I januar 2025 kom der en sort svane flyvende fra Kina. Helt ud af det blå kom den kinesiske AI Deep Seek og forandrede spillepladen for tidens mest hypede branche. Og den satte stort spørgsmålstegn ved USAs dominans på AI.Beslutningstagere må nu forberede sig på en verden, hvor banebrydende AI ikke blot kontrolleres af nogle få vestlige virksomheder, men er en del af et globalt, løst koordineret »fælleseje« af interagerende modeller, som ingen enkelt aktør har fuld kontrol over.Deep Seek er del af en af de kinesiske femårsplaner. Kina har netop offentliggjort den 15. femårsplan for landets økonomiske udvikling. I planene bliver der talt  “industriel opgradering”, “nye produktive kræfter af høj kvalitet” og lignende. i almindeligt sprog kan det oversættes til Elon Musks feberdrøm: himmel fyldt med flyvende taxaer; fusionskraft, der driver fabrikker bemandet med humanoide robotter; ustoppelige kvantecomputere; 6G-mobilenheder, der er tilsluttet direkte til folks hjerner.Hvad betyder alt dette for Europa?Medvirkende:Antonio Krüger, leder af det tyske forskningscenter for AI, DFKIMads Rydahl, softwareudvikler og investor, Florent Venture Partners

Du kender frasen: Du er ikke kunden – du er produktet, når du bruger databetalingstjenester som Facebook, Instagram, Tiktok osv.Men det seneste års tid er der opstået en bevægelse, som vil løsrive europæiske borgere fra denne cirkel.Techtopia har tidligere med tidligere EU konkurrencekommisær Margrethe Vestager og serieiværksætteren Thomas Madsen-Mygdal om deres paneuropæiske projekt Rebuild, der ønsker at bryde med forestillingen om vores sociale platforme som digitale casinoer og genetablere dem som online mødesteder, der er skabt for mennesker og fællesskaber – ikke for at fastholde vores opmærksomhed længst muligt.Rebuild er en intensiv ét-årig indsats, der skal samle dem med idéerne, dem med pengene og dem, der kan bygge, for at sætte gang i en ny generation af sociale platforme i Europa.Rebuild opfatter sociale platforme som en del af vores samfundsinfrastruktur. På linje med veje, broer og strøm. Noget, der er afgørende for, hvordan vores samfund fungerer – og derfor også for Europas digitale suverænitet.Projektet er bygget op omkring tre intensive samlinger på 48 timer. Den første fandt sted i København for nyligt. Hver samling har ét klart formål: at samle de rigtige mennesker, udvikle konkrete løsninger og omsætte ambitioner til handling.Techtopia var med.Medvirkende:Mikkeline Thomsen, partner, Os&DataMads Rydahl, softwareudvikler og investor, Florent Venture PartnersÖzge Sahin, stifter, DyadErik Petri, håndtegnerLink:Rebuild http://www.rebuild.netOs & Data https://www.osogdata.dk/enFlorent Venture Partners https://www.florent.vcDyad https://dyad.berlinErik Petri https://www.erikpetri.com

IT og digital teknologi fylder forbavsende lidt i den politiske debat – ingen taler om AI, kryptering, overvågning, cybersikkerhed eller digital suverænitet. Men faktisk findes der i dag et hold politikere på tværs af partierne, som både har indsigt og stærke holdninger til teknologi.I denne udgave af Techtopia bringer vi uddrag fra et IT-politisk valgmøde arrangeret af IDA, Prosa og Dansk IT, hvor otte ordførere diskuterede aktuelle digitale temaer.Du møder Anders Fausbøll (V), Stinus Lindgreen (R), Yildiz Akdogan (S), Alexander Ryle (LA), Emilie Schytte (BP), Noah Sturis (Å), Kim Elmose (SF) og Victor Nordam Suadicani (Ø).Debatten blev styret af Ole Tange, IT-politisk konsulent i Prosa. Vi dykker ned i tre centrale emner: MitID’s begrænsninger på udenlandske mobilplatforme, digital suverænitet og den omdiskuterede chatcontrol.Link:

Der kører en kampagne mod ChatGPT på de sociale medier i disse dage. OpenAI har valgt at lave en aftale med det amerikanske krigsministerium, som giver adgang til at bruge ChatGPT i krig. Konkurrenten Anthropic har afvist en lignende aftale med Pentagon, fordi de frygter masseovervågning af den amerikanske befolkning og brugen af automatiserede våben i krig.Anthropic udsættes for hårde sanktioner fra regeringen, mens brugerne i app-store i hobetal til gengæld dumper ChatGPT til fordel for Anthropic’s model Claude.Det ligner en kamp om fremtiden. Hvilken verden skal vores efterkommere bo i?Fremtiden er lang. Medmindre vi lader nutiden gøre den kort. Beslutninger, som vi tager nu, kan gavne eller tyrannisere mange generationer efter os.Men disse generationer af ufødte har ingen stemme i vores nutid. Derfor må vi gætte eller analysere os frem til, hvad der er bedst for dem, hvilket i høj grad er som at famle rundt i et mørkt lokale med høreværn og bind for øjnene.Men så er det jo godt, at vi har kloge folk, som tænker over, hvordan man kan være en god forfader. En som fremtidige generationer vil tænke tilbage på med glæde og taknemmelighed. Sådan en tænker er den britiske filosof Roman Krznaric, der har skrevet flere bøger, men i denne udgave af Techtopia vil vi koncentrere os om bogen “The Good Ancestor” – hvordan er man en god forfader.Vi mødte ham på konferencen DLD i München.Medvirkende:Roman Krznaric, filosof og forfatterLinksRoman Krznarichttps://www.romankrznaric.com/aboutDLDhttps://www.dld-conference.com

Fysisk AI er en betegnelse for robotter, der har AI i deres styresystem. De har typisk også “øjne” i form af et kamera og en sprogmodel som “hjerne”.Den type robotter findes allerede hos både danske og internationale virksomheder. Universal Robots i Odense er helt i front med udviklingen af denne type robotter. Større danske virksomheder tager godt imod dem, men når man taler om robotisering i Europa, dukker den samme bekymring hurtigt op: Betyder flere robotter færre arbejdspladser? Ser man på erfaringerne fra Danmark, peger tendensen faktisk i den modsatte retning.Det var budskabet på en halvdagskonference hos Universal Robots i Odense.Dansk Industri, Dansk Metal og vores socialdemokratiske finansminister var enige om, at automatisering gør virksomheder mere konkurrencedygtige, øger kvaliteten og styrker produktiviteten.Automatisering er ikke en trussel mod arbejdspladser. Det er en forudsætning for at bevare dem og skabe nye. Hvis Danmark og Europa skal stå stærkt i de kommende år, kræver det, at vi ser robotisering som en nødvendighed – ikke som en fare. For det handler i sidste ende ikke kun om teknologi, men om velstand, konkurrenceevne og vores evne til at forme fremtidens arbejdsmarked.Medvirkende:Anders Billesø Beck, Vice President for Technology, Universal RobotsLars Sandahl Sørensen, adm. direktør, DIClaus Jensen, forbundsformand, Dansk MetalNicolai Wammen (S), finansminister

Det er året, hvor din AI er holdt op med bare at svare dig – og i stedet er begyndt at gøre ting for dig.Vi er trådt ind i det, vi kalder den agentiske æra. Glem alt om den passive chatbot, du skriver med, når du keder dig. Vi taler om “robot-butlere”. Forestil dig en medarbejder, der aldrig sover, som har adgang til din computer, og som kan løse komplekse opgaver, mens du ligger og sover. Men… som måske også finder på at ringe til din chef klokken tre om natten, fordi den lige har fundet en “fejl”, den absolut vil rette nu.I dag besøger vi maskinrummet. Vi skal kigge over skulderen på AI-agenter, der handler og pludrer med hinanden på Moltbook – et socialt medie kun for AI-agenter, som mennesker ikke har adgang til. Vi skal møde vores AI butler på OpenClaw, som er eksploderet hurtigere end noget andet i softwarehistorien, og vi skal lige kigge på, hvordan kodning ikke længere går ud på at skrive software. Nu er software noget, man dirigerer – frem for noget, man skriver.Medvirkende:Stephen Schwartz, journalistStephen Wolfram, CEO, WolframClaus Dahl, Director of Machine Learning Assets, VismaLinks:Moltbookhttps://www.moltbook.comOpen Clawhttps://openclaw.ai/blog/introducing-openclawDen smarte stikirenddrenghttps://www.kb.dk/find-materiale/dr-arkivet/post/ds.radio:oai:io:46a8cb68-c9e3-4403-bd4d-fd9264d0c455

Statens It leverer it-drift og services til statslige ministerier, styrelser og selvejende uddannelsesinstitutioner. Statens IT leverer it-services til ca. 60.000 medarbejdere i ministerier, styrelser og selvejende uddannelsesinstitutioner.For nylig udrullede de open source hos Færdselsstyrelsen, der som pilotkunde skal være med til at demonstrere, at det sagtens kan lade sig gøre at køre i open source i staten.Men selvom der hermed drosles ned for antallet af Microsoft licenser, betyder pilotprojekt ikke et endegyldigt farvel til Microsoft og andre af de store udbydere.Det handler om øget fleksibilitet og større konkurrence og dermed lavere udgifter til software.Manden bag planen hedder Michael Ørnø. Han er direktør for Statens It, der er den danske stats it-driftsafdeling.Hør ham fortælle i Techtopia.

Et af tidens store emner er, hvordan vi bygger europæiske sociale platforme som alternativ til det amerikanske databetalingsregime af sociale medier.For 20 år siden havde Europa en blomstrende generation af sociale platforme – og de iværksættere, designere og programmører, der byggede dem. En kapacitet og en branche, som er gået tabt.Nu har tidligere EU kommisær Margrethe Vestager og iværksætteren Thomas Madsen-Mygdal skabt projektet Rebuild, der skal fungere som katalysator for en ny bølge af europæiske platforme ved at samle dem, der kan få det til at ske: iværksættere, pionerer, investorer og digitale ledere.Initiativet er designet til at sætte ting i gang og derefter lukke præcis ét år efter start, så platformene selv kan tage ejerskab over de indsatser, der skal forme branchen det næste årti.I januar fik Rebuild sin europæiske lancering på konferencen DLD i München. Techtopia var med.Medvirkende:Margrethe Vestager, patron, RebuildThomas Madsen-Mygdal, stifter og formand, RebuildLink:https://www.rebuild.net

Hvem der står bag den syndflod af AI slam, som skyller ind over os på de sociale platforme?Det er seniorforsker ved DIIS, Flemming Splidsboel, ekspert i.Han har skrevet en ny bog om kunstig intelligens, og russisk politik med titlen  Hvordan forsvarer vi os mod hybridkrig?Hør mere i Techtopia med:Flemming Splidsboel, seniorforsker, DIISLinks:Bog:https://butik.information.dk/collections/moderne-ideer/products/hvordan-forsvarer-vi-os-mod-hybridkrigPodcast: https://research.diis.dk/da/publications/de-fcker-med-vores-hjerner-afsnit-1-hvorfor-løgn-føles-bedre-end-/ Foto lavet med AI. 

Fra tanke til bevægelse er et fascinerende og banebrydende projekt som den 20-årige Tobias Bendix Nielsen, fysikstuderende ved Aarhus Universitet, har gjort sig bemærket med inden for neurovidenskab. Han udforsker hjernens potentiale til at forudsige frivillige bevægelser og giver et indblik i fremtiden for hjerne-computer-grænseflader, hvor man kan aflæse hjernebølgerne live og fx hjælpe folk, der lider af Parkinsons.Du kan møde Tobias på årets Driving Health Tech konference i IDA onsdag d. 4. februar samt en række andre talere, der gør os klogere på sundhed og teknologi. Driving Health Tech er IDAs store sundhedsteknologiske konference, hvor teknologi, innovation og sundhed mødes. Hvert år samler vi mellem 250-350 deltagere fra hele landet – ingeniører, sundhedsprofessionelle, studerende, iværksættere, forskere og beslutningstagere – for at diskutere og opleve de nyeste teknologier, der former fremtidens sundhedsvæsen.Medvirkende:Tobias Bendix Nielsen, fysikstuderende, AULink:Drivning Health Tech https://ida.dk/driving-healthtech/talere-og-program

Hvordan bryder vi afhængigheden af amerikanske tech-giganter – hvis EU-reguleringen ikke går hurtigt nok?I dette afsnit møder vi initiativtagerne bag Digital Stemme til en samtale om digital suverænitet, sunde digitale vaner og hvorfor borgerne skal have en tydeligere plads i den digitale udvikling i Danmark. Med udgangspunkt i konkrete fravalg diskuterer vi netværkseffekter, “adverse interoperability” og de praktiske benspænd, der gør det svært at flytte fællesskaber væk fra Facebook og andre dominerende platforme.Men samtalen handler også om alternativer: europæiske og open source-løsninger, “skiftekits”, og hvordan vi kan gøre det nemmere at hoppe over, hvor gærdet er lavest. Pointen er ikke at “brænde det hele ned”, men at skabe mere konkurrence, mere kontrol over data – og mere demokrati i de digitale rum.Medvirkende:Bergliot Christensen, medstifter, Foreningen Digital StemmeAstrid Haug, selvstændig rådgiver og ekspert i sociale medierLinks:Foreningen Digital Stemme: https://www.digitalstemme.dk/

Venezuelas præsident i bikini eller dansende med Trump i lyseblå boxershorts. Mette Frederiksen, der græder over Grønland. To eksempler på videoer på sociale medier i den seneste tid, som begge er relativt nemme at gennemskue som falske, omend en amerikaner uden kendskab til den danske statsminister måske hopper på limpinden.Andre ting kan være mere svære at gennemskue sandhedsværdien af.Professor Peter Dalsgaard (AU) skriver i sin nye bog, at vi i dag bevæger os rundt i en verden af daglige Turingtests. Det vil sige tests, der skal afgøre, om vi udsættes for eller kommunikerer med AI eller mennesker af kød og blod.Peter Dalsgaard mener, at AI forandrer både vores omgivelser og vores måde at være mennesker på.Medvirkende:Peter Dalsgaard, professor I interaktionsdesign, AULinks:Peter Dalsgaard https://www.peterdalsgaard.comBog om AI: https://unipress.dk/udgivelser/a/ai/

404! Den fejlmeddelelse har du sikkert fået en del gange på nettet. Du har klikket på et link, som ender blindt. Indholdet, du søgte, er pist borte.Eller er det nu også forsvundet? Måske er det bare linket, der er dødt, fordi en hjemmesideadministrator har flyttet rundt på nogle ting og ikke orket at reparere alle de døde links, som opstår, når man flytter rundt på sit indhold.Det blev den danske open source programmør Steven Snedker så træt af, at han løste problemet. Med et ganske lille stykke kode fandt han værktøjet, som nu har reddet millioner af websider ud af linkråddenskabens sump til stor fornøjelse for alle os internetbrugere.Medvirkende:Steven Snedker, datalog, vertikal.dkLinks:Stevens historie 1: https://vertikal.dk/linkrot-solved-problemStevens historie 2: https://vertikal.dk/artikler/vertikal-bygger-broer-tanker-uge-302024The Wayback Machine hos the Internet Archive https://web.archive.org

Kan man lave musik, hvis man ikke kan spille en eneste tone? Med de nye AI-værktøjer kan man komme forbløffende langt. Du kan nynne en melodi ind i telefonen, beskrive en stemning, vælge en genre – og få et færdigt nummer tilbage på få minutter. Men hvad sker der egentlig bag kulissen, og hvordan bruger man teknologien på en måde, der stadig føles som ens egen musik?I dette afsnit af Techtopia går Henrik Føhns helt praktisk til værks og viser, hvordan AI kan blive et kreativt værktøj for alle. Vi følger processen fra tilfældig nynnen, over genrevalg, “weirdness”-kontrol og AI-genereret tekst til strygerarrangementer og remix af gamle kassettebånd fra 80’erne. Det handler om at udnytte teknologien kreativt, finde sin egen lyd – og lade AI kaste nye idéer tilbage, som mennesket kan bygge videre på.Links:djay – DJ App & AI Mixer: https://apps.apple.com/dk/app/djay-dj-app-ai-mixer/id450527929?l=daMoises: The Musician’s App: https://apps.apple.com/dk/app/moises-the-musicians-app/id1515796612?l=daFerrite Recording Studio: https://apps.apple.com/dk/app/ferrite-recording-studio/id1018780185?l=daSuno – AI Songs & Music Maker: https://apps.apple.com/dk/app/suno-ai-songs-music-maker/id6480136315?l=daMusic made with assistance from AI (opdateres løbende): https://on.soundcloud.com/U4GQgbxwprFgAGrJ3M

Techtopia 389: AI som kreativt værktøj i musikAI tjenester får på puklen for at krænke komponisters rettigheder og at snuppe jobs fra musikere. Men AI kan også bruges konstruktivt og kreativt, når man arbejder med musik.Musikhistorien er fuld af eksempler på teknologi, som var ildeset ved sin introduktion. Trommemaskiner, synthesizere, samplere og computersoftware i hiphop og popmusik var de seneste eksempler, da generativ AI gjorde sit indtog og ryddede pladen. I dag kan man prompte sig til et hit på sin smartphone uden at have en tone i livet.Men ugens gæst i Techtopia mener, at der er masser af plads til komponister og musikere af kød og blod i fremtidens musikbranche. Der skal nemlig andet og mere til at skabe interessant musik end en prompt.Medvirkende:Troels Abrahamsen, musiker, komponist, IT-udvikler, ContinuousLinks:https://troelsabrahamsen.comFoto er AI genereret med Grok.

Kan man lave musik uden at kunne spille? Ja – i hvert fald gjorde Techtopias vært det, da han som ung lavede punkmusik uden de store færdigheder. Siden har elektroniske instrumenter og software gjort det nemmere for amatører at få et musikalsk udtryk. Men for omkring halvandet år siden skete der noget helt nyt: Generativ AI blev i stand til at skabe musik ud fra en simpel prompt. Man beskriver bare, hvilken slags musik man vil have – og så leverer algoritmen et færdigt nummer.Den mest succesfulde tjeneste er den amerikanske startup Suno, der på knap to år har rundet 100 millioner brugere. Virksomheden er vurderet til omkring 2,5 milliarder dollars (cirka 13 mia. kr.) og har netop rejst yderligere 250 millioner dollars (cirka 1,3 mia. kr.) til at udvide forretningen.Suno hylder kreativitet og giver amatører nye muligheder for at udtrykke sig med tekst og toner gennem en prompt. Men ikke alle ser tjenesten som et fremskridt. Kritikere mener, at Suno fungerer som en gigantisk kopimaskine, der krænker ophavsretten og underminerer musikbranchen.En af dem er den danske rettighedsorganisation KODA, som repræsenterer danske komponister og sangskrivere. KODA har for nylig stævnet Suno for at have brugt dansk musik til at træne deres AI-model uden tilladelse fra kunstnerne.Medvirkende:Nicolai Franck, tech scout, KODALinks:KODA https://koda.dk/koda-sagsoeger-suno

Techtopia var på Bogforum i Bellacentret for at tale om, hvordan AI kan skabe værdi på et bæredygtigt grundlag.Forfattersamtale mellem András Acs Pedersen og Thomas Ritter om bøgerne Bæredygtighed i digital praksis og Gunstig intelligens – Sådan skaber din organisation værdi med kunstig intelligens.Medvirkende:Thomas Ritter er professor ved Institut for Strategi og Innovation på Copenhagen Business SchoolAndrás Ács Pedersen er lektor i it og digital kommunikation ved Zealand. Han underviser og forsker i it-sikkerhed, brugeroplevelser, digital værdiskabelse og bæredygtig it. András er desuden forfatter til lærebøger og holder foredrag inden for det digitale område med fokus på it-sikkerhed og bæredygtighed.Links:Gunstig Intelligens:https://samfundslitteratur.dk/bog/gunstig-intelligensBæredygtighed i digital praksis:https://samfundslitteratur.dk/bog/baeredygtighed-i-digital-praksis

AI-assisteret softwareudvikling er rykket fra eksperiment til virkelighed. Men hvad virker – og hvad er bare hype?Kasper Junge og Christian Bech Nørhave tager dig med ind i maskinrummet, hvor AI allerede er en del af udviklingsteamets hverdag. De deler erfaringer med AI i praksis.Det handler ikke om hype, men om hvad der virker i praksis.Hvad AI faktisk kan (og ikke kan) i softwareudviklingFælles sprog og processer: gør AI til en kollega, ikke en gadgetFart kræver retning: klare mål, kodekvalitet og ansvarBrug AI som kraftforstærker – uden at miste kontrollenMedvirkende:Christian Bech Nørhave+20 års erfaring med Digitaliseringsrådgivning+200 foredrag omkring AIBygger nordisk MSP i samarbejde med DevoteamKasper JungeAI Engineer hos DineroVært på Verbos PodcastNordic AI Influencer DAIR Award WinnerLink:vibe-coding.dk

Tænk engang, hvis man kunne bruge hjerneceller fra et menneske til at skabe et neuralt netværk i en computer.Simpelthen bruge naturens egne byggeklodser til at skabe en hurtig, billig og energieffektiv AI.Den vil ikke kunne tænke som os, men dens celler vil sende elektriske signaler, så man kan kommunikere med den, og måske få den til at løse opgaver.Det arbejder forskere alleredes med. De bygger ikke længere computere. De dyrker dem.Små hjerneorganoider, skabt af menneskeceller, der kan kobles op til maskiner og levere energieffektiv regnekraft. De er stadig på forsøgsstadiet, men teknologien bevæger sig. Medvirkende:Fred Jordan, medstifter, Final SparkLink:Final Spark https://finalspark.com

Du har måske selv prøvet det? Chattet lidt med en sprogmodel, når du var i dårligt humør eller havde brug for at få svar på et svært spørgsmål af den personlige slags.Måske har du taget skridtet videre. Du har indledt en samtale. Den har udviklet sig til noget, der ligner en konsultation. Og nu ligger du på briksen og åbner for dine inderste tanker og traumer 24/7.Det hele havner på serverne hos OpenAI i USA. Du burde vide bedre. Men nu har du en, der lytter. Altid. En, der aldrig bliver træt af at lytte til dig.Men det er ikke en god ide. I hvert fald ikke hvis samtalepartneren er en sprogmodel helt uden terapeutisk træning eller viden.Derfor har den danske psykolog og tech-iværksætter Anders Colding-Jørgensen lavet klinikken.ai, hvor uddannede fagfolk kan lave deres egen chatbot til deres patienter. Chatbotten er nemlig ikke nødvendigvis en dårlig ide indenfor terapi.Hør ham i Techtopia.Medvirkende: Anders Colding-Jørgensen, psykologLink: klinikken.ai

Ved du egentlig, hvad “din” politiker går rundt og laver i EU Parlamentet?Den person, som du stemte til Bruxelles/Strassbourg. Hvad siger vedkommende i debatterne? Hvilke lobbyister holder vedkommende møder med? Hvad stemmer vedkommende om?Alt det kan en ny dansk AI hjælpe dig med at holde rede på, fordi al kommunikation i EU Parlamentet bliver transkriberet, og dermed bliver det søgbart. Fx for en AI, der har til formål at skabe transparens i EU, hvis institutioner for mange danskere virker fjerne.AI værktøjet er skabt af to danske tech-konsulenter, som efter mange år som eksperter i IT-sektoren fandt ud af, at de vil redde verden.Medvirkende:Michael Birkebæk Jensen, medstifter, DemAIKristian Thorsted Madsen, medstifter, DemAILink:DemAI https://www.demai.tech

Danske drone start-ups har medvind i rotorerne. Efter de mange uvelkomne dronebesøg i danske lufthavne er teknologi til at opdage og identificere droner blevet en efterspurgt vare, som det viser sig, at flere danske start-ups har på hylderne.På årets Technomania konference viste flere start-ups deres løsninger frem. Okapi fra Greve har opfundet en Spiderman-agtig løsning, hvor en drone skyder et net af kevlarreb ud over den fjendtlige drone, så den enten falder ned eller kan trækkes bort. Firmaet tilbyder også lytte- og radarudstyr, der kan monteres i områder med kritisk infrastruktur.Den lille start-up Airplate fra Odense har opfundet billigt detektionsudstyr, som kan opdage og identificere droner.Medvirkende:Morten Hald, innovationskonsulent, Okapi.August Mader, CEO, AirplateLinks:Okapi https://oka.dkAirplate https://airplate.dk/

Techtopia 381: Droneproduktion i UkraineFremmede droner flyver over danske lufthavne. Tilsyneladende mangler vi et forsvar mod dem. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen udtalte flere gange på et pressemøde torsdag d. 25. september, at vi skal søge hjælpe hos “vores venner i Ukraine”, fordi de er helt med i front, når det gælder den hastige udvikling i droneteknologi.Techtopia har derfor lavet en ekstra podcast, hvor vi har været i arkivet for at finde tidligere podcasts om udviklingen af militære droner i Ukraine.Techtopia 370: Ukraines dronekrigDa Ukraine i forsommeren 2025 ødelagde en tredjedel af den russiske flåde af bombefly i et angreb med små billige droner, stod det for alvor klart, at krigen i Ukraine har forvandlet måden at føre krig på.I Ukraine forårsager droner anslået 60 til 70 procent af alle skader og tab. Traditionelle “sikre” positioner som dækning, skyttegrave eller skove er blevet ubrugelige, da droner kan jage varmesignaturer, dykke ned i skyttegrave og trænge ind i pansrede køretøjer. At blive set af en drone er ofte en dødsdom, da droner ikke kun jager, men også videresender koordinater til artilleri, hvilket udløser hurtige og præcise angreb.Droner ændrer, hvordan soldater ser, bevæger sig og overlever på slagmarken, og udfordrer selv de mest grundlæggende principper for militær overlevelse, fordi de er billige, hurtige og brutalt effektive. De demokrat iserer luftmagten, da enhver person for et par hundrede dollars kan erhverve evnen til at se, jage og dræbe på afstand. Hvad der engang tilhørte staters voldsmonopol og krævede luftbaner eller store systemer, passer nu i en rygsæk og kan sendes op fra en grøft. Dette undergraver traditionelle militære systemer og har skabt en helt ny militærindustri, der primært består af tech-startups. Droner er en af de vigtige teknologier, og de kan produceres lokalt i Ukraine, som tilfældet var med de 117 droner, der angreb de russiske luftbaser.Techtopia har mødt Eveline Buchatskiy fra det ukrainske investeringsfirma D3, som udelukkende investerer i startups, der producerer militær teknologi. D3 er en unik investeringsfond, fordi de benytter start-up strategier på et felt, som hidtil har været præget af store budgetter og langvarig udvikling og produktion.Techtopia 351: Tech-startups som drivkraft i forsvarsteknologiKrigen i Ukraine er en teknologisk krig med droner og digital kommunikation. Men teknologien er ikke altid skabt af de gammelkendte producenter af krigsmateriel. Den er skabt at tech-startups, som i stigende grad har forandret deres forretning til produktion af forsvarsteknologi.Flere af dem er i sagens natur ukrainske, men de får selskab af blandt andre tech startups fra Estland, der trods sin beskedne størrelse er en digital frontløber.Den estiske iværksætter Ragnar Sass har stiftet en hjælpeorganisation ved navn Help 99 og en fond med risikovillig kapital kaldet Dark Star, som skal investere I startups, der producerer forsvarsteknologi.Rolf Ask Clausen har været i Estlands hovedstad Tallinn og tale med Ragnar Sass.

Ved du egentlig, hvor meget strøm, du bruger, hver gang du skriver en prompt i en AI app?Hvor meget strøm kræves der egentlig for at lave en prompt? Det har vi diskuteret i et stykke tid uden, at vi egentlig har fået et svar. Jeg har hørt flere folk læne sig op ad en påstand om, at en prompt svarer til 40 mobilopladninger, hvilket står i stærk konstrast til, at jeg på min smartphone har en lokal app, der kan køre fleres forskellige sprogmodeller lokalt – uden at det dræner mit batteri nævneværdigt. Og nu hævder Google, at en prompt på deres AI tjeneste Gemini svarer til at se tv i 9 sekunder.Her i Techtopia har jeg også talt med kloge folk, som har redegjort for forskellige estimater, men problemet har hidtil været, at AI virksomhederne har holdt deres tal for sig selv – det har simpelthen knebet med transparens.Men på det seneste er der kommet tal fra både franske Mistral og amerikanske OpenAI. Og for et par uger siden udgav Google det hidtil mest omfattendes whitepaper om energiforbruget på firmaets AI-tjeneste Gemini.Spørgsmålet er, hvad Googles whitepaper fortæller os, og om vi kan bruge det til at sammenligne de forskellige tjenester og dermed skabe et mere retvisende overblik over energiforbruget, når det handler om de store sprogmodeller?Derfor har vi inviteret Google i studiet for at redegøre for, hvordan de er nået frem til, at en prompt svarer til at se tv i ni sekunder.Bagefter får vi en ekspert i sprogmodellers energiforbrug til at sætte Googles whitepaper i perspektiv.Medvirkende:Jesper Vangkilde; kommunikationschef, Google Danmark.Kasper Groes Albin Ludvigsen , forperson, Danish Data Science Community.Link:Googles whitepaperhttps://services.google.com/fh/files/misc/measuring_the_environmental_impact_of_delivering_ai_at_google_scale.pdf

Udover AI er der to trends, som tech-milliardærer interesserer sig for og dermed kaster store summer efter: Det evige liv også kaldet longevity og rejsen til og koloniseringen af Mars.Både i USA og Rusland har de dødsangste techmoguler fået følgeskab og støtte fra toppolitikere. Vi har været vidne til USAs førende Mars-agitator Elon Musks indtog i og retræte fra Det Hvide Hus. Elon Musk ynder ligesom Vladimir Putin at citere den russiske stamfader til moderne rumfart Konstantin Tsiolkovsky.Tsiolkovsky var en af ophavsmændende bag den russiske kosmistbevægelse lige før den russiske revolution , som udover kolonisering af verdensrummet også talte ikke bare om longevity men decideret udødelighed. En tanke som Californiens tech-elite senere har dyrket flittigt, og for nyligt afslørede Putin de samme visioner i en samtale med Kinas leder Xi Jingping.Techtopia tager i denne uge hul på en række podcasts, der sporer det russiske tankegods – kosmismen – fra Moskva til Silicon Valley. Drømmen om udødelighed og en backup-generation på Mars. Drevet af en urokkelig tro på teknologi som løsningen på en sygdom kaldet døden.Vi starter på et bibliotek i Moskva omkring 1880. Vores rejsefører i første afsnit er Toke Lykkeberg, kurator på udstillingsstedet Tranen på Gentofte Hovedbibliotek.Links:AP’s indslag med Putin og Jingping https://www.youtube.com/watch?v=0FIMnPfFHHwTsiolkovsky rocket equation https://en.wikipedia.org/wiki/Tsiolkovsky_rocket_equationAlexander Bogdanov https://en.wikipedia.org/wiki/Alexander_BogdanovTranen https://tranen.nu/nyhed-toke-lykkeberg-er-ny-leder-af-tranen/Kosmisme på Tranen https://tranen.nu/show/thisiscosmos/Foto genereret med Midjourney