Når vi skærer os i fingeren eller skraber huden af knæet, så reparerer det sig selv. Men sådan er det ikke med hjertet. Får du en blodprop i hjertet, går dele af dit hjerte i stykker og kommer sig aldrig igen. Altså: Medmindre du er en zebrafisk. Hvis en zebrafisk mister en god bid af hjertet, eller en finne for den sags skyld, så kan den nemlig reparere sig selv eller gro en ny finne. Og det kan vi måske lære noget af. Det er i hvert fald, hvad Ditte Caroline Andersen, der er professor på Klinisk Institut på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital forsøger på med sin forskning. Zebrafisken ligner forbavsende meget os mennesker. Faktisk deler vi 85 procent af vores gener med den. Og så ligner dens hjerte vores påfaldende meget. Det er den indsigt, der har givet Ditte Caroline Andersen forhåbning om, at vi mennesker kan blive i stand til at efterligne zebrafiskens evne til at regenerere sit hjerte. Hvordan hun og hendes kolleger vil bære sig ad med det, kan du blive klogere på i denne podcast. I samme ombæring bliver du klogere på, hvad genterapi egentlig er, hvordan det går med at transplantere grisehjerter over i mennesker, og hvor langt vi egentlig er fra, at vores hjerter så småt begynder at kunne helbrede sig selv. Medvirkende:  Ditte Caroline Andersen, professor på Klinisk Institut på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital Thomas Vorup-Jensen, professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving HansenTeknik: Kristian HøjgaardMusik: Jais Baggestrøm Koch

Der er mange stopklodser på vejen mod et grønnere samfund. En af dem er den digitale skyttegravskrig, der foregår på sociale medier mellem virksomheder og grønne NGO’er.  Hør hvorfor – og hvordan vi måske kan komme polariseringen til livs – i denne podcast. Her fortæller lektor på CBS Julie Uldam om skyttegravskrigen, der udspiller sig omkring virksomheders sociale og grønne ansvar på blandt andet Facebook. Og ikke mindst om, hvordan hun arbejder på at finde en vej fra mistillid og polarisering til dialog og samarbejde mellem virksomheder og grønne NGO’er.  »Der er helt sikkert potentiale for, at vi kan få et mindre varmt klima, hvis der kommer en lidt varmere dialog mellem virksomheder og ngo’er og aktivister,« siger hun i podcasten.  Et laboratorium for ideudvikling De sociale medier spiller en stadig større rolle i vores relationer til hinanden, og en stor del af vores kommunikation foregår her. Det gælder også for virksomheder og grønne NGO’er.  Ikke mindst her i Danmark. Vi danskere er nemlig vilde med sociale medier. 90 procent af os har faktisk en profil på et – eller flere – sociale medier. Det viser en opgørelse fra Kulturministeriet.  Når der ifølge Julie Uldam er potentiale for at hjælpe klimaet lidt på vej ved at skabe fred mellem virksomheder og grønne NGO’er på sociale medier, så skyldes det, at sociale bevægelser – som blandt andet NGO’er – spiller en stor rolle i forhold til at drive den grønne omstilling.  Blandt andet fungerer de sociale bevægelser som et laboratorium for ideudvikling, hvor det er muligt at prøve grønne løsninger af, fortæller professor i statskundskab på Københavns Universitet, Lars Tønder, i podcasten.   Hvis vi kan skabe våbenhvile – og endda dialog – mellem virksomhederne og klimaaktivisterne, kan vi altså også skabe bedre vilkår for den grønne omstilling.    Lyt med og bliv klogere på, hvordan Julie Uldam forhåbentlig kan få de to parter lidt op af skyttegravene – og hvad Trump, Brexit og en kendt chokoladebar har med det hele at gøre.Medvirkende:  Julie Uldam, lektor Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation (MSC) på Copenhagen Business School Lars Tønder, professor MSO på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving HansenTeknik: Kristian HøjgaardMusik: Jais Baggestrøm Koch

Alle vores celler er dekoreret med et lag af sukker og fedt. Men på kræftceller sidder der nogle specielle sukkerstoffer – og dem vil professor på DTU, Mads Hartvig Clausen, og hans kolleger gerne vil lære immunforsvaret at kunne genkende. Hvis det lykkes, vil de nemlig kunne lave en vaccine, der gør immunforsvaret i stand til at opspore og bekæmpe kræft.  Men hvordan fungerer sådan en sukker-vaccine egentlig? Det kan du blive klogere på i denne podcast, hvor Mads Hartvig Clausen tager os med helt ned på nano-niveau og fortæller om bittesmå kunstigt fremstillede molekyler, der svømmer rundt i blodet og rekrutterer T-celler (immunforsvarets ‘soldater’). Indtil videre er det lykkedes Mads Hartvig Clausen og hans kolleger at vise, at vaccinen stimulerer nogle særlige immunceller, INKT-cellerne. Det er dem, der skal ‘rekruttere’ T-cellerne, så immunforsvaret kan få bugt med kræftcellerne. Der kan dog snildt gå op mod ti år, før forskerne kan stå med en godkendt vaccine i hånden, forklarer klinisk professor på Københavns Universitet, Inge Marie Svane, som du også kan møde i podcasten. Lyt med og blive klogere på, hvordan sukker kan forsøde vores tilværelse, måske også i form af en bedre kræftbehandling. Medvirkende: Mads Hartvig Clausen, professor på Danmarks Tekniske Universitet Inge Marie Svane, klinisk professor på Københavns Universitet og leder af forskningsenheden Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving HansenTeknik: Kristian HøjgaardMusik: Jais Baggestrøm Koch

Isen i Arktis smelter. Meget hurtigere, end vi troede. Faktisk går opvarmningen tre-fire gange hurtigere her, end på resten af kloden. Men hvad betyder det egentlig for de dyr, der skal vænne sig til at leve i en klimaforandret verden uden is? Det er Eline Lorenzen, lektor på Globe Institute på Københavns Universitet, i gang med at undersøge. I denne podcast fortæller hun, hvordan hun ved hjælp af 10-20.000 år gamle knogler og tænder fra blandt andet isbjørne forsøger at svare på netop dét spørgsmål.   I podcasten kan du kan også høre DNA-forskeren Eske Willerslev fortælle om fortidens evne til at forudsige fremtiden. Lyt med og få et smugkig på det store detektivarbejde, der ligger i at sammenstykke helt utroligt mange fossile fund for at skabe et vindue ind til fremtiden. Samtidig kan du så også blive klogere på, hvorfor DNA-forskere er vilde med knogler, der ligner fetaost, og hvad tynde skiver pølse har med fossilt DNA at gøre.    Medvirkende: Eline Lorenzen, lektor, Københavns Universitet Eske Willerslev, professor på Københavns Universitet og Cambridge University Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving HansenTeknik: Kristian HøjgaardMusik: Jais Baggestrøm Koch

Psoriasis har været kendt siden tiden før Kristi fødsel. Dengang kunne man dog ikke rigtig skelne mellem psoriasis og spedalskhed, men heldigvis er vi blevet meget klogere på hudsygdommen siden. Ikke mindst i de senere år, hvor det er blevet klart, at det faktisk ikke ‘bare’ er en sygdom, der sidder i huden. Det fortæller Lars Iversen, overlæge og professor på Aarhus Universitet samt medicinsk direktør i firmaet MC2 Therapeutics i denne Vov at Vide-podcast.Biologisk medicin mod følgesygdomme »I de seneste 20-30 år er der kommet en stigende erkendelse af, at også hjertekarsygdom og metabolisk syndrom – som er en fællesbetegnelse for forhøjet blodtryk, tendens til sukkersyge og overvægt – også er følgesygdomme ved psoriasis,« siger han i podcasten.  Lars Iversen har forsket i psoriasis og dens følgesygdomme i mange år. Han er netop nu ved at afslutte et nyt studie, hvor han har undersøgt om en bestemt type medicin kan reducere risikoen for hjertekar-problemer hos personer med psoriasis.  Lyt med og bliv klogere på, hvordan det egentlig kan være, at en sygdom, der giver udslæt på huden, også hænger sammen med en øget risiko for at få blodpropper i hjertet – og hvordan den nye medicin potentielt kan reducere den risiko og samtidig hjælpe patienterne med at komme det generende udslæt til livs. Lyt til flere afsnit! Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’. Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden! Mikroskopiske molekylemaskiner kan blive fremtidens teknologi Kan religion forklare ulighed på tværs af samfund? Ny teknologi kan hjælpe den grønne omstilling … og Godzilla Medvirkende:  Lars Iversen, overlæge og professor på Institut for Klinisk Medicin – Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitet samt medicinsk direktør i firmaet MC2 Therapeutics. Produceret af: Peter ØrbækMusik: Jais Baggestrøm Koch

Når du scroller rundt på sociale medier på din telefon, er du måske faldet over opslag, hvor tykke kvinder viser deres kroppe frem. Opslag, hvor kvinder deler deres smertefulde erfaringer med at være tyk i det samfund, vi lever i i dag, og på personlig vis fortæller om, hvordan det er at blive set som forkert, mindreværdig – eller endda ulækker – på grund af størrelsen på sin krop. Men det er ikke kun på Instagram, at kropspositive budskaber om, at vi skal acceptere og omfavne alle kroppe uanset størrelse, fylder meget. For hvad der plejede at være en subkultur på sociale medier har efterhånden spredt sig til mainstream-medier, hvor tyk-aktivistiske budskaber nu finder vej til spalterne. Og det ændrer gradvist måden, vi forholder os til tykke mennesker på. Det er netop udbredelsen af denne kropspositivisme Lene Bull Christiansen, som du kan møde i denne Vov at Vide-podcast, forsker i. Hun er lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet og i et nyt forskningsprojekt forsøger hun at kortlægge, hvordan det fælles syn på tykke mennesker ændrer sig i Danmark.Hvad er motorerne bag? I projektet vil Lene Bull Christiansen derfor undersøge den lige linje, der findes fra kropsaktivistiske subkulturer over Instagram til mainstream mediernes spalter – for i sidste ende at forstå, hvordan bevægelsen påvirker danskernes holdning til tykke mennesker. Helt overordnet har hun fundet ud af, at der er kortere fra kropsaktivismen på de sociale medier til hvordan vi opfatter tykke mennesker, end man umiddelbart skulle tro. Lyt med og find ud af, hvilken grundantagelse Lene Bull Christiansen på overraskende vis måtte begrave i løbet af forskningsprojektet – og hvilke roller de sociale medier og journalister spiller i at udbrede kropsaktivismens budskaber til os allesammen.Lyt til flere afsnit Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’.Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden! Mikroskopiske molekylemaskiner kan blive fremtidens teknologi Kan religion forklare ulighed på tværs af samfund? Ny teknologi kan hjælpe den grønne omstilling … og Godzilla Medvirkende:  Lene Bull Christiansen, lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet  Produceret af: Peter ØrbækMusik: Jais Baggestrøm Koch

Hæve-sænke-borde, computere og busser. Du omgiver du dig hver dag med massevis af maskiner i alle størrelser.  Men forestil dig en maskine så lille, at du ikke kan se den med det blotte øje: En molekylær maskine.  Den er så lille, at det kan være svært at forstå. Faktisk består den blot af ét enkelt molekyle, der i sig selv fungerer som en lille maskine og bruger brændstof for at bevæge sig – præcis som en bil.  Selvom det måske virker abstrakt, er de molekylære maskiners potentiale enormt.  De er nemlig så kraftfulde, at man i teorien ville kunne lagre alt den information, verdensbefolkningen i dag gemmer på telefoner, tablets og andre devices, på en masse molekylære maskiner, der tilsammen kun vil veje et halvt gram.  En af dem, der gennem sin forskning bringer fremtidens molekylære maskiner tættere på, er Jan Oskar Jeppesen, der er professor i kemi på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet.  Med sin forskergruppe arbejder han på at knække koden til, hvordan molekylære maskiner fungerer. Molekylære maskiner kan køre på strøm Helt konkret arbejder forskergruppen med at designe og afprøve molekylære maskiner, der kan omdanne elektrisk energi til mekanisk energi. De molekylære maskiner, forskergruppen designer, hedder rotaxaner.  En rotaxan er et molekyle, der er formet som en håndvægt, hvor en vægtstang forbinder to store vægtskiver. Omkring vægtstangen, der hvor du normalt ville gribe om håndvægten, sidder en lille ring. Ved hjælp af strøm kan forskerne få ringen til at bevæge sig mellem to punkter på vægtstangen, så ringen bevæger sig fra den ene ende af stangen til den anden. Det er den bevægelse, der gør molekylet maskinelt.       Lyt med, og bliv klogere på, hvordan molekylære maskiner virker, hvad forskerne håber på, at de i fremtiden kan bruges til, og hvordan forskerne prøver at lave en molekylær maskine, der ikke opfører sig om slatten spaghetti. Lyt til flere afsnit Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’. Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden! Ny tuberkulose-vaccine kan forklares med Ferrero Rocher-chokolade Ny teknologi kan hjælpe den grønne omstilling … og Godzilla Kan religion forklare ulighed på tværs af samfund? Medvirkende:  Jan Oskar Jeppesen, professor i kemi på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet. Produceret af: Peter ØrbækMusik: Jais Baggestrøm Koch

Hvorfor er nogle samfund rige, mens andre er fattige?  Hvorfor er nogle landes historie tumultarisk og voldsom, mens andre er fredelige?  Hvorfor er nogle lande autoritære og illiberale, mens andre er demokratiske og rettighedsbegejstrede?  Eller formuleret på anden, mere præcis måde: hvorfor udligner socioøkonomiske forskelle på tværs af verdens lande sig ikke over tid? Så stort og fundamentalt er et af de spørgsmål, som samfundsvidenskaben bokser med, og som den ikke rigtig kan komme til livs.  Det vil lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, Jeanet Sinding Bentzen gøre noget ved.  Det vil hun via sit forskningsprojekt, hvor hun mener at have fundet i hvert fald en del af svaret på det store spørgsmål: religiøsitet. Ikke hvilken religion, men graden af religiøsitet Her er det vigtigt at forstå, hvad hun mener, når hun siger ‘religiøsitet’.  Forskningsprojektet handler nemlig ikke om forskelle på tværs af religioner, men derimod om forskelle i graden af religiøsitet indenfor samme religion – og derefter hvilken effekt det har på f.eks. økonomi, uddannelsesniveau mm.  Der er nemlig en meget stærk sammenhæng mellem socioøkonomiske kerne-parametre og religiøsitet. I fattige lande vil befolkningen f.eks. altovervejende være mere religiøse.  Og ikke nok med det: vores religiøsitet er også i høj grad påvirkelig. Især samfundsmæssige chok, som Jeanet Sinding Bentzen siger i podcasten, har en effekt på vores religiøsitet. COVID, tsunamier, jordskælv, vulkanudbrud og deslige er alle med til at øge, hvor religiøse vi er. Og dog!  I Danmark, hvor kun 20% af befolkningen tror på en gud, steg religiøsiteten ikke under COVID-19. Det viser sig, at chok ikke kan få folk til at tro på en Gud, hvis de ikke har troet på en før.  Lyt med, få redet trådene ud og bliv klogere på forskningsprojektet, der også undersøger, om der er en sammenhæng mellem graden af religiøsitet og valg af profession, og hvor religiøse danskerne var for 300 år siden.  Du kan også blive klogere på, hvorfor vi i dag ser en stigende religiøsitet verden over, når tendensen ellers har været stik modsat de sidste mange hundreder år.Medvirkende:  Jeanet Sinding Bentzen, lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.  Produceret af: Peter ØrbækMusik: Jais Baggestrøm Koch

Hvad er ligheden mellem vejrudsigten og det japanske havmonster Godzilla? Svaret er: simulering af væskestrømninger.  Ser du, vejrudsigten forsøger at simulere, hvordan atmosfærens væsker og gasser vil bevæge sig i den kommende tid.  Med andre ord: hvilket vejr vi får i de kommende dage og uger.  Og det samme gør folkene bag Godzilla-filmen.  Når monsteret pludselig dukker op af vandet, skal vandets bevægelser se realistiske ud. Altså skal filmen simulere vandets bevægelser rundt om den dinosaurlignende figur på troværdig vis. Men simulering af væskestrømninger kan ikke kun bruges til at skabe filmeffekter og vejrudsigter. Det er også uhyre brugbart, når man skal bygge de kolossale havvindmøller, der skal hjælpe os i kampen mod klimaforandringer.  Og så er det en del af et igangværende forskningsprojekt, som lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, Johan Rønby Pedersen står i spidsen for.  Projektet går ud på at »nytænke computersimuleringer af væskestrømninger«. Men hvad betyder det? Og hvordan kan det bruges? Den store oversættelse Væskestrømningerne i vejret og rundt om Godzilla er genstanden for den gren af fysikken, der hedder fluiddynamik. Den går ud på at beskrive, hvordan væsker og gasser flyder eller strømmer ved hjælp af matematik og ligninger.  Men ligningerne er utrolig svære at løse, så det skal man bruge en computer til. Her opstår problemet: Computere kan ikke forstå ligninger, men de kan derimod forstå algoritmer.  Derfor er der brug for en oversættelse fra ligninger til algoritmer. Det er netop, hvad Johan Rønby Pedersen og hans forskningsprojekt går ud på.  Lige så snart dén oversættelse er færdig, har man en pakkeløsning: »Det redskab, vi udvikler, kan bruges til både at beskrive og forudsige, hvordan væsker opfører sig,« siger Johan Rønby i podcasten.  Og det redskab kan bruges – og videreudvikles – af alle, der har brug for det.  Et godt eksempel på det er havvindmøller. Algoritmen kan nemlig bruges til at beskrive og forudsige, hvor voldsomt pres en havvindmølles fundament bliver udsat for af bølgerne.  Dermed kan man regne sig frem til, hvor stærkt fundamentet skal være for at holde – uden at bruge alt for mange ressourcer og gøre vindmøllen dyrere. På den måde hjælper forskningsprojektet med at gøre den grønne omstilling mere effektiv og billigere.  Lyt med og bliv klogere på forskningsprojektet, der også undersøger, hvordan havet og atmosfæren blandes og udveksler energi og kemiske stoffer – og hvilken betydning det har for vores klimamodeller. Medvirkende:  Johan Rønby Pedersen, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet Produceret af: Peter ØrbækMusik: Jais Baggestrøm Koch

Tuberkulose. Det lyder måske lidt gammeldags.   Som noget fra 1800-tallet hvor russiske forfattere beskrev kolde og klamme byer med uhumske kvarterer, hvor de fattige døde hostende og febervilde i hobetal.  Men sådan er det ikke. Tuberkulose er fortsat et gigantisk problem.  10 millioner mennesker får hvert år tuberkulose – og af dem dør 1,5 millioner.  Alle de dødsfald sker på trods af, at vi i over hundrede år har haft en vaccine mod tuberkulose. Den beskytter nemlig primært spædbørn fra at dø eller blive alvorligt invalideret af tuberkulose. Men teenagere og voksnes lunger er fortsat modtagelige over for den smitsomme bakterie.  Det skal forskningsenheden TB-vaccine på Statens Serum Institut med ph.d. i infektionsimmunologi, Rasmus Skaarup Mortensen i spidsen forhåbentlig lave om på. Enheden forsker nemlig i at lave en vaccine, der kan supplere den allerede eksisterende vaccine og én gang for alle udrydde tuberkulose.  Hvordan gør man så det?  Jo, det er ikke så ligetil, og det er immunforsvarets skyld.  Når kroppen angribes af tuberkulose, og infektionen finder vej gennem luftvejene og dybt ned i lungerne, danner kroppen en såkaldt granolom-struktur om de inficerede celler.  Det kan sammenlignes med den måde et løg er delt i lag. Granolomlagene dannes uden om de inficerede celler for at beskytte resten af kroppen fra også at blive inficeret. Og her har vi problemet.  »Det er et tveægget sværd: kroppen forsøger at beskytte sig selv fra yderligere infektion med de her bakterier, men det gør det også utroligt svært at få bugt med de her bakterier inden i granolomet,« siger Rasmus Mortensen i podcasten.  Det skyldes, at kroppens T-celler ikke kan få kontakt med de inficerede celler inderst i granolomet. T-celler er de celler, der fortæller immunforsvaret, hvem, hvad og hvornår nogle celler skal dræbes.  Det er den kontakt forskningsenheden håber at kunne etablere, og derved give immunforsvaret adgang til at dræbe tuberkulosebakterierne.  »Vi ønsker at åbne en slags bagdør for de her T-celler, så de kan snakke med de inficerede celler, som man kan sige er alene hjemme inde i midten af granolomet,« forklarer Rasmus Skaarup Mortensen, og fremhæver at de allerede har haft held med en del af processen i deres dyreforsøg.  Her har de nemlig fundet en type T-celle, der kan ommøblere selve granolom-strukturen. Det er lovende takter. Lyt med og blive klogere på, hvordan Rasmus Skaarup Mortensen og resten af forskningsenheden kan komme i mål med deres vaccine – og få desuden svar på, hvorfor dét er virkelig gode nyheder for kampen mod kræft, og ikke mindst hvad ligheden mellem et granolom og Ferrero Rocher-chokolade er. Medvirkende:  Rasmus Skaarup Mortensen, ph.d. i infektionsimmunologi ved Statens Serum Institut Produceret af: Peter ØrbækMusik: Jais Baggestrøm Koch

Der er enighed om, at den grønne omstilling på sigt skal udfase miljøskadende teknologier og sikre, at vi som samfund bevæger os i en mere bæredygtig retning.  Men alt imens de teknologiske produkter og innovative løsninger skaber ren luft og grønne løsninger i lande som Danmark, kaster den grønne omstilling i nogle tilfælde sorte skyer over andre lande. Et nyt forskningsprojekt undersøger fænomenet miljøkriminalitet og stiller skarpt på, hvordan vores forsøg på at bedre miljøet undermineres af kræfter, der tjener stort på forurening og udnyttelse af de selvsamme løsninger.  Det er nemlig undervejs i rejsen til grøn teknologi, at blandt andet minedrift og irregulær udvinding af metaller til brug i de miljøvenlige løsninger slår skår i den ellers grønne fortælling.  Det gælder for eksempel udvinding af lithium til brug i batterier. Forskningsprojektet følger først og fremmest mineralernes bevægelse fra oprindelsesland, i dette tilfælde Ghana, hele vejen frem til det færdige produkt, som det ser ud i et land som Danmark.   I dette afsnit af podcasten Vov at Vide dykker vi sammen med antropolog Henrik Erdman Vigh ned i miljøkriminalitet og det igangværende forskningsprojekt, som han står i spidsen for.   Problemet opstår ikke kun, når store selskaber udvinder mineraler under kritisable og milijøskadende forhold, og mineralerne efterfølgende ender i produkter i Danmark.  For når vi i lande som Danmark er færdige med elektronikken, smider vi det ud, hvorefter det sendes til genbrug. Her ender elektronikaffaldet som oftest tilbage i lande som Ghana på store, uregulerede lossepladser, hvor elektronikken brændes af.  Miljøkriminalitet har på kort tid vokset sig til at være en af de mest profitable former for organiseret kriminalitet, men vi kender fortsat meget lidt til de sociale, politiske og legale dynamikker, der understøtter fænomenet.  Målet med forskningsprojektet er at udbedre den manglende viden og etablere et knudepunkt for den danske miljøkrimiologiske forskning. Medvirkende:  Henrik Erdman Vigh, professor, Institut for Antropologi, Københavns Universitet Peer Schouten, Seniorforsker, Fred og vold, DIIS Produceret af: Jeppe Aamand ØvigMusik: Jais Baggestrøm Koch

Nannochloropsis oceanica. Det er måske ikke lige til at høre det på navnet, men denne mikroalge har potentiale til at blive en særdeles bæredygtig fødevare i fremtiden. Med mikroalgen får du en madvare, der har mere protein end en tilsvarende størrelse bøf, omega-3 fedtsyrer som man ser det i fisk, og flere sunde og sjældne vitamintyper. Og så koster det ovenikøbet ikke noget på CO2-regnskabet. Tværtimod binder det CO2.  Og ifølge Charlotte Munch Jacobsen, der er professor og gruppeleder for Bioaktive Stoffer – Analyse og Anvendelse ved DTU Fødevareinstituttet, og forsker i mikroalger, er det ikke for godt til at være sandt.  »Det kan godt være, at vi ikke kan have det klar i morgen, men på sigt tror jeg, at det bliver sandt.«  Mikroalgens egenskaber I øjeblikket har vi ikke en bæredygtig måde at producere protein nok til, at vi kan møde vores behov i fremtiden, men mikroalger har potentiale til at blive en sund kilde til protein. Udover at kunne producere meget høje koncentrationer af protein, kan man – afhængigt af hvordan man dyrker dem – også producere eksempelvis vitamin D3, som man ellers kun finder i animalske produkter, og så kan man også få mikroalger til at producere høje niveauer af omega-3 fedtsyrer, som vi ellers primært finder i fisk. Med projektet MASSPROVIT har Charlotte Munch Jacobsen planer om at skabe nye vækstbetingelser for mikroalgerne, så man kan øge væksthastigheden, mens udbyttet og tilgængeligheden af protein og vitaminer også skal forbedres. Der er en række udfordringer ved at udbrede dyrkningen af mikroalger i industriel skala i Danmark, men det vil Jacobsen ændre på med sit forskningsprojekt. Men uanset om man lykkes med at producere mere klimavenligt protein, omega-3 fedtstyrer eller vitaminer, vil det være en sejr i kampen for at udvikle en mere miljømæssig bæredygtigt plantebaseret diæt. I podcasten ’Vov at vide’ kan du høre mere om, hvordan man opnår et større udbytte af mikroalger, og hvordan en opskaleret mikroalgeproduktion kan foregå. Samtidig fortæller professor emeritus Ole G. Mouritsen, der er fødevareforsker ved Københavns Universitet, der har stor tiltro til, at man kan få os danskere til at spise mikroalger.Medvirkende:  Charlotte Munch Jacobsen,  professor og gruppeleder, Bioaktive Stoffer – Analyse og Anvendelse , DTU Fødevareinstituttet, Ole G. Mouritsen, professor, Københavns Universitet Produceret af: Jeppe Aamand ØvigMusik: Jais Baggestrøm Koch

I et kapløb med tiden kæmper danske forskere, om at være de første til at udvikle såkaldte faststofbatterier. Makkerparret Torben René Jensen, der er professor ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet, og ph.d.-studerende Lasse Najbjerg Skov arbejder på højtryk for at fremstille faststofbatterier, der blandt andet kører på calcium. De er i tæt samarbejde med forskningsgrupper fra Uppsala Universitet, Empa i Schweiz, samt Institute of Science and Technology i Seoul i Sydkorea. For hvis vi skal redde klimaet og stadigvæk have mulighed for at bruge smartphones og transportere os selv rundt i biler, er der behov for at finde nye måder at lave batterier på. I dag bliver mange batterier fremstillet ved hjælp af lithium og flydende stoffer, men i fremtiden skal batterier være mere sikre, have mere energi på mindre plads, og være billigere at fremstille. Det er dog ingen dans på roser for de danske forskere. Selvom calcium er et af de mest almindelige mineraler i verden, som man for eksempel kan finde i stor stil ved Møns Klint, er der mange problemer ved at fremstille calcium-faststofbatterier. Forskerne skal nemlig opdage helt nye kemiske forbindelser, der aldrig er beskrevet før, og generelt er der mange forhindringer, som de skal hoppe over, for at blive førende på området. Og kampen er hård. For bilgiganter som Toyota kæmper også for at blive de førende indenfor udviklingen af fremtidens batterier. I 2018 fortalte Toyota, at man inden længe ville præsentere biler, der kørte på faststofbatterier, men offentligheden har endnu til gode at se disse biler. Ifølge de danske forskere fortæller det en hel del om, hvor svært det er at udvikle faststofbatterier, men også om, hvor stor en gevinst vinderen af kapløbet kan ende med at stå med: »Hvis vi er heldige og slår igennem først, så har vi det hele, og de (Toyota red.) har ingenting,« siger Torben René Jensen i podcasten. Lyt med og hør mere om hvad faststofbatterier er for en størrelse, hvorfor det er forbandet svært at kunne masseproducere dem i stor skala, og hør også mere om, hvorfor det ikke er en holdbar løsning at blive ved med at bruge flydende lithiumbatterier. Denne podcast er en del af podcastserien ‘Vov at vide sæson 5’, som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond.Medvirkende:  Torben René Jensen, Professor, Institut for Kemi – Center for Materialekrystallografi, Aarhus Universitet.  Lasse Najbjerg Skov, ph.d.-studerende, Interdisciplinary Nanoscience Center , Aarhus Universitet.  Søren Linderoth, Institut for Energikonvertering og -lagring Danmarks Tekniske Universitet Produceret af: Jeppe Aamand ØvigMusik: Jais Baggestrøm Koch

Kød og andre klimabelastende fødevarer fylder for meget på tallerkenen, mens de klimavenlige fødevarer fylder for lidt. Der findes efterhånden en del viden om, hvad vores madforbrug har af virkninger på planeten – oksekød belaster klimaet mere end kylling, der belaster mere end grøntsager og så videre.  Men ofte ved vi bedre, end den måde, vi spiser på.  Kan de klimabevidste teenagere i familierne være dem, der kan påvirke, om der bliver serveret mindre rødt kød til aftensmaden, og dermed være en drivende kraft i omstillingen fra klimabelastende fødevarer til mere bæredygtige kostvaner?  Lektor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet står i spidsen for et igangværende forskningsprojekt, der netop skal undersøge, hvilken effekt de unge har på deres forældres madvaner.  Forskningsprojektet skal blandt andet undersøge, om der er hold i fortællingen om, at det er de 16 til 20 årige, der er blandt de mest klimabevidste. Og derpå om den øgede klimabevisthed, der i de senere år har vist sig i form af klimademonstrationer, Gretha Thunberg og omtanke for de klima-konsekvenser, deres forbrug har, også påvirker familien.  »Der er interessant at kigge på, om de rent faktisk kan virke som en form for katalysator i forhold til at ændre spisevanerne i en lidt mere bæredygtig retning,« siger Alice Grønhøj i podcasten. Fra tidligere forskning ved man, at det som ofte er forældrene, der påvirker deres børn til at træffe de klimavenlige beslutninger. Det sker, når forældrene vælger den økologiske mælk frem for den konventionelle, sorterer affaldet, eller tager cyklen på arbejde.  Men kan de klimavenlige vaner også gå den anden vej – fra teenager til voksen? Lyt med, og bliv klogere på forskningsprojektet, der også undersøger, hvilke dynamikker, der gør sig gældende – om de unges påvirkning bunder i kærlighed, eller om den sker på baggrund af bekymring for fremtiden.  I podcasten medvirker også Lotte Holm, der er professor på Københavns Universitet og forsker i sociale og kulturelle aspekter af mad og spisning. Hun sætter ord på, hvorfor vi har de madpræferencer, vi nu engang har, og hvorfor det er interessant at kigge på unge mennesker, når det handler om madvaner. Denne podcast er en del af podcastserien ‘Vov at vide sæson 5’, som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond.Medvirkende:  Alice Grønhøj, lektor, Institut for Virksomhedsledelse – MAPP – Research on Value Creation in the Food Sector, Aarhus Universitet.  Lotte Holm, professor, Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering, Københavns Universitet. Produceret af: Jeppe Aamand ØvigMusik: Jais Baggestrøm Koch

Kæmpestore bandemedlemmer med ekstremt markerede muskler og blodårer, der ser ud som om, de kan sprænge ud af kroppen når som helst. Der er mange fordomme og forestillinger om de personer, der tager steroider samt de miljøer, de befinder sig i. Men det er ikke kun store, hårdtpumpede fitnesspersoner, der tager præstationsfremmende stoffer uden at tænke for meget over konsekvenserne.  Der findes eksempelvis også personer, der tålmodigt og med den største forsigtighed tager doping for at se hvor langt de kan gå. Faktisk findes der hele fire forskellige typer, fortæller Ask Vest Christiansen, der er lektor og institutleder ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, i den ovenstående podcast. Ask Vest Christiansen har i år vundet Kulturministeriets Julius Bomholt-pris for sin bog ’Motionsdoping’, der udkom i 2018 – og på engelsk i 2020. I bogen giver Vest Christiansen læseren et indblik i, både hvad doping og steroider er, hvad det gør ved kroppen, og hvordan det bliver håndteret af samfundet, men ikke mindst om, hvad der driver folk til at tage præstationsfremmende stoffer trods risikoen for at opleve bivirkninger. Julius Bomholt-prisen uddeles af Kulturministeriet en gang om året for fremragende forskning. Prisen er opkaldt efter Danmarks første kulturminister, socialdemokraten Julius Bomholt. Lyt til podcasten og få et grundigt indblik i, hvad der går igennem hovedet på mænd, der bruger doping til at opnå drømmekroppen. Podcasten er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Kulturministeriet.Medvirkende:  Ask Vest Christiansen, lektor, Institut for Folkesundhed – Idræt, Aarhus Universitet Anders Schmidt Vinther, ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed – Idræt, Aarhus Universitet Produceret af: Jeppe Aamand Øvig Musik: Jais Baggestrøm Koch

Hvert år smider vi i Danmark mere end 800.000 ton fødevarer ud, viser tal fra Miljøstyrelsen. På verdensplan er madspildet så stort, at vi ville kunne brødføde næsten halvdelen af jordens befolkning i et år med den mad, som i stedet smides ud hvert år. Et opgør med madspild har derfor kæmpe potentiale i forhold til at skabe en mere bæredygtig kost. Masser af gode madvarer bliver kasseret før de overhovedet, når ud til os forbrugere, fortæller ph.d.-studerende Anne Clausen og adjunkt Stine Rosenlund Hansen fra Roskilde Universitet. Det skyldes blandt andet de høje kvalitetskrav, som betyder, at æbler med brune pletter, skæve agurker eller løg, som er for små eller for store bliver kasseret helt ude i landbruget, fordi de ikke opfylder fødevaresystemets kvalitetskrav. Kvalitetskrav er en god ting, som sikrer, at den mad. vi køber. er frisk og ikke gør os syge, fortæller forskerne. Men de har også medvirket til en standardisering, som genererer et enormt madspild. Datomærkning har på samme måde været med til at sikre, at vores fødevarer er friske, når vi køber dem. Men det har også bidraget til madspild, fordi vi slår hjernen fra og smider alt ud som er gået over udløbsdatoen. Her skal vi blive bedre til at bruge vores sanser og selv vurdere, om en mælk, som er gået én dag eller to over, faktisk skal hældes ud, eller om den er helt fin at drikke. Og så skal vi vænne os til så vidt muligt ikke at købe mere, end vi har brug for og acceptere, at en stor pose gulerødder koster næsten det samme som en i halv størrelse – simpelthen fordi en lille og en stor portion koster stort set det samme at producere. Lyt med og bliv klogere på, hvordan madspild er en nærmest uundgåelig del af vores nuværende fødevaresystem. Og få nogle tips til hvordan du som forbruger kan gøre dit for at modvirke madspildet. Dilemmaet i supermarkedet er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.Medvirkende:  Stine Rosenlund Hansen, adjunkt , Institut for Mennesker og Teknologi, RUC Anne Clausen, ph.d.-studerende, Institut for Mennesker og Teknologi, RUC Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Nielsen Musik: Jais Baggestrøm Koch

Biologisk er vi indrettet til at eftertragte kødsmag. I denne podcast får du nogle simple tricks til at erstatte en del kød med velsmagende grøntsager. Gennem tusindvis af år har vi mennesker udviklet os til at være omnivore, altså en dyreart, som kan spise stort set alt. Grøntsager, frugter, rødder, svampe, fisk, kød. Kød er fuld af energi og særligt det, at vi har lært at tilberede kødet har virkelig gjort, at vi får maksimal energi ud af vores mad. Det har blandt andet medvirket til, at vi har udviklet vores store hjerne, fortæller professor Ole Mouritsen i denne podcast. Men vi skal spise mindre kød, end vi gør i dag. Ifølge de nye kostråd skal vi spise maks 350 gram tilberedt kød om ugen. I dag spiser en gennemsnitsdansker cirka 1 kilo kød om uge. Det svarer til 700 gram tilberedt kød. Vi skal altså halvere vores kødforbrug. Ole Mouritsen forsker i smag, og han har blandt andet undersøgt, hvordan vi kan tilberede vores grøntsagsretter, så det i højere grad tilfredsstiller vores præference for kødsmagen. Vi kan for eksempel fermentere grøntsager og kål for at frigive grøntsagernes smagspotentiale, og vi kan bruge forskellige sovser som soja og miso som smagsgivere. Men vaner er svære at ændre, så hvordan hænger det sammen i en travl hverdag, hvor vi måske ofte tyr til de gamle kendinge: lasagne, boller i karry, spaghetti med kødsovs? Ifølge Ole Mouritsen er det faktisk ikke så svært det her fermentering. Han har faktisk skrevet en hel bog om, hvordan du kan spise mere grønt. Men ellers er et godt råd, at du bare erstatter noget af kødet med grøntsager. Professor Michael Søgaard Jørgensen fortæller for eksempel om et projekt han deltog i, som handlede om at gøre maden på plejehjem mere bæredygtig. Her havde forskerne gode resultater med at putte kartoffel i krebinetterne. Det betød at de ældre bedre kunne spise maden, fordi det var blødere, og samtidig fik de erstattet noget kød med grøntsager. Lyt med og bliv klogere på, hvad du selv kan gøre for at følge de nye kostråd. Dilemmaet i supermarkedet er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.Medvirkende:  Ole G. Mouritsen, professor, Københavns Universitet Michael Søgaard Jørgensen, lektor, Aalborg Universitet Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Nielsen Musik: Jais Baggestrøm Koch

I denne podcast får vi en grundig indføring i, hvorfor vores fødevareproduktion ikke er bæredygtig i dag. Og så skal vi have svar på, om man som forbruger med fordel kan gå efter dansk, når man køber ind. Vi bruger gigantiske arealer til at dyrke foder til køer og grise i stedet for at dyrke mad direkte til os selv. Udover at optage meget landjord belaster det også klimaet og miljøet. Derfor skal vi generelt spise mindre kød. Simpelthen fordi det kræver et mindre areal og belaster miljø og klima meget mindre, hvis vi dyrker mad direkte til os selv. Det fortæller Lektor på Københavns Universitet Christian Bugge Henriksen i denne podcast. Men den globale efterspørgsel på kød stiger. Derfor skal vi også gøre kødproduktionen mere bæredygtig, fortæller professor på Aarhus Universitet Jørgen Olesen. Og det er vi faktisk i gang med for eksempel ved at udvinde protein fra græs i stedet for at fodre vores svin med soja dyrket i Sydamerikas ryddede regnskov. Som forbruger kan det måske virke uoverskueligt at forsøge at påvirke verdens landbrugsproduktion systemer, men ifølge de to forskere skal vi som forbrugere efterspørge mere plantebaseret kost, og så kan vi med fordel gå efter danske fødevarer, når vi handler ind. Lyt med på denne episode af ‘Dilemmaet i supermarkedet’ og hør mere om hvorfor danske fødevarer ofte er lidt mere bæredygtige. Du får også svar på, hvorfor Jørgen Olesens kone har forbudt ham at købe udenlandske tomater. Dilemmaet i supermarkedet er en podcastserie om bæredygtig kost. Serien skal give dig som forbruger gode tips og tricks til at spise mere bæredygtigt. Dilemmaet i supermarkedet er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.Medvirkende:  Christian Bugge Henriksen, lektor, København Universitet Jørgen Eivind Olesen, professor, Aarhus Universitet Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Nielsen Musik: Jais Baggestrøm Koch

Dilemmaet i supermarkedet er en podcastserie om bæredygtig kost. I podcastseriens fire episoder har vi forskellige forskere i studiet, som gør os klogere på vores nuværende fødevaresystemer, og hvorfor de ikke er bæredygtige.  Serien skal give dig som forbruger gode tips og tricks til at spise mere bæredygtigt. Ordet bæredygtighed er blevet hverdagskost, ikke mindst når vi handler ind. Men hvad betyder det egentlig? Det fortæller professor Michael Hauschild fra DTU om i denne podcast. Første gang ordet bæredygtighed blev defineret var af FN i den såkaldt Brundtlandrapport fra 1987. Her defineres bæredygtighed sådan her: “Nuværende generationer skal opfylde deres behov på en måde så fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov ikke sættes over styr.” I Michael Hauschilds øjne handler bæredygtig kost derfor om, at vi producerer vores fødevarer på en måde, så vi ikke overskrider plantens grænser for, hvad den kan klare og på den måde sætter klimaet og miljøet over styr. For hvis klimasystemet bringes ud af kontrol, kan fremtidige generationer med stor sikkerhed ikke opfylde deres behov på samme måde, som vi kan i dag. Men i forhold til lige præcis vores kost er, der måske også nogle andre parametre, der er vigtige. FN’s landbrugsorganisation FAO definerer en bæredygtig kost, som at kosten skal være økonomisk tilgængelig, ernæringsmæssigt tilstrækkelig, kulturelt acceptabel og produceret så den skåner miljøet. Hvis bliver bedt om at spise noget, som ikke er kulturelt acceptabelt i Danmark – for eksempel græshopper – så er det ikke bæredygtigt, for så vil vi formentlig ikke spise det. Men hvad vil det sige, at en kost er kulturelt acceptabel. Det fortæller ph.d. og madkulturforsker Jonatan Leer fra Professionshøjskolen Absalon. Og han punkterer også myten om, at det er en særlig dansk madkultur at spise masser af kød. Lyt med og bliv klogere på, hvad bæredygtighed faktisk betyder, og hvad du selv kan gøre, for at spise lidt mere bæredygtigt. Dilemmaet i supermarkedet er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.Medvirkende:  Michael Zwicky Hauschild, professor, DTU Jonatan Leer,  ph.d. og madkulturforsker, Professionshøjskolen Absalon Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Nielsen Musik: Jais Baggestrøm Koch

I 1840’erne fik pigerne deres menstruation, når de var 17 år gamle. I dag får de fleste menstruation, når de er blot 13 år gamle. Det største fald skete frem til 1970 og skyldtes primært, at folk levede sundere og fik bedre og mere optimal ernæring, fortæller professor på Institut for Folkesundhed Cecilia Ramlau-Hansen fra Aarhus Universitet. Men pubertetsalderen falder stadig, og det kan ikke forklares med sundere livsstil. Men måske med det modsatte. Nemlig usund livsstil, fedme og en stigende udbredelse af hormonforstyrrende stoffer i vores miljø. Det tyder Cecilia Ramlau-Hansens forskning på. Lyt med og bliv klogere på, hvad der sætter puberteten i gang.  Hvorfor den proces er meget følsom overfor hormonforstyrrelser allerede i fostertilstanden. Og hvordan noget så almindeligt som hovedpinepiller under graviditeten måske kan påvirke pubertetsalderen for det ufødte barn. Medvirkede: Cecilia Ramlau-Hansen, professor på Aarhus Universitet Andreas Ernst, postdoc på Aarhus Universitet Du finder alle sæsoner af Vov at Vide her Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her  Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Kontakt: mb@videnskab.dk Musik: Jais Baggestrøm Koch Update Description

Et todimensionelt materiale består af bare et enkelt lag af atomer, og det opfører sig helt anderledes end almindelige materialer.  I sit sapere aude forskningsprojekt eksperimenterer Søren Ulstrup med forskellige 2D materialer for at forstå, hvad der sker med materialerne og deres egenskaber når de bliver så flade, at det svarer til bare et enkelt atomlag. Ifølge forskerne har 2D materialer kæmpe potentiale til at revolutionere teknologien, fordi det kan lede strøm helt uden tab af energi. Lyt med og bliv klogere på de forunderlige 2D materialer, deres egenskaber og anvendelsemuligheder. Medvirkede: Søren Ulstrup, adjunkt på Aarhus Universitet Kristian Sommer Thygesen, professor på DTU Du finder alle sæsoner af Vov at Vide her Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her  Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse   Teknik: Kristian Højgaard   Kontakt: mb@videnskab.dk   Musik: Jais Baggestrøm Koch

Historisk har familier gennem tiden holdt forskellige ting hemmeligt. De ting har ændret sig i takt med at samfundet har ændret sig. Nogle ting er blevet accepteret og derfor behøver man ikke holde det hemmeligt mere. Det gælder for eksempel homoseksualitet, børn uden for ægteskabet og psykisk sygdom. Andet er blevet mere uacceptabelt eller måske endda ulovligt, og det gør det endnu mere skamfuldt. Det gælder for eksempel vold i familien, som vi dykker ned i i denne episode af Vov at Vide. Lektor Karen Vallgårda har ved hjælp af en række historiske kilder – skilsmissepapirer, anonyme breve til brevkasseredaktører – undersøgt, hvordan synet på vold i familien har udviklet sig i løbet af de sidste 100 år.  Lyt med og bliv klogere på, hvordan hemmeligholdelse af vold har udviklet sig siden starten af 1900-tallet og til i dag. Medvirkede: Karen Valgårda, lektor på Københavns Universitet Mette Marie Yde, vicedirektør Danner Du finder alle sæsoner af Vov at Vide her Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her  Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Indlæsning af Tove Ditlevsens brevkassesvar: Matilde Valsgaard Hansen Teknik: Kristian Højgaard Kontakt: mb@videnskab.dk Musik: Jais Baggestrøm Koch

Lektor på CBS Christoph Ellersgaard har i sit sapere aude forskningsprojekt kortlagt den danske magtelite og de netværk, de er del af. I denne episode af Vov at Vide taler vi med Christoph Ellersgaard og Stine Bosse om magteliten i Danmark. Stine Bosse er tidligere administrerende direktør hos forsikringsselskabet Tryg. Hun er medlem af en række bestyrelser, og så er hun en del af den danske magtelite. Lyt med og bliv klogere på, hvem magteliten er, hvad de har magt over, hvem der mangler at være repræsenteret i magteliten, og om det er et problem, at der findes denne elite, som udøver magt i det skjulte. Medvirkende: Christop Ellersgaard, lektor CBS Stine Bosse, bestyrelsesformand, foredragsholder Du finder alle sæsoner af Vov at Vide her Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her  Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse   Teknik: Kristian Højgaard   Kontakt: mb@videnskab.dk   Musik: Jais Baggestrøm Koch

Anton Smith er medicinalkemiker og forsker på DTU. I sit sapere aude-forskningsprojekt, skal han forsøge at udvikle en kræftvaccine, som gør immunforsvaret i stand til at opdage kræftceller. Han vil bruge nogle små plastikmolekyler, som kan klippe små skiver (nano-discs) ud af kræftcellers overflade. De såkaldte nano-discs vil få påklistret et syntetisk molekyle, som ligner virus-RNA. Håbet er, at den cocktail af en skive kræftcelleoverflade med alle kræftcellens overfladeproteiner kombineret med det viruslignende molekyle vil gøre immunforsvaret i stand til at opdage kræftceller. Lyt med og bliv klogere på, hvordan kræftceller undviger immunforsvaret, hvordan Anton Smith vil teste, om hans idé virker, og hvorfor det her utroligt komplicerede system faktisk minder om, noget så simpelt som at lave småkager. Medvirkede: Anton Smith, forsker på DTU Inge Marie Svane, professor på Københavns Universitet Du finder alle sæsoner af Vov at Vide her Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her  Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse

Dette er tolvte og sidste afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her. I denne episode optages hvalforsker Peter Teglberg Madsen. Der er bred enighed om, at mennesker har syv sanser, men tandhvaler – for eksempel marsvin, der lever i havene omkring Danmark – har en super-sans, som mennesker ikke besidder, nemlig ekkolokalisering. Sansen gør dem i stand til at lokalisere føde på op mod 200 meters afstand, og hvordan hvalerne bærer sig ad med det, er netop det Peter Teglberg Madsen forsker i. Hør alt om hvalernes fantastiske ekkolokalisering i denne episode af Vidensselskabet, hvor Peter Teglberg Madsen også fortæller om, hvordan en strandet finhval i Vejle tog fusen på ham.Gæst: Peter Teglberg Madsen, professor i sansefysiologi ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet og leder af Marine Bioacoustics Lab på Aarhus Universitet Vært og research: Anette LilleøreProduktion: Jais Baggestrøm Koch