Vært: Henrik Heide Medvirkende: Michael Rothenborg, redaktør WaterTech Frederik Marcher-Hansen, journalist Ingeniøren Zoran Gojkovic, Director of brewing science and technology ved Carlsberg I denne uges Transformator Skybrud og oversvømmelser er efterhånden kendt af de fleste herhjemme. Overalt i landet bygges der diger, kystsikring og skybrudstuneller. Så det dér med overskud af vand får vi håndteret. Det gør de også i London med en af verdens største skybrudstunneller. Men byens snart 10 millioner indbyggere har et dobbeltproblem med vand. Mens Themsen ugentligt går over sine bredder og bliver dybt forurenet ved skybrud, så er byens græsplæner brune og vandhanerne jævnligt tomme. Problemet er et nedslidt rørsystem og en kontrol, der ikke måler den enkelte husstands forbrug. Så når englænderne har en vane med lange brusebade, får byen problemer med manglende vand. Nu skal problemerne løses, og englænderne kigger i retning af Danmark. Hør om de tørlagte og utilfredse briter i ugens Transformator, hvor vi dykker ned i, hvad den kraftigt reducerede elafgift kommer til at betyde for den enkelte og den grønne omstilling generelt. Og til sidst skal vi lige høre landets førende brygmester, hvordan fremtidens øl kommer til at smage.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Daniel Juhász Vigild, ph.d. studerende Thomas Djursing, journalist Ingeniøren Laurids Hovgaard, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator Det gik helt galt, da et tog ramte en gyldetransport i Sønderjylland. Men ulykken – og mange før den – kunne have været undgået. Det kan gå helt galt, hvis kunstig intelligens skal finde 30.000 årsværk i det offentlige. Det står skidt til i Ukraine, hvor Rusland lige nu har et teknologisk forspring med deres missilsystem.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Mats Magnussen, journalist Ingeniøren Mads Lorenzen, journalist Ingeniøren Bjørn Godske, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator En god gammel regel siger, at hvis noget er for god til at være sandt – så er det nok også for godt til at være sandt. En huskeregel der især er gavnlig, når det handler om investeringer. Men desværre er det også lige dér, de fleste glemmer at bruge den. Det har gjort sig gældende for tusindvis af danskere, der lod sig lokke af afkast på to procent om dagen for deres investeringer. Platformen SpaceAI ville handle kryptovaluta for dem med en algoritme, der ikke kunne tage fejl. Hør hele historien om det massive pyramidespil, der nåede at brede sig på arbejdspladser overalt i landet, inden det hele pludseligt forsvandt og efterlod ofrene med opsagte pensionsopsparinger investeret i en platform, der forstår at ramme enhver ludomans blødeste punkt. Vi har også været til Copenhagen Historic Gran Prix på Bellahøj i København, hvor ejerne af nye og gamle muskelbiler sætter hinanden i stævne for at køre ræs. Men også for at nyde lyden af stempler og udstødninger. Det er lyden af jagten på motorkraft og udvikling. Men det er også lyden af ineffektiv energiudnyttelse og CO2. I fremtiden vil vi alle køre elbiler. Spørgsmålet er så bare, om vi gider tage til motorløb, når brølet afløses af en svag spinnen. Vi skal sparke dæk, gætte motorer og spå om fremtidens el-væddeløb.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Frederik Marcher Hansen, journalist Ingeniøren Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren Torben Toldam-Andersen, lektor i afgrødevidenskab på Københavns Universitet Kim Hebelstrup, forsker ved Institut for Agroøkologi under Aarhus Universitet I denne uges Transformator Det blev en sommer med rekord i antal timer med negative elpriser. Men samtidigt har vindmøllerne ikke produceret så lidt strøm i flere år. Få et overblik over en grøn elproduktion, der ikke er lykkedes, og hvor Norge er blevet godt og grundigt træt af Danmark. Og lær hvordan en kvantecomputer virker. For nu får Danmark den største af slagsen til 600 mio kroner.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Casper Brix, journalist Ingeniøren Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech I denne uges Transformator Det var det store guldkort, forsvarschefen fik med i byen, da han i marts fik ordre om at købe ind for 50 mia blandet slik hos våbenproducenterne. Halvdelen er allerede brugt på et landbaseret luftforsvar, der skal afløse de Hawk missiler, Danmark for mere end par årtier siden pillede ned. Dengang stod fremtiden på samhandel og globalisering. Nu kan det ikke gå hurtigt nok med at få paraderne op igen. Eller som Mette Frederiksen formulerede det: »Kan vi ikke få fat i det bedste udstyr, så køb det der er næstbedst. Og hvis der er for lang ventetid på det, vi allerhelst vil have, så vælg noget andet, der kan leveres hurtigere. Der er kun een ting, der tæller nu – og det er hastighed.« Og nu har man så revet ned af hylderne for 25 mia. Det bekymrer Hans Peter Michaelsen, der er uafhængig forsvarsanalytiker: »Det svarer lidt til at gå til købmanden med 500 kr., og så komme hjem og erkende, at man har glemt at købe ind til aftensmad, fordi man har købt slik og nye sokker i stedet. Det er træls, hvis vi når dertil.« I denne uges Transformator skal vi se nærmere på, hvad det så er for nogen sokker, forsvarschefen har købt, og om de er store nok. Og vi skal se på, hvor Danmark står, når det handler om den ultimative gamechanger i moderne krigsførelse: Dronerne. I Ukraine foregår udviklingen i realtid, hvor droneudviklerne er underlagt de kæmpende enheder. På den måde er udviklingshastigheden af nye dronemodeller ned på to til seks uger. Det stiller dansk droneudvikling i en meget svær situation, når ethvert skridt fremad i teknologien skal vendes med et par runder omkring embedsmænd i ministerierne og en langsommelig udbudsrunde.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Bjørn Godske, journalist Ingeniøren Ulrik Andersen, redaktør, Building Tech Eske Willerslev, professor i evolutionsbiologi ved Københavns Universitet I denne uges Transformator Om ganske få år behøver vi ikke at diskutere solceller eller ej. For så skal der solceller på alle bygninger, når EUs nye bygningsdirektiv træder i kraft. I samme periode skal vi omstille hele elnettet fra gamle, centrale kraftværker til millioner af store og små solcelleenheder. Det bliver noget af en omvæltning, og eksperterne slynger om sig med elmarkedets nye begreber – microgrid, virtuelle kraftværker, grid flexibility, demand response. Transformator ser på udfordringerne ved den store overgang, hvor frekvensen skal holdes, og hvor truslerne udefra vokser. Eske Willerslev fortæller Og så besøger vi manden, der er pelsjæger, eventyrer, professor ved både Københavns og Cambridge universiteter for slet ikke at tale om hans plads i indianerstammen Crow under navnet Well-Known Wolf. Rent fagligt er Eske Willerslev nok mest kendt for at være den første, der lavede den fuldstændige kortlægning af et fortidsmenneskes DNA. Lige nu er han i gang med et nyt, omfattende dna projekt til 585 millioner kroner, hvor målet er at kortlægge økosystemers og afgrøders tilpasningsevne gennem millioner af år. Vanen tro har han besøgt alle afkroge af verden for at samle sedimentprøver ind – fra den koldeste Arktis til den dybeste jungle. Tilsammen skal den historiske viden omsættes til at udvikle mere klimaresistente afgrøder til fremtiden.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Journalist og forfatter Christina Boutrup. Efter 20 års ophold i Kina som TV2 korrespondent og medlem af regeringens ekspertpanel med fokus på Kina, er hun vendt hjem og har udgivet bogen Den grønne supermagt – sådan farver Kina vores fremtid. I denne uges Transformator Når Lars Løkke Rasmussen i sin nye udenrigspolitiske strategi præsenterer begrebet ‘pragmatisk idealisme’, bereder han Danmark på en ny tilgang til en verdensorden, der ændrer sig hurtigere og mere uforudsigeligt end noget nulevende menneske har oplevet. Den hurtigste ændring sker i Kina, der lige nu har sat fart på en grøn omstilling, der giver hele den vestlige verden baghjul. Journalist, kinaekspert og forfatter til flere bøger om Kina Christina Boutrup fortæller om det, der venter os, hvis ikke vi kommer landet i øst mere i møde.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing, journalist Ingeniøren Jens Ramskov, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator Ingen har nogen sinde været i tvivl om Elon Musks ambition om at sende mennesker til Mars for at etablere en koloni. Førende eksperter tvivler på både realismen og fornuften i det projekt. Men ikke præsident Trump, der vil have sat Stars and Stribes i det røde sand inden udgangen af hans sidste valgperiode. Siger han. Men hvad nu hvis, der ligger en helt anden masterplan bag, som ikke sigter efter ekspansion i Solsystemet men efter militær overlegenhed? Så bliver der i hvert fald flittigt brug for løfteraketterne fra SpaceX og den udvidede version af Starlink. Mistanken næres af en række nedskæringer, fyringer og ansættelser i Nasa, der efterlader forskningsdelen som en planlagt fuser og ligefrem skærer forbindelsen til igangværende missioner til Pluto og Jupiter. I denne uges Transformator tillader vi os derfor at tage sølvpapirshatten på og lede efter et mønster, der tegner en space masterplan i magtrummet mellem verdens rigeste og verdens mest magtfulde mand. Men vi tager også stråhatten på og bevæger os ud i sommerlandet, hvor forskere nu med hjælp fra fototeknik og AI har afdækket hemmeligheden bag sommerfuglens elegante flaksen omkring blomsterne.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: * Christian Bøgelund Christiansen, skibsofficer, souschef Christiansø administration * Nina Bonnén Mourier, naturvejleder i Naturpark Christiansø I denne uges Transformator Christiansø ligger alene i havet i farvandet mellem Bornholm og Rusland. Oprindeligt en flådebase i 1600 tallet, der står intakt tilbage. Alt er fredet. Hver en sten og hver en plante. Så der skal findes utraditionelle løsninger frem, når øen skal omsluttes af en digitaliseret, grøn omstilling. Kom med på den store rundtur med de eksperter og ildsjæle, der holder tingene og naturen kørende på den yderstet kant af Danmark.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: * Louise Olifent, journalist Ingeniøren * Peter Christian Bech-Nielsen, redaktør Ingeniørens Radar * Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren * To AI værter skabt af Notebook LM I denne uges Transformator Det er et erklæret mål for præsident Trump at annektere Grønland. Det har han gentaget igen og igen. Men om han er parat til at bruge amerikansk tech som murbrækker, har ingen indtil nu turdet gætte på. Indtil nu, hvor eksperter direkte advarer om, at det kan ske, efter at Microsoft af præsidenten er blevet beordret til at lukke for adgangen til Microsoft hos chefanklageren for Den Internationale Straffedomstol, ICC. Microsoft havde ganske vist garanteret, at firmaet vil slås med næb og kløer for at beskytte firmaets europæiske kunder mod den type indgreb. Men imod et præsidentielt dekret nytter intet, og dermed er porten pivåben for at styre europæisk forvaltning og erhverv gennem adgangen til services fra bigtech. I Transformator ser vi på motiver og mulige konsekvenser, når nettet på den måde bliver et våben i hånden på en uforudsigelig allieret. I den noget blødere ende af spekteret skal vi se på, hvad vores bevidsthed egentlig er for en størrelse, og hvor i hjernen den bor. 200 forskere har kastet sig over spørgsmålet, hvorom der allerede eksisterer næsten 40 forskellige teorier. Det kan virke som nicheforskning uden reel betydning. Men i en tid med debat om abort og stamcelleforskning, får begrebet pludselig en central betydning: Hvornår er det tilstrækkelig med bevidsthed til, at man må tildele et foster rettigheder? Vi udlægger forskningen. Men vi beder også en ny AI tjeneste, der kan producere podcast på dansk, gøre os kunsten efter. Få begge bud på en diskussion, når henholdsvis to mennesker og to dataskabte stemmer diskuterer, hvad bevidstheden er for en størrelse.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Therese Moreau, redaktør for Ingeniørens Datatech Peter Christian Bech-Nielsen, redaktør for Ingeniørens Radar I denne uges Transformator Vi bryster os af at være verdens mest digitaliserede samfund. Men skal vi med Trump og Maga ved roret rettere se os selv som en abonnent med premium-pakke på amerikansk tech – hvor nogen vist lige glemte at læse terms and conditions? Hør techjournalisternes bud på følgende: * Hvor er Europa mest sårbar? * Man siger, at det eneste sted, vi ikke er afhængige af amerikansk tech, er de sidste meter kobbertråd ind til vores private router. Så hvor går vi i gang, og hvor får vi mest for pengene? * Skal vi løsne slipset lidt og snakke mere med Kina, mens USA slås med dem? * Hvordan får vi alle europæiske lande med på ideen? * Og ikke mindst: Hvor sidder startknappen til europæisk suverænitet?

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Mats Magnussen, it journalist Ingeniøren Bjørn Godske, motorjournalist Ingeniøren Mads Lorentzen, graverjournalist Ingeniøren I denne uges Transformator Ugens Transformator går i dybden med tre sager. For det første skal vi hilse flåden af små nye elbiler velkommen. Ofte har vi i Transformator talt om alle forhindringerne ved at anskaffe sig en elbil. En af dem har været prisen. Men når den rammer 150.000 kr og giver en hæderlig rækkevidde, åbner det et helt nyt marked. Og nu kommer de så. Bjørn Godske har prøvekørt en af dem og giver et bud på, hvordan det kommer til at køre. Og så til en helt anden flåde. Når nu 190 skibe passerer gennem danske farvande dagligt – mange af dem skrotbunker fra den russiske skyggeflåde – så må man regne med, at vi holder øje med olieforurening. Det gør vi da også, på sin vis. Nemlig ved at bede civile skibe lige sejle ud og stikke næsen over rælingen for at lugte efter, om der ligger en oliekatastrofe under opsejling. Vores miljøskibe kan enten ikke sejle, eller også er sikkerhedsudstyret så mangelfuldt, at folkene ombord nægter at sejle ind i de mange olieudslip, danske farvande udsættes for af skibe, der lige tømmer tanken for at spare penge i havnen. For et halvt år siden fik Danmark under stor bevågenhed og med kongen ved startknappen sin første supercomputer. Nu skulle der turbo på dansk forskning med dannebrog på datastrømmen. Men i dag er det svært at finde nogen, der vil bruge PC monsteret Gefion. Både hardware og hosting er amerikansk (læs: teknologisk afhængighed). Og så er den ikke blevet ISO godkendt. Lyt med, når Ingeniørens journalister går i dybden med historierne i denne uges Transformator.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Vibe Termansen, østeuropaekspert og forfatter til blandt andet bogen “I skyggen af Rusland” Bill, ingeniør og stifter af hjælpeorganisationen UAID.DK Maiken Larsen, sygeplejerske og stifter af Freesky.dk I denne uges Transformator Transformator er nået frem til den Ukrainske grænse. I første afsnit af denne roadmovie nåede seks brugte biler i tæt konvoj de 1300 kilometer hertil. Bill, der er ung ingeniør, har styret konvojen og fikset aftalen med de soldaterne fra den ukrainske drone specialenhed, der venter på at modtage bilerne i Lviv. Biler der betyder forskel på liv eller død, fordi bevægelighed betyder alt ved fronten. På den videre tur ind i Ukraine fortæller østeuropaekspert Vibe Termansen, der blandt andet har skrevet bogen “I skyggen af Rusland”, videre om de omstændigheder fra vores fælles europæiske fortid, der har sat den vante verdensorden over styr. Vi får svar på, hvorfor Ukraine aldrig kom med i Nato. Om Putin har ret i, at Nato lovede ikke at udvide mod øst. Hvor Ukraine ikke har atomvåben. Og ikke mindst, om den nuværende ubalance på kontinentet kan sammenlignes med situationen i 1939, hvor man gav Adolf Hitler et stykke af Tjekkoslovakiet i håbet om at undgå en større krig.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Bilsælger Bill, ingeniør Dmitri, klassisk musiker og chauffør på turen Vibe Termansen, journalist og forfatter til blandt andet “I skyggen af Rusland” I denne uges Transformator Seks biler i konvoj mod Ukraine. Afgang tidligt fredag morgen. Målet er at nå grænsen inden klokken 23 for at få ordnet den første af en lang række polske og ukrainske toldpapirer. For at kunne holde sammen på konvojen med 140 i timen er hver chauffør udstyret med en walkie-talkie og bagruden med det ukrainske flag. Transformator er med hele vejen, og mens vi kører, er der god tid til fortællingen om, hvorfor Ukraine ikke har atomvåben og aldrig blev medlem af Nato. Hvorfor Ukraine er så vigtig for Rusland, og hvordan situationen i dag kan sammenlignes med Europa 1939. Historikeren med speciale i Østeuropa er nemlig med i passagersædet.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Anders Høeg Nissen, techformidler og vært på podcasten Rumsnak I denne uges Transformator Da Sovjetunionen i oktober 1957 opsendte en kuglerund satellit på 84 kilo fra Bajkonur i Sovjetunionen, skabte de, hvad der senere blev kendt som sputnikchok i USA. Den første opsendelse af Sputnik var sendt i omløb om Jorden, hvorfra den sendte radiosignaler med biplyde til Jorden i 21 dage. Meget belejligt på frekvenser, der anvendes flittigt af radioamatører. Sådan kunne man hurtigst sprede sit budskab dengang. Chokket bundede ikke mindst i, at USAs selvbillede som førende rumnation krakelere med et skrattende bip i radioen. Men også i, at den jævne amerikaner nu frygtede, at Sovjet var klar til at smide atombomber i hovedet på dem fra rummet. Chokket havde imidlertid også den effekt, at Nasa blev oprettet i en fart, og at naturvidenskab fik en fremtrædende plads i de amerikanske skoler. Rumkapløbet var skudt i gang, og nu ville USA genvinde førertrøjen. Resten af historien og det store skridt for menneskeheden er kendt af alle. USAs dominans i rummet har været entydig, og Nasa har slået takten an. Men sådan er det ikke længere. Kina har lagt sig i den lodrette overhalingsbane og ligner den næste gæst på Månen. Indien har sat fart på sit rumprogram, mens Nasa efterhånden er mest kendt for udsættelse på udsættelse og strandede astronauter. Og så er der SpaceX. Kommercielle spillere har købt sig ind i rumkapløbet og har fundet et gear i udviklingsarbejdet, der sætter ethvert offentlig rumprogram af. Hør denne uges Transformator, hvor techformidler og vært på podcasten Rumsnak Anders Høeg Nissen giver sit bud på, hvad de store og små udskiftninger i startopstillingen til fremtidens rumkapløb har for rumloven – og ikke mindst for de kommende ture til Mars og Månen.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jeppe Have Rasmussen, forsker i biodiversitet ved Københavns Universitets sektion for økologi og evolution I denne uges Transformator Forskere har indsamlet lyde lige fra oceanernes dyb til de mørkeste skove og fodret dem til en AI. Det giver detaljeret viden om, hvor mange dyr, der egentligt er derude, og hvordan bestandene klarer sig. Det er uvurderligt viden midt i den sjette store masseudryddelse, hvor 28 procent af alle plante- og dyrearter ifølge forskerne nu er i risiko for at uddø. Algoritmen kan finde mønstre i mørket, hvor selv den mest rutinerede kratlusker må give fortabt. Mønstre, der kan fortælle, om menneskets forsøg på at genoprette biodiversiteten overhovedet har nogen virkning. Hør om… ..at dyr har langt mere bevidsthed, end vi troede. .. en af verdens mest truede sælarter, der ikke bare kommunikerer med enkelte ord, men konstruerer sætninger. ..hvorfor delfinen slet ikke er så klog, som vi går og forestiller os ..hvordan hvalerne holder sammen på flokken ..hvordan hunde visualiserer ord på samme måde som mennesker.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Therese Moreau, redaktør DataTech Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent Ingeniøren Morten Munk Andersen, journalist Ingeniøren Lotte Holm, professor i fødevaresociologi ved Institut for fødevare- og ressourceøkonomi under Københavns Universitet I denne uges Transformator Engang kunne vi den lille tabel og lægge trecifrede tal sammen i hovedet. Men så kom lommeregneren, og nu skal vi have mobilen frem ved selv de simpleste udregninger. Engang lærte vi os at finde vej, når vi ankom til en ny by. Men så kom Google Maps og gjorde en ende på stedsansen. Og nu har vi så generativ AI til rådighed overalt. Om få år kan vi forlænge listen af tabte humane kompetencer med denne: Engang kunne vi få skøre, kreative ideer, fordi vores hjerne af sig selv satte vidt forskellige punkter sammen til nye betydninger og mening. Man kan hævde, at vi fint overlever i et moderne samfund uden en skudklar lille tabel i hovedet og evnen til at finde tilbage til hotellet. Men sagen er pludseligt en helt anden, når det handler om kreativt vidensarbejde. Den arbejdsplads i vores hjerner, hvor nye løsninger til nye udfordringer skal findes. Løsninger, der ikke hviler på gammelkendte metoder og rutiner. Hvis vi også overlader den del af hjernen til maskinerne, sygner den hen og går til pause, netop fordi AI bygger på det vi ved og de mønstre, der er lagt på forhånd. Det sker allerede, kan forskerne måle. I ugens Transformator fortæller redaktør for DataTech, Therese Moreau, om perspektivet, når vi overlader idearbejdet til algoritmerne. Men vi skal også lige finde en forklaring på, hvordan politiet kom på sporet af det belastende materiale hjemme hos tidligere minister Henrik Sass-Larsen. Og endelig skal vi have en forklaring på, hvorfor togene skulle holde stille i 50 timer på Sjælland og derefter køre meget uregelmæssigt i ugerne derefter. Vi giver et lille hint: Softwareopdatering.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Kristian Glejbøl, Lead Engineer, Wavepiston A/S John Dyrby Paulsen, direktør i Dansk e-Mobilitet I denne uges Transformator En dygtig ingeniør blev træt af, at færdigpakkerne til private solcelleanlæg i virkeligheden ikke er indrettet til at hjælpe miljøet. Så han købte delene selv og indrettede det efter maksimalt hensyn til klimaet. I denne episode viser han rundt og forklarer, hvad dert skal til. Og så skal vi have forklaringen på, hvorfor man som elbilejer pludseligt ikke længere kan få refunderet sin berettigede elafgift, hvis man får solceller på taget.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Dalgaard, projektleder ved Andel Mickey Gjerris, teolog og bioetiker ved institut for fødevare og ressourceøkonomi under Københavns Universitet Forsvarsadvokat Kåre Traberg Smidt Lene Wacher Lentz, juralektor ved Aalborg Universitet og tidl. anklager I denne uges Transformator På en mark ved Glansager på Als kører lastbiler ind og ud af et biogasanlæg med dybstrøelse, slagteriaffald og al andet bioaffald fra det sønderjyske. Ved siden af de store biogastanke står et power-to-x anlæg, der udnytter overskydende strøm fra vedvarende energikilder til at producere brint. Ved koblingen med biogasanlægget kan teknikerne udnytte den CO2, som udgør 40 procent af rå biogas, men som i dag oftest blot udledes til atmosfæren, da det kun er biogassens metan, der kan sendes på gasnettet. Resultatet er ny gas – kendt som e-metan – der kan sendes ud i nettet sammen med den øvrige gas. Artiklen fortsætter efter annoncen Dermed kommer man af med CO2 fra biogassen og udnytter den overskydende el var VE på nettet. Koblingen af brint og CO2 til gas sker dog ikke af sig selv. Hemmeligheden er en af de ældste enkeltcellede organismer, vi kender til. De såkaldte arkæer. Mikroorganismerne, der har deres navn fra græsk archaios, som betyder ‘oprindelig’ eller ‘gammel’, findes overalt lige fra kogende gejsere og syreholdige komaver til huden på menneskekroppen. I bioreaktorerne i Glansager sidder arkæerne på små stykker plastik i reaktoren, hvor mikroorganismerne omsætter brint og kuldioxid, mens de vokser. I denne uges Transformator skal vi på rundtur i anlægget, der drives i et samarbejde mellem Nature Energy og Andel og have et bud på, hvordan vi i fremtiden kan bruge VE til at reducere CO2, producere gas og varme og specialproduceret gødning til markerne i en – omend noget kompliceret – arbejdsgang. Men der er to historier mere. For det første et bud på, hvorfor og hvordan vi bliver nødt til at spise anderledes i fremtiden, hvis vi skal i mål med klimaforandringerne. Og for det andet historien om de konsekvenser, det kan have, når vi giver politiet udvidede beføjelser til at hente alt indhold ud af folks smartphones ved mistanke om selv mindre forbrydelser.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: * Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech * Louise Olifent, redaktør ComplianceTech * Mats Magnussen, journalist Ingeniøren * Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent og redaktør for Radar * Nina Bauer, madhistoriker I denne uges Transformator Efter et par uger, hvor vores verdensorden konstant har rykket sig i et tempo, hvor store nyheder bliver uaktuelle indenfor timer, er det meget godt lige at samle op på en række af de store linjer. Finde den lidt stærkere kikkert frem og stille os selv spørgsmålet: Hvad skal vi gøre hvis…. Hvad gør vi, hvis ikke vi længere kan gemme os under den amerikanske atomparaply. Så har vi faktisk tre muligheder at vælge mellem, hvor den mest oplagte faktisk er lidt overraskende. Hvad gør vi, hvis de data vi deler med amerikanerne gennem kabelsamarbejdet ikke bliver brugt mod fjendtlige magter, men mod os selv og Ukraine? Hvad nu, hvis de amerikanske cloudtjenester og it platforme, vi har baseret hele vores kritiske infrastruktur på, bliver lukket eller ganske enkelt brugt af amerikansk efterretningstjenester til eksempelvis at se os i kortene omkring Grønlands fremtid? Transformator har Ingeniørens skribenter i studiet på skift for at videregive de analyser, deres kilder fortæller. Som regel uden for citat. Og så skal vi høre madhistorikeren fortælle, hvordan manglen på råvarer under tyskernes besættelse af Danmark har formet vores madvaner frem til i dag. Interessant – men også på sin egen sære og subtile facon en historiefortælling, der i lyset af nyhedernes nuværende hastighed er blevet aktuel.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Torben Hollmann, centerchef, Sundhed og Ældre i Næstved Kommune. I denne uges Transformator I Næstved registrerer og erindrer den digitale nattevagt øje i form af kamera og sensor hver eneste bevægelse i plejehjemmets værelser. Lige fra en tur på toilettet til brystkassen, der stille hæves og sænkes. Data samles, og medarbejderne kan nu se hver eneste beboer som en tegneseriefigur på mobilen. Hvor en borger tidligere kunne ligge to timer på gulvet efter et fald, ligger ingen længere end fem minutter. Og hvor det førhen kunne være umuligt at opklare årsagen til faldet hos en dement beboer, kan systemet nu genspille forløbet og dermed opklare årsagen. Systemet har ikke blot nedsat antallet af indlæggelser og forbedret helbredet for beboerne. Det har også medført markant lavere sygdom hos personalet. Links Kameraet tæller beboernes åndedrag og forudsiger sygdom eller død Det digitale tilsyn hjælper borgere på plejecenteret til en rolig søvn

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Rasmus Banke, founder og direktør for Banke Aps I denne uges Transformator I mange europæiske byer må dieselbusser ikke køre omkring. Det er fint for luftkvaliteten, men svært for operatørerne, fordi de ikke lige kan sælge de gamle busser og købe nye på el. Det har Rasmus Banke på Als og hans 30 ansatte fundet en løsning på. Kom med på rundtur i maskinhallen, hvor en utraditionel produktion har fundet sin form, men hvor man også forbereder sig til nye opfindelser, når de store producenter af tung transport får øje på det marked, Rasmus Banke har sat i gang. Links Alt for dyrt at reparere elbiler – så Mikkel gjorde det selv Se video med Edd China, der skiller elbil ad

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Anders Lemke-Holstein, civilingeniør I denne uges Transformator Anders Lemke blev for to år siden så træt af at være vidne til, hvordan børn og unge i syvende klasse kunne fortælle, at deres foretrukne beskæftigelse var at sidde med mobilen. At livet på sociale platforme for en hel generation er ved at blive mere virkelig, end virkeligheden selv. Som civilingeniør med platformen til Zetland på CVet opsagde han sit job og gik ned til PCen i kælderen, for at bygge et alternativ til Snapchat. Nu ligger appen Oase til fri afbenyttelse i Appstore og Google Play og har indtil videre godt tusind brugere. Spejderforeninger, efterskoler og andre større fællesskaber er begyndt at henvende sig, mens mindre interessefællesskaber er gået i gang. Og når de åbner den, er det med det sigende slogan: Chat-appen der gerne vil have vi mødes. Links Oase appen Mere podcast fra Ingeniøren

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Erik David Johnson, forsker i analytisk sprogfilosofi og avanceret AI programmering. Chief AI officer hos It-virksomheden Delegate. Therese Moreau, redaktør DataTech Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent og redaktør Radar I denne uges Transformator Storslået og dominerende så det ud, da præsident Trump flankeret af en række amerikanske techmoguler lancerede en supertanker af en investering i AI. 500 mia USD – et godt stykke over Danmarks BNP. Men det var ikke investeringen med pompøse navn Stargate, der satte it dagsordenen. Det blev et lille kinesisk startup med en ny sprogmodel til under seks mio USD, der ser ud til at stryge forbi alle klodens modeller med en brøkdel af energiforbruget. DeepSeek har været på alles læber i den forløbne uge og bliver mødt med en blanding af ærefrygt og – frygt. Hvordan kan det lade sig gøre? Hvorfor bruger den ikke mere energi? Hvorfor lægger kineserne den bare ud som open source? Hvad sker der med vores data? Brugerne er ligeglade. Vi vil bare have DeepSeek, der fra start har lagt sig i toppen af populære apps. Men måske er det slet ikke så tosset, at nogen tager fat i kraven på techgiganterne og viser dem en ny vej, hvor flere kan lege med, hvor flere får glæde af sprogmodellerne, og hvor klimaet ikke skal plages af forslugne datacentre. Kinesere eller ej. Transformator har sat en AI specialist til at teste DeepSeek og give et bud på, hvad det her kommer til at betyde for fremtidens AI. Og vi har samlet vores egne eksperter i data og tech i studiet for at diskutere perspektiverne. Links Big Techs AI-stjernestund er ved at udvikle sig til et mareridt Dansk ekspert om Deepseek: Ligner et vaskeægte videnskabeligt gennembrud DeepSeek får techaktier til at styrtbløde: Er det nu AI-boblen brister?

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Mikkel Jensen, elektronikfagtekniker I denne uges Transformator En mekanisk fossildreven motor består af kendte dele, og det er til at udskifte dem enkeltvis. Nuvel – nye bilmotorer er ikke så nemme at komme til som de ældre modeller. Men de består trods alt af udskiftelige dele. Værre ser det ud med elbiler. Her er det vanskeligt for selv de fingernemme og indsigtsfulde at ordne selv små fejl. Det er ikke så ligetil at finde og udskifte de dele, der styrer elektronik og el. Det måtte også Mikkel Jensen fra Nordborg på Als sande, da hans Renault Zoe fra 2014 med 185.000 på tælleren ikke ville lade, dagen inden han skulle til eksamen som elektronikfagtekniker. Han fik med et par timers indsats lidt strøm på batteriet. Men den var ikke glad for at tage imod. Det lokale værksted fandt fejlen. Et enkelt kabel skulle skiftes, mente de. Prisen lød på 9000 kroner, mens andre værksteder kunne finde på at udskifte mere end blot kablet og dermed kræve 70.000, kunne Mikkel frygte. Den lille Zoe blev derfor fragtet hjem i garagen, hvor Mikkel nu med sit eksamensbevis i hånden satte sig for at ordne det selv. Det skulle vise sig at blive en bøvlet og overraskende vej med hjælp via nettet fra en russer og en englænder. Hør hele historien, det overraskende resultat og Mikkel Jensens holdning til, hvorfor det skal være så dyrt og besværligt at få repareret sin elbil. Links Se fotos af Mikkel og bilens motor