I dette afsnit af podcasten ‘Mytisk’ genfortæller rockstjerne-poeten Pindar en myte om kærlighed, tyranni og skabelsen De Olympiske Lege. Tyrannen Hieron skal hyldes. Han er konge af Syrakus på Sicilien, der var en del af oldtidens Grækenland, og er netop vendt sejrrig hjem fra De Olympiske Lege i Olympia.  Så frem på en scene træder datidens digter-rockstjerne over dem alle: Pindar. Med dansere og musikere fremfører han et hyldestdigt til kongen.  I digtet genfortæller Pindar myten om kong Tantalos, der var bedste venner med Zeus og de andre græske guder. En dag stjæler Tantalos og hans drukkammerater gudernes ambrosia, der kan gøre dem udødelige.  Tyveriet bliver opdaget, og den grådige konge må resten af livet stå midt i en sø, mens han ser en overflod af mad og vin, som han aldrig nogensinde kan få fingrene i.  Pindar fortæller også om Pelops, Tantalos’ søn, der har arvet sin fars ærgerrighed. I et dramatisk hestevæddeløb kæmper Pelops mod kong Oinomaos i håbet om at vinde kongens datter, Hippodameia. Dysten ligger til grund for De Olympiske Lege. I afsnittet får podcastens vært, Frederik Sonne, besøg af George Hinge, der er lektor i klassisk filologi og det antikke Grækenland ved Aarhus Universitet.  Mytisk er Videnskab.dk’s podcastserie om fortællinger og myter – sagn og sagaer – fra oldtiden. I hvert afsnit undersøger journalist og vært Frederik Sonne i selskab med en forsker, hvordan historier fra oldtiden kan bruges til at nærme os mennesker og samfund fra den fjerne fortid. Men får Pelops prinsessen og kongeriget til sidst? Og hvad betød myten om Tantalos og Pelops for datidens grækere?Medvirkende Vært og tilrettelægger: Frederik SonneGæster: George Hinge, lektor i klassisk filologi og det antikke Grækenland ved Aarhus Universitet.Oplæser: Benjamin D’SouzaProducer: Magnus Ringsborg Wallbohm Redaktør: Benjamin D’Souza  Mytisk er blevet til med støtte fra Carlsbergfondet og er en del af Videnskab.dk’s serie ‘Oldtid for altid?’, hvor der også har udgivet artikler og videoer om oldtiden.

I dette afsnit af podcasten ‘Mytisk’ planter vi fødderne i det varme ørkensand og graver os ned i den oldegyptiske-myte om brødrene Osiris og Seth.  Osiris er hersker af Egypten, og er gift med sin søster Isis. Men deres bror Seth vil også være konge.  Til en familiefest får Seth en snedig idé. Han har fået bygget en kiste og som en syg festleg, lokker han gæsterne til at prøve den.  Én efter én lægger de sig i kisten, men ingen passer helt perfekt. Indtil Osiris lægger sig i den. Men det skulle han ikke have gjort, for i samme øjeblik forsegler Seth kisten og kaster den i Nilens mørke vand. Her driver Osiris væk med strømmen – men historien slutter ikke der. For Osiris vender tilbage mere eller mindre levende…  Myten om Osiris er en grundsten i det gamle Egyptens mytologi. Myten kender vi blandt andet fra pyramideteksterne, der stod på indervæggen af pyramiderne. Senere blev den en del af den egyptiske dødelitteratur. Men hvad fortæller Osiris-myten om egypternes særlige forhold til døden? Og lykkes Seth egentlig med at tvinge Osiris af tronen og tilrane sig magten? Det kan du høre mere om i Videnskab.dk’s podcastserie ‘Mytisk’. En podcast om fortællinger og myter – sagn og sagaer – fra oldtiden.  I femte afsnit får podcastens vært, Frederik Sonne, besøg af Tine Bagh, der er seniorforsker og museumsinspektør ved Ny Carlsberg Glyptoteket, og har mere end 30 års erfaring i ægyptologi.  Mytisk er blevet til med støtte fra Carlsbergfondet Læs mere: Oldtid for altidMedvirkende Vært og tilrettelægger: Frederik SonneGæst: Tine Bagh, seniorforsker og museumsinspektør ved Ny Carlsberg GlyptoteketOplæser: Benjamin D’SouzaProducer: Magnus Ringsborg Wallbohm Redaktør: Benjamin D’Souza 

To drenge springer ud af hver deres æggeskal i et sted i en mellemamerikansk jungle, og så er festen i gang. Drengene, som er tvillinger, har krudt i røven. De siger konstant deres mor imod og laver en perlerække af, hvad man, med en vis underdrivelse, kan kalde for drengestreger. Faktisk ender de med at blive så rasende på deres mor, at de slår hende ihjel og laver hende om til en traditionel svedehytte. Og det er kun et udsnit i første del af fortællingen, inden tvillingerne nedkæmper en gigantisk slange og stiger til vejrs som to guddommelige himmellegemer. Den hæsblæsende myte er en del af en skabelsesberetning fra det såkaldte Mesoamerika. I fjerde afsnit får podcastens vært, Frederik Sonne, besøg af Magnus Pharao, der er antropolog, sprogforsker og lektor i mesoamerikanske sprog på Københavns Universitet. Mytisk er Videnskab.dk’s podcastserie om fortællinger og myter – sagn og sagaer – fra oldtiden. I hvert afsnit undersøger journalist og vært Frederik Sonne i selskab med en forsker, hvordan historier fra oldtiden kan bruges til at nærme os mennesker og samfund fra den fjerne fortid. Denne Mesoamerikanske myte kan være helt op til 5.000 år gammel, og den fortælles stadig af lokale i dag. Så hvilken betydning har myten for mayaernes og aztekernes kultur? Og hvorfor hædres de ellers uopdragne og uartige tvillinger? Det kan du høre mere om i dette afsnit af Videnskab.dk’s podcast-serie ‘Mytisk’. En podcast om fortællinger og myter – sagn og sagaer – fra oldtiden. Mytisk er blevet til med støtte fra Carlsbergfondet og er en del af Videnskab.dk’s serie ‘Oldtid for altid?’, hvor der også har udgivet artikler og videoer om oldtiden.Medvirkende Vært og tilrettelægger: Frederik SonneGæster: Magnus Pharao, antropolog, sprogforsker og lektor i mesoamerikanske sprog på Københavns Universitet.Oplæser: Benjamin D’SouzaProducer: Magnus Ringsborg Wallbohm Redaktør: Benjamin D’Souza 

Odin er fræk. Ja, han er faktisk direkte provokerende, som han kommer ridende gennem jætternes land på sin hurtige hest Gullfaksi og hovmodigt inviterer til et hestevæddeløb. Det vil jætterne ikke finde sig i. Så den stærkeste af alle jætter, Hrungner, tager udfordringen op og rider rasende efter Odin, lige indtil han brager ind i Asgård – gudernes rige. Her er jætten på udebane. Hrungner drikker sig fuld, råber op og opfører sig så ubehøvlet, at Thor får nok og udfordrer ham til en tvekamp. Sådan indledes en højdramatisk myte fra vikingetiden, der kan spores tilbage til skjaldedigteren Thjodolf den Hvinverske fra 900-tallet og som blev nedfældet i Snorris yngre Edda i 1200-tallet. I dette afsnit får podcastens vært, Frederik Sonne, besøg af Karen Bek-Pedersen, der er ekstern lektor i oldnordisk ved Aarhus Universitet. Sammen undersøger de, hvilken rolle myter og sagn spiller i vikingernes liv og de ser nærmere på den dramatiske tvekamp mellem Thor og jætten Hrungner i en oldnordisk myte, der udfordrer billedet af vikingerne som brovtende, voldsglade slagsbrødre og af Odin og Thor, som dydige Marvel-helte.  Alt det og meget mere kan du høre om i dette afsnit af Videnskab.dk’s podcast-serie ‘Mytisk’. En podcast om fortællinger og myter – sagn og sagaer – fra oldtiden. Læs mere: Oldtid for altidMedvirkende Vært og tilrettelægger: Frederik SonneGæst: Karen Bek-Pedersen, ekstern lektor i oldnordisk ved Aarhus UniversitetOplæser: Benjamin D’SouzaProducer: Magnus Ringsborg Wallbohm Redaktør: Benjamin D’Souza 

Hvorfor ender en rig romer med at blive tryllet om til et æsel, der tvinges til at have samleje med en dødsdømt kvinde til offentlig skue? Hvad symboliserer æslet i det gamle Romerrige? Og hvad kan denne på mange måder vanvittige historie fortælle os om de gamle romere?  Fortællingen starter i en græsk provins i det romerske kejserrige. Her er den velhavende romer Lucius officielt draget på forretningsrejse.  Men forretningerne bliver kastet til side, da mere okkulte sager trækker i ham. Så da Lucius opdager en krukke med magisk salve, der tryller en kvinde om til en fugl, kan han ikke tæmme sin nysgerrighed. Han lister sig ind på kvindens kammer, stjæler lidt af salven og begynder at smøre sig ind. Men han får ingen vinger. I stedet bliver Lucius til et æsel! Og så tager historien fart og bliver fyldt med erotik, vold og satire.  Fortællingen findes i en af de få kendte antikke romaner, der i mange år har stået i skyggen af romersk litteratur som Ovid og Vergils digte og Ciceros taler og filosofi. Bag romanen, der er kendt som ‘Forvandlinger’ eller ‘Det Gyldne Æsel’ står den nordafrikanske romer Apuleius (ca. 120-180).  Men hvorfor forvandler Apuleius sin hovedperson til et æsel? Hvad kan en eventyrroman lære os om de nedre lag af det romerske samfund? Og bliver Lucius nogensinde til et menneske igen? Det kan du høre mere om i dette afsnit af Videnskab.dk’s podcast-serie ‘Mytisk’. En podcast om fortællinger og myter – sagn og sagaer – fra oldtiden. Læs mere: Oldtid for altidMedvirkende Vært og tilrettelægger: Frederik SonneGæster: Gorm Tortzen, klassisk filolog og lektor emeritus & Kristoffer Shelton, kandidat i litteraturvidenskab. De er begge medudgivere på en ny oversættelse af eventyrromanen ‘Det Gyldne Æsel’Oplæser: Benjamin D’SouzaProducer: Magnus Ringsborg Wallbohm Redaktør: Benjamin D’Souza 

En vred gud, der nedkalder plager mod menneskene. En mand, der rådes til at bygge en båd for at redde mennesker og dyr fra en stormflod. Det lyder måske meget bekendt. Men det er hverken Noah’s ark eller andre historier fra Det Gamle Testamente, der fortælles om her. Det er nemlig nedslag i Atrahasis-myten fra Mesopotamien. En over 4.000 år gammel skabelsesberetning fra det oldirakiske område, der er kendt som civilisationens vugge. Atrahasis-myten fortæller om uperfekte guder, der er så trætte af slidsomt og kedeligt arbejde, at de skaber menneskene, så de kan tage den sure tjans. En smart løsning, skulle man først tro. Men menneskene forplanter sig endeløst – og de larmer. En dag får en gud med søvnbesvær nok og forsøger at udslette menneskene igen. Men hvorfor egentlig? Og hvad kan myten lære os om de første civiliserede mennesker? Det kan du høre mere om i dette afsnit af Videnskab.dk’s podcast-serie ‘Mytisk’. En podcast om fortællinger og myter – sagn og sagaer – fra oldtiden. Læs mere: Oldtid for altidMedvirkende:  Vært og tilrettelægger: Frederik Guy Hoff Sonne, journalist  Gæst: Troels Pank Arbøll, lektor i assyriologi ved Københavns Universitet. Oplæser: Benjamin D’Souza Producer: Magnus Ringsborg Wallbohm  Redaktør: Benjamin D’Souza 

Franske Virginie har valgt ikke at have lønarbejde i næsten 20 år – helt frivilligt. Som en protest mod kapitalismen har hun forsørget sig selv og sin datter gennem byttearbejde og alternative måder at leve på. Men kan man føle sig værdig uden et lønnet job? Og hvor længe kan man leve helt uden for samfundets normer? I tredje afsnit af De (u)værdige møder vi Virginie, som sætter lighedstegn mellem værdighed og at leve i overensstemmelse med sine værdier. For hende er det vigtigere at være en god rollemodel for sin datter end at tjene penge.  Forsker Aurélie Gonnet har fulgt Virginie gennem et år og undersøgt, hvordan hendes værdighedsfølelse hænger sammen med hendes livsvalg. Gennem feltarbejde og sanseindtryk kommer vi tæt på en kvinde, der insisterer på at leve uden for samfundets normer – men som samtidig længes efter stabilitet. Forskningslederne Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen sætter Virginies valg i perspektiv og viser, hvordan vi alle – i større eller mindre grad – navigerer efter indre grænser for, hvilket arbejde der føles rigtigt og værdigt. Lyt med og find ud af, hvad Virginies historie kan lære os om værdighed og hvorfor vi arbejder i det moderne samfund.  Læs mere: Indigma https://videnskab.dk/serie/de-uvaerdige/ Medvirkende: Virginie*Gæster: Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen, Forskningsleder for Indigma, Roskilde Universitet Tilrettelæggelse: Aurélie Gonnet, gæsteforsker på Roskilde Universitet og Benjamin D’Souza, podcastredaktør Videnskab.dkProducer: Benjamin D’SouzaRedaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer*Forskerne og videnskab.dk er bekendt med deltagernes fulde navne, men de bliver ikke brugt i forskningsprojektet og derfor heller ikke i podcasten. Det er normalt at lave en delvis anonymisering af deltagerne i kvalitative studier, der berører følsomme emner og livshistorier.Optagelsernes formål er primært lavet til forskningen. De er efterfølgende blevet sat sammen til denne podcastserie for at formidle denne forskning. Serien er lavet i samarbejde med RUC og Veluxfonden og med støtte fra Carlsberg Mindelegat 

Carolyn er arbejdsløs, men har arvet et gammelt hus efter sine forældre. Huset giver hende økonomisk ro, og det hjælper hende med at bevare kontakten til familien og barndommens minder. Selvom Carolyn ikke har økonomisk brug for at have et arbejde, er det noget hun savner. Ph.d.-studerende Mark Joseph Connaughton (RUC) har i over et år fulgt Carolyn for at undersøge, hvordan (u)værdighed kommer til udtryk i hendes liv. Gennem optagelser fra hverdagen får vi et indblik i Carolyns livshistorie og kommer med ind i forskningens maskinrum. I denne episode besøger vi den 60-årige Carolyn i den amerikanske by North Adams. Hun bruger sin tid på frivilligt arbejde og på at rydde ud i husets gamle minder – aktiviteter, der giver hende anerkendelse, men som ikke helt kan erstatte følelsen af at være i et lønnet job. Carolyn kæmper med en ambivalens mellem stoltheden over at bevare familiens arv og længslen efter at skabe nye minder i sit liv. Undervejs hjælper forskningslederne Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen os med at forstå, hvordan værdighed ofte forbindes med traditionelt lønarbejde, og hvordan det kan være svært at finde en tilsvarende anerkendelse i andre aktiviteter. De sætter også fokus på, hvordan forskeren Mark Joseph Connaughtons tætte relation til Carolyn giver unikke indsigter, men også udfordringer, når man indgår i en forskningsrelation. Lyt med og find ud af, om Carolyn kan finde balancen mellem at holde fast i fortiden og se mod fremtiden. Læs mere:Indigma https://videnskab.dk/serie/de-uvaerdige/ Medvirkende: Carolyn*Gæster: Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen, forskningsledere for Indigma, Roskilde UniversitetTilrettelæggelse: Mark Joseph Connaughton, ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet og Benjamin D’Souza, podcastredaktør Videnskab.dkProducer: Magnus R. WallbohmRedaktør: Benjamin D’SouzaRedaktionschef: Malene Plank Sommer *Forskerne og videnskab.dk er bekendt med deltagernes fulde navne, men de bliver ikke brugt i forskningsprojektet og derfor heller ikke i podcasten. Det er normalt at lave en delvis anonymisering af deltagerne i kvalitative studier, der berører følsomme emner og livshistorier.Optagelsernes formål er primært lavet til forskningen. De er efterfølgende blevet sat sammen til denne podcastserie for at formidle denne forskning.  Serien er lavet i samarbejde med RUC og Veluxfonden og med støtte fra Carlsberg Mindelegat 

Da Majbritt bliver fritstillet fra sit job, bliver hun ramt af mere end bare arbejdsløshed. For som hun siger, så bekræfter hun de fordomme, mange har om Nakskov: at det er en by fyldt med folk, der ikke arbejder. Det gør særligt ondt, fordi hun selv kommer fra byen og ved, hvor meget stolthed der også findes her.  Ph.d.-studerende Maggie Müller (RUC) har fulgt Majbritt i over et år for at undersøge, hvordan (u)værdighed opleves igennem Majbritts arbejdsløshed og tilknytningen til nærmiljøet. Gennem optagelser fra hendes liv får vi et unikt indblik i Majbritts historie og kommer med ind i forskningens maskinrum. Undervejs hjælper forskningslederne Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen os med at forstå, hvordan værdighed ikke kun handler om økonomisk selvforsørgelse, men også om at blive set og anerkendt i sit nærmiljø.  Lyt med og oplev, hvordan Majbritt kæmper for ikke bare at være et tal i statistikken.  Læs mere: Indigma https://videnskab.dk/serie/de-uvaerdige/ Medvirkende: Majbritt og Jimmi*Gæster: Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen, forskningsledere for Indigma, Roskilde Universitet Tilrettelæggelse: Mark Joseph Connaughton, ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet og Benjamin D’Souza, podcastredaktør Videnskab.dkProducer: Magnus Ringsborg WallbohmRedaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer*Forskerne og videnskab.dk er bekendt med deltagernes fulde navne, men de bliver ikke brugt i forskningsprojektet og derfor heller ikke i podcasten. Det er normalt at lave en delvis anonymisering af deltagerne i kvalitative studier, der berører følsomme emner og livshistorier.Optagelsernes formål er primært lavet til forskningen. De er efterfølgende blevet sat sammen til denne podcastserie for at formidle denne forskning. Serien er lavet i samarbejde med RUC og Veluxfonden og med støtte fra Carlsberg Mindelegat 

Sarah er solomor til fem børn og tidligere ambulanceredder i den amerikanske by North Adams. Men da hun nægter at udføre en opgave, hun mener er ulovlig, bliver hun fyret – og må pludselig klare sig uden job i det rå amerikanske system.  I denne episode af De (u)værdige følger vi Sarahs kamp for retfærdighed og for en ny begyndelse. Gennem optagelser fra et års feltarbejde kommer vi tæt på Sarahs hverdag – og på den ph.d.-studerende Mark Joseph Connaughton, der har fulgt hende som led i forskningsprojektet Indigma.  Sarah nægter at give op. Hun anlægger sag mod sin tidligere arbejdsgiver og bruger vreden som drivkraft. Men hvorfor reagerer nogle med vrede, mens andre rammes af skam og selvbebrejdelse? Forskningslederne Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen hjælper os med at forstå, hvorfor nogle oplever modgang med skam og selvbebrejdelse, mens andre – som Sarah – vender modgangen udad til følelser af vrede og indignation.  Lyt med og find ud af, hvordan disse følelser er koblet til værdighed og hvordan det går med Sarahs kamp for retfærdighed.  Læs mere: Indigma https://videnskab.dk/serie/de-uvaerdige/ Medvirkende: Sarah*Gæster: Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen, forskningsledere for Indigma, Roskilde Universitet Tilrettelæggelse: Mark Joseph Connaughton, ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet og Benjamin D’Souza, podcastredaktør Videnskab.dkProducer: Magnus Ringsborg WallbohmRedaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer *Forskerne og videnskab.dk er bekendt med deltagernes fulde navne, men de bliver ikke brugt i forskningsprojektet og derfor heller ikke i podcasten. Det er normalt at lave en delvis anonymisering af deltagerne i kvalitative studier, der berører følsomme emner og livshistorier.Optagelsernes formål er primært lavet til forskningen. De er efterfølgende blevet sat sammen til denne podcastserie for at formidle denne forskning. Serien er lavet i samarbejde med RUC og Veluxfonden og med støtte fra Carlsberg Mindelegat 

Da Jimmi ikke længere kan arbejde på grund af smerter og gigt i det meste af kroppen, søger han om førtidspension. Men i stedet for hjælp møder han et system, der tvivler på, om han overhovedet er syg. En sagsbehandler siger, at problemet er, at Jimmi er “for tyk”. Ph.d.-studerende Maggie Müller (RUC) har i over et år fulgt Jimmi for at undersøge, hvordan (u)værdighed kommer til udtryk i hans liv. Gennem optagelser fra hverdagen får vi et indblik i Jimmis livshistorie og du kommer med ind i forskningens maskinrum.  I første episode af De (u)værdige følger vi Jimmi gennem hans årelange kamp mod jobcentret. Jimmi har altid fundet værdighed og stolthed i sin maskulinitet og styrke – men nu skal han bevise, at han er svag nok til at få hjælp. Det bliver en kamp, ikke kun for at bevise at han er syg, men også for at bevare sin værdighed, hvis systemet anerkender det.  Undervejs hjælper forskningslederne fra forskningsprojektet Indigma Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen os med at forstå, hvorfor systemet kan opleves både en kilde til værdighed og uværdighed. Derudover hjælper de os med at forstå, hvad vi alle kan lære om følelsen af (u)værdighed når individets behov møder systemets.   Lyt med og find ud af, om Jimmi vinder kampen om velfærdssystemets anerkendelse – og får tilkendt den førtidspension, som han kæmper for.  Læs mere: Indigma https://videnskab.dk/serie/de-uvaerdige/ Medvirkende: Jimmi og Majbritt*Gæster: Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen, forskningsledere for Indigma, Roskilde UniversitetTilrettelæggelse: Maggie Müller, ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet og Benjamin D’SouzaProducer: Benjamin D’SouzaRedaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer *Forskerne og videnskab.dk er bekendt med deltagernes fulde navne, men de bliver ikke brugt i forskningsprojektet og derfor heller ikke i podcasten. Det er normalt at lave en delvis anonymisering af deltagerne i kvalitative studier, der berører følsomme emner og livshistorier.Optagelsernes formål er primært lavet til forskningen. De er efterfølgende blevet sat sammen til denne podcastserie for at formidle denne forskning. Serien er lavet i samarbejde med RUC og Veluxfonden og med støtte fra Carlsberg Mindelegat 

Podcasten Hudlægens Bord går helt tæt på dit største og mest synlige organ, nemlig huden. Huden gemmer på mange mysterier, og det kan være fristende at konsultere Doktor Google i vores søgen efter svar. For hvorfor kommer dine solskader igen, og bliver de alle til hudkræft? Og virker HPV-vaccinen både på underlivskræft og kønsvorter? Hudlæge Iben Marie Miller og podcastredaktør Benjamin D’Souza interviewer gennem 12 episoder landets førende forskere og leverer den nyeste dermatologiske viden direkte til dine øregange.  Første afsnit udkommer d. 3/1 2025 og så kan du se frem til et nyt afsnit hver efterfølgende fredag.  Du kan allerede nu følge podcasten i din foretrukne podcast-app ved at søge på ‘Hudlægens Bord’, og hold øje med Videnskab.dk og vores sociale medier, så du ikke går glip af episoder, artikler og videoer fra Hudlægens Bord.  Læs mere: https://videnskab.dk/serie/hudlaegens-bord/  Research og tilrettelæggelse: Iben Miller Værter: Iben Miller og Benjamin D’Souza Producer: Magnus R. Wallbohm & Benjamin D’Souza Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer

Silvia Goldbaum Tarbin har brugt mere end 15 år af sit på liv dansk Holocaust-historie – især på de 470 jøder, der i oktober 1943 blev deporteret til ghettoen Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet.  Hun har interviewet 32 overlevende fanger og brugt tusindvis af timer på at grave deres vidnesbyrd frem. For arbejdet med de danske jøders hverdagsliv i Theresienstadt har Silvia Goldbaum Tarabini netop modtaget Kulturministeriets forskningspris, Julius Bomholt-prisen.  I hendes bog ‘Danske jøders liv og død i Theresienstadt’ bliver deres personlige historier fortalt for første gang nogensinde.  Nogle af dem kan du høre i denne podcast.  Du kan for eksempel høre om Jenny Simpson, som måtte lægge sine børn i seng tidligt, fordi ‘når de sov, kunne de ikke mærke sulten så meget’. Og om teenagepigen Ellen Oppenhejm, som byttede sig til sin første bh og hele livet igennem bar på mindet om den veninde, der mistede livet i et gaskammer.  Episoden er sponseret af og lavet på vegne af Kulturministeriets Forskningsudvalg.Medvirkende:  Silvia Goldbaum Tarabini, ph.d. og forsker ved Rigsarkivet samt forfatter til bogen ‘Danske jøders liv og død i Theresienstadt’. Vinder af Bomholt-prisen 2025. Vært, research og tilrettelæggelse: Anders Høeg LammersRedaktør: Benjamin Færge D’SouzaRedigering: Nana Elving Hansen Titelmelodi: Jais Baggestrøm Koch 

Hvad sker der, hvis vores plantearter og afgrøder en dag forsvinder? I en tid præget af klimaforandringer og truet biodiversitet er det et scenarie, vi bliver nødt til at tage alvorligt. Som en sikkerhedsforanstaltning er der blevet oprettet frøbanker rundt om i verden, som opbevarer backup-kopier af verdens frøsamlinger. Den største ligger på den norske ø Svalbard. Den kaldes også for ‘Dommedagsbanken’ og indeholder over 40% af verdens frøsamlinger omhyggeligt nedpakket og forseglet. Frøbanken er bygget i en gammel mine, hvor det naturlige kolde klima sikrer frøenes overlevelse uden behov for elektricitet. På en måde fungerer frøbanker som en slags ekstern harddisk – en backup for planetens biodiversitet. Så hvis en planteart uddør i naturen, har vi en chance for at genskabe den fra frøene i bankerne. Selvom vi i Danmark ikke har en national frøbank, har vi stadig områder, som har til formål at bevare dele af den botaniske verdensarv. Et af dem er Botanisk Have i København. Selvom den på ydersiden ligner en idyllisk park og er et populært udflugtsmål, er den meget mere end det. Den fungerer som et levende museum og et center for bevarelse af planter fra hele verden. I denne episode drager Plantejagten ud på deres sidste jagt for denne sæson. Her forsøger de at finde et Skæbnetræ, der gemmer sig blandt Botaniske Haves mange skatte, med hjælp fra Tonni Eilersen, leder af Botanisk Have. Derudover dykker de ned i historien om Dommedagsbanken sammen med lektor ved institut for plante- og miljøvidenskab KU, Christian Andreasen, der har arbejdet med frø fra frøbanken i Svalbard. Medvirkende: Tonni Eilersen, leder af Botanisk Have i København Christian Andreasen, lektor ved institut for plante- og miljøvidenskab på Københavns Universitet. Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af palmehuset og skæbne træet og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Producer: Magnus R. Wallbohm Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig

Når vi kommer tættere på planterne, kommer de også tættere på os – nogle gange så tæt, at de slår rødder i vores kultur som folkehistorier eller ordsprog. Du har måske hørt historien om ræven og de sure rønnebær. Ellers har du sikkert prøvet at jokke i spinaten eller måttet bide i det sure æble. Disse velkendte ordsprog og folkehistorier er eksempler på, hvordan naturen er vokset ind i vores sprog og har rodfæstet sig som en fast del af vores sproglige repertoire. Ordsprog holdes i live, fordi vi stadig hyppigt citerer dem, men det kræver, at de stadig er relevante for den verden, vi lever i. For eksempel findes der mange situationer, hvor udtrykket ‘æblet falder ikke langt fra stammen’ er aktuelt. Modsat findes der gamle udtryk, som har tabt deres aktualitet som ‘man skal ikke vende smågrise til byg’, der betyder, at man ikke skal vænne børn til at blive forkælet. Dette udtryk er mindre relevant i dag, da meget af det byg, vi dyrker, faktisk går til svinefoder, som kan forklare dets faldende popularitet. Måden, vi stadig kan spore disse sproglige perler, er gennem det store værk Ømålsordbogen, som samler vores sproglige kulturarv. På samme måde som Frilandsmuseets samlinger af bygninger og genstande fortæller Ømålsordbogen om det liv, særligt landbefolkningen levede i gamle dage.  I denne episode er Plantejagten taget til Sydhavnstippen i København for at finde rønnebær, som ifølge ræven skulle være ekstremt sure – men er det nu også rigtigt? Med sig har Emma og NC naturvejleder Kristoffer Skov, som skal hjælpe dem til at bruge rønnebærrene i det vilde køkken. Derudover bliver vi klogere på planternes forbindelse til vores sprog med hjælp fra Asgerd Gudiksen, som forsker i dialekter og ords opståen.  Medvirkende: Kristoffer Schou, naturvejleder og formidler i projektet VILD MAD.  Asgerd Gudiksen, lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af de måske sure rønnebær og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Producer: Magnus R. Wallbohm Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig

Når efteråret kommer, betyder det, at det bliver koldere og mørkere. Men der følger også en naturlig skønhed med sæsonskiftet. Skoven begynder at iklæde sig et flammende tæppe af rød, orange og gul. Og selvom man kan blive betaget af dette smukke fænomen, tjener det også et vigtigt formål, at træernes blade skifter farve og til sidst falder af. De farverige blade er en visuel påmindelse om, hvordan træerne forbereder sig på vinterens dvale. De fornemmer køligere temperaturer og kortere dage og begynder derfor at trække næringen ud af bladene og tilbage til rødderne og grenene. Det er denne proces, der giver bladene deres karakteristiske gul-røde nuancer. Årsagen til dette er, at det vil kræve for meget energi at holde på bladene med den begrænsede mængde sollys, træerne får om efteråret og vinteren. Derfor spilder træerne ikke ressourcer, men trækker næringen tilbage, før de slipper bladene. Næringen trækkes ud af bladene gennem en slags “motorveje,” som løber gennem dem. De fleste har nok set det, hvis de har holdt et blad op mod solen – de små strenge i bladene agerer som små tunneler, en slags floder, hvorigennem næringen kan løbe. I denne episode er Plantejagten taget ud i Gribskov i Nordsjælland for at finde blade i alle efterårets farver. Som en lille bonusjagt leder de også efter en helt særlig larve, som har evnen til at bremse træet i at trække næringen ud af bladene, så den i stedet kan mæske sig i næringen. Lyt med, og hør om Emma og NC lykkes med at jagte alle efterårets farver. Medvirkende: Hussam Hassan Nour Eldin Auis, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns UniversitetFølg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af de smukke efterårsfarver og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Producer: Magnus R. Wallbohm Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig

Stjerneforskeren Albert Sneppen tager os i denne Forskerne Formidler-podcast med på en rejse langt ud i rummet. Helt ud til et sort hul midt i vores egen galakse.  Det hedder Sagittarius A*, ligger 27.000 lysår væk og vejer ca. 4,3 millioner gange så meget som vores egen Sol.   På turen forklarer han den vilde astrofysik om sorte huller – de mystiske tomrum i universet, som spiser alt(!), der kommer i nærheden af dem.     Han fortæller blandt andet, hvordan der er sindssygt varmt omkring et sort hul, 1.000 gange varmere end Solens indre. Det er dét, der får stoffet omkring hullet til at lyse op. Men det ville også slå os ihjel, hvis vi kom tæt på det.  Heldigvis foregår denne rumrejse i tankerne og lydens univers – så læn dig tilbage og hør med, når Albert Sneppen kaster forskernes redaktør på Videnskab.dk, Anders Høeg Lammers, helt hen på kanten af det sorte hul – og måske også ind i den sorte intethed?  I podcasten kan du også blive klogere på: Hvordan tiden går i opløsning på kanten til det sorte hul Sorte hullers ‘spisevaner’ – herunder, hvad spaghetti-ficering er    Hvordan sorte huller vender fysikkens love på hovedet, så rum og tid bytter plads Vært: Anders Høeg LammersMedvirkende: Albert Sneppen, ph.d.-studerende på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet Redigering: Nana Elving Hansen og Magnus Wallbohm Lyddesign: Magnus Wallbohm Redaktør: Benjamin Færge D’Souza Albert Sneppen er aktuel men den nye bog ‘Sorte Huller – Jagten på universets smukke hemmeligheder’, som han har skrevet sammen med Jonas Kuld Rathje.   Forskerne Formidler er støttet af Lundbeckfonden. 

I gamle dage sagde man, at alt, hvad der står stille, er planter, og alt, hvad der bevæger sig, er dyr. Så simpelt opdelte man naturen i plante- og dyreriget. Men naturen er sjældent så sort/hvid. Svampe har nemlig vist at være en kategori for sig. Det skyldes flere ting. Blandt andet at svampe vokser og formerer sig anderledes end både dyr og planter, og modsat planter så indeholder svampe ketin, som også findes i skelettet hos insekter og krebsdyr.  Når du plukker en svamp fra jorden, er det faktisk ikke hele svampen du får, selvom det kan se sådan ud. Det, du plukker, er blot frugtlegemet – det svarer til at plukke et æble fra et æbletræ. Den del af svampen, der stikker op af jorden, er kun en lille del af et stort netværk af underjordiske celletråde, kaldet hyfer, som forbinder svampen med resten af skoven.  Gennem hyferne kan de vikle sig ind i træernes rødder og få gavn af deres evne til at lave fotosyntese. Til gengæld forsyner svampene træerne med vand og næringssalte. Derudover kan skovens planter faktisk kommunikere med hinanden via svampens celletråde. Derfor kan svampe ses som en slags LAN-kabel, der forbinder skovens planter og træer med hinanden og er afgørende for skovens velvære og overlevelse.  På denne plantejagt er kornet rettet mod skovens svampe, mere specifikt Karl Johan-svampen. En stor, fyldig svamp, som ligner en krydderbolle på oversiden med en tyk, solid stok og rør på undersiden.  Medvirkende: Jan Kjærgaard, naturvejleder ved Naturstyrelsen Søhøjlandet Hanne Nina Rasmussen, lektor emeritus, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet  Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Karl Johan-svampen og følg med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Producer: Magnus R. Wallbohm Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig

Hvad kan en forstenet og flere millioner år gammel aftegning af en plante fortælle os? Overraskende meget faktisk! For eksempel har et over 250 millioner år gammelt plantefossil afsløret, at kontinenterne på den sydlige halvkugle engang var forbundet. Et plantefossil ligner ved første øjekast blot en anden sten. Men kigger man ordentlig efter, kan man være heldig at finde et vindue til klodens historie. Plantefossiler er nemlig “tidsportaler”, hvorigennem forskere kan lære om gamle klimaer, økosystemer og planters evolutionære udvikling. Disse ældgamle fossiler gemmer sig i store klumper af døde alger, der blev aflejret i et 55 millioner år gammelt hav. Dengang trivedes algerne så godt, at de skabte iltsvind på havbunden. Iltsvindet betød, at fisk, fugle eller planter, der endte deres liv på havbunden, ikke blev nedbrudt, men i stedet indkapslet i lag af nedfaldne alger. Over millioner af år blev de komprimeret og omdannet til moler. Inde i moleret kan man finde aftryk af de fisk, fugle eller planter, der for mange millioner år siden sank til havets bund. Disse aftryk kan vi i dag grave frem i molergrave. En af dem ligger på Mors, hvor Plantejagten i denne episode drager ud til for at jagte et ægte plantefossil. Medvirkende: Henrik Madsen, Museumsinspektør ved Fossil- og Molermuseet Louise Isager Ahl, post.doc ved Statens Naturhistoriske Museum. Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af moleret og eksempler på fossiler som de gemmer på og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Producer: Magnus R. Wallbohm Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig

Du har sikkert prøvet at løbe en risiko før. Måske har du smidt alle brikkerne på sort eller satset hele baduljen på én hest. Eller måske er du én af dem, der ikke tør den slags? Men én, der tør, er den sjældne sommerfugl ensianblåfuglen. Den satser nemlig hele sin eksistens på én enkelt plante: Klokkeensian. Denne lille plante, der ikke når højere end til anklerne, er kendetegnet ved sine smukke blå blomsterskud. Derudover er den, som den eneste plante i verden, foderplante til ensianblåfuglen, hvis vej til at blive en sommerfugl er som taget ud af en spionfilm. Livet for sommerfuglen begynder med, at æggene lægges på ydersiden af klokkeensian, hvorefter de nyudklækkede larver straks begynder at spise af blomsten. Derefter lader larven sig falde ned på jorden. Her bruger den særlige duftsignaler til at narre nabo-myrerne til at tage sig af den i deres myretue, som var sommerfuglelarven en del af myreflokken.  Sommerfuglelarverne lever derefter i myretuen gennem deres puppestadie, som en slags trojansk hest, der infiltrerer fjendtligt territorium. Når ensianblåfuglen til sidst forvandles til en sommerfugl inde i myretuen, er den afsløret, og den skal hurtigt flygte, før den bliver opdaget, fanget og ædt.  Fordi klokkeensian og ensianblåfuglen er et af naturens unikke makkerpar, er denne episode en dobbeltjagt. For at opspore både blomsten og sommerfuglen er Emma og NC taget til Læsø. Det er nemlig det eneste sted udover den jyske vestkyst, hvor man kan finde klokkenensian. Lyt med i denne episode af Plantejagten for at høre, om Emma og NC finder klokkeensian, og om de også er så heldige at finde ensianblåfuglen.  Medvirkende: Stine Pagel Hansen, naturmedarbejder ved Læsø Kommune Thomas Pape, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum. Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af både klokkeensian og ensianblåfuglen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Producer: Magnus R. Wallbohm Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig

Ålegræs ser ved første øjekast ikke ud af meget. Men lad dig ikke narre af dens ydmyge ydre — ålegræs er en særdeles vigtig og unik plante.  Udover at være et genialt materiale til at tække tag med fordi det på grund af sit høje saltindhold ikke kan brænde, er ålegræs også helt afgørende for havets biodiversitet. Det fungerer som levested for et rigt dyreliv, og som den eneste blomsterplante lever den hele sit liv under vandet, hvilket betyder, at bestøvningen også foregår under vandet. Ålegræs kan beskrives som en slags ‘undervandsskov,’ da det kan hjælpe med at lagre CO2 og samtidig spiller en vigtig rolle for biodiversiteten og stabilitet på havbunden.  I denne episode drager Emma og NC til Læsø for at mødes med tængemand Henning Johansen, der holder liv i øens århundredgamle håndværkstradition ved at bruge ålegræs som tagdække. De besøger et hus med ålegræstag og jager frisk ålegræs i havet. Emma og NC taler også med Kasper Elgetti Brodersen fra Roskilde Universitet om, hvorfor han mener, ålegræs er Danmarks vigtigste havplante.  Medvirkende: Henning Johansen, uddannet tække- og tængemand. Kasper Elgetti Brodersen, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.  Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af ålegræs og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Producer: Magnus R. Wallbohm Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig

Vidste du, at den birkes du har siddende mellem tænder, efter at have spist et lækkert rundstykke, er dannet nede i frøkapslerne fra en opiumsvalmue? Den selvsamme plante, der danner det famøse giftstof opium. Et stof der både har spillet en central rolle i lægevidenskabens udvikling, men også i antallet af misbrugere verden over, som særligt ses i USA. Vi kender det fra blandt andet heroin, morfin og opioider som tramadol. Disse potente og verdensberømte stoffer har alle sine rødder fra opiumsvalmuen. Men da den er en stationær plante, der ikke kan flygte nogen steder hen, når der er fare på færde, har den i stedet udviklet opium som et kemisk forsvar. En kemi, der i tidens løb er blevet kraftigere i takt med, at opiumvalmuens fjender selv har fundet på nye måder at spise dens lækre frø. Opium er dermed resultatet af en form for kemisk våbenkapløb.  Selvom vi ikke går rundt og tygger på opiumsvalmuer for at stille vores sult, påvirker stoffet også mennesker kraftigt, fordi vores nervesystem har receptorer, der reagerer på samme måde som de dyr, der forsøger at spise planten. Faktisk har mennesket siden tidernes morgen været dygtig til at finde planter med berusende og helbredende egenskaber.  I denne episode bliver Emma og NC sendt på en oplysningsmission af deres redaktør. Sammen med Videnskab.dks hjernepodcast Brainstorm, skal de finde videnskabelige svar på opiumvalmuens hemmeligheder og hvad opioider egentlig gør ved hjernen. Så lyt med, og hør om Emma, NC og resten af Videnskab.dks podcastversion af The Avengers lykkes med deres mission. For at få den fulde fortælling, kan du efterfølgende høre Brainstorm-afsnittet. Du finder et link til den podcast længere nede.   Hvis du selv lider af et opioidmisbrug, eller kender en der gør, kan du få hjælp af din egen læge eller din kommune, som kan hjælpe dig videre. Du kan også læse mere på Sundshedstyrelsens hjemmeside altomstoffer.dk. Medvirkende: Birger Lindberg Møller, professor i plantebiokemi på Københavns Universitet.  Anne Sophie Thingsted, Journalist og vært på Brainstorm, Videnskab.dk Nana Elving Hansen, journalist og vært på Brainstorm, Videnskab.dk Benjamin Færge D’Souza, podcastredaktør, Videnskab.dk  Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af opiumsvalmuen og følg med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Læs mere:  Altomstoffer.dk Lyt til Brainstorms episode om Opiums effekt på hjernen her Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Producer: Magnus R. Wallbohm Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig

Forestil dig, at du kommer svømmende gennem et vandhul, fredeligt og helt i din egen verden. Pludselig bliver du suget væk fra din planlagte rute, med en acceleration der er flere hundrede gange større end den, astronauter oplever, når en rumraket løfter dem ud i rummet. Forsvarsløst bliver du buret inde i en fælde for dernæst at blive spist.  Denne uhyggelige skæbne risikerer vandlopper og andre små ferskvandsdyr, hvis de er uheldige at komme for tæt på den glubske kødædende plante blærerod.  I dette afsnit af Plantejagten er vi på tur med Alexander von Wallfeld, der har ført sin hobby, kødædende planter, videre end de fleste og driver hjemmesidenkødædendeplanter.dk, hvor han har samlet en imponerende mængde viden om alle de spændende arter.  I studiet har vi besøg af professor i ferskvandsbiologi Kaj Sand-Jensen fra Københavns Universitet, der fortæller om, hvordan fælderne virker og den kødædende livsstil, som giver blæreroden en fordel i næringsfattige omgivelser. Lyt med og hør om Emmas og NC’s tæer, slipper levende fra blæreroden!  Medvirkende: Alexander von Wallfeld, læge og indehaver af kødædendeplanter.dk,  Kaj Sand-Jensen, professor i ferskvandsbiologi, KU Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af blæreroden og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Læs mere: kødædendeplanter.dk Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Producer: Benjamin D’Souza Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig

I naturen gælder alle tricks. Ét trick er at udgive sig for at være noget andet end man egentlig er. Fænomenet ’mimicry’ (at efterligne) finder vi mange steder i planteriget, og selv vi mennesker er blevet snydt, når naturen klæder sig ud.  Et eksempel på planter, der benytter sig af mimicry, er orkidéen flueblomst. Flueblomst er ikke ude på at skræmme fjender væk, men derimod lokke hanhvepse til. Orkidéens blomster ligner en hungravehveps, og de dufter tilmed også af hunhveps. Snydt af denne lokkende blomst vil gravehvepsen forsøge at parre sig med, hvad der viser sig at være en blomst. Det kan føre til en befrugtning af naboorkidéen, når hvepsen går i fælden på næste plante. Med sådan snedighed får flueblomst altså spredt sit pollen.  I dette afsnit går Emma og NC på jagt efter flueblomsten. Det er en af de mere svære jagter, for flueblomst findes kun ét eneste sted i Danmark. Det er på Midtsjælland i Allindelille Fredskov og i området omkring. Lyt med, og hør om de finder den og få svaret på, hvad Emma og NC selv ville ligne, hvis de kunne lave mimicry. Medvirkende: Ida Hartvig, adjunkt, sektion for hologenomik, Københavns Universitet  Thomas J. Simonsen, seniorforsker i entomologi, Naturhistorisk Museum, Aarhus Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af hunhvepsen – nårh nej, flueblomsten! – og følg med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.  Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Producer: Benjamin D’Souza Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig

Tænk, hvis du kunne leve af sollys. Bare sidde og hygge dig mens solens stråler omsættes til energi i din krop. Det kan planter. Men det er der også ét dyr, der kan, og det bor lige under vandoverfladen i de danske fjorde: Fløjlssneglen.  I denne episode af plantejagten tager vi på dykkertur ved Munkholmbroen i bunden af Isefjorden sammen med undervandsfotograf Jette Egtved. Vi er på jagt efter fløjlssneglen og hemmeligheden bag, hvordan det lykkes den at leve af lys.   Fløjlssneglen er ikke født med sin unikke evne til at leve af sollys, men snupper den på snedig vis fra de alger, den spiser. Inde i algernes celler findes små ’solkraftværker’ kaldet grønkorn, hvor fotosyntesen sker. Det er algernes grønkorn, fløjlssneglen og dens kumpaner i havsnegle-ordenen Sacoglossa, som en bande helt unikke mestertyve, har lært at stjæle. Kom med på dykkertur og hør, om det lykkes Emma og NC at finde fløjlssneglen og om man overhovedet kan lave en podcast, der foregår under vandet? Medvirkende: Jette Egtved, undervandsfotograf Kathe Rose Jensen fra Statens Naturhistoriske Museum Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af fløjlssneglen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Læs mere: Jette Egtved instagram  Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Producer: Benjamin D’Souza Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig