Hvert år smider vi i Danmark mere end 800.000 ton fødevarer ud, viser tal fra Miljøstyrelsen. På verdensplan er madspildet så stort, at vi ville kunne brødføde næsten halvdelen af jordens befolkning i et år med den mad, som i stedet smides ud hvert år. Et opgør med madspild har derfor kæmpe potentiale i forhold til at skabe en mere bæredygtig kost. Masser af gode madvarer bliver kasseret før de overhovedet, når ud til os forbrugere, fortæller ph.d.-studerende Anne Clausen og adjunkt Stine Rosenlund Hansen fra Roskilde Universitet. Det skyldes blandt andet de høje kvalitetskrav, som betyder, at æbler med brune pletter, skæve agurker eller løg, som er for små eller for store bliver kasseret helt ude i landbruget, fordi de ikke opfylder fødevaresystemets kvalitetskrav. Kvalitetskrav er en god ting, som sikrer, at den mad. vi køber. er frisk og ikke gør os syge, fortæller forskerne. Men de har også medvirket til en standardisering, som genererer et enormt madspild. Datomærkning har på samme måde været med til at sikre, at vores fødevarer er friske, når vi køber dem. Men det har også bidraget til madspild, fordi vi slår hjernen fra og smider alt ud som er gået over udløbsdatoen. Her skal vi blive bedre til at bruge vores sanser og selv vurdere, om en mælk, som er gået én dag eller to over, faktisk skal hældes ud, eller om den er helt fin at drikke. Og så skal vi vænne os til så vidt muligt ikke at købe mere, end vi har brug for og acceptere, at en stor pose gulerødder koster næsten det samme som en i halv størrelse – simpelthen fordi en lille og en stor portion koster stort set det samme at producere. Lyt med og bliv klogere på, hvordan madspild er en nærmest uundgåelig del af vores nuværende fødevaresystem. Og få nogle tips til hvordan du som forbruger kan gøre dit for at modvirke madspildet. Dilemmaet i supermarkedet er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.Medvirkende:  Stine Rosenlund Hansen, adjunkt , Institut for Mennesker og Teknologi, RUC Anne Clausen, ph.d.-studerende, Institut for Mennesker og Teknologi, RUC Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Nielsen Musik: Jais Baggestrøm Koch

Biologisk er vi indrettet til at eftertragte kødsmag. I denne podcast får du nogle simple tricks til at erstatte en del kød med velsmagende grøntsager. Gennem tusindvis af år har vi mennesker udviklet os til at være omnivore, altså en dyreart, som kan spise stort set alt. Grøntsager, frugter, rødder, svampe, fisk, kød. Kød er fuld af energi og særligt det, at vi har lært at tilberede kødet har virkelig gjort, at vi får maksimal energi ud af vores mad. Det har blandt andet medvirket til, at vi har udviklet vores store hjerne, fortæller professor Ole Mouritsen i denne podcast. Men vi skal spise mindre kød, end vi gør i dag. Ifølge de nye kostråd skal vi spise maks 350 gram tilberedt kød om ugen. I dag spiser en gennemsnitsdansker cirka 1 kilo kød om uge. Det svarer til 700 gram tilberedt kød. Vi skal altså halvere vores kødforbrug. Ole Mouritsen forsker i smag, og han har blandt andet undersøgt, hvordan vi kan tilberede vores grøntsagsretter, så det i højere grad tilfredsstiller vores præference for kødsmagen. Vi kan for eksempel fermentere grøntsager og kål for at frigive grøntsagernes smagspotentiale, og vi kan bruge forskellige sovser som soja og miso som smagsgivere. Men vaner er svære at ændre, så hvordan hænger det sammen i en travl hverdag, hvor vi måske ofte tyr til de gamle kendinge: lasagne, boller i karry, spaghetti med kødsovs? Ifølge Ole Mouritsen er det faktisk ikke så svært det her fermentering. Han har faktisk skrevet en hel bog om, hvordan du kan spise mere grønt. Men ellers er et godt råd, at du bare erstatter noget af kødet med grøntsager. Professor Michael Søgaard Jørgensen fortæller for eksempel om et projekt han deltog i, som handlede om at gøre maden på plejehjem mere bæredygtig. Her havde forskerne gode resultater med at putte kartoffel i krebinetterne. Det betød at de ældre bedre kunne spise maden, fordi det var blødere, og samtidig fik de erstattet noget kød med grøntsager. Lyt med og bliv klogere på, hvad du selv kan gøre for at følge de nye kostråd. Dilemmaet i supermarkedet er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.Medvirkende:  Ole G. Mouritsen, professor, Københavns Universitet Michael Søgaard Jørgensen, lektor, Aalborg Universitet Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Nielsen Musik: Jais Baggestrøm Koch

I denne podcast får vi en grundig indføring i, hvorfor vores fødevareproduktion ikke er bæredygtig i dag. Og så skal vi have svar på, om man som forbruger med fordel kan gå efter dansk, når man køber ind. Vi bruger gigantiske arealer til at dyrke foder til køer og grise i stedet for at dyrke mad direkte til os selv. Udover at optage meget landjord belaster det også klimaet og miljøet. Derfor skal vi generelt spise mindre kød. Simpelthen fordi det kræver et mindre areal og belaster miljø og klima meget mindre, hvis vi dyrker mad direkte til os selv. Det fortæller Lektor på Københavns Universitet Christian Bugge Henriksen i denne podcast. Men den globale efterspørgsel på kød stiger. Derfor skal vi også gøre kødproduktionen mere bæredygtig, fortæller professor på Aarhus Universitet Jørgen Olesen. Og det er vi faktisk i gang med for eksempel ved at udvinde protein fra græs i stedet for at fodre vores svin med soja dyrket i Sydamerikas ryddede regnskov. Som forbruger kan det måske virke uoverskueligt at forsøge at påvirke verdens landbrugsproduktion systemer, men ifølge de to forskere skal vi som forbrugere efterspørge mere plantebaseret kost, og så kan vi med fordel gå efter danske fødevarer, når vi handler ind. Lyt med på denne episode af ‘Dilemmaet i supermarkedet’ og hør mere om hvorfor danske fødevarer ofte er lidt mere bæredygtige. Du får også svar på, hvorfor Jørgen Olesens kone har forbudt ham at købe udenlandske tomater. Dilemmaet i supermarkedet er en podcastserie om bæredygtig kost. Serien skal give dig som forbruger gode tips og tricks til at spise mere bæredygtigt. Dilemmaet i supermarkedet er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.Medvirkende:  Christian Bugge Henriksen, lektor, København Universitet Jørgen Eivind Olesen, professor, Aarhus Universitet Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Nielsen Musik: Jais Baggestrøm Koch

Dilemmaet i supermarkedet er en podcastserie om bæredygtig kost. I podcastseriens fire episoder har vi forskellige forskere i studiet, som gør os klogere på vores nuværende fødevaresystemer, og hvorfor de ikke er bæredygtige.  Serien skal give dig som forbruger gode tips og tricks til at spise mere bæredygtigt. Ordet bæredygtighed er blevet hverdagskost, ikke mindst når vi handler ind. Men hvad betyder det egentlig? Det fortæller professor Michael Hauschild fra DTU om i denne podcast. Første gang ordet bæredygtighed blev defineret var af FN i den såkaldt Brundtlandrapport fra 1987. Her defineres bæredygtighed sådan her: “Nuværende generationer skal opfylde deres behov på en måde så fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov ikke sættes over styr.” I Michael Hauschilds øjne handler bæredygtig kost derfor om, at vi producerer vores fødevarer på en måde, så vi ikke overskrider plantens grænser for, hvad den kan klare og på den måde sætter klimaet og miljøet over styr. For hvis klimasystemet bringes ud af kontrol, kan fremtidige generationer med stor sikkerhed ikke opfylde deres behov på samme måde, som vi kan i dag. Men i forhold til lige præcis vores kost er, der måske også nogle andre parametre, der er vigtige. FN’s landbrugsorganisation FAO definerer en bæredygtig kost, som at kosten skal være økonomisk tilgængelig, ernæringsmæssigt tilstrækkelig, kulturelt acceptabel og produceret så den skåner miljøet. Hvis bliver bedt om at spise noget, som ikke er kulturelt acceptabelt i Danmark – for eksempel græshopper – så er det ikke bæredygtigt, for så vil vi formentlig ikke spise det. Men hvad vil det sige, at en kost er kulturelt acceptabel. Det fortæller ph.d. og madkulturforsker Jonatan Leer fra Professionshøjskolen Absalon. Og han punkterer også myten om, at det er en særlig dansk madkultur at spise masser af kød. Lyt med og bliv klogere på, hvad bæredygtighed faktisk betyder, og hvad du selv kan gøre, for at spise lidt mere bæredygtigt. Dilemmaet i supermarkedet er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.Medvirkende:  Michael Zwicky Hauschild, professor, DTU Jonatan Leer,  ph.d. og madkulturforsker, Professionshøjskolen Absalon Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Nielsen Musik: Jais Baggestrøm Koch

I 1840’erne fik pigerne deres menstruation, når de var 17 år gamle. I dag får de fleste menstruation, når de er blot 13 år gamle. Det største fald skete frem til 1970 og skyldtes primært, at folk levede sundere og fik bedre og mere optimal ernæring, fortæller professor på Institut for Folkesundhed Cecilia Ramlau-Hansen fra Aarhus Universitet. Men pubertetsalderen falder stadig, og det kan ikke forklares med sundere livsstil. Men måske med det modsatte. Nemlig usund livsstil, fedme og en stigende udbredelse af hormonforstyrrende stoffer i vores miljø. Det tyder Cecilia Ramlau-Hansens forskning på. Lyt med og bliv klogere på, hvad der sætter puberteten i gang.  Hvorfor den proces er meget følsom overfor hormonforstyrrelser allerede i fostertilstanden. Og hvordan noget så almindeligt som hovedpinepiller under graviditeten måske kan påvirke pubertetsalderen for det ufødte barn. Medvirkede: Cecilia Ramlau-Hansen, professor på Aarhus Universitet Andreas Ernst, postdoc på Aarhus Universitet Du finder alle sæsoner af Vov at Vide her Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her  Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Kontakt: mb@videnskab.dk Musik: Jais Baggestrøm Koch Update Description

Et todimensionelt materiale består af bare et enkelt lag af atomer, og det opfører sig helt anderledes end almindelige materialer.  I sit sapere aude forskningsprojekt eksperimenterer Søren Ulstrup med forskellige 2D materialer for at forstå, hvad der sker med materialerne og deres egenskaber når de bliver så flade, at det svarer til bare et enkelt atomlag. Ifølge forskerne har 2D materialer kæmpe potentiale til at revolutionere teknologien, fordi det kan lede strøm helt uden tab af energi. Lyt med og bliv klogere på de forunderlige 2D materialer, deres egenskaber og anvendelsemuligheder. Medvirkede: Søren Ulstrup, adjunkt på Aarhus Universitet Kristian Sommer Thygesen, professor på DTU Du finder alle sæsoner af Vov at Vide her Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her  Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse   Teknik: Kristian Højgaard   Kontakt: mb@videnskab.dk   Musik: Jais Baggestrøm Koch

Historisk har familier gennem tiden holdt forskellige ting hemmeligt. De ting har ændret sig i takt med at samfundet har ændret sig. Nogle ting er blevet accepteret og derfor behøver man ikke holde det hemmeligt mere. Det gælder for eksempel homoseksualitet, børn uden for ægteskabet og psykisk sygdom. Andet er blevet mere uacceptabelt eller måske endda ulovligt, og det gør det endnu mere skamfuldt. Det gælder for eksempel vold i familien, som vi dykker ned i i denne episode af Vov at Vide. Lektor Karen Vallgårda har ved hjælp af en række historiske kilder – skilsmissepapirer, anonyme breve til brevkasseredaktører – undersøgt, hvordan synet på vold i familien har udviklet sig i løbet af de sidste 100 år.  Lyt med og bliv klogere på, hvordan hemmeligholdelse af vold har udviklet sig siden starten af 1900-tallet og til i dag. Medvirkede: Karen Valgårda, lektor på Københavns Universitet Mette Marie Yde, vicedirektør Danner Du finder alle sæsoner af Vov at Vide her Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her  Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Indlæsning af Tove Ditlevsens brevkassesvar: Matilde Valsgaard Hansen Teknik: Kristian Højgaard Kontakt: mb@videnskab.dk Musik: Jais Baggestrøm Koch

Lektor på CBS Christoph Ellersgaard har i sit sapere aude forskningsprojekt kortlagt den danske magtelite og de netværk, de er del af. I denne episode af Vov at Vide taler vi med Christoph Ellersgaard og Stine Bosse om magteliten i Danmark. Stine Bosse er tidligere administrerende direktør hos forsikringsselskabet Tryg. Hun er medlem af en række bestyrelser, og så er hun en del af den danske magtelite. Lyt med og bliv klogere på, hvem magteliten er, hvad de har magt over, hvem der mangler at være repræsenteret i magteliten, og om det er et problem, at der findes denne elite, som udøver magt i det skjulte. Medvirkende: Christop Ellersgaard, lektor CBS Stine Bosse, bestyrelsesformand, foredragsholder Du finder alle sæsoner af Vov at Vide her Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her  Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse   Teknik: Kristian Højgaard   Kontakt: mb@videnskab.dk   Musik: Jais Baggestrøm Koch

Anton Smith er medicinalkemiker og forsker på DTU. I sit sapere aude-forskningsprojekt, skal han forsøge at udvikle en kræftvaccine, som gør immunforsvaret i stand til at opdage kræftceller. Han vil bruge nogle små plastikmolekyler, som kan klippe små skiver (nano-discs) ud af kræftcellers overflade. De såkaldte nano-discs vil få påklistret et syntetisk molekyle, som ligner virus-RNA. Håbet er, at den cocktail af en skive kræftcelleoverflade med alle kræftcellens overfladeproteiner kombineret med det viruslignende molekyle vil gøre immunforsvaret i stand til at opdage kræftceller. Lyt med og bliv klogere på, hvordan kræftceller undviger immunforsvaret, hvordan Anton Smith vil teste, om hans idé virker, og hvorfor det her utroligt komplicerede system faktisk minder om, noget så simpelt som at lave småkager. Medvirkede: Anton Smith, forsker på DTU Inge Marie Svane, professor på Københavns Universitet Du finder alle sæsoner af Vov at Vide her Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her  Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse

Dette er tolvte og sidste afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her. I denne episode optages hvalforsker Peter Teglberg Madsen. Der er bred enighed om, at mennesker har syv sanser, men tandhvaler – for eksempel marsvin, der lever i havene omkring Danmark – har en super-sans, som mennesker ikke besidder, nemlig ekkolokalisering. Sansen gør dem i stand til at lokalisere føde på op mod 200 meters afstand, og hvordan hvalerne bærer sig ad med det, er netop det Peter Teglberg Madsen forsker i. Hør alt om hvalernes fantastiske ekkolokalisering i denne episode af Vidensselskabet, hvor Peter Teglberg Madsen også fortæller om, hvordan en strandet finhval i Vejle tog fusen på ham.Gæst: Peter Teglberg Madsen, professor i sansefysiologi ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet og leder af Marine Bioacoustics Lab på Aarhus Universitet Vært og research: Anette LilleøreProduktion: Jais Baggestrøm Koch

Dette er elvte afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her. I denne episode optages Bjørn Panyella Pedersen, der forsker i kolesterol. For meget kolesterol er sundhedsskadeligt, men i de rigtige mængder er stoffet en fuldstændig nødvendig byggeklods for din krop. Det forklarer Bjørn Panyella Pedersen, som forsker i, hvordan kolesterol optages i kroppens celler, i denne episode af Vidensselskabet. I samtale med Vidensselskabet’s vært, Anette Lilleøre, fortæller Bjørn Panyella Pedersen, hvad kroppen bruger kolesterol til, hvad der sker med kroppen, hvis den får for meget, og hvordan man undgår at få for forhøjet kolesterol. En anekdote fra gæsten er en fast bestanddel af Vidensselskabet, og i denne episode omfatter den en lufthavn, flydende nitrogen og science fiction-filmen ’12 Monkeys’. Alt dette og meget mere får du i denne episode af Vidensselskabet.Gæst: Bjørn Panyella Pedersen, lektor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet Vært: Anette Lilleøre, journalist på Videnskab.dkResearch og produktion: Anette Lilleøre og Jais Baggestrøm Koch

Dette er tiende afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her. I denne episode optages Kristoffer Kropp, der forsker i videnskabssociologi. Samfundsforskning har stor betydning for, hvordan vi indretter vores samfund – et klart eksempel er politiske reformer, der bygger på økonomers analyser af fremtiden Men det er ikke kun en envejs påvirkning – samfundsforandringer som for eksempel Berlinmurens fald ændrer også på samfundsvidenskaberne forskning. Kristoffer Kropp forsker netop i den vekselvirkning, hvor coronakrisen er et aktuelt eksempel på en stor begivenhed, der vil påvirke forskningen i mange år fremover. Hør om samfundsvidenskabernes historie og meget mere i denne episode af Vidensselskabet.Gæst: Kristoffer Kropp, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde UniversitetVært: Anette Lilleøre, journalist på Videnskab.dkResearch og produktion: Anette Lilleøre og Jais Baggestrøm Koch

Dette er niende afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her. I denne episode optages Andreas Roepstorff, der er leder af Interacting Minds Center på Aarhus Universitet.Hvad forbinder kunstnere, psykologer, fysikere og kognitionsforskere? Svaret er forskningscenteret ‘Interacting Minds Center’, som undersøger, hvordan mennesker samarbejder ved hjælp af tværfaglig forskning. Typisk undersøger forskere fænomener set fra forskellige discipliner, og der opstår ofte en intern kamp om, hvem der har ret – biologien eller humanvidenskaben, for eksempel. Andreas Roepstorff er uddannet både biolog og antropolog, så for ham er det naturligt at undersøge verden tværfagligt. Hør alt om tværfaglighedens gevinster og faldgruber i denne episode af Vidensselskabet, som sædvanen tro byder på en anekdote fra gæsten, der i denne podcast handler om en grønlandsk fiskekrog. Gæst: Andreas Roepstorff, professor i kognition, kommunikation og kultur og leder af Interacting Minds Center på Aarhus UniversitetVært: Anette Lilleøre, journalist på Videnskab.dkResearch og produktion: Anette Lilleøre og Jais Baggestrøm Koch

Dette er ottende afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her. I denne episode optages Knud Jønsson, der forsker i fugle-evolution. Vidste du, at over halvdelen af alle eksisterende fuglearter tilhører én bestemt gruppe, nemlig spurvefuglene? Fra et evolutionært perspektiv gør det dem enormt succesfulde. Hvordan de har opnået deres evolutionære succes, er et af de spørgsmål, Knud Jønsson, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum, rejser Jorden rundt for at få svar på. I dette afsnit af Vidensselskabet følger vi i Darwins – og Alfred Wallaces – fodspor, når Knud Jønsson fortæller, hvad spurvefugle kan fortælle os om evolutionshistorien, hvordan arter spreder sig, og hvordan man fanger fugle i Papua Ny Guinea.Gæst: Knud Jønsson, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum Vært: Anette Lilleøre, journalist på Videnskab.dkResearch og produktion: Anette Lilleøre og Jais Baggestrøm Koch

Dette er syvende afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her. I denne episode optages Niels Martin Møller, der forsker i teoretisk matematik. Hvad har naturen og forretningsfolk til fælles? Det kan måske lyde som en joke, men det er det ikke. Svaret er: De forsøger begge at optimere produktionen, så den er så billig og effektiv som muligt. Det er netop, hvad naturen gør ved hjælp af såkaldte ‘minimalflader’. De findes for eksempel i fuglefjer, sæbebobler og i DNA-strenge, og de er udtryk for naturens evne til at finde de mest hensigtsmæssige geometriske former. Udover naturens og dens mange geometriske former fortæller Niels Martin Møller også om et fænomen, matematikere og fysikere tit bliver spurgt til: hvorfor skvulper kaffe mere end øl? Alt dette og meget mere får du i denne episode af Vidensselskabet. Gæst: Niels Martin Møller, tenure-track adjunkt ved Institut for Matematiske Fag på Københavns UniversitetVært: Anette Lilleøre, journalist på Videnskab.dk  Research og produktion: Anette Lilleøre og Jais Baggestrøm Koch

Dette er sjette afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her. I denne episode optages Helle Sørensen, der forsker i statistisk. ‘Big data’ er det nye sort, og stort set alle forskningsprojekter bygger på data. Men det er ikke alle forskere, der ved, hvordan man laver en statistisk model, der passer til netop deres forskning. Løsning: Ring til Helle! Mails og opkald fra kolleger, der beder Helle Sørensen om at skræddersy en model til deres data, er en fast del af hendes arbejde, og selvom hendes bidrag til projekterne lever et liv i det skjulte, er Helle Sørensens modeller afgørende for kvaliteten af data-analysen og dermed kvaliteten af forskningens resultat. Mød Københavns Universitets ‘statistik-fixer’ i denne episode af Vidensselskabet.Gæst: Helle Sørensen, professor på Institut for Matematiske Fag på Københavns Universitet og leder af Data Science Lab på Københavns UniversitetVært: Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dkResearch og produktion: Jais Baggestrøm Koch

Dette er femte afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her. I denne episode af Vidensselskabet optages bog-historiker Birgitte Pristed, der blandt andet forsker i sovjetisk papir. Papir er ikke bare papir. Bag ‘jerntæppet’ var der kronisk papirmangel, hvilket for eksempel førte til mangel på cigaretpapir, som gjorde, at soldater røg de sovjetiske aviser. Den slags viden uddrager Birgitte Pristed, når hun til forskel fra andre litteraturforskere, der analyserer bøgernes indhold, forsker i bogomslag og kvaliteten af den papir, man finder i gamle, sovjetiske bøger.  Gæst: Birgitte Pristed, lektor på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet Vært: Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dkResearch og produktion: Jais Baggestrøm Koch

Dette er fjerde afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her. I denne episode optages Jesper Ryberg, der forsker i etik.   »Vores mange umiddelbare etiske mavefornemmelser er langt mere påvirkelige af alle mulige ydre faktorer, end vi overhovedet er opmærksomme på,« siger Jesper Ryberg i podcasten, hvor han uddyber, hvordan småting som lugten i rummet, man befinder sig, kan påvirke vores vurdering af, hvor hårdt man for eksempel skal straffe kriminelle. Sidst i podcasten giver Jesper Ryberg sit bedste forskningsbaserede råd til, hvordan man kobler maven fra og hovedet til, når man træffer beslutninger.   Gæst: Jesper Ryberg, professor og leder af Research Group for Criminal Justice Ethics på Roskilde Universitet   Vært: Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk   Research og produktion: Jais Baggestrøm Koch

Dette er tredje afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her. I denne episode optages Christoffer Clemmensen, der forsker i fedme.   »Alt videnskabelige evidens viser, at vi ikke kan tabe os med livstilsinterventioner. Typisk kan folk vedligeholde disse livstilsinterventioner i et par år. Men hvis man laver opfølgende studier fem til ti år senere, har størstedelen returneret til deres gamle kropsvægt igen,« siger Christopher Clemmensen i podcasten, hvor han forklarer, hvordan både gener og miljø påvirker vores kropsvægt.    Sidst i podcasten fortæller han historien om, hvordan hans forskning endte som en kuriøs avisoverskrift i en landsdækkende avis. Gæst: Christoffer Clemmensen, lektor og gruppeleder ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet Vært: Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk Research og produktion: Jais Baggestrøm Koch

*Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Kulturministeriet * Efter 2. Verdenskrig har det tyske mindretal i Sønderjylland set sig selv som ofre både under og efter krigen.  Henrik Skov Kristensen er museumschef ved Nationalmuseet og leder af Frøslevlejren, som er en del af Nationalmuseet. Han har i år vundet Kulturministeriets Julius Bomholt pris for sin bog Gerningsmænd eller ofre. Hans forskning viser, at mindretallet kæmpede aktivt på tysk side og åbenlyst støttede den nazistiske udryddelseskrig. Alligevel har mindretallet husket historien og deres egen rolle helt anderledes.  Lyt med og bliv klogere på de historiske fakta om mindretallets rolle og ikke mindst den uoverensstemmelse, der er mellem fakta og mindretallets erindringer. Medvirkende:  Henrik Skov Kristensen, museumschef ved Nationalmuseet og leder af Frøslevlejren, som er en del af Nationalmuseet. Steen Andersen, Seniorforsker og arkivar på Rigsarkivet.  Tilrettelæggelse og research: Marie Barse Produktion: Kristian Højgaard Nielsen Vært: Marie Barse Kontakt: mb@videnskab.dk 

Dette er tredje og sidste afsnit i Sund Formidling, der er en serie, som undersøger, hvordan man laver lødig, evidensbaseret sundhedsformidling. Sund Formidling er sponseret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen. På nettet og i medierne står sundhedsformidlere i kø for at fortælle os, hvad der er sundt, og hvad der er usundt, og det kan være svært at finde ud af, hvilke påstande og hvilken viden, der holder vand.  Det gør sig ikke mindst gældende, når det handler om forskning i vitaminer og kosttilskud, som er emnet for denne episode, hvor værterne, Marie Barse og Ida Donkin, undersøger, hvordan man laver god sundhedsformidling om for eksempel d-vitaminpiller.  Svarerne leveres af forskerne Susanne Bügel og Anja Olsen, der begge forsker i vitaminer og kosttilskud. Medvirkende: Susanne Bügel, professor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet Anja Olsen, professor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og seniorforsker og rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse Værter: Marie Barse og Ida Donkin Producer: Kristian Højgaard Nielsen Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

Dette er andet afsnit i Sund Formidling, der er en serie, som i løbet af tre afsnit undersøger, hvordan man laver lødig, evidensbaseret sundhedsformidling. Sund Formidling er sponseret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.  På nettet og i medierne står sundhedsformidlere i kø for at fortælle os, hvad der er sundt, og hvad der er usundt, og det kan være svært at finde ud af, hvilke påstande og hvilken viden, der holder vand.  Det gør sig ikke mindst gældende, når det handler om forskning i kolesterol og fedme, som er emnet for denne episode, hvor værterne, Marie Barse og Ida Donkin, undersøger, hvordan man laver god sundhedsformidling om for eksempel slankekure, kost og vægttab. Svarerne leveres af forskerne Christoffer Clemmensen og Nina Geiker, der begge forsker i kolesterol og fedme. Medvirkende:  Christoffer Clemmensen, lektor ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet Nina Geiker, adjunkt ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet Værter: Marie Barse og Ida Donkin Producer: Kristian Højgaard Nielsen Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

Dette er første afsnit i serien Sund Formidling, der i løbet ad tre afsnit undersøger, hvordan man laver lødig, evidensbaseret sundhedsformidling. På nettet og i medierne står sundhedsformidlere i kø for at fortælle os, hvad der er sundt, og hvad der er usundt, og det kan være svært at navigere i, hvad der egentlig holder vand. Så hvordan laver man god sundhedsformidling, som klæder folk på med den bedst mulige viden? Svarerne i første episode leveres af Jonas Salomonsen og Morten Elsøe, der begge har stor erfaring med at navigere i junglen af sundhedsforskning. Gæsterne leverer en konkret guide til, hvad man skal gøre, og hvad man ikke skal gøre, når man formidler viden om sundhed.  Sund Formidling er sponseret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.  Medvirkende:  Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk Morten Elsøe, kandidat i molekylær ernæring fra Aarhus Universitet og selvstændig sundhedsformidler Værter: Marie Barse og Ida Donkin Producer: Kristian Højgaard Nielsen Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

Dette er sjette og sidste afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond. I denne episode taler vi med Anker Degn Jensen, der fortæller om sit projekt, der skal udvikle processer, hvor gammel plastik kan nedbrydes kemisk og laves tilbage til det, det oprindeligt var: benzin.  Men hvordan i alverden sådan en proces foregår, og hvad plastik egentlig er for en størrelse, får du svar på i denne episode, hvor Anker Degn Jensen også fortæller, hvordan omdannelse af genbrugsplast til ny plastik minder om at lave pølser hos en slagter. Medvirkende: Anker Degn Jensen, Kemiingeniør og professor på DTU Kemiteknik Anders Gedion, fagkonsulent og specialist i plastikaffald hos Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer, DAKOFA  Vært og research: Marie Barse Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

Dette er femte afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond. I denne podcast møder vi Trine Kellberg, der forsker i menneskets nærmeste, og uddøde, slægtning, neandertalerne.  Trine Kellberg har blandt andet gravet efter neandertalere i Spanien, men i sit nye projekt undersøger hun, hvor nordligt nutidsmenneskets forhistoriske slægtning kan have levet – hun skal blandt andet lave udgravninger i Sønderjylland.  Lyt med og hør, hvad vi ved om neandertaleres færden i Europa, og hvad forskning i neandertalere kan lære os om os selv. Medvirkende: Trine Kellberg, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet og Moesgaard Museum  Frido Welker, postdoc på Københavns Universitet  Vært og research: Marie Barse Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch