på nye måder. I denne udsendelse handler det om krænkelser og om at søge lykken på den anden side af Atlanten. I bogen ‘Korrekthedsbibelen’ går Christina Hagen amok i satire og sarkasme over alt det, der dominerer debatten i dag: Politisk korrekthed, krænkelseskultur og hensynssyge. Klaus og Nanna mødte hende i en tom teatersal til en underlig samtale om – mange forskellige ting. I Madame Nielsens roman “The Monster” følger vi en ung europæisk mand, som er taget til New York for at arbejde hos den amerikanske teater- og performancegruppe The Wooster Group. Det bringer ham på en rejse gennem New York, fuld af kunst, mareridt, død og kaos. Og ikke mindst en lang række bizarre møder og sammenstød. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen. (Redigeret genudsendelse).

Sommerudsendelserne på Skønlitteratur på P1 er sammensat af tidligere programmer på nye måder. I denne uge har vi valgt to romaner som begge udspringer af virkeligheden. Bag pseudonymet Claude Cahun gemmer sig to franske kvinder; Lucy Schwob og Suzanne Malherbe. Sammen lavede de eksperimenterende fotokunst og levede eksperimenterende queer-liv i Paris’ surrealistiske kunstnerkredse i tiden op til Anden Verdenskrig. Det var disse fotografier, hvor Lucy poserer i alskens udklædning og leger med begrebet ‘identitet’, som vækkede forfatteren Kristina Stoltz’ interesse for kunstnerparret, og i romanen ‘Cahun’ skildrer hun de to kvinders samliv, deres happening-agtige modstandskamp mod nazisterne og den dødsdom, som de lykkeligvis undgår. I Christina Hesselholdts roman ‘Virginia is for lovers’ er det et drabeligt dobbeltmord som vakte inspirationen. Ægteparret Derek og Nancy Haysom bliver fundet myrdet i deres hjem, og datteren Elizabeth og hendes kæreste Jens Söring bliver dømt for mordene, selv om de begge hævder, at den anden gjorde det. I et litterært formsprog, der tager udgangspunkt i den dokumentariske virkelighed, skriver Christina Hesselholdt om sagen som den ses af paparazzifotograf Mr. Up Front. Hvad skete der i familien i perioden op til mordet? (Redigeret genudsendelse).

Sommerudsendelserne på Skønlitteratur på P1 er sammensat af tidligere programmer på nye måder. I denne uge skal det handle om ‘far’. Han er det centrale emne i Mathilde Walter Clarks ‘Lone Star’ og Søren R. Fauths langdigt ‘Digt om døden’. Kan man først lære sine forældre rigtig at kende, efter at de er døde? Det spørgsmål stiller forfatteren Mathilde Walter Clark i sin roman “Lone Star”, hvor hun skriver om sin far, kvantefysikeren John W. Clark, og om at forene sin egen verden med hans og fastholde deres fælles minder. Digteren, oversætteren og germanisten Søren R. Fauth reflekterer over sin fars alkoholisme og sygdom, og han forsøger at få hold på sin egen og familiens baggrund og historie, samtidig med at han øver sig i sorgens disciplin. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen. (Redigeret genudsendelse).

En af dansk modernismes mest bizarre og eksistentielt undrende forfatterstemmer er Peter Seeberg. Hans samlede forfatterskab er netop blevet udgivet i en videnskabelig udgave fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Peter Seeberg voksede op i et strengt indremissionsk hjem, hvor troen på en hård og straffende gud herskede. Med studenterhuen i hånden flygtede han fra dette miljø og fandt i Camus’ og Nietzsches tanker om livets absurditet og meningsløshed, en slags mening, som tydeligt spejler sig i hans forfatterskab. Peter Seeberg var en mester i at skildre realistiske hverdagsuniverser, som pludselig vikler sig ud i bizarre og groteske begivenheder. Der er ingen sproglige dikkedarer – det er klart og tydeligt. Peter Seeberg karakteriserede som ung digter sit forfatterskab som “smalt og af spartansk karakter, med få motiver, hvis der er mere end det ene – egocentrisk i fundamenteringen – end viljen til at nå bund i det bundløse”. Udover at være forfatter fungerede Seeberg i mange år som museumsinspektør på Viborg Stiftsmuseum. Vi taler med Anders Juhl Rasmussen, der har skrevet en monografi om Peter Seeberg og forfatterskabet. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

“Der er noget, jeg gerne vil prøve at sætte ord på: Når jeg tænker over det i dag, føles det som om din eksistens, mod din vilje og mod hele dit væsen, var en negativ eksistens. Du havde ingen penge, du kunne ikke studere, du kunne ikke rejse, du kunne ikke realisere dine drømme. Dit liv kan næsten kun beskrives i negationer.” Sådan beskriver Édouard Louis sin fars liv i hans seneste roman ‘Hvem slog min far ihjel?’, som både er en (uventet) kærlighedserklæring til hans far og en særdeles vred kritik af den franske stat. I Louis’ ‘Færdig med Eddy Belleguele’ blev faren portrætteret som barsk, voldelig, alkoholiseret og fuldstændig ude af stand til at acceptere sin søn, fordi han ikke var en “rigtig dreng” – han kunne lide at læse, ville på universitet og er værst af alt: Bøsse. Denne roman giver et helt andet indtryk af faren. Først og fremmest skal man fatte sympati for ham, og så skal man forstå, at det er det franske samfund og den franske stat, som har gjort det umuligt for Louis’ far at blive den, han drømte om – hvordan havde livet dog ikke set ud, hvis bare faren ikke var blevet tvunget hen på fabrikken ligesom sin far og hans far før ham? Vi har inviteret lektor Jørn Boisen i studiet for at gøre os klogere på det franske samfund, og hvilke konsekvenser det fik for de dårligst stillede, da Nicolas Sarkozy blev valgt som præsident. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Over Atlanten til Nord- og Sydamerika. Fra en peruansk nobelprismodtager og tidligere præsidentkandidat til en sort, krigerisk, lesbisk digter til. I 2010 blev Mario Vargas Llosa tildelt nobelprisen i litteratur “for hans kortlægning af magtens strukturer og knivskarpe billede af individets modstand, oprør og nederlag.” Romanen ‘Vejen til paradis’ er en tosporet slægtsroman om maleren Paul Gauguin og hans mormor, 1800-tallets feministiske pioner og forkæmper for de fattiges rettigheder, Flora Tristán. Og vi bliver i samme spor med en af Flora Tristáns moderne arvtagere. ‘Der er ingen ærlige digte om døde kvinder’ er navnet på et udvalg af den amerikanske digter Audre Lordes digte, som skildrer erfaringen med at være udsat, pga. hudfarve, seksualitet og køn. Digtene rummer samtidig håbet, modet og magten til at overkomme disse udfordringer, netop fordi disse digte eksisterer på trods. Vi afdækker de to bøger i samtaler med deres oversættere, Rigmor Kappel Schmidt og Shadi Angelina Bazeghi. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

“Jeg har ingen følelser/ for de vestlige værdier./ Jeg kommer ikke til at forcere/ det valggardin én gang til/ for at deltage i demokratiet./ Vores forhold er så godt som dødt.” Lone Aburas er (stadig) vred! Det startede med “DET ER ET JEG DER TALER (REGNSKABETS TIME)”, hvor hun i agitpropform uddelte verbale lussinger og stof til eftertanke – om sameksistens (eller mangel på samme), uretfærdighed, skam, racisme og egopleje. “Den sorte bog (B-sider)” er en slags fortsættelse, nu i digtform, men med samme tematikker. En anden forfatter som også er vred, er Maja Lee Langvad. I hendes debut “Find Holger Danske” fra 2006 behandler hun emner som identitet, adoption, integration og danskhed: “1. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du er født i Danmark/ 2. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du snakker flydende dansk/ 3. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du er dansk statsborger/ 4. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du bor i Danmark”. Lone Aburas læser op, og så kommer Maja Lee Langvad i studiet sammen med professor Nils Gunder Hansen for at snakke om litteratur og politik. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Aya og Andrea er søstre. Aya har en lille datter, Nola, med en mand der skred. Andrea har blå mærker fra en voldelig ekskæreste. Sammen tager de til Sverige, med Nola på bagsædet, hvor Aya skal medvirke i et forskermøde for historikere. Men søstrene udlever også et frit liv med jagt, druk, sex og fantasier om at slå Andreas voldelige ekskæreste ihjel. Gennem Andreas research i gamle arkiver, dukker endnu en kvinde op, Anna Michelsen. Hun var forfatteren J. P. Jacobsens ungdomsveninde, men han afviste hendes kærlighed, og efter et mentalt sammenbrud tilbragte hun hele 40 år på Sankt Hans. Romanen ‘Til min søster’ skildrer både vold, seksualitet, drifter, moderskab og galskab, i et sprog der på en gang er både blidt og brutalt. Vi diskuterer romanen med Dy Plambeck og forfatterkollegaen Kristian Himmelstrup, der har skrevet en biografi om J.P. Jacobsen. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Hvad gør man, når man har problemer med psyken, afløser det ene dårlige forhold med det næste, får en stalker-Henning på nakken, rager kønssygdomme til sig, bor i et dysfunktionelt kollektiv, har søde, men ulydige børn med en eksmand, der har en form for psykose og derfor jagter en rundt i Ranargatas gader midt om natten, har et forhold til en gift forfatter, der bare gerne vil have det lidt sjovt, inden han tager hjem til konen, og var ude for et seksuelt overgreb af en art, da man var antropolog i Amazonjunglen – man splitter sig op i lige dele personer til antal problemer: Hannah, Ann Virmosch, Hanne, Anne, Anita, Hanuta, Hanella, Hinterbella Hüüfgarden Viemoza, h, Ana Viemoza, Ana Doloroza Honningblomst Viemoza, Hanneh Veehmosch, Anna frá Eyrarbakki. Sådan gør hovedpersonen i Hanne Højgaard Viemoses seneste roman HHV, FRSHWN med undertitlen Dødsknaldet i Amazonas, hvert fald. Det er en rodet og rå omgang, som efterlader dig med et AV! Men sådan skal litteratur være nogle gange, for livet er barskt, og det er rodet ,og det er somme tider fyldt med problemer, som man bare må udholde eller forsøge at løse. Til gengæld kan du blive opløftet ved at lytte til Nanna Mogensens interview med Hanne Højgaard Viemose i dagens program. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Æblerne findes. Du tænker nok ikke over det, mens du gnasker et æble i dig, men æbler, kvinder og skæbnen er stærkt forbundet. Tænk bare på Eva og kundskabens træ, Snehvide og den onde dronning og Iduns gyldne æbler. Digter Mette Moestrup har et godt øje til æbler, muser og myter. Hun kredsede om dem i digtsamlingen ‘Golden Delicious’ (2002), og nu vender hun tilbage til æblemotivet i digtsamling ‘Til den smukkeste’. Titlen refererer til inskriptionen på det æble, som Eris, gudinden for ufred i græsk mytologi, kaster ind midt i et bryllup – og starter den trojanske krig. ‘Til den smukkeste’ består af 117 digte, tretten for hver af de ni græske muser, som gennem alskens æbler (paradisæbler, stridsæbler, blodæbler…), myter, ritualer og poetiske systemer udforsker livets kontraster; had/kærlig, sorg/glæde, fortid/fremtid. Og så har vi live uropførelse på et glemt digt af Jeppe Aakjær – det handler ikke om æbler. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Kultfænomen, filminstruktør, radiovært, cykelkommentator, bandmedlem, journalist, kritiker, forfatter, digter. Listen af titler er længere end de flestes, det er selvfølgelig Jørgen Leth, der er tale om. I forbindelse med digtsamlingen “Det bliver ikke væk” har Nanna mødt Jørgen til en snak om… livet, kunne man vel kalde det. De to kaster sig ud i en art mental arkæologi, hvor der trækkes tråde frem og tilbage i tid og værker. Hvordan er det fx at se tilbage på sine bedrifter og opdage, at det var da egentlig ok, det man lavede dengang? Og hvad betyder det, at ens digtsamlinger er steget fra at koste 13,50 til op imod 2.000 kroner? Det betyder da noget, for som Jørgen siger “Alle er selvoptagede. Alle har et ønske om at blive godkendt. Alle har et ønske om accept.”. Lyt med og bliv godkendt. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Vi lægger hårdt ud: “Stjernerne vil lyse igen og igen/ hyacinterne vil stige som flammer/ fra den forblæste græstørv midt på Upper Broadway/ hvor det trøstesløse overtager solen/ dagene vil flyde sammen og blive til år/ mens floderne fryser og brænder/ og jeg spørger mig selv og dig, hvilke visioner vil gøre krav på os/ hvilke vil vi gøre krav på/ hvordan vil vi fortsætte med at leve/ hvordan vil vi røre, hvad vil vi vide/ hvad vil vi sige til hinanden.” Sådan lyder starten på digtet ‘Nætter og Dage’ i digtsamlingen ‘Drømmen om et fælles sprog’ af den amerikanske digterinde Adrienne Rich (1929-2012), der nu for første gang er oversat til dansk. Mens de færreste herhjemme kender til hende, er hun på den anden side af Atlanten anerkendt som en af det 20. århundredes vigtigste forfattere. I sin poesi og essays beskæftiger hun sig med emner som sprog, moderskab, kunst, politik, homoseksualitet og feminisme. Vi har inviteret oversætterne Ditte Holm Bro og Liv Sejrbo Lidegaard i studiet for at gøre os klogere på dette ukendte forfatterskab. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Vi bliver så stolte, når vores velfærdssamfund roses ude i den store verden. Men hvilke tanker ligger egentlig til grund for velfærdsstaten? En af de forfattere, der beskæftiger sig med velfærdsstaten som emne, er Pablo Llambias. I 1997 cyklede han rundt til samtlige danske rådhuse, som han skrev om i den bog, der slet og ret hed ‘Rådhus’. Nu har han igen været på tur, men denne gang har rådhusene fået tilføjet en zombie i titlen. Skønlitteratur på P1 tog ud i forstaden med forfatteren – men hvorfor valgte han lige Albertslund? Ifølge Nationalleksikonet er velfærdsstaten ‘det institutionelle resultat af idéen om, at staten er ansvarlig for borgernes velfærd, der forstås som både materielle og ikke-materielle goder, fx tryghed og trivsel.’ Men det er nok de færreste, der tænker over, hvilken indflydelse velfærdsstaten har på kunsten og kulturen. Pablo Llambias hører til de færreste. Tag med til Albertslund. Vært: Klaus Rothstein.

Gennem de senere år har store dele af samtidslitteraturen handlet om klimakrisen, det antropocæne og den sjette masseuddøen – altså menneskets negative indflydelse på klodens klima, natur og miljø. Men disse temaer er ikke helt så nye i litteraturen, som man måske skulle tro. I en ny forskningsartikel beskriver ph.d. Louise Mønstrer ‘det politiskes genkomst’ i den danske lyrik netop nu, og i dagens udgave af Skønlitteratur på P1 trækker hun tråde tilbage til digteren Thorkild Bjørnvig, der allerede i 70’erne begyndte at skrive miljødigte. Også Bjørnvig selv kommer til orde med advarende ord om civilisationens destruktion af naturen. Og i et helt andet stemningsleje fejrer vi 100-året for den nordiske forfatterkongres i 1919, bl.a. med en ukendt sang af Jeppe Aakjær. Vært: Klaus Rothstein.

Den, der bliver siddende hjemme, bliver dum. Det siger man i hvert fald på Island, hvor adjektivet ‘heimskur’, som er beslægtet med ‘heima’, hjemme, også kan betyde ‘dum’ og ‘en der bliver siddende hjemme’. Men den, som ikke rejser nogen steder hen og kun opholder sig hos sig selv, finder ikke den inspiration, som man henter i det ukendte, en rejse. Det mener den islandske forfatter Einar Már Guðmundsson, der er i København for at holde festtale i anledning af 100-året for den første nordiske forfatterkongres. Hør hvordan litteratur, inspiration og rejser udgør et hele for ham. Og så vender vi os mod lille glemt roman af en ligeså glemt forfatter. ‘Mit ansigt vendt mod verden’ af amerikanske Alfred Hayes skildrer skyggesiderne af den amerikanske filmbranche i Hollywood i slutningen af 50’erne. Skønlitteratur på P1 undersøger, hvad Hollywoodromanen er for en genre, og hvordan den følges med filmindustrien helt frem til i dag i en samtale med litteraturredaktør og ekspert i amerikansk kultur, Michael Bach Henriksen. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Så er han her igen, den misantropiske franske forfatter Michel Houellebecq, med en ny roman om moderne livslede. ‘Serotonin’, hedder den, og hvis man slår ordet op på netdoktor.dk, får man den medicinfaglige forklaring bag bogens titel: “Serotonin forbindes ofte med følelsen af veltilpashed og lykke. Et generelt nedsat niveau af serotonin i hjernen er forbundet med depression. Men serotonin spiller også en rolle i reguleringen af appetit, søvn, hukommelse og meget andet.” Så ved vi, hvad Houellebecq har tænkt, da han skrev historien om den midaldrende Florent-Claude Labrouste, der både er led ved sit job i Landbrugsministeriet, sin luksuslejlighed i Paris og sin tyve år yngre, smukke japanske kæreste. Florent-Claude flygter fra det hele – ind på et hotel, hvor det er tilladt at ryge cigaretter. Hvad går Michel Houellebecqs samfundskritik ud på denne gang? Forud for udgivelsen af ‘Serotonin’ taler vi med romanens oversætter Niels Lyngsø. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Vil du på opdagelsesrejser til fjerne egne? Opdage uudforskede øer og kontinenter? Så er du ligesom James Cook. Lyt med, når vi dykker ned i historien om manden, der opdagede fjerne øer og nye kontinenter. Og som endte sine dage som en gryderet på Hawaii.  Derudover fatshamer Marie ponyer og Katrine vil finde lokale neandertalere i Hedensted (nogen vil mene, at det ikke bliver så svært…)

I 1892 fik briterne en idé. Der skulle anlægges en jernbane fra Mombasa i Kenya til Victoriasøen. I alt 937 km. Det var et prestigeprojekt, men ikke alle detaljer var helt gennemtænkt. For jernbanearbejderne blev det et helvede fyldt med malaria, dysenteri, sult, tørst og parasitter.

I denne uge rejser vi til Kinas land. Vi snakker om Wu Zetian – den første kvindelige regent i Kina. Det er endnu en historie om en magtfuld og dygtig kvinde, der fik et temmelig tvivlsomt eftermæle. Var hun en tyran eller en heltinde? Døm selv, når vi fortæller historien om endnu én af historiens sejeste kvinder.&nbs

Den 23. november 1951 kl. 22.52 blev København oplyst af en kæmpe ildsøjle efterfulgt af et øredøvende brag. Et minearmeringsværksted var sprunget i luften på Holmen, og det skulle blive én af de største danske katastrofer i nyere tid. 16 personer blev dræbt, mens omkring 62 blev såret.  Lyt med, når vi dykker ned i historien om én af Danmarks glemte katastrofer. Hvad skete der? Hvordan kunne det ske? Og ikke mindst – kunne det være undgået?

Under 2. verdenskrig spredte et regiment af sovjetiske kvinder skræk og rædsel blandt de tyske soldater. De blev kaldt ‘Natheksene’ for de angreb om natten, lydløst og med store konsekvenser.  I denne uge dykker vi ned i historien om nogle af 2. verdenskrigs sejeste kvinder!

Endnu engang kigger vi bag facaden på Vatikanet. Denne gang handler det om Paver, der havde svært ved at holde sig på måtten. Det var et liv med sex, drugs og lut-musik – og der var jo heller ikke noget galt med at placere sit afkom på centrale poster i kirken. Vel!?

Et menneskelignende væsen uden hoved og med ansigt på torsoen, en et-benet mand med en kæmpe fod, drager, trolde, enhjørninge – og en bæver!? Ugens afsnit er et Historiehjørne, hvor vi snakker om mystiske væsner fra middelalderen. Og ja, der er en bæver. Med en meget mærkelig forsvarsrefleks.&nbs

Det er kun 50 år siden af billedpornografien blev frigivet i Danmark. Indtil da havde den været forbudt – og en særlig politiafdeling skulle varetage bekæmpelsen af pornoen. I denne uge snakker vi om Pornopolitiet, der kæmpede bravt, men forgæves mod pornografiens udbredelse i begyndelsen af 1900-tallet. ADVARSEL: afsnittet egner sig ikke til mindre børn, da vi taler om ‘voksen-ting’ (det bliver vildt usædeligt!)

Året er 1002. En 16-årig prinsesse fra Normandiet ankommet til England for at blive gift med den engelske konge. Hendes navn var Emma og hun skulle blive én af den tidlige middelalders mest markante kvindeskikkelser.  I denne uge dykker vi ned i historien om Dronning Emma af Normandiet, som nåede at være gift med to konger og sætte to sønner på den engelske trone.&nbs

Afsnit 100 ekstravaganza!! Vi fejrer jubilæet ved at vende tilbage til vores allerførste afsnit med det store spørgsmål: pest eller kolera? Dog dykker vi denne gang ned i historien om dem, der forsøgte at kurere og stoppe sygdommene.  Og så er det selvfølgelig ikke afsnit 100 uden en status — men vær tålmodig, vi har gemt den til efter slut-banjoen!

Charles d’Eon de Beaumont var en fransk diplomat og spion i 1700-tallet højspændte Europa. Og så var han den første dokumenterede transperson, og levede de sidste 32 år af sit liv som kvinden Lia de Beaumont. Men hvordan blev dette modtaget i 1700-tallets Europa? Og var alt nu også som det lod til at være??

Hvorfor hedder det ‘gråbrødre’? Hvorfor kaldes nogle munke og nonner for ‘brødre’ og ‘søster’? Hvad foregik der egentlig bag klostrets mure, hvilke klosterordener fandtes i Danmarks middelalder – og hvad skete der egentlig med dem efter reformationen? I denne uge dykker vi ned i historien om middelalderens klostre og deres beboere.

Denne gang taler Katrine og Marie om katte. Vi taler om ”Unsinkable Sam”, som var skibskat under 2. Verdenskrig og overlevede ikke mindre end tre synkninger af skibe. Vi taler om kattene der blev det ultimative våben mod egypterne. Sidst, men bestemt ikke mindst, taler vi om grimme kattemalerier fra middelalderen. Katrine laver katastrofalt gode jokes som I ikke må misse. Marie hader Katrine hele vejen.

Denne gang taler Katrine og Marie om belejringen af Nakskov under svenskerkrigene. Efter svensken (meget usportsligt) gik over isen forsatte de videre til Nakskov. I første omgang overgav de lokale sig hurtigt, men da svenskerne senere kom tilbage, havde tonen ændret sig. Det var starten på en blodig belejring og en historie om ekstraordinært mod og vilje. Bonus: Katrine forsøger sig med en fælles norsk/svensk/bornholmsk dialekt. Marie erklærer sin kærlighed til Gøngehøvdingen

I 1932 havde man et stort problem i Australien. Ca. 20.000 emuer terroriserede landmændene, ødelagde deres hegn og åd deres afgrøder. Hvad gør man? Man sætter selvfølgelig hæren ind.  I denne uger taler Katrine og Marie om én af historiens mest oversete konflikter. Vi skal høre om krisestemning, sure landmænd, maskingevær-dueller, en vovet biljagt, virkelig mange emuer og nogle kaniner.

Hvad skete der i antikkens Rom om natten? I denne uge tager Katrine og Marie på en legendarisk bytur, der byder på fortyndet vin, knoglespil, bælgravende mørke, ildebrand, kistesnedkere og gravludere.

Hun er ét af de mest spektakulære mumiefund fra nyere tid og med hende kommer vi helt tæt på et ukueligt folkefærd, som for 2500 år siden beboede de russiske stepper ved Altai-bjergene. Men hvem var hun? Hvorfor var hendes grav så speciel? Hvad døde hun af? Og hviler der en forbandelse over mumien? Lyt med, når vi dykker ned i historien om Isprinsessen fra Altai.

Trænger du til en hobby? Overvejer du at oversætte Biblen? Tænk lige en ekstra gang. Og lyt til dette afsnit. I denne uge snakker vi nemlig om, hvordan bibeloversættelser var en livsfarlig hobby i middelalderen!

En augustdag i 1392 gik Karl 6. af Frankrig amok i en blodrus. Inden hans soldater fik overmandet ham, havde han dræbt fire af sine egne riddere. Det var begyndelsen på en deroute, hvor den franske konge sank længere og længere ned i en dyb psykose. I denne uge taler vi om Karl 6. af Frankrig, hvordan man håndterede psykisk sygdom i middelalderen – og om hvordan det efterlod et Frankrig i kaos.  Derudover kan I høre Katrine tale fransk (det har jeg lovet hende at skrive).&nbs

Katrine og Marie fejrer påsken med en snak om én af verdenshistoriens mest brutale henrettelsesmetoder: korsfæstelse.  Vi advarer om, at afsnittet er barskt og indeholder detaljer, som ikke er for sarte sjæle.

Den 23. maj 1618 stimler en rasende folkemængde sammen foran slottet i Prag. De er utilfredse med landets regering. Men i stedet for at tale om tingene, kaster folkemængden to rådsmænd ud af ét af slottets vinduer.  Episoden kaldes den 2. defenestration eller ‘Defenestrationen i Prag’ og regnes som startskuddet på 30 års-krigen.

Én af historiens mest berygtede kvinder er uden tvivl Kleopatra, dronning af Ægypten. Hun er gået over i historien som en snu og forførisk kvinde, og de fleste kender historien om hende og Marcus Aurelius. Men hvordan kom hun til magten? Følg med, når vi dykker ned i den dramatiske historie, der indeholder både søstermord, storpolitik, sex og incest.&nbs

Vi fortsætter vores tema om badass kvinder i krig! I denne uge taler Katrine og Marie om kvinder i den amerikanske borgerkrig. Og ikke hvilke som helst kvinder, men kvinder der brød landets love og forklædte sig som mænd for at kæmpe som soldater.  Derudover afslører vi, at det er Katrine, som er inden i Ghita Nørby. Og Marie kæmper for at få podcasten tilbage på sporet.&nbs

Denne gang taler Katrine og Marie om Joseph Goebbels livlige kærlighedsliv. Vi fokuserer på hans affære med skuespillerinden Lída Baarová, der var så tæt på at splitte nazistpartiet, at Hitler selv var nødt til at gribe ind.

I 985 ankommer Erik den Røde til Grønland. Det blev den første europæiske koloni, men efter næsten 500 års bosættelse forsvinder nordboerne ud af historien. Kilderne er tavse om deres skæbne. Hvorfor og hvordan forsvandt nordboerne fra Grønland? I denne uge dykker vi ned i den dystre historie om Nordboerne på Grønland.  &nbs

Støv dine stepsko og lagkage-humor af og gør klar til en af filmhistoriens mest populære, gakkede og livsbekræftende musicalfilm  – Singin’ in the Rain fra 1952 instrueret af Stanley Donen og Gene Kelly og med selvsamme Gene Kelly, Donald O’Connor og Debbie Reynolds i hovedrollerne. Filmen er en pastiche på Hollywood i 30’erne og portrætterer med – en slags (!) – letbenet humor overgangen fra stumfilm til tonefilm og er spækket med dans og populærmusik. Filmen efterlod os lidt trætte og hovedrystende, men vi anerkendte også det meget effektive håndværk. I denne episode kommer vi også med et bud på vores top 3 over bedste musicalfilm gennem tiden.

Rumrejsen år 2001 er et mesterværk! Så kort og præcist kan det siges. Der er så mange lag i den film, at man aldrig nogensinde bliver færdig med den. Manden bag filmen er instruktør-geniet Stanley Kubrick, som vi i denne episode hylder ved at dykke grundigt og nørdet ned i hans filmkarriere og filmiske virkemidler – det hele foregår med afsæt i Rumrejsen år 2001 (1968), som vi selvfølgelig også anmelder. Filmekspert og Kubrick-kender, Søren Høy, sørger yderligere for at hjælpe os helt i dybden – for det er MEGET at forholde sig til her, hvis man ønsker at forstå det geniale i Kubricks film. Og da Søren kender Kubrick-familien personligt, er der selvfølgelig røverhistorier om Kubrick en masse!

Frem til 2012, hvor biograferne i Danmark blev digitale, sad der dedikerede ildsjæle, dygtige fagfolk og filmentusiaster bagerst i biografsalen og sørgede for, at du og din biografoplevelse var i gode hænder. De er der ikke længere. Denne specialepisode er deres historie, fortalt i skikkelser af de tidligere filmoperatører René Husted og Alan Lyman og episoden er på alle måder dedikeret til dem og alle andre tidligere filmoperatører. Tak for mange gode oplevelser! I episoden, som er optaget som reportage, kommer vi ind på områder som fx: – Biograflydens historie – Den perfekte og optimale opsætning af biograflyd – Den analoge kontra digitale biografforestilling – Det specielle ved biografoplevelsen kontra de mange tilbud hjemmebiografen kan byde på – Generelt biograflyd-nørderi! – En samtale om de bedste og fedeste lydoplevelser i film oplevet i biografsalen …. og meget, meget andet!   &nbs

Så er de første ti film set og anmeldt! Og dette kalder selvfølgelig på en opsamling og et tilbageblik på de 10 forudgående episoder. Imens vi ser tilbage, rangerer vi de ti film fra 1 til 10 i forhold til, hvor vi mener, at de bør ligge. Og vi er ikke heeeeelt enige. Så denne episode byder på glædelige gensyn og en del filmisk tovtrækkeri, før vi kan lande en rangordning af film 100 til 91. Og I vil nok blive overraskede over den top 3, vi når frem til…..

I denne episode fejrer vi 10-films-jubilæum ved at anmelde Robert Mulligans ikoniske “To Kill a Mockingbird” (1962) eller “Dræb ikke en sangfugl”, som den så misvisende hedder på dansk og forholder os bl.a. til datidens superstjerne og en af filmens hovedpersoner, Gregory Peck, samt filmens liiiiidt stive fremtoning set med 2019-briller. Med udgangspunkt i filmen ser vi nærmere på 1960’ernes filmsprog og den hastige udvikling inden for dette samt forholder os til filmens kanoniske bogforlæg af samme navn skrevet af forfatteren Harper Lee. Der vil tilmed være lidt oplæsning af selvsamme roman, så vi alle kan komme i den rette Mockingbirdske (!) stemning. Episoden afrundes med en top 3 over vores bud på de bedste film omhandlende racisme rettet mod afroamerikanere. Og her kommer vi både en tur langt ud i fremtiden og langt ned i bevidsthedens sump! &nbs

I denne episode dykker vi ned i fænomenet “Bollywood” med afsæt i Rajkumar Hiranis film “3 Idiots” (2009). Og sikke et dyk! Det var som at lande på en anden planet. Et kulturchok af den anden verden. Vi har endnu ikke grinet så meget til en film på IMDb-listens top 100 bedste film – dog er vi ret sikre på, at det ikke var meningen, at vi skulle grine SÅ meget, som vi gjorde (!) …. Derudover har vi været forbi Martin Lauritzen og hans kæreste Lærke for at høre, om dengang de blev shanghaiet til at medvirke i ikke mindre end to Bollywood-film på bagpacker-rejser til Indien. Så, vel mødt til palietter, skum, skøre optrin, pangfarver og masser af dans!

I lyttere har kåret den bedste julefilm nogensinde, og vinderen er, ikke overraskende, Henry Selicks og Tim Burtons “The Nightmare Before Christmas” (1994). Vi genså den i en 3D-udgave og anmelder den i denne julespecial. I en duft af glögg og æbleskiver er Filmtoppen ligeledes gået på jagt efter den bedste julefilm nogensinde. Det er i sig selv et absurd projekt, da de fleste julefilm er enten corny eller plotmæssigt udfordrede. Men på deres egen charmerende måde er de både et ekko af vores barndom og julens nostalgi. Eller noget. Juleferiestemningen har ramt os, og derfor er der grinagtigt lidt styr på denne episode, hvilket der faktisk er kommet noget anderledes og interessant ud af.

I denne episode tager vi en walk-down-memory-lane og ser tilbage på en af vores barndoms helt store klassikere; Pixar Studios Toy Story (1995), som utrolig nok stadig imponerer teknisk her 23 år efter sin premiere. Men fungerer den også stadig som film og fortælling? For at blive klogere på genren animationsfilm har vi været på besøg hos Craig Frank fra Frank Productions. Craig Frank har bl.a. instrueret succesen Rejsen til Saturn (2008) og han gør os en del klogere på, hvordan man skaber en god animationsfilm. Og så skal vi selvfølgelig en tur bagom Rejsen til Saturn (2008), hvor det viser sig, at selveste Kronprins Frederik spiller en rolle…….!

Vi anmelder Stanley Kubricks vietnamkrigs-mesterværk Full Metal Jacket (1987). men før vi kan gøre det kvalificeret, er vi nødt til at kende lidt mere til denne absurde krig, som ingen forstår. Til at gøre os alle klogere på emnet, har vi atter inviteret cand. mag. i historie og ejer af Historiekalenderen på Facebook, Nicolai Hansen. Tro os, Nicolai har styr på sit historie-shit – også på det her område! I den sidste halvdel diskuterer vi, hvilke vietnamkrigsfilm, der er de bedste – og der er mange om buddet! Hør også Martin blive udsat for Anders’ Plotgenerator (…!)

I denne episode anmelder vi IMDb-listens nummer 95: Sidste stik (1973) af instruktør George Roy Hill og med det legendariske filmmakkerpar Robert Redford og Paul Newman. Filmen leverer, ud over et fremragende heist-manuskript, også et af filmhistoriens mest ikoniske filmtemaer i form af “The Entertainer” komponeret af Scott Joplin. Med afsæt i netop dette nummer vil episodens tema denne gang være filmmusik – og vi lover det bliver nørdet! Og Martin har skrevet et digt til hver af sine numre i top 3 – så alene af den grund, bør du lytte med.

I episode 5 tager vi Tarantinos fascinerende, velskrevede, intense og ikke mindst ultra voldelige “Inglourious Basterds” (2009) under kyndig behandling. Vi får besøg af cand. mag. og indehaver af Historiekalenderen på Facebook, Nicolai Hansen, som folder begrebet kontrafaktisk historie ud for os og sætter det bl.a. i relief i forhold til Tarantinos fiktive bud på, hvordan jøderne kunne have taget grusom hævn over nazisterne, og hvordan Hitler kunne være dræbt på den mest bestialske måde i en biograf i Paris. Vi stiller Nicolai det grundlæggende spørgsmål: Er det vigtigt om en film, der foregår under Den Anden Verdenskrig, er faktuel korrekt, eller man må slække på de historiske fakta for derimod at skabe en god fortælling? Ligeledes får vi en spændende snak med Nicolai om hvilke Anden Verdenskrigs-film, vi synes, er de bedste – nogensinde.

I denne episode ser vi nærmere på en af – i hvertfald – fordoms tids helt store filmklassikere “Cykeltyven” fra 1948 – instrueret af italieneren Vittorio De Sica. Vi kigger også nærmere på De Sicas karriere overordnet set, folder italiensk neorealisme ud som genre og anmelder “Cykeltyven”. Lad os sige det med det samme – vi var ikke helt enige denne gang! Derudover var vi et smut forbi Danmarks Tekniske Museum i Helsingør, hvor museumsdirektør Jesper Buris Larsen på fornemmeste vis flettede “Cykeltyven” og cyklens historie sammen. Og så blev Anders udfordret til at tage en tur på direktørens egen Vælte-Peter – den udfordring blev taget op (!)

I denne episode anmelder vi “Chaplins plejebarn” fra 1921 og ser nærmere på fænomenet stumfilm og den absolutte Hollywood-stjerne inden for denne genre, Charlie Chaplin. Derudover har vi været på besøg hos Nordisk Film i Valby, København, og interviewet Anne Gross for at blive klogere på stumfilmsproduktion i Danmark samt vores egen stumfilmstjerne, Asta Nielsen. Episoden rundes af vores bud på bedste “silent moment” i en spillefilm nogensinde. &nbs

I episode 2 spørger vi bl.a. os selv om en animeret børnefilm, som “Toy Story 3” (2010) overhovedet bør figurere på IMDb’s top 100 liste? Er det en hån mod filmmediet eller er filmen et vaske ægte eksempel på, at Pixar kan noget helt særligt, når det kommer til at sige noget vigtigt til børn og voksne på samme tid? Derudover kan I møde Freja (12 år) og Noah Knudsen (10 år), der både fortæller om det moderne barns forhold til helt almindeligt analogt legetøj og, hvad de synes om “Toy Story 3”.&nbs

I denne episode 1 sætter vi præmissen for podcasten, kigger nærmere på fænomenet IMDb, præsenterer Guy Ritchie som instruktør og anmelder den første film; “Snatch”.