I denne særudgave af Radio Information taler Informations skarpe valgpanel om nogle af de emner, som vi tror og håber bliver en del af valgkampen. Og om den kyniske timing i valgudskrivelsen. — Vi skal stemme den 24. marts, og Informations valgpanel, som i denne uge består af journalist Laura Friis Wang, journalistisk chefredaktør Anton Geist og ansvarshavende chefredaktør Rune Lykkeberg, kommer med deres bud på de store temaer i valgkampen. Truslen fra USA og Donald Trump er stor, og Rune Lykkeberg efterlyser klare svar fra de politiske partier på, hvordan vi bliver uafhængige af USA og genvinder vores digitale, efterretningsmæssige, militære og politiske selvbestemmelse. Og så efterlyser han et modspil fra venstrefløjen til den etablerede sandhed om den militære oprustning som svaret på alle udfordringerne. Da Mette Frederiksen torsdag udskrev valget, sagde hun, at Socialdemokratiet går til valg på at indføre en formueskat på 0,5 procent, som rammer de allerrigeste i landet. Tidligere på ugen foreslog Enhedslisten en formueskat, og i et interview her i Information siger Pia Olsen Dyhr, at også SF går til valg på en formueskat, som skal udligne uligheden. Moderaterne og Venstre er kritiske – og skattepolitikken ser ud til at udgøre en klar politisk skillelinje i valgkampen. En skillelinje på venstrefløjen kan meget vel blive den, som handler om arbejde over for fritid. Socialdemokratiet har med SVM-regeringen haft stort fokus på arbejdsudbuddet, som Mette Frederiksen i 2023 kaldte den »ny valuta«. SF ønsker at give danskerne mere fritid og går til valg på at genindføre Store Bededag såvel som fjumreåret og forlænge barselsorloven med en måned – og det er noget, der sagtens kan være stemmer i. Klimaet glemmer vi naturligvis ikke, selvom statsministeren ikke nævnte det i sin tale. Det er ikke så meget co2-udledningen, som det er de nære, miljømæssige spørgsmål – i form af rent drikkevand og rene fjorde og dyrevelfærden i de danske stalde, som har vist sig at give genlyd i befolkningen.  Endelig får Anton Geist lov til at rase ud over den kyniske timing i valgudskrivelsen, som fandt sted få minutter efter at Folketinget havde hastebehandlet den fødevarecheck, som deler unødvendige, skattefri gaver ud til en stor del af danskerne. I denne uge er det gratis at lytte til valgpanelet, men fremover vil kun et uddrag af paneldebatten være en del af Radio Information. Hvis du ønsker at få hele baduljen – og adgang til Informations daglige valgpodcast Information går til valg, samt talrige artikler, analyser, kommentarer og ledere om valget, så skal du være abonnent på Information. Du kan få en måned gratis lige her https://mit.information.dk/tilbud.

I ugens Radio Information skriver vi SVM’s politiske testamente. Vi anmelder også Gisèle Pelicots stærke selvbiografi, og så fortæller vi om en 20-årig kvinde, der har taget kampen op mod verdens største techgiganter. — Mens valgtrommerne buldrer, rykker slutdatoen for den udskældte midterregering stadig nærmere. Ambitionen var, at midten skulle kunne det, blokkene ikke magtede: tage de upopulære beslutninger. Flytte de tunge brikker, som ingen andre turde røre. Erfaringen har vist noget andet. De vidtgående reformer, som SVM-partierne lovede hinanden ved magtovertagelsen – og som Lars Løkke Rasmussen (M) siden har presset på for – er aldrig blevet til virkelighed. Lars Trier Mogensen skriver nekrolog over midterregeringens ambitioner, der smuldrede undervejs.  Gennem næsten ti år blev Gisèle Pelicot bedøvet og systematisk udsat for brutale seksuelle overgreb i sit eget hjem – alt sammen orkestreret og filmet af hendes mand. Senere, under retssagen i 2024, blev hun et verdenskendt feministisk ikon, da hun insisterede på fuld åbenhed med budskabet: »Skammen skal skifte side.« Nu er hendes selvbiografi udkommet, og Bodil Skovgaard Nielsen har sovet dårligt i tre dage for at kunne anmelde den for os.  Er sociale medier som Instagram og TikTok bevidst designet til at gøre unge brugere afhængige? Og kan de stilles til regnskab for deres psykologiske skadevirkninger? Det er lige nu omdrejningspunktet for en spektakulær retssag i Californien, hvor en 20-årig kvinde har taget kampen op mod nogle af verdens største techgiganter. Louise Schou Drivsholm fortæller om retssagen – og hvad vi egentlig ved om sociale mediers påvirkning af børn og unges trivsel. 

Hvad skal der til, hvis Europa skal kunne forsvare sig selv uden hjælp fra USA? Det giver vi et bud på i ugens Radio Information, hvor vi også fortæller den utrolige historie om to holocaustoverleveres indflydelse på den internationale retsorden – og så anmelder vi Wuthering Heights. — Vil USA være der for os, hvis Europa skulle blive angrebet? Og kan vi forsvare os selv, hvis ikke? Det er de ubekvemme spørgsmål, som udgør bagtæppet for weekendens sikkerhedskonference i München. Niklas Hessel har set nærmere på, hvad der konkret skal til, hvis Europa skal vikle sig ud af sin afhængighed af USA og blive i stand til at tage vare på sin egen sikkerhed. Det bliver dyrt og besværligt, men det er ikke umuligt, hvis altså viljen og sammenholdet er der.  Har Israel begået folkedrab? Eller forbrydelser mod menneskeheden? Debatten raser for tiden blandt eksperter og lægfolk. Og vil man for alvor forstå diskussionen, er den utrolige historie om ophavsmændene til de to begreber et godt sted at starte. Hersch Lauterpacht og Raphael Lemkin var begge store juridiske begavelser fra det 20. århundrede, de var begge jøder, og de undslap begge Holocaust. Men de kom op med hvert deres forskellige begreb til at indfange grusomhederne – rent juridisk. Anton Geist har været en tur i de historiske arkiver for at fortælle hele historien bag den aktuelle debat. Og efter al den død og ødelæggelse, har vi vist brug for noget kærlighed – og så er det jo heldigt, at Lone Nikolajsen har været i biografen og se Emerald Fennells nye filmatisering af Wuthering Heights – Stormfulde højder – der netop har fået premiere lige op til Valentinsdag. Et tematisk tyndt, men visuelt overvældende drama med silende regn og indestængt liderlighed i lange baner, lyder dommen. Lone uddyber sidst i programmet.  

Ugens Radio Information handler om Epstein-filernes nedslående indblik i magtelitens gustne netværk. Men vi uddeler også karakterer til Socialdemokraternes nye folkeskoleudspil og taler om vinterens bedste sange i anledning af snestormen derude. — Siden det amerikanske justitsministerium i sidste uge frigav tre millioner dokumenter, 180.000 billeder og 2.000 videoer fra den afdøde milliardær Jeffrey Epsteins arkiv, er bukserne blevet trukket ned på både kendte og kongelige, og en moralsk korrumperet magtelite er blevet udstillet og offentligt ydmyget. Men hvad kan vi lære af det nedslående indblik i magtens gustne netværk? Det har Rune Lykkeberg et bud på.  Der skal være lavere til loftet i den danske folkeskole. I hvert fald lavere til klasseloftet. Det mener Socialdemokratiet, som onsdag lancerede deres nye politiske udspil, Lilleskolen, der i sin essens går ud på at indføre et klasseloft på 14 elever i indskolingen fra 0.-3. klasse. Det skal blandt andet ske ved at uddanne flere lærere og bygge nye klasselokaler. Med forslaget har partiet muligvis fundet den magiske formel, der skal sikre Mette Frederiksen en tredje periode efter det kommende folketingsvalg. Men vil det nye klasseloft også løse de udfordringer, folkeskolen står med i dag? Det taler vi med Louise Schou Drivsholm om. Det er hvidt herude, minusgrader, kølig blæst og is på søerne, snestormen er kommet til Danmark, og selv om der er rigeligt af problemer i verden at tage sig af, så skal man også nogle gange bare tage sig tid til at sætte sig med noget varmt i koppen, lægge et lille slumretæppe om fødderne og så måske nyde nogle af de mange smukke sange om frost, blæst og sne, vi har. Det gør vi så med Kristian Villesen, sidst i programmet.

I ugens Radio Information afslører vi hidtil ukendt viden om Lars Findsen-sagen. Vi tegner også et portræt af hjernen bag de stadig mere brutale deportationer i USA, og så anmelder vi en hjerteskærende dokumentar om den femårige palæstinensiske pige Hind Rajabs alt for korte liv. — Ved et hidtil mørklagt retsmøde i 2022 erkendte Lars Findsen, at han havde bekræftet kabelsamarbejdet med USA over for to journalister. Det fremgår af en aktindsigt, Information har fået i retsbogen, hvis indhold hidtil har været ukendt for offentligheden, fordi retsmødet foregik bag dobbelt lukkede døre. Anton Geist og Sebastian Gjerding fortæller, hvad den afsløring betyder for vores forståelse af sagen – og så runder vi selve kabelsamarbejdet, der med USA’s nye uforudsigelige kurs fremstår i et noget andet lys nu, end da aftalen blev indgået. Drabene på to tilsyneladende uskyldige mennesker i Minneapolis, USA, har udløst sorg og bølger af vrede protester over metoderne i Trumps immigrationspolitik. Mathias Sindberg udlægger den voksende modstand mod de maskerede ICE-agenter og grænsebetjente og tegner et portræt af hjernen bag den stadig mere brutale udvisningspolitik, vicestabschef i Det Hvide Hus Stephen Miller – eller som Vanity Fair tidligere har omtalt ham: ’Mørkets engel’.  Og endelig skal det handle om hybriddokumentaren Hind Rajabs stemme, der er bygget op om et autentisk opkald til alarmcentralen i Ramallah i januar 2024. På lydklippet hører man den femårige palæstinensiske pige Hind Rajab, fanget i Gaza i en bil under beskydning fra det israelske militær. Bilens seks øvrige passagerer, alle familiemedlemmer, er allerede skudt og dræbt, og mens nødhjælpsarbejderne taler pigen til ro, forsøger de at få en ambulance frem til hende. Men ambulancen når aldrig frem. “Et uomgængeligt mesterværk,” siger vores anmelder Lone Nikolajsen om filmen, som vi taler om sidst i programmet.

Hvordan skal Europa forholde sig til USA, når der tilsyneladende ikke er en rationel aktør at forhandle med, og alt kan ændre sig på en formiddag? Det diskuterer vi med Anton Geist, Mathias Sindberg og Laura Friis Wang i denne særudgave af Radio Information. — Konflikten mellem Europa og USA over Grønland blev tilføjet endnu et dramatisk – og forvirrende kapitel – i ugens løb. Først truede Trump med straftold, hvis ikke han fik Grønland. Siden kunne han i Davos berolige verden om, at straftolden nu var sat på standby, og at han i øvrigt heller ikke ville bruge militærmagt til at erobre ’det store stykke is’, som han konsekvent omtalte Grønland.  “Det er nok den største erklæring, jeg har fremsat, fordi folk troede, jeg ville bruge magt. Jeg behøver ikke at bruge magt. Jeg ønsker ikke at bruge magt. Jeg vil ikke bruge magt,” forsikrede Trump. Men dermed er konflikten så langt fra løst. Trump ønsker nu at forhandle en såkaldt ’rammeaftale’ om Grønland, der ifølge præsidenten vil være ’god for alle’, men det er fortsat uklart, om det i hans øjne forudsætter et ejerskab, eller om mindre nu kan gøre det. »Dagen sluttede bedre end den startede,« konstaterede Lars Løkke Rasmussen onsdag med en formulering, der vel kandiderer til at være århundredets diplomatiske underdrivelse.  Torsdag aften mødtes synligt lettede europæiske stats- og regeringschefer til topmøde i Bruxelles med bevidstheden om, at presset måske nok er aftaget – men at Europa stadig står over for det samme spørgsmål: Hvordan skal vi forholde os til USA, når der tilsyneladende ikke er en rationel aktør at forhandle med, og alt kan ændre sig på en formiddag?  Dét og meget mere taler vi om i denne særudgave af Radio Information, hvor jeg har besøg af journalist Mathias Sindberg, journalist Laura Friis Wang og journalistisk chefredaktør Anton Geist.

I ugens Radio Information taler vi både om den tilspidsede konflikt med USA, den blodige opstand i Iran, en ny dokumentarfilm om George Orwell – og så er Cavlingprisen igen kommet hjem til Information. — En knytnævehilsen og en lettelsens smøg blev billedet på ugens skæbnemøde mellem kongeriget Danmark og USA, der gik så godt, som man realistisk kunne have håbet. Lars Løkke Rasmussen og Vivian Motzfeldt undgik Zelensky-agtige scener ved mødet med JD Vance og Marco Rubio, men uenighederne består, det amerikanske synspunkt er intakt og konflikten er langt fra løst. Så hvad gør Danmark herfra? Lars Trier Mogensen analyserer. I Iran vokser den folkelige opstand mod det forhadte regime dag for dag. Mindst 2.500 iranere formodes at have mistet livet, og flere end 10.000 menes arresteret, siden demonstrationerne begyndte d. 28. december. Samtidig truer Trump med en militær intervention, der kan hamre det sidste søm i ayatollahernes ligkiste. Men hvem skal så tage over? Rune Lykkeberg udlægger perspektiverne i et muligt iransk regimeskifte.  Hvis man i løbet af det seneste år har siddet foran sit tv og stirret vantro ind i en nyhedsstrøm præget af fake news og autoritære strømninger, har man muligvis også undervejs nået at tænke: ’Det er jo helt orwellsk!’ Nu har den anerkendte instruktør Raoul Peck så i en ny dokumentarfilm sat sig for at vise, præcis hvor profetisk George Orwell faktisk var. Anita Brask Rasmussen har anmeldt filmen, der overbeviser om forfatterens skarpsindighed, men ikke nødvendigvis om instruktørens. Og endelig kigger avisens to nykårede Cavling-prisvindere, Lasse Skou Andersen og Sebastian Gjerding, forbi. For ja, de tog den sgu, landets fineste journalistpris, for – sammen med kolleger fra Danwatch – at have afsløret, hvordan dansk militært udstyr er endt i Israel og blevet brugt i bombningen af Gaza. De fortæller om deres nu prisvindende arbejde sidst i programmet.

Vil USA tage Grønland med magt? Hvilke scenarier kan man forestille sig? Og hvad kan Danmark stille op? Alt det forsøger vi at pakke ud i denne særudgave af Radio Information med chefredaktør Rune Lykkeberg og politisk analytiker Lars Trier Mogensen. — Danmark står midt i den værste udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig, og i de her dage udvikler konflikten med USA sig nærmest time for time. I et interview med CNN’s Jake Tapper slog Trumps vicestabschef Stephen Miller i ugens løb fast, at det er »USA’s regerings formelle holdning, at Grønland bør være en del af USA«  – og så tilføjede han:  »Vi lever i en verden, i den virkelige verden, der styres af styrke, der styres af magt«. Siden har den danske regering haft travlt med at indhente solidaritetserklæringer til sit retsmæssige krav på Grønland fra de største europæiske NATO-lande.  Men med USA’s spektakulære angreb i Venezuela natten til lørdag, spørger mange nu sig selv, om den gamle verdensorden – baseret på fælles regler og aftaler – overhovedet gælder mere. Eller om vi, med Millers ord, lever i en verden, hvor magten styrer.  »Jeg tror, at præsidenten vil gå så langt, som der skal til, for at det lykkes,« gentog USA’s vicepræsident, JD Vance over for Fox News natten til torsdag, hvor han samtidig langede kraftigt ud efter Danmarks sikkerhedsmæssige håndtering af Grønland. Men hvad betyder det alt sammen? Vil USA tage Grønland med magt? Hvilke andre veje kan man forestille sig? Hvad kan Danmark stille op? Har amerikanerne en sag? Og hvad kan grønlænderne få ud af det? Alt det forsøger vi at pakke ud i denne særudgave af Radio Information sammen med chefredaktør Rune Lykkeberg og politisk analytiker Lars Trier Mogensen.

I denne særlige nytårsudgave af Radio Information gør Rune Lykkeberg status på året, der gik i både indland og udland og dét der udefinerbare sted mellem himmel og jord, hvor åndeligheden råder — Det har været et vildt år i verden.  Et år hvor den gamle verdensorden smuldrede og konturerne af en ny kiggede frem. Et år med krig og fred og den mellemting, vi lærte at kalde en hybrid. Et år med droner og oprustning, med Gaza og Ukraine, med stigende temperaturer og dalende momentum for klimaet. Et år, hvor det for alvor gik op for Europa, at vi er alene hjemme, og at vi ikke kan regne med USA. Et år, hvor Trump gjorde krav på Grønland – og vi ad omveje blev konfronteret ikke bare med vores eget blik på grønlænderne, men også med grønlændernes blik på os. Et år med kommunalvalg, med pavevalg og med personlige valg som ’bør jeg måske preppe andet og mere end en dåse confit de canard og en god flaske hvidvin?’ I denne særlige nytårsspecial af Radio Information kommer vi ind på det hele, når Rune Lykkeberg gør status på året, der gik i både indland og udland og dét der udefinerbare sted mellem himmel og jord, hvor åndeligheden råder.   

Hvad gør man, når den største trussel mod vores værdier er USA, som vi også er totalt afhængige af og ikke klar til at bryde med? Det taler Rune Lykkeberg og Lars Løkke Rasmussen om i denne særudgave af Radio Information, hvor de sammen gør status på Danmark i den nye verden — Alt det, vi stolede på som forsikringer og alliancer i verden, blev rystet i 2025. Og hele den internationale orden, som i over et halvt århundrede har leveret sikkerhed, frihed og betingelser for en spektakulær dansk global forretningsmodel, blev definitivt knust af Trump. I denne julespecial gør Rune Lykkeberg og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) status på de udfordringer, som Danmark og Europa står i efter et år med Donald Trump. Løkke er ikke inviteret til samtalen som magthaver, der skal drages til ansvar og konfronteres. Han er derimod inviteret til midlertidigt at overtage den plads i vores podcast Lykkeberg & Corydon, som blev ledig, efter sidstnævnte blev generaldirektør for Danmarks Radio. Det betyder også, at han som analytiker skal besvare de obligatoriske spørgsmål i showet. Han og Lykkeberg giver en karakter fra 1 til 10 over, hvor alvorlig de mener verdenssituationen er for Danmark. 1 svarer til de fredeligste tider, 10 svarer til Anden Verdenskrig. De leverer også begge en såkaldt »forced ranking«, en rangliste over de tre ting, som de vil huske det vanvittige år 2025 for. Løkke siger, at han svinger mellem karakteren 7 og 8 om verdenssituationen. I denne uge giver han 7. Rune Lykkeberg 7.5.  Lyt til hele samtalen her. 

I ugens Radio Information sætter vi os om et fiktivt julebord og taler om ytringsfrihedens vilkår i Europa, om Informations nu Cavling-nominerede F-35-serie og om August Strindbergs notoriske kvindehad – ikke mindst til maleren Sofie Holten — Hvad har den tidligere britiske fodboldspiller Joey Barton til fælles med den folkekære irske forfatter Sally Rooney? Svar: De er begge ramt af de stadigt mere snævre rammer for ytringsfrihed i Storbritannien.  Barton modtog for nylig en dom på seks måneders betinget fængsel, 200 timers samfundstjeneste og i alt cirka 200.000 pund for sine antifeministiske og anstødelige kommentarer på nettet om en kvindelig fodboldkommentator. Og Sally Rooney risikerer at blive anholdt, hvis hun lander i Storbritannien, fordi hun vil donere penge til Palestine Action, der arrangerer demonstrationer, laver blokader og opfordrer til civil ulydighed.  Også i Tyskland bliver tusindvis af mennesker retsforfulgt på grund af ytringer på internettet. Og i Danmark har vi de seneste år haft en række sager om såkaldt »billigelse af terror«. Så har den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, ret, når han siger, at Europa har et problem med ytringsfriheden? Mathias Sindberg udlægger sagen. Den 9. januar bliver Danmarks fineste journalistpris, Cavling-prisen, uddelt, og Information er igen i år blandt de nominerede. Sammen med journalister fra DanWatch har Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen afdækket, hvordan dansk militært udstyr er endt i Israel og blevet brugt til at bombe i Gaza – på trods af de vedvarende anklager om Israels krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. De to kigger forbi og fortæller om deres nu prisnominerede projekt. Vi får også besøg af Lone Nikolajsen og Peter Nielsen, som begge bidrager til årets julekalender, Bordplanen. Her fortæller skiftende journalister om en kendt person – levende eller død – som de gerne ville sidde ved siden af til et middagsselskab. Nu er der imidlertid sket det, at Lone har inviteret en notorisk kvindehader, August Strindberg, til bords, som har et personligt mellemværende med Peters borddame, Sofie Holten – så nu er der lagt op til skandale ved årets fiktive julebord. Hør, hvad det alt sammen går ud på – og få rigelige mængder sladder fra den fælles kulturhistorie.

I ugens Radio Information ser vi nærmere på et udlændingepolitisk strammerkapløb, der har varet siden årtusindskiftet. Vi går på jagt efter en etisk flæskesteg til jul og ser tilbage på et popkulturelt år præget af vrede som lokkemad — Med mindre end et år til næste folketingsvalg er der for alvor gået overbudspolitik i udlændingeområdet – senest med Venstres ønske om at trække Danmark ud af statsborgerretskonventionen. Journalistisk chefredaktør Anton Geist har fulgt dansk udlændingepolitik i årevis og leverer det store overblik over et strammerkapløb, som har stået på siden årtusindskiftet, og hvor remigration og statsborgerret blot er den foreløbige og logiske kulmination. Begge dele, siger han, bygger på den præmis, at nogle af de mennesker, der er kommet udefra, aldrig kan blive rigtige danskere – heller ikke selv om de får dansk statsborgerskab. Efter at have set TV2-dokumentaren om mishandlede grise er journalist Natalie Barrington Rosendahl gået på jagt efter en ’etisk’ flæskesteg til jul. Men findes sådan en overhovedet? Hvornår kan man tale om, at en gris har haft et værdigt liv? Og er hendes egen familie villig til at betale prisen? Hør, hvor hendes søgen førte hen – og hvad hun lærte undervejs – senere i programmet. Og endelig skal vi også nå en lille årskavalkade fra kulturens verden. ’Rage bait’ var nemlig ikke bare årets ord, det var også årets æstetiske strategi, mener Bodil Skovgaard Nielsen, som ser tilbage på et popkulturelt 2025, der leverede madding til raseriet og tirrede den latente vrede, men som i øvrigt ikke bidrog med meget andet mindeværdigt. 

I ugens Radio Information taler vi om Netanyahus anmodning om at blive benådet, om konsekvenserne af den enorme danske svineproduktion, og om hvordan man bedst begår sig i moderne tider — Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har anmodet landets præsident, Isaac Herzog, om at blive benådet for forbrydelser, som han endnu ikke er dømt for, og som han heller ikke erkender sig skyldig i. Set i lyset af de krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, han står anklaget for af Den Internationale Straffedomstol, kan et anklageskrift om bedrageri og bestikkelse måske synes ubetydeligt. Men en benådning af Netanyahu vil være endnu et led i nedbrydningen af den israelske retsstat, mener Anton Geist, der udlægger hele den barokke sag. Endnu engang har en tv-dokumentar konfronteret os med vilkårene for de over 40 millioner grise, som hvert år bliver født i Danmark. Og endnu engang har landbrugstoppen – med hjælp fra Venstre – ihærdigt forsøgt at aflede opmærksomheden fra de elendige forhold i staldene. Marie Sæhl, der selv har skrevet indgående om emnet, fortæller om bagsiderne af den enorme danske svineproduktion, der ikke alene har problemer med dyrevelfærden, men som også bidrager til kilometervis af sojaørkener i Amazonas. Spørgsmålet er, om vi overhovedet er villige til at betale for en forandring, der batter. Måske du også går og føler det? Verden er i skred i alle retninger, og der synes ikke længere at være nogen, der tror på det, vi engang kaldte samfundets spilleregler. Men det har Informations etikette-medarbejder Lasse Lavrsen sat sig for at ændre på. I en ny serie, ’Sådan begår man sig i moderne tider’, forsøger han at definere et moderne dekorum for en verden, der føles, som om den er ved at falde fra hinanden. En slags Emma Gad for 2020’erne, kunne man sige. Hør ham dele ud af sine gode råd – og forklare projektets berettigelse – sidst i programmet.

I ugens Radio Information går vi bag om kulisserne på den seneste uges forhandlinger om fred i Ukraine, der har været én stor teaterforestilling til ære for Trump. Men vi skal også nå at runde retssagen mod forfatteren Thomas Boberg og den sande historie om et ikonisk fotografi — Siden amerikanerne i sidste uge forsøgte at presse Kyiv til at acceptere en fredsaftale, der mest af alt lignede en opskrift på ukrainsk overgivelse, har der udspillet sig en teaterforestilling for øjnene af hele verden. En forestilling, som alle aktører – både russerne, europæerne og ukrainerne – opfører til ære for Donald Trump i et forsøg overbevise ham om, at de i hvert fald ikke står i vejen for hans fred. Europakorrespondent Martin Gøttske har talt med flere centrale ukrainske politikere, og udlægger hvad man tænker om det diplomatiske spil set fra Kyiv. Hvor meget virkelighed må man skrive ind i en roman og stadigvæk kalde den for fiktion? Det er det principielle spørgsmål, som er på spil i en af tidens mest opsigtvækkende retssager. Den foregår i retten i Nykøbing Falster, hvor forfatteren til romanen Insula, Thomas Boberg, og hans forlag Gyldendal sidder på anklagebænken, sagsøgt af restauratør Frank Strathe, der føler sig misbrugt i fiktionens tjeneste. Informations Niels Malmos har fulgt med fra pressepladserne og aflægger rapport fra den litterære retssag. Og til en anden opsigtsvækkende sag: For måske er fortællingen bag et af verdens mest ikoniske fotografier slet ikke, som vi tror, den er. I en ny Netflix-dokumentar rejses der i hvert fald tvivl om, hvem der egentlig tog det ikoniske fotografi af »Napalm-pigen« under Vietnamkrigen i 1972. Hør hvem, der blev skrevet ud af historien og hvorfor, når fotoredaktør Sigrid Nygaard anmelder dokumentaren.  Og til sidst skal vi med Kristian Villesen nå at runde vores årlige julesangskonkurrence, hvor læserversene strømmer ind i rekordtal. Der skrives i år på melodien: »Sikken voldsom trængsel og alarm«, og du kan også være med – bare send dine vers til: julesang@information.dk 

I ugens Radio Information tager vi en tur i afdelingen for kuriøse konstitueringer og lokale valgdramaer. Men vi udlægger også valgets tale og de røde partiers hævn over Socialdemokratiet – og så gør vi status på valgets oversete lillebror — Kommunalvalget blev ikke et jordskredsvalg, hvor hele landskabet flyttede sig på én gang. Det blev en afskalning, hvor lag for lag løsnede sig og efterlod den politiske midte udhulet.  Vores politiske analytiker, Lars Trier Mogensen, gør status på de landspolitiske forskydninger, som sender et tydeligt signal ind til Christiansborg: Nej tak til midterregeringen. Men vi tager os også tid til en fornøjelig tur rundt i afdelingen for kuriøse konstitueringer og vilde valgdramaer og besøger nogle af de kommuner, hvor der for alvor er blevet bagt rævekager og slebet knive siden valgaftenen. Over hele landet tegner der sig et tydeligt mønster: Socialdemokratiet er ikke bare blevet straffet af vælgerne. De er også blevet straffet af deres politiske kolleger på mange rådhuse, som har valgt at indgå utraditionelle alliancer for at holde sosserne fra fadet. Alle mod Socialdemokratiet, synes at have været devisen flere steder. Men hvordan kom det dertil? Og er det overhovedet i de andre røde partiers interesse? Sebastian Gjerding, Natalie Barrington Rosendahl og Laura Friis Wang udlægger historien. Og endelig skal vi også nå at runde det oversete valg, regionalvalget, som Louise Schou Drivsholm i sidste uge holdt forsvarstale for her i programmet. Blev vælgerne overbevist om valgets betydning?

I denne særlige valgudgave af Radio Information udlægger chefredaktør Rune Lykkeberg og indlandsredaktør Jette Aagaard valgets tale og peger på årsagerne til Socialdemokratiets blodige tilbagegang i både byer og provins — 100 års bystyre i København er tabt for Socialdemokraterne, der har fået et endnu dårligere valg end frygtet og går tilbage over hele landet. Også Venstre mærker kulden fra vælgerne, mens SF og Liberal Alliance til gengæld kan fejre markante valgsejre. Hvilke politiske forskydninger er vi vidne til? Hvad er årsagerne bag, og hvad kan de få af konsekvenser for et kommende folketingsvalg, som ligger mindre end et år ude i fremtiden? Alt det forsøger vi at besvare i denne særlige valgudgave af Radio Information, hvor chefredaktør Rune Lykkeberg og indlandsredaktør Jette Aagaard sidder i panelet. 

I denne valgudgave af Radio Information udlægger Lars Trier Mogensen Socialdemokratiets svindende lokale tilslutning, Mathias Sindberg forklarer Morten Messerschmidts politiske sagsanlæg og Louise Schou Drivsholm giver det oversete regionalvalg en smule oprejsning — Socialdemokratiet balancerer på kanten af sit svageste kommunalvalg nogensinde. Partiet bliver efter al sandsynlighed stadig størst på landsplan, men kurven hælder nedad mod et historisk lavpunkt i den lokale vælgeropbakning. Tilbageslaget for Mette Frederiksens parti finder sted på to afgørende fronter samtidig: Pludselig siver vælgerne både i storbyerne og ude i provinsen. Lars Trier Mogensen klæder os på til at forstå det mest dramatiske kommunalvalg i mange år. Og vi bliver i det politiske i denne særlige valgspecial af Radio Information. For lige bag det dramatiske kommunalvalg står en lille grå mus ved navn regionalvalget, som også beder om at blive set. Louise Schou Drivsholm har indsamlet fem centrale tal og sat sig for at overbevise os allesammen om, hvorfor valget til regionerne faktisk er det vigtigste af tirsdagens to valg. Og endelig skal vi også nå omkring ugens måske mest opsigtsvækkende politiske begivenhed. Den fandt sted mandag til en partilederdebat i Randers i anledning af ’Demokratiets Dag’. Her meddelte Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, at han vil lægge sag an mod de Radikales Martin Lidegaard for at »sprede løgne« om, at Dansk Folkeparti vil »deportere udlændinge på baggrund af deres hudfarve«. Mathias Sindberg udlægger sagen – og dens betydning for hele det politiske debatklima – sidst i programmet.

Fra på mandag og 14 dage frem mødes politikere, diplomater, klimaforskere, ngo’er og journalister til COP30 i Belém i Brasilien. Men giver det overhovedet mening med endnu en COP?  Dét spørgsmål synes Marie Sæhl og Otto Lerche Kristiansen er dumt – ikke desto mindre svarer de på det i Radio Informations store optakt til klimatopmødet, hvor vi også gør status over, hvordan det går med kloden. Danmark er blevet et strategisk smørhul for kokainsmugling, og to retssager om flere hundrede kilo flydende kokain i de danske farvande blotlægger smuglernes metode. Ida Nygaard Espersen tager os med ud til forbavsede hundeluftere i Sejerøbugten og forvirrede kriminelle i Kattegat. En ny bølge af bøger om incest og pædofili skyller ind over os, og Bodil Skovgaard Nielsen har fundet hele 14 eksempler på tendensen. Hun kommer sidst i programmet og fortæller om, hvordan de nye bøger adskiller sig fra de gamle klassikere om emnet, og om, hvordan de bør få os alle sammen til at forholde os til ubehagelighederne.

I ugens Radio Information tegner vi et portræt af den amerikanske venstrefløjs nye håb, Zohran Mamdani. Vi bliver også klogere på, hvorfor inklusion på ti år er gået fra ideal til politisk tabersag. Og så anmelder vi en fremragende, ny svensk krimiserie, ’At koge bjørn’. — Med al sandsynlighed bliver Zohran Mamdani, en 34-årig muslim og erklæret socialist, i næste uge valgt som New Yorks næste borgmester. Endda på et tidspunkt, hvor Det Demokratiske Parti er historisk upopulært, styret af fokusgruppeundersøgelse og rige donorer, bange for deres egne ideer. Mamdani er noget andet, og mange i hans nærhed er allerede begyndt at tale om ’Obama-vibes’. Mathias Sindberg og Rune Lykkeberg gør os klogere på den progressive venstrefløjs nye håb i New York. I debatten om uro i klasselokalet, uregerlige elever og en folkeskole i krise, er inklusion blevet udråbt til en af hovedskurkene. For bare ti år siden var alle ellers enige om, at børn med særlige behov så vidt muligt skulle undervises sammen med deres kammerater. Men nu er det gamle ideal blevet en ny tids politiske tabersag. Louise Schou Drivsholm fortæller historien om, hvorfor det gik galt. Og så til spørgsmålet: Hvor meget man egentlig kan lære om menneskers forskellighed ved at lade dem koge en bjørn sammen? En hel del viser det sig, hvis man ser den svenske krimiserie At koge bjørn, baseret på Mikael Niemis roman af samme navn. Serien beskriver nybyggernes indtrængen på samernes områder i 1800-tallet – og alt det onde, vi retfærdiggør i civilisationens og fremskridtets navn. Anita Brask Rasmussen anmelder.

I ugens Radio Information runder vi både retssagen om den tidligere spionchef Lars Findsen, bestyrelsesudrensningen i Novo Nordisk, Guillermo del Toros nye ’Frankenstein’-film og intet mindre end den internationale retsordens historie — Var det sagligt at orientere politikere om Lars Findsens cykeltyverier og SM-sex? Eller var det en personlig tilsværtning? Det er det grundlæggende spørgsmål, retten i Lyngby skal tage stilling til i retssagen mellem den tidligere spionchef og anklagemyndigheden. Sebastian Gjerding udlægger den komplicerede sag fra begyndelsen – med sans for både de kulørte detaljer og de principielle aspekter. Med en opsigtsvækkende manøvre satte 71-årige Lars Rebien Sørensen sig i denne uge enevældigt på magten i Danmarks største virksomhed, Novo Nordisk, der har stor indflydelse på dansk økonomi. Selv vil han helst ikke se bestyrelsesudrensningen »omtalt som et kup«. Det kunne man ellers sagtens argumentere for at gøre, mener Jette Aagaard og Kristian Villesen, der kalder hele manøvren for dybt bekymrende. I tusinder af år har vi mennesker forsøgt at sætte rammerne for, hvordan vi lever side om side på samme planet. Vi har lavet regler om stort set alt – lige fra, hvordan vi handler med hinanden, til hvornår og hvordan vi må gå i krig. Men i dag er det fælles regelsæt kommet under pres, og verdensordenen slår revner. William Sass og Johanne Breum Jacobsen fortæller i ny serie hele den internationale retsordens historie – og i dagens program forklarer de hvorfor. Og som om der ikke var uhygge nok at forholde sig til i den virkelige verden, så er den mexicanske instruktør Guillermo del Toro biografaktuel med en nyindspilning af Mary Shelleys gruopvækkende roman, Frankenstein. Men har verden virkelig brug for endnu en film om den gale videnskabsmand og hans misfoster? Det svarer Christian Monggaard på sidst i programmet.

I ugens Radio Information taler vi om Trumps våbenhvile – og hans nye verdensorden. Vi hører, hvordan Socialdemokratiet selv har været med til at skubbe sine egne vælgere ud af København. Og så går vi bag om det tynde kropsideal i slankemedicinens tidsalder — Der er meget galt med Trumps våbenhvile. Men den er den eneste vej til at få stoppet massakren i Gaza. Samtidig kan våbenhvilen og måden, den er blevet til på, tjene som billede på Trumps nye verdensorden. Det er en verden, hvor personer står over principper, hvor relationer står over institutioner, og hvor magt står over legitimitet. Rune Lykkeberg udlægger i dagens program både våbenhvilen og den nye verdensorden. I forsøget på at forvandle København til en attraktiv storby har Socialdemokratiet skubbet sine egne vælgere ud af hovedstaden. Og nu melder problemerne sig: En ny måling sender partiet ned som kun det tredjestørste i København – efter Enhedslisten og SF. Spørgsmålet er, hvor længe endnu socialdemokraterne kan bevare magten i en by, som ikke længere er deres? Laura Friis Wang fortæller historien om Københavns og Socialdemokratiets forvandling. Og så skal det handle om noget så omskifteligt som skønhedsidealer. For hvad blev der egentlig af den kropspositivistiske bølge? I ved, den der hyldede alle former og størrelser og førte til plus size-modeller på catwalken? Det korte svar er: den er væk. Nu skal kroppen igen disciplineres, moduleres og kontrolleres – med andre ord: være tynd. Og med slankemedicinens fremkomst er der ikke længere nogen undskyldning. Bodil Skovgaard Nielsen aflægger rapport fra sit eget personlige træningscenter.

Ugens Radio Information handler naturligvis om våbenhvilen i Mellemøsten. Men vi skal også høre, hvorfor remigration tegner til at blive den nye front i udlændingepolitikken. Og så får vi forklaringen på, hvorfor filmaktuelle Anders Thomas Jensen er en moderne Erik Balling — En egentlig fredsaftale mellem Hamas og Israel er pludselig rykket ind i mulighedernes verden, efter parterne torsdag blev enige om en våbenhvile. Aftalen kommer lige over to år efter Hamas’ angreb mod Israel, der blev startskuddet til den blodige krig, som har raset lige siden med store konsekvenser for civilbefolkningen i Gaza. Chefredaktør Anton Geist udlægger våbenhvilens perspektiver og vejen til fred – og svarer samtidig på spørgsmål som: Ved israelerne godt, hvad der foregår i Gaza? Og hvis de gør, hvorfor har der så ikke været større protester over krigen? Et af svarene finder man måske i Eli Sharabis bog Gidsel – 491 dage i mørket, der udkom på toårsdagen for massakren. Hvis man gik og troede, at udlændingespørgsmålet var neutraliseret i dansk politik, så kan man godt tro om. Dansk Folkeparti – og store dele af den europæiske højrefløj – er nemlig hastigt på vej et sted hen, hvor hverken Frederik Vad (S) eller Marine Le Pen kan eller vil være med. Det handler om ’remigration’ – altså, ideen om at sende herboende indvandrere og efterkommere ud af landet i tusindtal. Mathias Sindberg og Sebastian Gjerding fortæller om den højrepopulistiske idé, der tegner til at blive den næste store front i udlændingedebatten.  Og endelig skal vi også tale om Anders Thomas Jensens nye film Den sidste viking, der som sædvanlig har Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas i rollerne som voldspsykopatiske revykarakterer med psykologisk dybde. Christian Monggaard, der netop har skrevet en hel bog om den filmaktuelle instruktør, forklarer, hvorfor Anders Thomas Jensen er vor tids Erik Balling – eller måske endda ligefrem Ludvig Holberg.

Ugens Radio Information handler om SF, der har meldt sig ind i kampen om overborgmesterposten i København. Om vores fremtidige drikkevand, der trues af farlige kemikalier fra landbruget. Og så siger vi et sidste farvel til Jørgen Leth — Siden posten som overborgmester i København blev oprettet i 1938, har titlen tilhørt socialdemokrater. Men står det til SF’s spidskandidat, Sisse Marie Welling, skal magten skifte. Laura Friis Wang og Natalie Barrington Rosendahl udlægger SF’s beslutning om at gå efter overborgmesterposten i København – og hvilke konsekvenser det kan få for valgkampen i hovedstaden. Vi får også besøg af vores utrættelige graverredaktion, som i en ny serie, ’Det Giftige Danmark’, har gravet sig hele vejen ned til grundvandet. Her truer pesticidrester fra landbruget nemlig vores fremtidige drikkevand – og dét i en grad så miljøministeren nu advarer om, at det ikke kan fortsætte, hvis vi også vil have rent vand i vandhanerne om 20, 30, 40 år. Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen fortæller. Christian Monggaard kigger også forbi for at riste en rune over digteren og – ikke mindst – filmskaberen Jørgen Leth, der døde i denne uge, 88 år gammel. Med hans død siger vi også farvel til en særlig type instruktør – auteuren. Og endelig skal du hænge på til sidst, for her vil Rune Lykkeberg begejstret fortælle om Informations helt nye weekendavis, der er på gaden fra i dag, fredag.

I ugens Radio Information skal det handle om dronerne over Danmark og hybridkrigens anatomi. Vi tegner også et portræt af den amerikanske techfyrste Peter Thiel. Og så slår vi en krølle på tredje og sidste sæson af DR-serien ’Carmen Curlers’   Hvis dronerne over de danske lufthavne var en generalprøve, har de udstillet hvor dårlige vi er til at håndtere den summende trussel fra oven. Spørgsmålene, som nu retter sig mod regering og myndigheder, er: Hvordan kunne det ske? Hvorfor er vi ikke bedre forberedt? Og hvordan får vi et bedre droneforsvar? Men lige bag de åbenlyse spørgsmål, tårner et endnu større sig op. Niklas Hessel og Bo Elkjær udlægger hybridkrigens dilemma: Hvordan svarer vi igen på de vedvarende provokationer, så vi på den ene side ikke står helt tandløse tilbage, men på den anden side heller ikke risikerer en eskalering? Den mest indflydelsesrige intellektuelle på USA’s højrefløj lige nu er den amerikanske tech-investor Peter Thiel. Han har fingrene i alt fra Facebook over PayPal til overvågningsgiganten Palantir. Men hvor stor er hans politiske magt? Og hvilket samfund drømmer han om?  Matthias Dresler-Bredsdorff og Mathias Sindberg tegner sammen et portræt af den mørke techfyrste, som skaber den verden, vi andre lever i. Og så skal det handle om tredje – og sidste! – sæson af DR-serien Carmen Curlers, som gennem et utal af loyalitetskonflikter fortæller den store historie om Danmarks forandring gennem den lille historie om en arbejdsplads i provinsen. Lone Nikolajsen er begejstret. Og endelig er der også store nyheder fra vores egen lille verden. Informations direktør Stine Carsten Kendal fortæller om den kommende avisomlægning, der betyder et farvel til lørdagens printavis og et goddag til én stor samlet fredagsavis: Information Weekend.

Drabet på Charlie Kirk har sat USA i brand, og dem, der skulle slukke flammerne, kaster blot mere benzin på bålet. I hvad der ligner en koordineret indsats, er Trump og resten af MAGA-bevægelsen i fuld gang med at nære hadet og bruge sorgen til at dæmonisere venstrefløjen og retfærdiggøre nye indgreb over for deres politiske modstandere. Rune Lykkeberg og Mathias Sindberg tegner et øjebliksbillede af et splittet amerikansk samfund, hvor alt for få taler konflikten ned, og alt for mange har interesse i at radikalisere katastrofen. Vi skal også tale om synet på vores børn, som er blevet en moderne kampplads herhjemme. Er vi ved at tabe en hel generation på gulvet, fordi ingen autoriteter længere kan eller vil sætte grænser? Eller er dét en karikeret og politisk belejlig forfaldsfortælling? Debatten raser blandt politikere, forskere, organisationer og internetkrigere. Louise Schou Drivsholm guider os rundt i de forskellige positioner – mellem AULA-børn, curlingforældre og politiske stråmænd. Og hæng på til sidst i programmet, for her skriver Christian Monggaard nekrolog over skuespilleren, filminstruktøren og førsteelskeren Robert Redford, der døde i denne uge, 89 år gammel. Som den måske sidste rigtige filmstjerne fra det traditionelle, studiebaserede Hollywood, var Robert Redford meget mere end sit smukke ydre. Til det sidste var han også en skarp iagttager af det amerikanske samfund, og i 2014 sagde han til The Hollywood Reporter: »Jeg er født med et hårdt øje. Måden, jeg så ting på, jeg kunne se, hvad der var galt. Jeg kunne se, hvad jeg kunne gøre bedre. Jeg udviklede en slags mørkt syn på livet, når jeg så på mit eget land.« Dét syn er ikke blevet mindre aktuelt efter hans død.