Danskerne vandrer som aldrig før, og de fleste ved efterhånden, hvor Caminoen og Amarminoen ligger. Forfatterne er også ivrige naturgængere, og i denne uges udgave af Skønlitteratur på P1 ser vi nærmere på sammenhængen mellem litteratur og vandring. Du kan høre uddrag af vigtige ‘vandringstekster’ forfattet af Henry David Thoreau, Madame Nielsen og Dorthe Nors. Desuden kan du komme med på en gåtur på Amager Fælled med forfatter, Eirik Gjerstad, og vi smutter også til den radioaktive zone ved Tjernobyl. Her prøver en venlig mand nemlig at hjælpe den tyske filminstruktør, Werner Herzog med at finde nogle mærkelige svampe, der kan helbrede sygdom. Det bliver en farlig vandretur! Ugens gæst er forfatter og forlægger, Karsten Wind Meyhoff, der er redaktør på en ny antologi, der handler om at gå. Vært: Nanna Mogensen.

Alle elsker Annie – i hvert fald hvis hun hedder ‘Ernaux’ til efternavn. I Frankrig har den 81årige forfatter fra Normandiet været stjerne i årevis, mens vi i Danmark kun lige er ved at få øjnene op for hendes store kvaliteter. For nylig udkom erindringsromanen, ‘Årene’ i dansk oversættelse til blændende anmeldelser. Bogen kombinerer på elegant vis Annie Ernauxs egen historie med den større franske og internationale samfundshistorie, og den kunne med rette kaldes et stykke ‘sociologisk autofiktion’. ‘Årene’ er oversat af litteraturlektor og -kritiker, Lilian Munk Rösing og hendes mor, Birte Dahlgreen, og i dagens program får vært, Nanna Mogensen besøg af førstnævnte. Sammen udforsker de Annie Ernauxs forfatterskab med særligt fokus på ‘Årene’ og temaerne: Historie, erindring og skrift. Lytterne får smagsprøver på Ernauxs skrivekunst, og vi skal også høre, hvordan den danske forfatter, Adda Djørup lader sig inspirere af hende. Til sidst i udsendelsen præsenterer Lilian Munk Rösing sit nye erindringsessay, ‘Kapelvej 97’. Vært: Nanna Mogensen.

Dansk litteratur oversvømmes i denne tid af romaner om store kunstnere, og i denne udgave af Skønlitteratur på P1 kan du møde malerne Kristian Zahrtmann (1843- 1917) og Vilhelm Hammershøi (1864-1916). De optræder i henholdsvis, ‘Adam i paradis’ af Rakel Haslund-Gjerrild og ‘Kvinde set fra ryggen’ af Jesper Wung-Sung. Selvom Zahrtmann og Hammershøi var næsten samtidige, kunne man næppe finde to større modsætninger i dansk kunsthistorie. Zahrtmann elskede stærke farver og erotiske nøgne mandemodeller, mens Hammershøi holdt sig til de grå nuancer, når han malede sin kone, Ida – altid i en ærbar og ofte bortvendt position, og mens Zahrtmann var en festløve af rang, afskyede Hammershøi det sociale liv i sjælden grad. I udsendelsen fortæller de to forfattere om at skildre de kendte kunstnere og deres modeller, og vi får smagsprøver på begge romaner. Lytterne får også et portræt af den epoke, de to malere levede og skabte i; nemlig begyndelsen af 1900-tallet, hvor der var kamp om både kunst, seksualitet, videnskab og teknologiske fremskridt. Vært: Nanna Mogensen.

Læser du dine romaner, eller lytter du dem? Uanset hvordan du ‘forbruger’ din litteratur, er der stor sandsynlighed for, at du har prøvet at ‘sætte den i ørene’. Salget af lydbøger er nemlig steget de seneste par år, og vi lytter vores bøger mere end nogensinde, men hvad lytter vi til, og hvorfor er vi egentlig blevet så vilde med lydbogsmediet? I denne uges udgave af Skønlitteratur på P1 undersøger programvært, Nanna Mogensen, hvad der sker, når vi hører en bog. Lydforsker og lektor ved Medievidenskab ved Aarhus Universitet, Iben Have guider lytterne rundt i lydbogens verden. Hun gør os klogere på, hvad lydbøgerne kan, og hvordan de er gået fra at være et produkt tiltænkt synsbesværede til at være et foretrukket format for det moderne travle menneske. Lytterne får smagsprøver på helt nye lydbøger, der ‘kan’ noget forskelligt. Vi skal høre et klip fra lydbogsindspilningen af Christina Hesselholdts nye roman ‘Feje blade sammen op mod vinden’. Den er indtalt af 6 skuespillere, som både snakker med og i munden på hinanden. Romanens hovedkarakter Camilla er indtalt af skuespiller Tammi Øst, som har indtalt rigtig mange lydbøger. Hun svarer på, hvad hun gør, for at give stemmerne liv. Desuden spiller vi klip fra det, der er blevet kaldt, ‘verdens sværeste roman’, ‘Ulysses’ af James Joyce. Kan man overhovedet følge med i den, når man kun har lyden? Og så giver skuespiller, Morten Kirkskov liv og lyd til modstandsmanden, Jens Thue Jensen, når vi skal høre hans afskedsbrev. Han blev henrettet i 1945. Vært: Nanna Mogensen.

Kan man beskrive et menneskeliv ud fra hvilke bøger, hun har læst? Naja Marie Aidt har læst rigtig mange bøger i sit liv, og dem har hun samlet i en lang liste, der måske kan være med til at give et billede af, hvem hun er som menneske. Der er slet ikke tid til at tale om dem alle sammen, men vært Alberte Clement Meldal undersøger, hvordan de skønlitterære medlemmer af Det danske akademi læser, så du kan få et indblik i, hvem det er, der uddeler de fornemste priser i dansk litteratur. I denne udsendelse af Skønlitteratur på P1 skal det handle om Naja Marie Aidt, som selv fremhæver den fransk/ungarske forfatter Agota Kristofs trilogi ‘Det store stilehæfte’ som en af de bøger, der har betydet allermest for hende. I redaktionen: Sidsel Finderup. Vært: Alberte Clement Meldal.

Forældre er ikke kun forbilledlige. I Kaspar Kaum Bonnéns seneste bog “bag om min far” bliver der ikke lagt fingre imellem, når han beskriver forholdet til sin far, som er fuldt af svigt og savn. I en samling poetiske tekster fortæller Kaspar Bonnén, om sine oplevelser og tanker om at være opdraget af en fraværende far, der drikker og dyrker sin kunst mere end sine egne børn. Selvom de har kunsten til fælles, har de ikke kunnet være fælles om meget andet. Faren, Peter Bonnén, er nemlig billedhugger, og sønnen er fulgt i hans kreative fodspor og blevet kunstmaler – og nu forfatter. Først skrev han erindringsbogen om sin skizofrene mor og hendes død, men bogen om faren er skrevet, mens faren stadig er i live. Forfatteren er i studiet for at fortælle om bogen. Også i USA skrives der om levende forældre, der ikke kun gør det godt. I Ocean Vuongs roman “Vi er kortvarigt smukke her på jorden” skriver den unge fortæller et brev til sin mor, som hun aldrig vil kunne læse, fordi hun kun kan vietnamesisk, og han skriver på engelsk. Denne umulighed giver muligheder for at fortælle åbent om vold og PTSD, seksualitet og race. Praktikant Sidsel Finderup taler om bogen med digteren Caspar Eric, som har stået for den danske oversættelse. Vært: Nanna Mogensen. (Sendt første gang 17. juni 2020).

Coronanedlukningen betyder, at du sikkert skal opholde dig i eget selskab et godt stykke tid endnu, men bare rolig – du er ikke alene om at være alene! Litteraturen er fuld af eksempler på ensomhedens op- og nedture. Fra børnebogsklassikeren ‘Palle alene i verden’ til Dostojevskijs dystre ‘Kældermennesket’ viser litteraturen, at ensomhed tager mange former og tjener mange formål. Forfattergerningen er ensom, men måske også et udtryk for, at ensomheden kan være en kreativ kraft. Det mener i hvert fald forfatter, Niels Lyngsø, der har oversat franske, Michel Houllebecqs essaysamling ‘At holde sig i live’ om skriveprocessen. Houellebecq ser alle forfattere som samfundets parasitter, der ikke må knytte sig til noget, hvis de skal bevare deres mulighed for at se klart og kritisere. Her er ensomheden en absolut nødvendighed. Ensomheden kan også være et uforanderligt vilkår i et sygdomsforløb. Det viser afdøde, Maria Gerhardts digtsamling, ‘Transfervindue’. Vært Nanna Mogensen dissekerer kort sagt ensomheden i alle dens former sammen med gæst, psykolog, phd. og ensomhedsforsker, Julie Christiansen i denne udgave af Skønlitteratur på P1, og måske vil du ligefrem føle dig lidt mindre ensom, når du opdager, hvor mange andre, der også står alene… (Sendt første gang 13. januar).

I generationer har Danmark brandet sig selv som en stolt lille landbrugsnation, men de tider er nu ovre. Væk er de små familielandbrug, og dansk landbrug er i højere grad end nogensinde blevet industrielt med produktionsfabrikker snarere end gårde. Det har betydet konkurser for de mindre gårdbrug, og netop denne situation har forfatter, Hans Otto Jørgensen skrevet en roman om. ‘Dead man walking – Mamrelund’ tager udgangspunkt i Jørgensens brors konkurs med slægtsgården. I romanen følger læseren de tre søskende; Kris, Ann og Ben fra barnsben langt ind i deres voksne liv. Undervejs hører vi om livet på gården, den særlige væren tæt på naturen og om arbejdet, der slider og er farligt. Kris må opgive sit kvæghold, da han ender med at sætte penge til på sin mælkeproduktion, samtidig med at broderen, Ben harmes over ‘økofacismens’ indtog, hvor dyrene betragtes som et cirkus – f.eks. til den årlige øko-dag, hvor køerne slippes på græs i foråret. I udsendelsen kan lytterne høre et uddrag fra romanen samt et interview med Hans Otto Jørgensen. Romanen og den nationale fortælling om Danmark som stolt landbrugsnation bliver også emnet for en samtale med CBS-forsker, Mads Mordhorst. Han har forsket i de fælles narrativer, vi omgiver os med – bla. dén om ‘det gode lille landbrug’ og Danmark som en ‘bacon and butter’-nation. Vi ser sammen på, hvor dansk landbrug står i den nationale selvforståelse i dag, og hvad fremtiden er for landbruget i brandingen af Danmark fremover. Vært: Nanna Mogensen. (Sendt første gang 24. februar).

For nogen lyder ‘Oldtid’ måske støvet og gammelt, men intet kunne være mere forkert! Oldtidens litteratur er i hvert fald fuld af krig, hævn, sex og action. Dét kan lytterne få vished for i dagens udgave af Skønlitteratur på P1, hvor temaet er den antikke verden, som den tog sig ud for mere end 4000 år siden i Irak og Syrien. Oversætter og kulturhistoriker, Sophus Helle er gæst, og han guider vært, Nanna Mogensen gennem to nyligt udgivne værker, som han selv har oversat til dansk (det ene med sin far, digteren, Morten Søndergaard). ‘Dronning over verdens magter’ er forfattet af verdens første kendte forfatter, ypperstepræstinden, Enheduana, mens ‘Gilgamesh’ er et af verdenslitteraturens ældste hovedværker. I udsendelsen kan du også høre, hvad freelancer, Sidsel Finderup finder, da hun går jagt efter Oldtiden i Danmark. Vært: Nanna Mogensen.

Skønlitteratur på P1 handler denne gang om ‘gamle’ forfatterdebutanter. Flere og flere debutanter, der udkommer på de danske forlag, er nemlig ikke purunge nyudklækkede forfatterskoleelever, men derimod livserfarne mennesker med alverdens baggrunde. Mange af de ældre debutanter klarer sig godt og har ikke problemer med at konkurrere med de yngre forfattere, tværtimod. F.eks. var Anita Furu 56 år gammel, da hun i 2018 vandt Bogforums Debutantpris, og ved samme prisoverrækkelse sidste år var 3 ud af 5 shortlistede debutanter over 60 år gamle. Sådan har det ikke altid været, så hvorfor er de ‘gamle’ debutanter pludselig så meget i medvind? I udsendelsen taler Nanna Mogensen med to spritnye forfatterdebutanter, som begge er over 40. Rachel Röst (1976) udgiver sin selvbiografiske roman, ‘Grundvold’ om kort tid, mens Jacob Grønlykke (1960) just har udsendt romanen, ‘Mælk og blod’. Nanna Mogensen taler med dem om, hvorfor de først debuterer nu, og hvilken betydning deres alder har haft for tilblivelsen af deres romaner. Lytterne får også smagsprøver på begge værker. Rachel Rösts delvist selvbiografiske roman handler om at vokse op i en fattig mormon-familie og bryde med den, og Jacob Grønlykke beskriver i sin bog en vild drengetur rundt i Jylland, hvor hovedpersonerne møder både en gårdmand med hang til ungt ‘kød’ og en ‘dødeslagter’!!! I programmet bringes også et mindre interview med juryformand for Bogforums Debutantpris, Gro Frank Rasmussen. Hun fortæller om, hvordan forfatterens alder kan komme til udtryk i deres værker, og så giver hun et bud på, hvorfor de aldrende forfattere vinder terræn på den litterære scene netop nu. Vært: Nanna Mogensen.

Man siger, at de værste ulykker sker i hjemmet. Og hvilken slags ulykker kan det så være? Det kan du få nogle bud på i denne udgave af Skønlitteratur på P1, når vært Alberte Clement Meldal taler med det yngste og nye medlem af Det Danske Akademi, Olga Ravn. Alberte er på undersøgelse blandt Akademiets skønlitterære medlemmer for at finde ud af, hvad deres forhold til læsning er. Olga Ravn har i sit eget forfatterskab besøgt genrer som science fiction og gotik, og som læser er hun lige nu optaget af gysergenren og ikke mindst af den amerikanske gyserforfatter Shirley Jackson. Jacksons bøger er befolket med kvinder, der er spærret inde i huse og liv, de ikke kan slippe fri af, og her opstår gruen helt naturligt med Jacksons blik. Ravns egen seneste roman, ‘Mit arbejde’ er ikke en gyser, men beskriver det uhyggelige ved at få børn i kernefamiliens skød i vores tid, og den kan du høre mere om i programmet. I redaktionen: Sidsel Finderup. Vært: Alberte Clement Meldal.

I disse dage er det et år siden, Danmark lukkede ned pga. coronapandemien, og i året der er gået har emner som ‘demokrati’, ‘overvågning’, ‘frihed’ og ‘politikersprog’ været mere aktuelle end nogensinde. Hvad er der sket med vores samfund, og hvor er vi på vej hen? For at svare på spørgsmålene bringer vært, Nanna Mogensen en roman på banen, der særligt tager disse emner op, og som har hjulpet hende med at få klarhed. Det drejer sig om den dystopiske klassiker, ‘1984’ skrevet af den engelske forfatter, George Orwell i 1949. ‘1984’ handler om et samfund, hvor overvågningen er total, og hvor menneskets frihed er væk. Alle lever i angst efter Partiets regler, og historien skrives om hele tiden, så den passer til nutiden. Sproget er så renset, så det ikke tillader fri tænkning og alt er vendt på hovedet, så løgn bliver sandhed. Med i studiet er to politikere, der har et særligt forhold til ‘1984’, og som er forfattere selv. Kaare Dybvad Bek (A) og Henrik Dahl (LA) diskuterer ‘1984’ med værten, og sammen prøver de at finde frem til, om Danmark oplever sit ‘1984’ i 2021. Vært: Nanna Mogensen.

Den afdøde lyriker, Michael Strunge sagde engang, at hvis man ikke kender sine digtere, kender man ikke sin sjæl. I programmet får du denne gang masser af sjælsføde, da vi bringer interviews med to af Danmarks fineste digtere; Henrik Nordbrandt og Marianne Larsen. De er begge aktuelle med nye digtsamlinger, hvis temaer bl.a. inkluderer ‘barndom’, ‘alderdom’ og ‘erindring’. I udsendelsen bringer vi en samtale med Henrik Nordbrandt, der foregår i digterens lejlighed i København, mens vi har Marianne Larsen direkte med i studiet. Undervejs kan lytteren høre oplæsning fra Henrik Nordbrandts ‘Så en morgen’ og Marianne Larsens ‘Den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september’. Vært: Nanna Mogensen.

Skønlitteratur på P1 ser denne gang på årets måske vildeste roman. Den handler om en kvinde, der flytter ind i den ‘Den Usikre og Megalomane Landsby’ (forklaring følger i programmet), hvor hun får tre særprægede veninder; Røvskam, Hjerteskam og Kødskam. Sammen med dem beslutter hun via diverse kropssekreter at undergrave landsbyens fertilitetsovervågning. Hvad det går ud på, må du også lytte til programmet for at forstå. Det kan dog fortælles, at hovedpersonen bor lige over for Kommunekontoret, hvor hun kan observere en række hologrammer arbejde. Her modtages også udflådsprøverne fra alle Landsbyens såkaldte ‘Females’?! I det hele taget flyder det med spyt, sæd, mælk og menstruation i den nye danske bog. ‘Suget eller vasker du vores fuckfingre med dine tårer?’ er med forfatter, Ida Marie Hedes ord, en ‘feministisk sci-fi-fortælling’, der handler om kvinder, kontrol, fertilitet, venskab, oprør og moderskab. Du kan møde hende i ugens udsendelse samt høre oplæsning fra den grænseoverskridende roman. Desuden tager vi fat på en af den feministiske sci-fis urfortællinger; ‘Tjenerindens Fortælling’ af Margarat Atwood. Den har både været inspiration og ‘oppositionsværk’ for Ida Marie Hede. Vært: Nanna Mogensen. (Sendt første gang 25. november 2020).

Når vi læser fiktion, drages vi ofte mod slutningerne. Vi vil gerne vide, hvordan det hele ender. Måske drister vi os ovenikøbet til at læse den sidste side af bogen, før vi endnu er nået til den, men hvad sker der, når man selv er hovedperson i en fortælling, hvor siderne pludselig viser sig at være talte? Forfatteren, Lasse Holm fik for nylig at vide, at han har en stor inoperabel tumor i hjernen og derfor er terminalt syg. Da han fik beskeden, blev et af hans mål at færdiggøre den roman, han arbejdede på. Samtidig påbegyndte han en litterær dagbog på sin facebookprofil, som indeholdt tanker og refleksioner over hverdagen med forandrede livsvilkår. Nanna Mogensen møder i programmet Lasse Holm til en samtale om ‘ufrivillig deadlines’, litteraturen som frirum, drømme og prioriteter. I udsendelsen kan lytterne også møde digteren, Christel Wiinblad som i 2008 udgav tekstsamlingen ‘Min lillebror’, der tager udgangspunkt i relationen til broderen, Jannick Wiinblad, hans sygdomsforløb og selvmordsforsøg. Hvilken funktion havde litteraturen for forfatteren midt i krisen, og hvordan blev ‘Min lillebror’ måske en art udskydelse, så Christel Wiinblad kunne nå at elske sin bror færdigt, som hun selv formulerer det? Nanna Mogensen taler med forfatteren om værket, processen og tiden, der er gået siden udgivelsen. Medvirkende: Lasse Holm og Christel Wiinblad. Vært: Nanna Mogensen.

Rosens rødder strækker sig langt tilbage i litteraturen. Alle har nok mødt rosen i én af dens mange afskygninger, om det så er som metafor for skønhed, symbol for kærligheden eller blot som prydende beskrivelse af en bindingsværksfacade. Men rosen er langt mere end det, i hvert fald ifølge en ny tendens, som lige nu udfolder sig både i dansk og udenlandsk litteratur. Rosen og naturen er ikke længere bare passive symboler på menneskelige egenskaber og følelser. Rosen er sit eget levende væsen. Ja, nogle gange kan den ligefrem være både giftig, farlig og helt uberegnelig… I Charlotte Weitzes nye roman “Rosarium” spiller roserne netop en anderledes og mere aktiv rolle – en rolle, der får læseren til at overveje, hvad naturen egentlig er for en størrelse. I tråd med det spørger den amerikanske forfatter Ursula Le Guin om, hvad en gulerod mon føler i sit essay om ‘Vegempati’… Kan planter kommunikere med hinanden? Har de ligefrem en sjæl? I udsendelsen kommer lytteren også til at høre, hvordan en flerdimensionel samtale mellem et menneske og en rose lyder ifølge amerikansk-kinesiske digter, Mei-Mei Berssenbrugge, og så er der naturligvis godt med rosemusik i dagens program. Medvirkende: Charlotte Weitze. Vært: Nanna Mogensen. Foto af rose: Pikist (open source). Portræt af Charlotte Weitze: Gutkind Forlag.

Hvad er forholdet mellem samfund og litteratur? Det bruger Det danske akademi tid på at diskutere – og det diskuterer omverdenen, om Akademiet forstår! I denne udgave af Skønlitteratur på P1 kan du blive klogere på Det danske akademis historie, nuværende medlemmer, og hvad det egentlig er, de går og laver. Den nye sekretær for Akademiet, Lasse Horne Kjældgaard, er i studiet. Siden Det danske akademi blev stiftet i 1960, har det holdt til i Karen Blixens gamle bolig, Rungstedlund. Og det passer dagens gæst umanerlig godt. Lasse Horne Kjældgaard har nemlig et helt særligt forhold til Karen Blixen. Efter en tragisk hændelse i hans liv var Blixen nemlig den eneste forfatter, han kunne holde ud at læse. Derfor bliver der også tid til at dykke ned i hendes hovedværk ‘Den afrikanske farm’. Foto: Børge Noer. Vært: Alberte Clement Meldal.

Er det muligt at komme uskadt igennem barndommen? Ikke for hovedpersonerne i denne udsendelse! Forfatterne Vigdis Hjorth og Leonora Christina Skov har begge skrevet store romaner om helt nødvendige moderopgør. I Vigdis Hjorts nye roman ‘Er mor død’ vender hovedpersonen, Johanna tilbage til Norge efter et halv liv i USA, og selvom hun ikke rigtig vil, ender hun alligevel med at opsøge sin mor – i smug – og langsomt begynder minderne at pible frem. Leonora Christina Skov vender tilbage til mor-problematikken i sin kommende roman ‘Hvis vi ikke taler om det’, som begynder op, hvor ‘Den der lever stille’ slap. Hør med, når vi bringer interviews med begge forfattere og ser nærmere på det store mor-monster i ny skandinavisk litteratur. Vært: Nanna Mogensen. (Sendt første gang 18.november 2020).

Forfatteren Helle Helle har netop gjort noget, hun aldrig har prøvet før: Hun har skrevet en to’er. I 2018 udkom romanen, ‘de’, der handler om en 16-årig pige og hendes mor, der bor i Rødby. Moderen er dødeligt syg, og det ligger som en undertone i bogen, at de to snart må tage uigenkaldeligt afsked. I år udsender Helle Helle så romanen, ‘BOB’. Her er handlingen henlagt til 1985, dvs. fire år senere end i ‘de’ – og persongalleriet er genbrugt i nogen grad. Det er nemlig pigen fra ‘de’, der fortæller historien om, hvordan hun og kæresten Bob flytter til Vanløse – men fra hans perspektiv – og kun hans. Hun prøver så vidt muligt at holde sig selv helt uden for fortællingen. Dette kalder naturligvis på spørgsmålet om, hvad vi kan vide om hinanden som mennesker, for selvom den kvindelige fortæller lever tæt sammen med Bob, kan hun så i virkeligheden sætte sig i hans sted? Og hvorfor gør hun det? Hvorfor fortæller hun ikke bare historien fra sit eget ståsted? Og hvorfor er Bob så vigtig, at han må være ny hovedperson hos Helle Helle? Alt dét, spørger vært, Nanna Mogensen forfatteren om, når hun gæster programmet og læser op fra ‘BOB’. Måske får vi så ultimativt svaret på hvem, der bor i Helle Helles hoved, siden hun altid må gøre så mærkelige litterære krumspring…. Vært: Nanna Mogensen.

Hvad dur litteratur egentlig til? Kan litteratur lindre lidelser? Sundhedsbranchen har taget litteraturen til sig og lader fx skønlitteratur indgå i pensum på medicinstudiet på SDU, mens der forskes internationalt i feltet narrativ medicin. I dagens udsendelse udforsker værten sammen med gæsterne, hvordan skrivning og litteratur helt konkret kan hjælpe mennesker med psykisk sygdom til at få positive oplevelser og meningsfuldt samvær med andre. Overlæge og psykiater, Birgit Ærenlund Bundesen har siden 2017 ledet et forskningsprojekt med skrivegrupper for psykisk sårbare, der ledes af professionelle forfattere. Hun kommer i studiet og fremlægger sine indtil videre meget positive resultater og fortæller om tankerne bag projektet. Desuden får programmet besøg af to debuterende forfattere og psykiatribrugere: Anna Rieder og Sidsel Welden. Sammen har de lavet et aktivistisk projekt med tre pjecer, der skal hjælpe sundhedspersonale med at forstå, hvordan det føles at være syg. Anna Rieder læser desuden op fra sin nye digtsamling, ‘Hindebæger’, og vi får også en smagsprøve på Sidsel Weldens kommende roman. Alt i alt får du denne gang et kig ind i maskinrummet, når skønlitteraturen maser sig ind på medicinfagets område. Vært: Nanna Mogensen. (Sendt første gang 9. december 2020).

Skønlitteratur på P1 handler denne gang om den slags litteratur, de færreste vil indrømme, at de læser, nemlig romance-bøger. Hvert år bliver der langet tusindvis af kærlighedsromaner med lykkelig slutning over disken i landets supermarkeder, hvis ikke læserne vælger at bestille titlerne på nettet, for i de ‘almindelige’ boglader finder man kun sjældent bøgerne i Danmark. I udlandet forholder det sig anderledes. Her er romance-genren bredere anerkendt – og faktisk tages mange vigtige diskussioner om køn, rettigheder og racisme netop op i kærlighedslitteraturen. I studiet får værten besøg af kritiker og journalist, Sarah von Essen. Hun elsker genren og skriver om den. Hun har oversat kærlighedslitteratur, og hun gør os klogere på forskellene i holdning mellem ind- og udland. Desuden kan du møde forfatter til to romancebøger, Louise Colding. Hun skriver hotte historier fra vikingetiden, og som om det ikke var nok, kan du også høre et eksklusivt interview med Barbara Cartlands søn. Han fortæller om sin mor, genrens absolutte dronning. Vært: Nanna Mogensen. (Sendt første gang 23. september).

Birgithe Kosovic udgiver sin nye bog “Det, du ikke vil vide”, som hun kalder det, en dokumentarroman, for det er nemlig forholdet til hendes far, der er i fokus. Kosovics far kom til Danmark fra det tidligere Jugoslavien som 21-årig og stiftede familie på Vestegnen, hvor Birgithe Kosovic voksede op. Det var en voldsom og konfliktfyldt opvækst, hvor faderens vrede styrede familien. Derfor stiller forfatteren sig nu nogle helt centrale spørgsmål: Hvad vil det sige at høre til? Hvordan knytter man sig til en, der bliver ved med at være vred? Hvad skal der til for at opnå et vellykket integration. For seks år siden stoppede faderen al kontakt med hende og hendes bror, og romanen kredser om forklaringer på bruddet. Birgitte Kosovic er live i studiet for at fortælle mere om sin roman og erindringerne om sin barndom. I 1975 udgav den amerikanske forfatter Joe Brainard, erindringssamlingen “Jeg kan huske”, som hurtigt er blevet en moderne klassiker. Den har længe været yndet inspiration på skriveskoler for sin simple form: Alle tekster indledes nemlig med “jeg kan huske” og danner bro mellem de personlige og universelle erindringer. Hør med, når vi bringer et interview med en af oversætterne, Palle Sigsgaard om bogen. Vært: Nanna Mogensen. Medvirkende: Birgithe Kosovic og Palle Sigsgaard. (Sendt første gang 5. august).

Hun er litteraturens bedst kendte ukendte stemme og begejstrer med hver bog et stort publikum, der stadig ikke kan vide sig helt sikre på, hvem der gemmer sig bag forfatternavnet Elena Ferrante. Flere spekulerer i, om der er en relation til en anden italiensk forfatter, Domenico Starnone, eller om det muligvis bare er ham, der er den sande Ferrante. Starnone, der selv skriver romaner og er gift med en journalist, peger mange på som en mulig kandidat til den virkelige person bag pseudonymet Ferrante. I denne uges udsendelse af Skønlitteratur kan du høre Ferrantes danske udgiver, Line Miller, i samtale med vært Adam Holm om de to forfatterskaber, deres slægtskab og forskellighed i forbindelse med udgivelsen af Ferrantes seneste udgivelse ‘Voksnes løgnagtige liv’. Herhjemme skriver den danske digter Nicolaj Stochholm i sin nye digtsamling ‘De III aldre’ om livets forskellige stadier. Med rødder i punkmusikken er hans digte præget af en stærk musikalitet og en melankolsk alvor, der udforsker poesi, menneskelighed og landskaber. Uden en egentlig linearitet fremskrives et jeg, der i digtsamlingens tre dele, tager læseren på rejse ind i tre tider: Nutid, fortid, fremtid. Nicolaj Stochholm er i studiet for at fortælle om sin bog. Vært: Adam Holm. (Sendt første gang 9. september).

I traditionelle westernfortællinger ridder den ensomme cowboy ud på prærien for at dræbe de grusomme indianere. Det er kampen mellem civilisation og kaos. I Danmark kan vi hverken stille med cowboys, indianere eller en prærie – men så vi har vi da den jyske hede! Her udspiller Ida Jessens nye roman, ‘Kaptajnen og Ann Barbara’ sig. Vi er midt i 1700-tallet, hvor man langsomt begynder at opdyrke den barske lyngfulde hede, og allerforrest går den hemmelighedsfulde og mystiske kaptajn, Ludwig von Kahlen. Han allierer sig med taterungen, Anmai Mus og den tidligere køkkenpige, Ann Barbara. I fællesskab tager de kampen op mod den fæle godsejer fra Hald, Schinkel; lille, fed og led ved kvinder. I programmet kan du høre Ida Jessen fortælle om arbejdet med romanen og om fascinationen af heden. Du får også smagsprøver på ‘Kaptajnen og Ann Barbara’. Desuden har vores freelancer, Casper Thrane Dyrholm lavet en reportage om den klassiske western-genre, som den ser ud i tegneserier. Vi hører også, hvordan det står til med genren i dag. Vært: Nanna Mogensen. (Sendt første gang 28. oktober).

Ruslands præsident Putin tror på handlinger, ikke på ord – alligevel har landet længe været kendt for at skrive stor litteratur. I hvert fald engang. Men hvad med i dag? Er litteraturen fyldt med machotyper a la den ridende Putin? Smitter Ruslands vilde ry af på litteraturen, eller er de nulevende forfattere snarere nogle magre martrede Dostjevskijer, der lever i længsel efter døden? Hvis du heller ikke er helt sikker på, hvad der er sket i russisk litteratur siden Dostojevskij, så kom med på rundtur i moderne russisk samtidslitteratur med oversætter og Ruslandsekspert, Trine Søndergaard og herboende russiskfødte forfatter, Jegor Fetisov. Udover Fetisovs egen litteratur, kan du også høre litteratur af forfatterne: Sergej Lebedev og Ljudmilla Petrusjevskaja. Foto: James Hill. Vært: Nanna Mogensen. (Sendt første gang 11. november).